Avsnitt

  • Forfatteren Helle Helle har netop gjort noget, hun aldrig har prøvet før: Hun har skrevet en to'er. I 2018 udkom romanen, 'de', der handler om en 16-årig pige og hendes mor, der bor i Rødby. Moderen er dødeligt syg, og det ligger som en undertone i bogen, at de to snart må tage uigenkaldeligt afsked. I år udsender Helle Helle så romanen, 'BOB'. Her er handlingen henlagt til 1985, dvs. fire år senere end i 'de' - og persongalleriet er genbrugt i nogen grad. Det er nemlig pigen fra 'de', der fortæller historien om, hvordan hun og kæresten Bob flytter til Vanløse - men fra hans perspektiv - og kun hans. Hun prøver så vidt muligt at holde sig selv helt uden for fortællingen.
    Dette kalder naturligvis på spørgsmålet om, hvad vi kan vide om hinanden som mennesker, for selvom den kvindelige fortæller lever tæt sammen med Bob, kan hun så i virkeligheden sætte sig i hans sted? Og hvorfor gør hun det? Hvorfor fortæller hun ikke bare historien fra sit eget ståsted? Og hvorfor er Bob så vigtig, at han må være ny hovedperson hos Helle Helle? Alt dét, spørger vært, Nanna Mogensen forfatteren om, når hun gæster programmet og læser op fra 'BOB'. Måske får vi så ultimativt svaret på hvem, der bor i Helle Helles hoved, siden hun altid må gøre så mærkelige litterære krumspring....
    Vært: Nanna Mogensen.
    (Sendt første gang 6. januar).

  • Forfatteren, Jesper Stein er mest kendt for at skrive krimier - eller det har han været indtil nu. I hans nye roman 'Rampen' er det nemlig ikke blodige mord og grumme gangstermetoder, der udgør det litterære råmateriale, men derimod Steins egne livskampe med især faderen, den kendte litteraturforsker og underviser, Finn Stein Larsen. Da han forlader moderen efter 29 års ægteskab til fordel for en af sine gymnasieelever, opløser det den i forvejen skrøbelige familie, og for hans sønner, Peter og Jesper bliver det næsten fatalt. Peter bor nemlig stadig hjemme og må passe den labile og bitre mor, mens Finn Stein Larsen skaber en ny base med sin nye 20-årige kæreste, Gitte. Dette forhold kommer med tiden under pres, og Finn begynder en sand nedtur præget af alkoholisme og depression.
    I ugens program er Jesper Stein hovedgæst. Han fortæller om forholdet til sin fædrene dobbelt-arv: Litteraturen og alkoholismen. Hvordan er det at være født ind i en familie, hvor litteratur betyder alt - og så nægte at indfri de finlitterære forventninger? Og hvordan frasiger man sig det liberale forhold til druk og rus, som især var gældende i de vilde 1970'ere? Jesper Stein læser uddrag fra 'Rampen', og sammen tegner vi portrættet af en familie, en tid og en livsstil, ikke alle overlevede. Sidst i programmet kan du høre første afsnit af den nye december-serie, 'Sidsels julejagt'. Her går praktikant, Sidsel Finderup på jagt efter julen i den moderne danske skønlitteratur.
    Vært: Nanna Mogensen.
    (Sendt første gang 2. december 2020).

  • Saknas det avsnitt?

    Klicka här för att uppdatera flödet manuellt.

  • Polen er måske ikke det land, vi altid får sat i forbindelse med stor kultur. Ved valget i sommeren 2020 genvandt præsident Andrzej Duda fra partiet Lov og Retfærdighed magten med en kneben sejr til konservativ højrenationalisme og homoskepticisme, men trods det stramme politiske og intellektuelle klima er der god grund til at fremhæve Polen for sit sprudlende kulturliv. De producerer stor filmkunst med instruktører som Pawel Pawlikowski og Krzysztof Kieslowski, og Polen har vundet Nobelprisen i litteratur fem gange. De to seneste gange er den gået til kvinder: Wislawa Szymborska i 1996 og Olga Tokarczuk i 2018. Olga Tokarczuk er ikke ligefrem i kridthuset hos præsidenten, som faktisk ikke engang orker at læse sig igennem hendes værker, måske for hun skriver sig op imod den politiske udvikling i romaner som 'Rejsende' og 'Kør din plov over de dødes knogler'. Men hvordan formår Polen at blive ved med at producere fremragende litteratur, når det polske intellektuelle klima er så presset i de her år? I Skønlitteratur på P1 kan du komme nærmere svaret, når oversætterparret og polenselskere Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad er på besøg for at udbrede kendskabet til polsk litteratur og kultur.
    Vært: Nanna Mogensen.
    (Sendt første gang 7. oktober 2020).

