Avsnitt
-
Antikkens frækkeste digter hedder uden tvivl Catul (84-54 fvt.), og nu er hans samlede digte udkommet på dansk.
I dagens program taler vært, Nanna Mogensen med oversætter og filolog, Morten Skou Andersen.
Hvordan og hvorfor konstruerer han ord som 'pulekro', 'mundkneppe' og 'baggårdsfuckboys' i sin danske oversættelse?
Få både smagsprøver på den lumre og den inderlige Catul i udsendelsen.
Vært: Nanna Mogensen. -
Liv Duvå og Merete Pryds Helle er begge indstillet til DR Romanprisen 2025, og du kan møde dem i dagens program.
Fælles for romanerne 'Ned fra himlen' og 'Den store åbning' er længslen efter nære relationer. De to forfattere beskriver også ønsket om at sikre bedre betingelser for næste generation.
Vinderen af DR Romanprisen 2025 afsløres live på P1 lørdag den 14. juni kl. 14.03.
Interviewer og tilrettelægger: Mette Willumsen.
Vært: Nanna Mogensen.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Saknas det avsnitt?
-
Ingrid Nymo og Jonas Eriksson er begge indstillet til DRRomanprisen 2025, og du kan møde dem i dagens program.
I de to romaner 'Den røde hane' og 'Af stumper og skår' er hovedpersonerne søgende i forhold til deres plads i livet og fællesskabet. Begge forfattere trækker på egne erfaringer i deres bøger. Den ene fra jobbet som hjemmehjælper, den anden fra en giftig arvestrid.
Interviewer og tilrettelægger: Mette Willumsen
Vært: Nanna Mogensen
Redaktør: Hanne Barslund -
Ulrikka S. Gernes og Naja Marie Aidt er begge indstillet til DR Romanprisen 2025, og du kan møde de to forfattere i dagens program.
Fælles for deres romaner ('En pige forlod værelset' og 'Øvelser i mørke') er, at deres hovedpersoner er voldsomt plaget af hændelser i deres barn-og ungdom.
Interviewer og tilrettelægger: Mette Willumsen
Vært: Nanna Mogensen
Redaktør: Hanne Barslund -
I den ene roman bruger hovedpersonen sin tid på dating app'en Grindr - hvis han da ikke lige prøver at score nogle af fædrene i den børnehave, hvor han arbejder. I den anden roman går hovedpersonen rundt i et særligt computerspil, der styres af en temmelig utroværdig guide. Missionen: At myrde en fyr, der hedder Morten!
I dagens program er gæsterne de to debuterende forfattere: Jacob Fischer Møller ('Paul dør') og Johan Feierskov ('Multiplayer').
Lytterne får smagsprøver på de to romaner, der er meget langt fra den herskende trend i dansk litteratur, der hylder autofiktion, bekendelser og klassekritik. Tværtimod er vi denne gang ovre i nogle ret syrede - og uforudsigelige - specialuniverser.
Vært: Nanna Mogensen
Redaktør: Hanne Barslund -
Disse tre ting udgør grundsubstansen i stjerneforfatteren, Ocean Vuongs nye roman, 'Glædens kejser'.
Her knokler den unge stofmisbruger, Hai til mindsteløn i en amerikansk fastfoodkæde. Når han har fri, passer han den demente dame, han bor hos, men selvom livet er hårdt, er det også fuld af kærlighed og smukke venskaber.
I dagens udsendelse fortæller oversætter og forfatter, Niels-Henning Krag Jensby om Ocean Vuongs forfatterskab og nye bog. Kan Vuong holde niveauet fra sin forrige roman, og er han stadig generation Z's yndling?
Vært: Nanna Mogensen.
Redaktør: Hanne Barslund. -
I romanen 'Lysmesse' tager forfatter Harald Voetmann læseren med ind i en konspirationsteoretikers 'værksted'. Det gælder munken Thomas af Monmouth, der skriver en løgnagtig bog om nogle jøders mord på en ung dreng i 1100tallets Norwich. Bogens tanker bliver indirekte skyld i, at jøderne fordrives fra England i flere århundreder. I dagens program er vært Nanna Mogensen taget på hjemmebesøg hos Harald Voetmann. Sammen taler de om ondskab, smålighed og konspirationsteorier, der finder vej helt til i dag.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Hos Richard Brautigan (1935-84) skulle det HELE med! Den amerikanske forfatter så det nemlig som sin fornemmeste opgave at skildre det levede liv, som det var. Derfor rummer hans digte lige fra var de største livsbegivenheder til de mærkeligste banaliteter.
