Avsnitt
-
Engang var hun alles »Mutti«, inkarnationen af ro, stabilitet og sund fornuft. I dag får hun skylden for mange af Europas problemer – på grund af den naive håndtering af flygtningekrisen i 2015. Og på grund af den »djævlepagt«, hun indgik med Vladimir Putin om billig russisk gas.
Angela Merkel har på en måde altid inkarneret tidsånden. På godt og ondt. I en ny bog med titlen Frihed forsøger hun nu at sikre sit eftermæle. Men hvordan vil historien dømme Merkels 16 år som tysk kansler?
Det diskuterer Nikolaj Arve med Weekendavisens tysklandskorrespondent Jesper Vind i dagens Avistid.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
Få et godt tilbud på Weekendavisen på www.weekendavisen.dk/tilbud
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Klokken 3 i nat trådte en ny våbenhvile mellem Israel og Libanon i kraft, og nu drømmer den amerikanske præsident Joe Biden og andre også om en våbenhvile i Gaza og en større fred i Mellemøsten.
Men er det overhovedet realistisk, så længe premierministeren i Israel hedder Benjamin Netanyahu?
Det diskuterer Nikolaj Arve med chefredaktør Martin Krasnik i dagens Avistid.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
Find et godt tilbud på Weekendavisen på www.weekendavisen.dk/tilbud
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Saknas det avsnitt?
-
Næsten 100.000 danskere har nu meldt sig ind i facebookgruppen »Svindlerjagten«, hvor de tager sagen i egen hånd og tvinger svindlere til at hoste op med pengene.
»Det er ikke bare en hævn mod svindlerne,« siger journalist Mads Staghøj. »Det er en hævn mod systemet.«
Politiet kan nemlig slet ikke følge med for tiden, hvor flere og flere bliver udsat for svindel: Det ene øjeblik tror folk, at de står med den helt store bitcoingevinst eller et fedt Garmin-ur til spotpris. Det næste øjeblik står de med en lang næse – og ingen hjælp fra myndighederne.
Så: Er svindeljægerne vor tids helte? Eller går de for vidt?
Det diskuterer Nikolaj Arve med Mads Staghøj og Laura Hattens, som har dækket sagen i Weekendavisen.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt.
Find et godt tilbud på Weekendavisen på www.weekendavisen.dk/tilbud
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Aftalen om Den grønne trepart har givet Venstre fornyet selvtillid og frigjort partiet fra landbruget, mener Weekendavisens politiske journalist Hans Mortensen:
»Det brede landbrug støtter dem, mens det vrede landbrug bliver hos Inger Støjberg. Det betyder, at Venstre kan gå efter nogle andre vælgergrupper.«
Er det historisk, spørger Martin Krasnik både Hans Mortensen og Arne Hardis i Avistid.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Justitsminister Peter Hummelgaard blev slået som barn, og det præger ham stadig.
Vold mod børn er et meget større problem, end vi tror, fortæller han i dagens Avistid.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Christian Bennike er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Ukrainekrigen har varet i 1.001 dage, og lige nu eskalerer konflikten med nordkoreanske soldater og langtrækkende amerikanske missiler.
I dagens Avistid ser vi på krigen fra den russiske side af fronten – for hvad er egentlig Putins mål, og hvor langt er russerne villige til at gå?
Dagens gæst er udlandsredaktør og ruslandskender Anna Libak.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Christian Bennike er vært.
Prøv også et abonnement på weekendavisen.dk/tilbud
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Donald Trump har udpeget et kontroversielt hold af nye ministre og rådgivere. De skal gøre det, Trump hele tiden har sagt, han vil gøre: Dræne sumpen i Washington.
Men hvis man ødelægger eliten og den dybe stat – hvad kommer der så bagefter? Det diskuterer chefredaktør Martin Krasnik og vært Christian Bennike i dagens Avistid.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Christian Bennike er vært.
Prøv også et abonnement på weekendavisen.dk/tilbud
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Sidste uges regeringskollaps er endnu et tegn på den dybe tyske krise. Spørgsmålet er, om den store europæiske motor kan genstartes.