  • Bageopskrifter og brevkassesvar? Jo, de hører skam også til i bøger! I hvert fald hvis man spørger Anne Boyer og Stine Pilgaard. Stine Pilgaards nyeste roman "Meter i sekundet" handler om en ung kvinde, der farer vild i det vestjyske sprog, da hun flytter til en højskole, hvor hendes kæreste skal være lærer. Det bliver alligevel til et par højskolesange og mange brevkassesvar, og de forskellige teksttyper flettes ind i romanen. Roman kan man måske ikke ligefrem kalde Anne Boyers "Beklædning imod kvinder", men hvad kalder man den så? Poesi, essayistik, prosa? Måske er der plads til det hele, når der er tale om litterær bastarder, der er denne udsendelses tema.
    Vært: Nanna Mogensen.
    (Sendt første gang 3. juni 2020).

  • Den store amerikanske forfatter Toni Morrison døde i august 2019. Mange genkender måske navnet, men færre har styr på, hvad hun skrev. I dagens udsendelse fortæller ekspert i nyere amerikansk litteratur, Tonny Vorm om hendes forfatterskab og dykker ned i hovedværket, 'Elskede,' fra 1987. Det er en barsk og rørende roman om en kvindelig slave, der må tage et grusomt valg: Slå sit barn ihjel eller lade hende leve som slave? Det var første gang kvindelige slaver for alvor fik stemme, og det var da også med denne roman, Morrison for alvor fik sit internationale gennembrud og modtog titlen af nobelprismodtager.
    Blandt de mindre kendte stemmer finder man Nella Larsen. Hun var født af en dansk mor og en vestindisk far, men er aldrig blevet særlig kendt i Danmark. Reporter Linnea Albinus Lande genbesøger romanen "Kviksand" i selskab med professor Rikke Andreassen for at undersøge, hvordan danskere i starten af 1900-tallet reagerede på fremmede hudfarver i København.
    (Sendt første gang 26. februar 2020).

