Avsnitt
-
Vi har Danmarks hurtigste kvinde i studiet – nemlig Ida Karstoft.
Hvordan går man fra at være en af landets store fodboldtalenter med A-landskampe på CV’et til at blive danmarkshistoriens hurtigste kvinde på både 100m og 200m?
Hør Ida Karstoft snakke om, hvordan frygten for at fejle har spillet en stor rolle i hendes karriere, hvordan hendes træner plantede det lille frø, hun siden har høstet i høj grad og hendes hårde oplevelse til OL, som desværre blev afsluttet alt for tidligt.
Vi tager også en status på den skade, der netop fik hende til at trække sig under OL. Hvordan har kroppen det? Forventer hun at kunne konkurrere i 2025? Og hvad drømmer Danmarks hurtigste kvinde om, når hun vender tilbage på banen?
En spændende samtale om fart, modgang og drømmen om at blive endnu hurtigere.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Må du have sokkerne uden på dine tights? Solbriller i gråvejr? Hvad er egentlig den optimale gym bag? Hvornår må man træne i bar kas'? Og må du blande Nike og Adidas?
By popular demand tager vi i dette afsnit en længere version af vores holdningsbaserede snakke om påklædning og de uskrevne regler.
Samtidig begynder foråret at snige sig ind på os – lysere dage, varmere temperaturer og en ny sæson for træning og stil. Hvad glæder vi os mest til at tage på igen? Hvad tager vi med os fra vinteren?
Og så tager vi den store snak om at blive "strandklar" – giver det overhovedet mening? Vi når endda forbi gode gamle Abercrombie & Fitch.
God fornøjelse.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Saknas det avsnitt?
-
Med en Ironman på 10 timer og 23 minutter i sin debut kan man kun sende klapsalver mod dagens gæst, Laura Petri. Men hvor tæt var hun egentlig på at give helt op, inden løbet overhovedet gik i gang?
Vi taler om vigtigheden af at have en træner, hendes første maraton, dengang hun var showman på Geels Bakke, om hun altid har været så aktiv, som hun er i dag – og meget mere.
Derudover har hun netop sagt farvel til sit faste job og er nu gået all in på sine egne projekter. Laura fortæller, hvad der førte til den beslutning, og hvad hendes drømme er for fremtiden.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Hvordan bruger du trapper i din træning? Kan man løbe efter saunagus? Hvordan forbereder du dig til et halvmaraton? Og hvad har vi ellers observeret i den aktive verden på det seneste?
Efter flere uger med gæster er Nikolaj og Kallon tilbage alene i studiet. Coach skulle på cykeltur, og Nikolaj var på vej til Barcelona for at løbe halvmaraton.
Nikolaj anmelder en af tidens mest populære løbesko, og vi runder blandt andet fastelavnsbolleløbet en sidste gang (fordi deltagerlisten måske så lidt mistænkelig ud?). Derudover snakker vi om udfordringen ved at løbe i singlet, når man er vinterbleg, et nyt løbskoncept, der netop har set dagens lys, det stærke Copenhagen Fashion Week-løb og de tre nye brands, som Nikolaj har optur over lige nu.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Med omkring 40 maraton på CV’et er Anders Rømer den rette at spørge til råds, når det kommer til maraton. I denne episode deler han sine bedste tips til at gennemføre et stærkt løb.
Han er også medstifter af den internationalt hypede løbeklub NBRO, der blev grundlagt for over et årti siden. Som en af frontfigurerne i dansk løbekultur har han fulgt udviklingen tæt – fra dengang, der kun var fire løbere på Dronning Louises Bro, til i dag.
Hør hvad han tænker om udviklingen, om hans sejr i Palæstina Maraton, de største skideballer fra NBRO’s legendariske cheerzones, hans favorit-looks og meget mere.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Hvorfor kæmper så mange med deres forhold til mad? Og hvorfor virker slankekure sjældent i længden? I denne episode har vi besøg af Kaja Suddergaard, der selv har tabt over 60 kg – men hendes vigtigste pointe er, at vægttab ikke handler om viljestyrke alene.
Vi taler om, hvorfor det at underspise kan føre til overspisning, og hvorfor vejen til en sundere krop ofte starter et helt andet sted, end vi tror. Kaja arbejder med madro og vaner i stedet for restriktioner, og vi dykker ned i, hvordan vi alle – uanset vores forhold til vægt – kan få et mere afslappet og balanceret syn på mad.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Hvordan træner en af verdens bedste MMA-kæmpere? Hvordan ser vejen til UFC ud, og hvad kræver det at nå toppen i en af verdens hårdeste sportsgrene?
I denne episode møder vi Nicolas Dalby, der deler sin fascinerende historie om kampen både i og uden for buret. Fra store sejre til livets hårdeste nederlag – en rejse, der har budt på depression, for meget alkohol og en krop, der var langt fra topform. Men også en rejse, der har lært ham at rejse sig igen og kæmpe sig tilbage til toppen. Lyt med og få et inspirerende indblik i, hvad det virkelig betyder at være en fighter.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Det kan være en jungle at finde rundt i hylderne med vitaminer og kosttilskud. Hvilke har du egentlig brug for, hvilke kan forbedre din præstation, og hvilke er måske spild af penge? Vi taler med Christopher Drachmann Ginsborg, der guider os gennem, hvordan du vælger de rigtige kosttilskud til din aktive livsstil.
Vi kommer blandt andet forbi, om du får nok D-vitamin fra den danske vintersol, hvornår du skal tage kreatin, hvilke kosttilskud der er værd at betale ekstra for – og en helt særlig trend fra Los Angeles.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
I denne episode dykker vi ned i et begreb, som Coach ikke ligefrem er fan af: ‘hybridatlet’. Hvad driver flere og flere til at kombinere styrke og udholdenhed? Og hvorfor ser vi en eksplosiv vækst i ekstreme udfordringer som Ironman?
