Avsnitt
-
Ingen har opdaget, hvor fremragende regeringen er, og hvor meget politik den egentlig gennemfører. Derfor har man anlagt en ny strategi: Nu skal der skabes kant og fjendskaber.
»Problemet er ikke politikken, men at man ikke opdager, at den er der. Man har simpelthen brug for nogen at slås med, så man kan se, der er fronter i politik,« fortæller Arne Hardis i ugens Avistid og suppleres af Hans Mortensen: »Det er sådan politik er. Det er kamp om magt, det er kamp om ideer. Det skal man kunne mærke.«
Martin Krasnik er vært og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I weekenden gik Iran for første gang nogensinde direkte til angreb på Israel med flere end 300 droner og missiler. Men det iranske regime har allerede i årtier ført en skyggekrig mod Israel.
Hvorfor egentlig? Hvad er det, Iran hader ved Israel? Og hvilke konsekvenser kan den eskalerende konflikt få?
Chefredaktør Martin Krasnik er dagens gæst i Avistid med Nikolaj Arve.
Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Saknas det avsnitt?
-
København er en gammel by i nye klæder. Der findes kun få bygninger, som er opført før 1700-tallet. Og en af de vigtigste er Børsen, som i dag gik i brand.
Hundredvis af mennesker stimlede sammen og stirrede vantro på den brændende bygning. En af dem var Pernille Stensgaard, journalist på Weekendavisen.
»Det er en sorgens dag,« siger hun. Men hvorfor bliver vi egentlig så påvirkede af branden? Hvad er det, vi har mistet?
Det spørger Nikolaj Arve om i dagens Avistid.
Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I sidste bind af sin erindringstrilogi undersøger Kristian Leth sin rolle som far. Titlen på bogen er Afstanden, og her går han i rette med forældres tendens til at skåne børn for smerte eller selv blive lammet, når barnet lider.
»Vi kan ikke bringe vores egen smerte ind i det forhold, vi bliver nødt til at tage på os, at forældreskabet først og fremmest er en rolle«, fortæller Kristian Leth i samtale med Martin Krasnik.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Liberal Alliance laver et stort kursskifte mod midten for at gøre partiet mere spiseligt for hele blå blok – og vælgerne.
Og uanset om Alex Vanopslagh melder sig eller ej, »er han det mest realistiske bud på en statsminister i den nuværende blå blok«, siger Hans Mortensen i Avistid. »Det interessante er, at nu taler vi seriøst om, at det kunne måske lade sig gøre, vi får en blå regering,« tilføjer Arne Hardis.
Martin Krasnik er vært og programmet er produceret af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Giv mig endnu en pige!« bad Hassan Preisler mod himlen, da han for nogle år siden skulle være far igen.
For drenge er bagud på point fra fødsel til død – og skal stå »skoleret for fortidens mange synder«. Det skriver han i et stort essay i Weekendavisen.
Men nu er tiderne ved at skifte. Alvoren er tilbage i verden. Som Preisler spørger: »Kunne det være den russiske invasion af Ukraine 24. februar 2022, der genetablerer manden som mand?«
Men er det virkelig så svært at være mand? Og hvad er det for en mand, der nu står over for et comeback?
Hassan Preisler er gæst i dagens Avistid med Nikolaj Arve.
Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
En gruppe ældre kvinder har fået krænket deres menneskerettigheder af Schweiz. Landet har nemlig ikke gjort nok for at forhindre klimaforandringerne.
Sådan lød en opsigtsvækkende dom tirsdag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Og det er blot den seneste i en række sager, hvor unge og gamle hiver deres hjemlande i retten.
Hvilke konsekvenser har det for klimakampen? Og for samfundet? Journalist Laura Hattens har fulgt sagerne tæt og er dagens gæst i Avistid med Nikolaj Arve.
Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Kriseramte mænd fra Vesten flytter ind i en kampsportslejr i Thailand for at træne sig til frelse. Mads Staghøj er en af dem.
Lyt til flere artikler fra Weekendavisen her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Der er en CO2-afgift på vej. Landbruget hader den, regeringen er splittet over den, og i weekenden protesterer Inger Støjberg med fadøl og hoppeborg til det planlagte »CO2-rally«.
Men debatten om landbruget er også udtryk for en vrangforestilling, mener sociolog Rasmus Willig: en romantisk fortælling om stråtækte gårde og smilende bønder, der slet ikke passer med moderne landbrug, som er en forurenende storindustri.
Vi står midt i et paradigmeskifte, mener Willig. Alle ved, at dansk landbrug skal forandres, men hvad skal der til? Hvad er det egentlig for et landbrug, vi gerne vil have?
Avistid er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Christian Bennike er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fyringen af forsvarschefen er det seneste tegn på, at forsvarsområdet er præget af konflikt og ansvarsforflygtigelse.
»Konflikten handler om, hvem der bestemmer i forsvaret. Er det forsvarschefen eller er det forsvarsministeren, er det det politiske eller det militære, og den magtkampe er aldrig rigtig blevet afklaret,« siger Hans Mortensen i Avistid, og konsekvensen bliver ifølge Arne Hardis, at det svageste led bliver det, der burde være det stærkeste.
»Beslutningsdygtige politikere, beslutningsdygtige militærfolk, som sammen sørger for at alle de mange mange milliarder bliver anvendt fornuftigt.«
Men burde ansvaret ikke politiseres, spørger Martin Krasnik.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Efter to ugers belejring trak det israelske militær sig mandag tilbage fra det store Al-Shifa-hospital i Gaza, som nu er totalt ødelagt. Det har ført til hård kritik af Israel, men kritikken er forfejlet, mener redaktionschef på Weekendavisen, Klaus Wivel.