  • Nogle år er magre - andre fede, og 2021 er et 'fedt' år, når det gælder skønlitterære debutanter, for vi har nemlig fået rigtig mange gode af slagsen. I denne udgave af Skønlitteratur på P1 har vært, Nanna Mogensen udvalgt tre af de bedste, og lytterne kan møde dem alle og få smagsprøver på deres værker. Der er tale om Maria Hesselager (f. 1984), der for nylig udsendte romanen, 'Jeg hedder Folkvi', der foregår i en sær og magisk version af vikingetiden. Her følger vi vølven, Folkvi, der drømmer om at have et kærlighedsforhold til sin egen bror! Desuden kommer Ditte Holm Bro (f. 1985), der i 'Fladland' beskriver verden, som 12-årige Sally oplever den - på grænsen mellem barn og voksen. Det hele foregår i Jylland i 1990'erne. Lasse Raagaard Jønsson er udsendelsens tredje debutant. Hans digtsamling, 'Ssn snnart' handler om forholdet mellem Lasse og hans meget syge mor, Nelie. Lasse stammer, og Nelies kræftsygdom gør, at hun har fået afasi. Sammen prøver de at nå hinanden i sproget. Til sidst i dagens program har de tre gæster fået lov at anbefale en god sommerbog hver.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • I Ukraine kan man købe alt for penge - lige fra magt til mennesker. Dét er nogenlunde budskabet i forfatteren, Sofi Oksanens nye roman, 'Hundeparken'. Her følger vi en hovedperson, der arbejder i den ukrainske fertilitetsindustri i 00'erne; først som ægdonor og senere som den, der skal rekruttere nye sunde unge kvinder til at donere æg til barnløse par fra Vesten. I romanens nutid bliver kvinden dog indhentet af sin fortid, da én af de unge kvinder opsøger hende og det barn, der er kommet ud af det æg, hun i sin tid solgte for penge.
    Spørgsmålet er om en sådan historie egentlig tilføjer noget nyt til vores billede af et af Europas største lande - eller blot bekræfter de fordomme, vi allerede har om Ukraine som 'korrupt', 'forarmet' og 'farligt'? Det undersøger vært, Nanna Mogensen i denne udgave af Skønlitteratur på P1, hvor vi prøver at få hold på, hvad der egentlig fortælles af historier om Ukraine - og ikke mindst, hvilke historier, der mangler at blive fortalt. Vi ser også nærmere på landets store sprogstridigheder, der gør litteraturen sprængfarlig, for det handler ikke kun om, hvad der står på siderne i en bog - men også på de bogstaver, bogen skrives med (russisk eller ukrainsk). Kom med til en time under Ukraines kulturelle overflade. Programmets hovedgæst er antropolog og forsker, Vera Skvirskaja. Hun er ansat ved Københavns Universitet men født og opvokset i Kiev. Du kan også møde den unge ukrainske forlægger, Dana Pavlychko og den danske chef for det nye ungdomshus i Kiev, Julie Arnfred Bojesen. Du kan høre uddrag af romanerne; 'Hundeparken' og Sergji Zjadans nye ukrainske roman, 'Og midt i alt dette går frontlinjen'.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Når man siger 'finsk fiktion', tænker de fleste nok på Tove Janssons små mærkelige eventyrskabninger, men der sker heldigvis meget andet på den litterære front i et af Europas nordligste lande! I dagens udgave af Skønlitteratur på P1 tager vært, Nanna Mogensen fat på tre centrale finske værker. Vi skal høre om den helt nye oversættelse af Sirkka Turkkas digtsamling, 'Kom tilbage, lille Sheba'. Det er første gang, at Turkkas forfatterskab udkommer på dansk, og programmets gæst er Martin Glaz Serup. Han er forfatter og litteraturforsker og har skrevet forord til 'Kom tilbage, lille Sheba'. Desuden er han kender af finsk litteratur, og han er også med til at udfolde sidste års vinder af Nordisk Råds Litteraturpris - romanen, 'Hvem slog Bambi ihjel?'. Den er forfattet af finlandsksvenske, Monika Fagerholm og handler om en gruppevoldtægt, der ryster et lille rigmandssamfund. Desuden kan lytteren stifte bekendtskab med finsk litteraturs absolutte bad boy, Pentti Saarikoski. Han døde af druk kun 46 år gammel i 1983 men nåede heldigvis at skrive og oversætte et væld af værker inden for alle genrer. I dagens program slår vi ned på hans rejsebog, 'Det yderste Europa'. Lytterne får fyldige smagsprøver på alle værker. Så kom med til Finland - det er her, det sker!
    Vært: Nanna Mogensen.