Vi taler om, hvordan sociale medier både inspirerer og lægger pres på os for at gå efter det ekstreme. Samtidig diskuterer vi, hvordan tidens fokus på alsidighed og grænseoverskridende præstationer passer perfekt ind i den verden, vi lever i i dag.
Men tænker Coach selv på at kaste sig ud i en Ironman? Og hvordan træner man egentlig op til et event som Hyrox?
Som altid vender vi også bødekassen og anbefalinger. Nikolaj har været på udsalgsjagt, mens Coach afslører sit helt særlige vinterlook.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Hvad skal der til for, at din tid i fitnesscentret giver resultater?
I denne episode guider vi dig til at få det optimale ud af din træning – og Coach har selvfølgelig et velfunderet program klar til dig. Januar er måneden, hvor mange sætter fitnessmål, og centrene fyldes til bristepunktet.
Men hvad kræver det egentlig at nå dine mål? Hvordan forbereder du dig bedst til din træning? Hvor mange gentagelser skal du tage? Hvor lange pauser skal du holde imellem? Coach har svarene og guider dig trin for trin til at få mest muligt ud af din indsats.
Vi dykker også ned i de små detaljer, der kan gøre en stor forskel – og afslører, hvad der virkelig kan sætte Kallons tålmodighed på prøve i et fitnesscenter.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Året 2024 lakker mod enden, og det er tid til at rette blikket imod et forhåbentlig aktivt 2025. Hvordan gik træningsåret anno 2024? Hvad var vores største højdepunkter? Og hvad med de mål, der ikke blev til noget? Hvad drømmer vi om i det nye år?
Vi snakker om vigtigheden af at have mål – og forskellen mellem procesorienterede og resultatorienterede mål. Den ene af os er meget resultatorienteret, mens den anden går i den modsatte grøft. Kan du gætte, hvem der er hvem?
Der bliver også tid til en snak om vores drømme for AKTIV i det nye år.
Som altid kommer vi selvfølgelig forbi bødekassen, som stiller spørgsmålet: Er det en bøde at skrive dine PR’er i din SoMe-caption?
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Vi har fotografen Kenneth Nguyen med i studiet – en mand, der sent i livet har opdaget glæden og styrken ved løb og træning. De seneste halvandet år har Kenneth taget store skridt mod en sundere version af sig selv – men hvorfor?
Samtidig står Kenneth over for en af livets største udfordringer: at kæmpe for at blive far igen. Efter to års kamp for at få barn nummer to med sin partner deler han ærligt sine tanker om det og om, hvordan han bruger træning og løb til at navigere gennem både de fysiske og mentale udfordringer.
Kenneth fortæller også om sit første maraton, sin ærlige holdning til sociale medier og de ting, han ville ønske, han havde vidst, inden han begyndte sin rejse mod et mere aktivt liv. Det bliver personligt og inspirerende.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Skal du træne mere eller mindre i din ferie?
Det diskuterer vi i dagens afsnit, hvor vi ser nærmere på, hvordan du holder fast i de gode rutiner, selv når du har mere tid – men er væk fra dine faste vaner og rammer.
Vi vender også julemaden og de mange kalorier. Har du styr på kosten, eller løber det hele løbsk?
Coach og Nikolaj er samtidig netop vendt hjem fra hver deres ferie, og vi laver en statusrapport: Hvordan gik det med formen? Nikolaj har både en gave med til Coach og en anmeldelse af den måske mest hypede løbesko lige nu.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Hvad er det med saunagus, der har gjort det til en af tidens største trends inden for træning og velvære?
I dette afsnit dykker vi ned i den varme verden af saunagus sammen med Jonas Bonde fra Sauna 85. Kan de æteriske olier og varmen virkelig booste din restitution, forbedre dit helbred og give dig mere energi? Jonas deler sin ekspertise, afslører de største myter og guider os til, hvordan man får det maksimale ud af en saunagus-session.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Coach har lavet det ultimative styrketræningsprogram for løbere. Og der er både et, der kan laves overalt og et, som du kan lave nede i dit lokale gym.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Det kan hurtigt blive bekosteligt at holde sig i form. Gear og løbesko, fitness abonnementer, holdtræninger, kosttilskud og ordentlig mad. Men er det for dyrt? Det spørgsmål stiller vi i dagens episode.
Vi snakker om woo boys og girls, om den bedste pille, om en god træning kan nøjes med at vare 30 minutter og om du må tage carbon sko på nede i fitness.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Det er vigtigt at lytte til sin krop, når man samtidig træner hårdt og konstant forsøger at komme i bedre form.
I dette afsnit taler Coach Kallon og Nikolaj om vigtigheden af søvn, hvordan de begge forsøger at passe på sig selv i deres jagt på peak performance, overtræning og om at gå til professionel behandling.
Der er selvfølgelig også sat tid af til både bødekassen og ugens anbefalinger.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Kom godt igennem vinteren med AKTIV. Coach har ‘mamba mentality’. Vi snakker om den gode opvarmning (Nikolajs nuværende bliver ikke godkendt), udstræk, winter essentials, om det er blevet trendy at tage på træningsferier, om Donald Trump er på Strava, hvad der koster en kolossal bøde og Kallon slutter af med en lille udfordring til dig.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Aktivs første afsnit stiller spørgsmålet 'hvad sker der med løb'?
Alle vil på Hylds DHL-hold, hvordan skal man styrketræne som løber, du kan nu tjene penge på dine løbeture, folk der ikke fik billet til half skal slappe af og giver Birkenstock Bostons en bøde? Begge værter giver desuden hver deres anbefaling til den kommende uge.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.