Vært Christian Bennike er pessimistisk: »Tyskland er kaput«, siger han. Men det er Tysklandskorrespondent Jesper Vind uenig i: Det konservative land er ved at vågne op, mener han.
Det diskuterer de to i dagens Avistid.
Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Christian Bennike er vært.
Prøv også et abonnement på weekendavisen.dk/tilbud
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Der foregår en sjælekamp i Enhedslisten for tiden, som trækker tråde helt tilbage til 70ernes fraktionerede venstrefløj. En kamp mellem fløjen, der søger at tiltrække den radikaliserede ungdom på gaderne, og den mere pragmatiske fløj, som søger vælgervolume og politisk indflydelse på Christiansborg.
Men fløjkrigen er ikke ny. Den har været lagt under låg siden Enhedslisten blev etableret.
»Der er nogle opgør, man har forskubbet og tænkt, dem kommer vi aldrig til at skulle tage, men de er blevet påtrængende, de er blevet realpolitiske,« vurderer Arne Hardis i Avistid sammen med Hans Mortensen. Kan det mon resultere i et nyt parti?
Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
Prøv også et abonnement på weekendavisen.dk/tilbud
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det halve Danmark har snart grædt til Thomas Helmigs nye plade om sorgen over at miste sin søn, Hugo. Det gør ondt at lytte til al den smerte og sorg – så hvorfor gør vi det? Hvorfor opsøger vi selv musik, film og bøger, der gør os kede af det?
Det diskuterer Christian Bennike i dagens Avistid med Weekendavisens litteraturkritiker og Helmig-fan, Lars Bukdahl.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Christian Bennike er vært.
Prøv også et abonnement på weekendavisen.dk/tilbud
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi skal tænke og tale anderledes om klimakampen, mener Christian Bennike, som i dagens Avistid er både vært og gæst.
Det er ikke en moralsk kamp, ikke en fed investeringscase for banker, ikke et forbrugerspørgsmål, en et gigantisk, statsligt styret byggeprojekt. Og det er den eneste vej til frihed.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
Få et godt tilbud og prøv Weekendavisen: weekendavisen.dk/tilbud
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det kan virke mærkeligt, at regeringen indkaldte til pressemøde i går for at tale om Donald Trumps valgsejr, men for Arne Hardis er det meget logisk:
»Der er opstået en situation. Vi er under atomparaplyen, der er en ny mand, der holder den, og vi aner ikke, hvordan han vil svinge med den paraply.«
Og som Hans Mortensen tilføjer: »Regeringen har brug for at fortælle, at det er den amerikanske regering, vi samarbejder med, Trump er USA, og vi må indrette os efter dem, for det er vores vigtigste allierede«
Martin Krasnik er vært og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
Få et godt tilbud og prøv Weekendavisen: weekendavisen.dk/tilbud
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det var den forsonlige udgave af Donald Trump, som i sin sejrstale lovede en ny »guldalder« i USA. Men verden er alligevel vågnet til en ny og mere usikker fremtid – med en uforudsigelig og hævngerrig amerikansk præsident.
Samtidig afslører Kamala Harris’ sviende nederlag, at Demokraterne aldrig formåede at svare overbevisende på vælgernes største bekymringer, men tog deres traditionelle vælgergrupper for givet.
Weekendavisens tidligere USA-korrespondenter Martin Krasnik, Klaus Wivel og Ole Nyeng er dagens gæster i Avistid med Nikolaj Arve.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Overalt har historien om den amerikanske valgkamp været den samme. Det har handlet om splittelse og polarisering. Om to modsatrettede udgaver af Amerika, der står og stirrer olmt på hinanden.
Men måske er der også en anden historie om amerikansk politik. En mere håbefuld historie, hvor vælgerne ikke opfatter hinanden som »fjender«, og hvor partierne stadig står med muligheden for igen at favne bredt i det amerikanske samfund.