  • I en lille roman af den ret ukendte jødiske forfatter, Yvan Goll (1891-1950), dukker en mystisk bacille op. Den æder sig langsomt ind i Europa og udhuler alt, den møder på sin vej; både bygninger, naturen og mennesket. Bacillen går under navnet, Eurobacillen, hvilket også er titlen på den sære lille bog fra 1927. Her tegnes portrættet af en civilisation på randen af ruin og af kulturens sidste krampetrækninger. Europas indbyggere har forladt ideen om ånd og Gud og kaster sig i stedet over tingenes tomme materialitet og reklamens illusioner. Alle føler de sig tomme, tidspressede og uden kærlighed. Dette kunne sagtens være en diagnose af det Europa, vi lever i i dag, men hvordan kunne Yvan Goll skabe et så præcist billede af den desillusionerede europæer, der både passer på dengang og nu? Hvorfor er han så ukendt på trods af sin suveræne poetiske stil og sit aktuelle emne, og hvad kan vi som læsere bruge hans tanker til, når vi taler om det syge Europa i dag? Det undersøger programmets vært, Nanna Mogensen i selskab med romanens oversætter og kender af Yvan Golls forfatterskab, lektor i litteratur ved SDU og germanist, Adam Paulsen. Undervejs får lytteren smagsprøver på romanen.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • I en tid, hvor økonomer taler om at lave et indgreb for at hindre det glødende boligmarked i at implodere, bliver der flere og flere hjemløse i Danmark. Så mens friværdierne bliver højere og højere og murstensmillionærerne flere og flere, er antallet af mennesker uden bolig også steget støt siden slutningen af nullerne. Seneste optælling lyder på ca. 6500 mennesker, der lever uden tag over hovedet. I ugens udgave af Skønlitteratur på P1 kan du møde en gruppe hjemløse fra Svendborg, sådan som de skildres i Mikael Josephsens nye kollektivroman, 'De andre'. Forfatteren har selv levet som hjemløs i netop Svendborg, og han taler med vært, Nanna Mogensen om at give sit personlige stof æstetisk form. I programmet kan du også høre et uddrag af en anden roman om hjemløshed, nemlig Thomas Korsgaards 'Man skulle nok have været der'. Her tager vi afsked med karakteren, Tue, der nu er nået til København, hvor han må nasse sig til en sofa hos en velstående familie for at have et sted at sove. Til gengæld kan de så bryste sig af at være næstekærlige rummelige mennesker - og det gør de så. Undervejs i udsendelsen bringer vi også en reportage med en tidligere hjemløs, der nu har fået fast bolig i en campingvogn. Han gør status over livet på gaden og giver sit bud på, hvem der egentlig er 'de andre'....
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Årets mest omtalte engelsksprogede roman hedder 'Shuggie Bain', og den foregår på bunden af Glasgow i 1980'erne. Drengen Shuggie lever med sin alkoholiske mor, Agnes, der kæmper for at holde sammen på familien. Pengene er små, og Shuggie må ofte passe sin mor, når hun har været på druk. Selv har han også svært ved at tilpasse sig det skotske maskuline ideal for 'rigtige drenge'. Han er nemlig tænksom, feminin og følsom. Dette kunne lyde som opskriften på en socialrealisme så grum, at de fleste læsere ville holde sig væk. Ikke desto mindre er romanen om 'Shuggie Bain' blevet en succes uden lige, og den har indbragt sin forfatter, Douglas Stuart Englands fornemste litteraturpris, Bookerprisen (og 50.000£!!) samt en placering øverst på de fleste hitlister over årets bedste bøger.
    I denne udgave af Skønlitteratur på P1 ser vært, Nanna Mogensen nærmere på, om hypen holder: Er romanen virkelig så god, som anmelderne siger? Og hvad sker der, når man læser den på en klarere historisk baggrund? For at hjælpe med det sidste har vi inviteret forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien, Lone Theils. Hun sætter 'Shuggie Bain' ind i en social og samfundsmæssig kontekst og fortæller om livet i Skotland i 1980'erne og om konsekvenserne af Margaret Thatchers økonomiske politik, der i den grad ramte familier som Shuggies. I programmet kan du også høre et eksklusivt interview med forfatteren, Douglas Stuart og smagsprøver på romanen i dansk oversættelse.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Det var en kvinde, der opdagede, at jorden har en fast kerne - og det var en kvinde, der påviste, at klodens kontinenter engang hang sammen, men trods de spektakulære opdagelser gik videnskabskvinderne Inge Lehmann og Marie Hammer hurtigt i glemmebogen. Nu bliver de endelig trukket frem igen i to nye danske romaner - og de er på denne måde en del af en større tendens, hvor fortidens kvindelige forskere og kunstnere får den anerkendelse, de har fortjent - omend med forsinkelse.
    I ugens udsendelse taler vært, Nanna Mogensen med forfatter, Lotte Kaa Andersen om romanen, 'Den inderste kerne', der handler om matematikeren og seismologen, Inge Lehmann. Hvorfor blev hun ikke anerkendt i sin samtid, og hvad var hun for et menneske? Lytterne får smagsprøver på romanen, og de kan også stifte bekendtskab med zoologen, Marie Hammer, sådan som forfatter, Eva Tind ser hende. Hun er nemlig aktuel med romanen, 'Kvinden der samlede verden' - om netop Hammers arbejde og private liv. Vi bringer et interview med Eva Tind, der er taget med DRs Sidsel Finderup ud i skoven, hvor meget af hendes forskningsarbejde foregik.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Dengang digteren Søren Ulrik Thomsen gik i gymnasiet, læste han ikke bøgerne, der stod i pensum. I stedet for at læse af pligt, læste han af lyst. Men er det egentlig den bedste måde at læse på? Thomsens læsning har været igennem flere perioder med forskellige strategier, og det er netop det, programmet skal handle om i dag. Vært Alberte Clement Meldal er på undersøgelse blandt de skønlitterære medlemmer af Det danske akademi for at finde ud af, hvad deres forhold til læsning er, og denne gang er Søren Ulrik Thomsen i studiet. Han vil også fortælle om to af de digtere, der har præget hans egen skrift på hver sin måde. De er nemlig ret forskellige, men begge skrev digte, der får værten til at mindes sine gymnasiedage med væmmelse. Hør med og find ud af hvem de er.
    I redaktionen: Sidsel Finderup.
    Vært: Alberte Clement Meldal.