I dagens program fortæller litteraturanmelder, Kamilla Löfström og oversætter, Søren Visti Kjeldgaard Hansen om Richard Brautigans liv og forfatterskab, og lytterne får smagsprøver på de nyoversatte digte ('Richard Brautigan - Samlede digte') og den nyoversatte roman ('Så vinden ikke blæser det hele væk'). Det skal b.la. handle om det fattige Amerika i efterkrigstiden og et ensomt liv i Japan.
Vært: Nanna Mogensen.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Mød seks af Danmarks stærkeste forfattere - på én gang!
De er nemlig alle indstillet til DR Romanprisen 2025, og i dette program samles de til en fælles samtale om bl.a. far, håb og kærlighed. DRs Mette Willumsen interviewer: Naja Marie Aidt, Ulrikka S. Gernes, Merete Pryds Helle, Jonas Eriksson, Liv Duvå og Ingrid Nymo. Vinderen af DR Romanprisen findes den 14. juni.
Redaktør: Hanne Barslund. -
En teenagepige vokser op på en gård i Jylland. Hendes mor udsætter hende for systematisk psykisk vold, så pigen 'gemmer sig' i computerspillet The Sims. Et sted i Paris må en ung kvinde give en udlejer et blowjob for at få sig en lejlighed. Nogenlunde sådan er udgangspunkterne i to danske værker skrevet af debutanter. I dagens program gæster de nye forfattere Christine Kærulv og Amalie Sehested Rom, vært Nanna Mogensen for at tale om deres værker (digtsamlingen 'Motherlode' og romanen 'Hun har altid lyst til, at der skal være en til').
Redaktør: Hanne Barslund. -
Sådan skriver Edith Södergran, da hun debuterer i 1916, men digtenes vildskab er mere end samtidens anmeldere kan klare. De kalder hende vanvittig og mener, at hun er klar til indlæggelse.
I dagens program fortæller forfatter, Ursula Andkjær Olsen om Edith Södergrans digte, som hun har oversat. Vi runder Södergrans form, billedverden og utæmmede kærlighed til verden. Desværre døde den finlandssvenske lyriker i en alder af blot 31 år af tuberkulose, men hendes digte brænder stadig.
Vært: Nanna Mogensen.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Hvordan er det at være på bookmakernes liste over kandidater til Nobelprisen? Hvorfor bliver Helle Helle (næsten) aldrig vred? Og hvornår skammer hun sig ligefrem over sit sprog? Alt dette og meget mere taler vært, Nanna Mogensen om med dagens forfatter, når hun er på hjemmebesøg i Sorø.
Lytteren får også fortsættelsen på historien om kvinden, Hafni, der denne gang er rejst til den engelske badeby Brighton for at lave sig selv om og genfinde glæden. Det går selvfølgelig ikke helt efter planen i den nye roman, 'Hey Hafni'.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Den norske forfatter, Tomas Espedal er gæst i dagens program. Han prøver at opklare noget af gåden om Marie Hamsun - børnebogsforfatteren, der var glødende nazist. I sit nye teaterstykke, 'Marie min' får tilskuerne nemlig et råt indblik i ægteskabet fra helvede, hvor både Knut og Marie havde litterære ambitioner og store drømme. Det blev dog Knut Hamsun, der løb med både plads og opmærksomhed, mens Marie måtte 'nøjes' med børnelitteraturen og lidt poesi. Begge hyldede de Adolf Hitler før og under Anden Verdenskrig - og begge blev de udstødte som landsforrædere efter krigen.
Vært, Nanna Mogensen er også på Det Kongelige Bibliotek hos ansvarlig for specialsamlingerne, Sonny Ankjær Sahl for at se på originale Hamsun-breve.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Fortæl mig, hvordan man spiste i dit barndomshjem, og jeg skal vise dig hvilken socialklasse, du kommer fra. Sådan siger den franske stjerneforfatter i dagens udsendelse.