Det diskuterer Nikolaj Arve i dagens Avistid med Frederik Hjorth, som er lektor i statskundskab på Københavns Universitet.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
Prøv også et abonnement på Weekendavisen: https://weekendavisen.dk/tilbud
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Verdens rigeste mand, Elon Musk, er her, der og allevegne i den amerikanske valgkamp. Han donerer enorme millionbeløb til Donald Trump. Han holder rallies og fylder alt på sit eget sociale medie X. Og så er han tilsyneladende udset til at få en nøglerolle i Trumps regering.
Sker det, vil fremtiden blive »AMAZING!«, siger Musk selv. Men hvad er det for en fremtid, han forestiller sig? Og har vi virkelig lyst til at leve i Elon Musks verden?
Det diskuterer Nikolaj Arve og Christian Bennike i dagens udgave af Avistid.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
Prøv også et abonnement på Weekendavisen: https://weekendavisen.dk/tilbud
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I USA gøres selv almindelige hverdagsprodukter til våben i valgkampen. Langt inde på
forbrugerlandets hylder aner man en ny, konservativ kultur. Selv en kop kaffe er blevet et politisk valg, erfarer Markus Bernsen.
Lyt til flere artikler fra Weekendavisen her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi er tæt forbundne med amerikanerne og længes efter, at USA stadig vil påtage sig lederskabet. Sådan udtrykker Hans Mortensen og Arne Hardis det i Avistid, der i denne uge handler om Danmarks forhold til Amerika.
Kærligheden til USA er forholdsvis ny. Op gennem det 20. århundrede så man både på venstre- og højrefløjen amerikanerne som dumme, kulturløse og vulgære. Først efter Berlinmurens fald overgav vi os helt til forholdet.
Men nu er cirklen sluttet: »Med Trump er vi i en eller anden forstand kommet til vejs ende, og nu elsker vi amerikanerne, men vi bliver genbesøgt af det gamle spøgelse med mistro og tvivl,« siger Arne Hardis.
Martin Krasnik er vært, og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
Få et godt tilbud og prøv Weekendavisen: weekendavisen.dk/tilbud
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Er det en skuffelse, at Kamala Harris er på nippet til at tabe til Donald Trump? Eller er det tværtimod en stor bedrift, at hun overhovedet har fået genskabt Demokraternes mulighed for at generobre Det Hvide Hus?
Harris kunne nærmest gå på vandet, da hun i juli tog over efter Joe Biden. Hun blev hypet og hyldet, men nu virker hun forkrampet og stiv – og har aldrig helt givet vælgerne et godt svar på, hvem hun er, og hvad hun faktisk vil.
Men kunne man forvente andet af en kandidat, der bliver kastet ind så sent i en tilspidset valgkamp? Det diskuterer Nikolaj Arve med USA-korrespondent Markus Bernsen i dagens Avistid.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I weekenden blev Donald Trump spurgt, om han vil bruge militærmagt mod en kinesisk blokade af Taiwan. Svaret: »Det vil jeg ikke være nødt til, fordi han [Xi Jinping, red.] respekterer mig, og han ved, at jeg er fucking crazy.«
Og sådan er Trumps og hans støtters fortælling om hans udenrigspolitiske kløgt: Han får sin vilje, fordi andre statsledere frygter hans uforudsigelighed. Det er det, man også kalder madman-teorien.
Har han ret i det?
Det diskuterer Nikolaj Arve med chefredaktør Martin Krasnik i dagens udgave af Avistid.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
Få et godt tilbud og prøv Weekendavisen: weekendavisen.dk/tilbud
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Alle taler om splittelsen i USA. Alligevel blev Matias Seidelin overrasket over, hvor voldsomt den udfolder sig overalt i samfundet, da han for snart fire år siden rejste til USA som korrespondent.
I sin nye bog, Game over there, argumenterer Seidelin for, at det meget vel kan ende med, at supermagten kollapser indefra – fordi amerikanerne har fået for travlt med at løse deres egne problemer til at bekymre sig om andres.
Men er amerikanerne virkelig villige til at lade det ske? Det spørger Nikolaj Arve forfatteren og journalisten Matias Seidelin om i dagens udgave af Avistid.

- Visa fler