  • Danskerne vandrer som aldrig før, og de fleste ved efterhånden, hvor Caminoen og Amarminoen ligger. Forfatterne er også ivrige naturgængere, og i denne uges udgave af Skønlitteratur på P1 ser vi nærmere på sammenhængen mellem litteratur og vandring. Du kan høre uddrag af vigtige 'vandringstekster' forfattet af Henry David Thoreau, Madame Nielsen og Dorthe Nors. Desuden kan du komme med på en gåtur på Amager Fælled med forfatter, Eirik Gjerstad, og vi smutter også til den radioaktive zone ved Tjernobyl. Her prøver en venlig mand nemlig at hjælpe den tyske filminstruktør, Werner Herzog med at finde nogle mærkelige svampe, der kan helbrede sygdom. Det bliver en farlig vandretur! Ugens gæst er forfatter og forlægger, Karsten Wind Meyhoff, der er redaktør på en ny antologi, der handler om at gå.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Alle elsker Annie - i hvert fald hvis hun hedder 'Ernaux' til efternavn. I Frankrig har den 81årige forfatter fra Normandiet været stjerne i årevis, mens vi i Danmark kun lige er ved at få øjnene op for hendes store kvaliteter. For nylig udkom erindringsromanen, 'Årene' i dansk oversættelse til blændende anmeldelser. Bogen kombinerer på elegant vis Annie Ernauxs egen historie med den større franske og internationale samfundshistorie, og den kunne med rette kaldes et stykke 'sociologisk autofiktion'. 'Årene' er oversat af litteraturlektor og -kritiker, Lilian Munk Rösing og hendes mor, Birte Dahlgreen, og i dagens program får vært, Nanna Mogensen besøg af førstnævnte. Sammen udforsker de Annie Ernauxs forfatterskab med særligt fokus på 'Årene' og temaerne: Historie, erindring og skrift. Lytterne får smagsprøver på Ernauxs skrivekunst, og vi skal også høre, hvordan den danske forfatter, Adda Djørup lader sig inspirere af hende. Til sidst i udsendelsen præsenterer Lilian Munk Rösing sit nye erindringsessay, 'Kapelvej 97'.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Dansk litteratur oversvømmes i denne tid af romaner om store kunstnere, og i denne udgave af Skønlitteratur på P1 kan du møde malerne Kristian Zahrtmann (1843- 1917) og Vilhelm Hammershøi (1864-1916). De optræder i henholdsvis, 'Adam i paradis' af Rakel Haslund-Gjerrild og 'Kvinde set fra ryggen' af Jesper Wung-Sung. Selvom Zahrtmann og Hammershøi var næsten samtidige, kunne man næppe finde to større modsætninger i dansk kunsthistorie. Zahrtmann elskede stærke farver og erotiske nøgne mandemodeller, mens Hammershøi holdt sig til de grå nuancer, når han malede sin kone, Ida - altid i en ærbar og ofte bortvendt position, og mens Zahrtmann var en festløve af rang, afskyede Hammershøi det sociale liv i sjælden grad. I udsendelsen fortæller de to forfattere om at skildre de kendte kunstnere og deres modeller, og vi får smagsprøver på begge romaner. Lytterne får også et portræt af den epoke, de to malere levede og skabte i; nemlig begyndelsen af 1900-tallet, hvor der var kamp om både kunst, seksualitet, videnskab og teknologiske fremskridt.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Læser du dine romaner, eller lytter du dem? Uanset hvordan du 'forbruger' din litteratur, er der stor sandsynlighed for, at du har prøvet at 'sætte den i ørene'. Salget af lydbøger er nemlig steget de seneste par år, og vi lytter vores bøger mere end nogensinde, men hvad lytter vi til, og hvorfor er vi egentlig blevet så vilde med lydbogsmediet?
    I denne uges udgave af Skønlitteratur på P1 undersøger programvært, Nanna Mogensen, hvad der sker, når vi hører en bog. Lydforsker og lektor ved Medievidenskab ved Aarhus Universitet, Iben Have guider lytterne rundt i lydbogens verden. Hun gør os klogere på, hvad lydbøgerne kan, og hvordan de er gået fra at være et produkt tiltænkt synsbesværede til at være et foretrukket format for det moderne travle menneske.
    Lytterne får smagsprøver på helt nye lydbøger, der 'kan' noget forskelligt. Vi skal høre et klip fra lydbogsindspilningen af Christina Hesselholdts nye roman 'Feje blade sammen op mod vinden'. Den er indtalt af 6 skuespillere, som både snakker med og i munden på hinanden. Romanens hovedkarakter Camilla er indtalt af skuespiller Tammi Øst, som har indtalt rigtig mange lydbøger. Hun svarer på, hvad hun gør, for at give stemmerne liv. Desuden spiller vi klip fra det, der er blevet kaldt, 'verdens sværeste roman', 'Ulysses' af James Joyce. Kan man overhovedet følge med i den, når man kun har lyden? Og så giver skuespiller, Morten Kirkskov liv og lyd til modstandsmanden, Jens Thue Jensen, når vi skal høre hans afskedsbrev. Han blev henrettet i 1945.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Kan man beskrive et menneskeliv ud fra hvilke bøger, hun har læst? Naja Marie Aidt har læst rigtig mange bøger i sit liv, og dem har hun samlet i en lang liste, der måske kan være med til at give et billede af, hvem hun er som menneske. Der er slet ikke tid til at tale om dem alle sammen, men vært Alberte Clement Meldal undersøger, hvordan de skønlitterære medlemmer af Det danske akademi læser, så du kan få et indblik i, hvem det er, der uddeler de fornemste priser i dansk litteratur. I denne udsendelse af Skønlitteratur på P1 skal det handle om Naja Marie Aidt, som selv fremhæver den fransk/ungarske forfatter Agota Kristofs trilogi 'Det store stilehæfte' som en af de bøger, der har betydet allermest for hende.
    I redaktionen: Sidsel Finderup.
    Vært: Alberte Clement Meldal.