I Édouard Louis' arbejderfamilie indtog man nemlig aftensmaden siddende foran tv'et, ligesom man i økonom, Birthe Larsens hjem kun brugte sin gaffel. Hun voksede som Louis op i en familie med knappe ressourcer, og i dagens program fortæller hun om sin egen klasserejse, ligesom hun udlægger Louis' tænkning om ulighed og trækker ham ind i en dansk økonomisk kontekst.
Gæster: forfatter, Édouard Louis; økonom og lektor ved CBS, Birthe Larsen
Redaktør: Hanne Barslund
Vært: Nanna Mogensen. -
Hvad gør man, når man får ansvaret for en deprimeret abe? Man skaffer da en 'ægte vild' fra Afrika til at muntre aben op.
Nogenlunde sådan tænker den engelske forsker, Heather Withermore, da hun bedriver feltarbejde i Zoologisk Have i København i 1880'erne.
I dagens program fortæller forfatter, Anna Neye om sin nye humoristiske roman, 'Opmåling af hjertet', der tager livtag med både magt, racisme, blinde vinkler og dansk kolonifortid.
Vært: Nanna Mogensen.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Fremtiden bliver fæl, hvis man skal tro forfatterne, Charlotte Weitze og Ida Marie Hede.
I romanen, 'Ulvemælk' overvåges menneskene konstant af deres devices, mens nyplantet skov er ved at opsluge det meste af Jylland.
I 'Den første lidenskab' lægger de rige sig i kunstig dvale for at udsætte alderdommen, mens fattige kroppe høstes for at skabe energi til de nye nationers byer. Mød begge forfattere i dagens program, når de taler med vært, Nanna Mogensen om livet, som det kunne se ud om ganske få år.
Redaktør: Hanne Barslund.
Vært: Nanna Mogensen. -
Tidens hotteste genre hedder 'Romantasy'! Den blander det overnaturlige med stærke kærlighedshistorier og dampende sexscener.
I dagens program får lytterne smagsprøver på det hele, når vært, Nanna Mogensen taler med oversætter, Julie Rosendahl om bestseller-bøgerne i 'Empyrien-serien'.
De er skrevet af amerikanske, Rebecca Yarros, og fans verden over elsker at dele vilde teorier om karakterer og plot.
Redaktør: Hanne Barslund.
Værker: 'Empyrien-serien'
Forfatter: Rebecca Yarros
Musik: Billie Eilish, Lana del Rey, Ruelle. -
Forfatteren, Hans Fallada (1893-1947) var afhængig af både morfin og alkohol, men når han ikke lå hen i rusen eller sad i fængsel, skrev han fremragende romaner!
I dagens program skal vi til Berlin i 1930'erne og romanen, 'Lille mand, hvad nu?'.
Her kæmper den fattige Johannes Pinneberg for at forsørge kæresten og det kommende barn, mens han hvirvles rundt blandt de arbejdsløse, forbryderne og de listige kabareter.
Gæst er oversætter og forfatter, Jacob Jonia.
Værk: 'Lille mand, hvad nu?'
Musik: 1) Adolf Ginsburg Tanz Orchester: 'Ich habe leider kein Vermögen', 2) Massive Attack: 'Nature Boy', 3) Emeli Sandé & The Bryan Ferry Orchestra: 'Crazy In Love'
Vært: Nanna Mogensen.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Hvem forlader sin højgravide kone for at drage frivilligt i krig? Det gjorde digteren, Gustaf Munch-Petersen (1912-1938)!
Desværre blev han dræbt få måneder senere på slagmarken i Spanien.
I ugens udsendelse ser vi nærmere på et menneske, der levede kompromisløst og idealistisk - men også uden hensyn til sine nærmeste.
Dr. Phil i litteratur, Henrik Wivel fortæller om Gustaf Munch-Petersen, og sammen læser vi hans næstsidste digtsamling, 'Solen findes', der lige er kommet på dansk.
Vært: Nanna Mogensen. -
Gunn Haven forsker i universitets ældste lys, og det er hun god til!
Til gengæld er hun håbløs, når det gælder de nære relationer.
Hvad stiller hun f.eks. op, når naboen inviterer på kaffe? Hvornår skal hun dukke op, og hvad skal hun tage med?
I dagens program taler vært, Nanna Mogensen med Dorthe Nors om den nye roman, 'Spænd'.
De sidder sammen på Niels Bohr Instituttet, hvor forfatteren har researchet. Undervejs taler de med Professor i Astronomi, Johan Fynbo. - Visa fler