Al-Shifa var »en kommandocentral for Hamas«, siger han, og det er Hamas’ ansvar, at det nu er ødelagt.
Han kritiserer organisationer som Læger uden Grænser for ikke at anerkende, at Hamas har brugt hospitalet som base.
»Kampen om Al-Shifa afslører, hvor dybt vestlige organisationer som Læger uden Grænser har været i det palæstinensiske narrativ og den fortælling, Hamas vil udbrede,« siger Klaus Wivel.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Christian Bennike er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Essay af Karl Ove Knausgård. Hvert eneste sekund falder utallige mennesker til jorden, brat og uden grund berøvet livet og verden. I Bibelen står der, at døden en dag skal forsvinde. Men hvordan ville livet ser ud uden en afslutning?
Lyt til flere artikler fra Weekendavisen her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Mennesket har aldrig skullet klare sig alene i naturen, som deltagerne i DR-programmet Alene i vildmarken gør. Fortidsmennesket har altid levet i grupper, vi er alle helt afhængige af andre. I sidste ende viser Alene i vildmarken, hvor udueligt mennesket er på egen hånd. Det siger videnskabsjournalist på Weekendavisen Louise Fogh Hansen i denne udgave af Avistid. Derfor viser programmet også noget dybere – om vores forhold til os selv, til naturen og til den tid, vi lever i.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Christian Bennike er vært.
Læs også Louise Fogh Hansens kommentar om 'Alene i vildmarken' her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Rigtig mange af skolerne i Palo Alto er Rudolf-Steiner-agtige skoler uden adgang til særlige meget telefon,« siger Danmarks techambassadør, Anne Marie Engtoft Meldgaard, som i tre år har arbejdede i Palo Alto i Californien, hvor verdens største techselskaber holder til.
Her lader man ikke bare børnene have en mobiltelefon og være på sociale medier, og det forstår man måske godt.
De sidste par uger der været stor debat om DR-programmet Alene hjemme på nettet, som viser, at børn og unge ser mere og langt voldsommere indhold på sociale medier, end mange forestillede sig: selvmordsvideoer, voldtægt, lemlæstelser.
Og hvad kan man så gøre ved det? Kan man så overhovedet regulere techindustrien?
Det spørger vi Anne Marie Engtoft Meldgaard om.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Christian Bennike er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Statsministeren kan skrive dansk ligestillingshistorie, hvis hun får vedtaget en kvindelig værnepligt. Men begejstringen blandt danske kvinder er til at overse. Leny Malacinski fortæller hvorfor.
Lyt til flere artikler fra Weekendavisen her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Mads Fuglede skabte overskrifter og kastede lys over Venstres store problemer ved at skifte til Danmarksdemokraterne.
»Der er en anarkismegørelse og atomisering af blå blok. Det er meget betydningsfuldt, hvis ikke Venstre kan fastholde styrken til at være et folkeparti,« siger Arne Hardis, som sammen med Hans Mortensen diskuterer konsekvensen af Venstres krise.
»Det man tester nu, det er om Venstre er så svage, at man kan kastrere dem nu.«
Martin Krasnik er vært og programmet er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Mange i Europa åndede lettet op i denne uge, da Donald Trump endelig bekræftede, at han ikke trækker USA ud af NATO, hvis bare europæerne betaler det, de skal. Men samtidig blokerer Trump lige nu for den amerikanske støtte til Ukraine – han svækker aktivt ukrainernes kamp mod Rusland.
Så hvad vil Trump egentlig med Ukraine? Weekendavisens udlandsredaktør Anna Libak er gæst hos vært Christian Bennike i dagens afsnit af Avistids nye aktualitetsprogram:
På kort sigt er Trump et problem for ukrainerne, siger Libak. Men på længere sigt, er Trump bedre for Ukraine end Joe Biden.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvorfor er israelerne villige til at acceptere så meget død og lidelse i Gaza?
Mere end 30.000 palæstinensere er dræbt, og hundredtusindvis lever lige nu på kanten af hungersnød, men krigen kan stadig forsvares, mener Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik, som er gæst hos vært Christian Bennike i Avistids nye aktualitetsprogram.
»Det er stadig en retfærdig krig, Israel udkæmper,« siger han. »Men jeg kan ikke forsvare den regering, der sidder i Jerusalem.«
Men hvor går grænsen?
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Mænds sædkvalitet er i frit fald, lyder det i medierne, og forskere advarer om en eksistentiel trussel. Men danske tal viser noget andet. Gunver Lystbæk Vestergård og Kristoffer Lottrup har kigget på undersøgelserne.
Lyt til flere artikler fra Weekendavisen her
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
SF har opsamlet en stor vælgergruppe af skuffede socialdemokrater og står i den seneste meningsmåling til at blive Folketingets næststørste parti. Nu er Pia Olsen Dyhr ved at gøre sit parti klar til at gå i regering igen.
»Hun er meget populær i SF, og der er meget stor tiltro til, at det, hun siger, nok ikke er helt gakkelak,« fortæller Arne Hardis om Pia Olsen Dyhrs genrejsning af partiet efter den katastrofale regeringsdeltagelse i Thorning-regeringen fra 2011 til 2014. »Hun har fanget, hvad SF er, og har fået SF til at blive SF igen,« forklarer Hans Mortensen i Avistid.
Martin Krasnik er vært og programmet er produceret af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Visa fler