  • Forældre er ikke kun forbilledlige. I Kaspar Kaum Bonnéns seneste bog "bag om min far" bliver der ikke lagt fingre imellem, når han beskriver forholdet til sin far, som er fuldt af svigt og savn. I en samling poetiske tekster fortæller Kaspar Bonnén, om sine oplevelser og tanker om at være opdraget af en fraværende far, der drikker og dyrker sin kunst mere end sine egne børn. Selvom de har kunsten til fælles, har de ikke kunnet være fælles om meget andet. Faren, Peter Bonnén, er nemlig billedhugger, og sønnen er fulgt i hans kreative fodspor og blevet kunstmaler - og nu forfatter. Først skrev han erindringsbogen om sin skizofrene mor og hendes død, men bogen om faren er skrevet, mens faren stadig er i live. Forfatteren er i studiet for at fortælle om bogen.
    Også i USA skrives der om levende forældre, der ikke kun gør det godt. I Ocean Vuongs roman "Vi er kortvarigt smukke her på jorden" skriver den unge fortæller et brev til sin mor, som hun aldrig vil kunne læse, fordi hun kun kan vietnamesisk, og han skriver på engelsk. Denne umulighed giver muligheder for at fortælle åbent om vold og PTSD, seksualitet og race. Praktikant Sidsel Finderup taler om bogen med digteren Caspar Eric, som har stået for den danske oversættelse.
    Vært: Nanna Mogensen.
    (Sendt første gang 17. juni 2020).

  • Coronanedlukningen betyder, at du sikkert skal opholde dig i eget selskab et godt stykke tid endnu, men bare rolig - du er ikke alene om at være alene! Litteraturen er fuld af eksempler på ensomhedens op- og nedture. Fra børnebogsklassikeren 'Palle alene i verden' til Dostojevskijs dystre 'Kældermennesket' viser litteraturen, at ensomhed tager mange former og tjener mange formål. Forfattergerningen er ensom, men måske også et udtryk for, at ensomheden kan være en kreativ kraft. Det mener i hvert fald forfatter, Niels Lyngsø, der har oversat franske, Michel Houllebecqs essaysamling 'At holde sig i live' om skriveprocessen. Houellebecq ser alle forfattere som samfundets parasitter, der ikke må knytte sig til noget, hvis de skal bevare deres mulighed for at se klart og kritisere. Her er ensomheden en absolut nødvendighed. Ensomheden kan også være et uforanderligt vilkår i et sygdomsforløb. Det viser afdøde, Maria Gerhardts digtsamling, 'Transfervindue'. Vært Nanna Mogensen dissekerer kort sagt ensomheden i alle dens former sammen med gæst, psykolog, phd. og ensomhedsforsker, Julie Christiansen i denne udgave af Skønlitteratur på P1, og måske vil du ligefrem føle dig lidt mindre ensom, når du opdager, hvor mange andre, der også står alene...
    (Sendt første gang 13. januar).