Spelade
-
Undersøgelsen af om man virkelig bliver glad af at være tynd, er ved at være bragt til ende. Anna Emma Haudal skal sendes tilbage til sin filmproduktion - forhåbentlig med en større forståelse for, hvorfor hun er så bange for at blive tyk og måske endda med en større accept af sin egen krop, som den ser ud her og nu. Teolog Johanne Stubbe Teglbjærg samler trådene ved at understrege, at mennesket ikke er en maskine, men et levende væsen, som tager form efter omstændigheder omkring sig. Det skal derfor være op til den enkelte at bestemme, om det er godt eller skidt for hende (eller ham) at være tyk. Og måske tillade at det er begge dele på en gang.
Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.
Medvirkende: Teolog Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal. -
Tykhed forbinder vi med alt det, vi ikke kan lide. Tykke mennesker symboliserer i populærkulturen både grådighed og dovenskab. Sådan har det været siden Antikken. Og vi mennesker har altid snøret den naturlige krop ind i stramt shapewear. Derfor udsættes tykke mennesker stadig den dag i dag ofte for hån, spot og latterliggørelse. Det fortæller kulturforsker og tykaktivist Dina Amlund, som kæmper for, at vi alle skal blive opmærksomme på de strukturer, der undertrykker og diskriminerer tykke mennesker.
Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.
Medvirkende: Cand. mag. i moderne kultur og tykaktivist Dina Amlund og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal. -
Professor Thorkild Sørensen har gennem 50 år forsket i det, han kalder fedmegåderne. For han kan nemlig afsløre, at det slet ikke er så enkelt, at vi bare bliver tykke af at spise usundt og dyrke for lidt motion. Der er langt mere komplekse faktorer på spil, når det kommer til vægtøgning. Store internationale undersøgelser har bl.a. vist, at graden af fedme i et samfund hænger nøje sammen med, hvor meget tryghed og sikkerhed borgerne oplever, de har. Konklusionen er, at jo mere velfærdssamfund, vi har, desto mindre fedme udvikler der sig blandt befolkningerne.
Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.
Medvirkende: Professor ved Københavns Universitet Thorkild Sørensen og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal. -
Klinisk diætist Inger Bols har gennem mange år hjulpet mennesker med at tabe sig. Men da stort set alle hendes klienter vendte tilbage og havde taget kiloene på igen plus nogle flere, skiftede hun kurs. I dag arbejder hun med den kontroversielle vægtneutrale sundhed og intuitiv spisning. Hun er nemlig blevet overbevist om, at vejen til livsglæde går gennem accept af den krop, man har. Også for hende selv. Sundheden følger, når man spiser i overensstemmelse med netop dén krops behov, hvad enten den er tynd eller tyk.
Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.
Medvirkende: Klinisk diætist Inger Bols og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal. -
Journalist og forfatter Pia Fris Laneth fortæller, hvordan kvinder den dag i dag har værdi i kraft af deres udseende, fordi samfundet, på trods af kvindefrigørelsen, stadig pejler efter 50'ernes kønsidealer og kvinders primære funktion derfor forbindes med ægteskabet og opgaver i hjemmet. Hun fortæller også, hvordan teenagerens fremkomst som købestærkt segment i forbrugssamfundet har resulteret i, at den tynde og drengede lillepigekrop er blevet et uopnåeligt kropsideal for voksne kvinder overalt i den vestlige verden.
Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.
Medvirkende: Forfatter og journalist Pia Fris Laneth og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal. -
Selv Karen Blixen sultede sig og den dag i dag hersker idealet om den tynde krop stadig i den kulturelle elite. Den prisbelønnede forfatter Merete Pryds Helle fortæller, hvordan kvinder i intellektuelle kredse måler sig med hinanden og kommenterer på hinandens vægt. Hendes egen kamp for at acceptere sin krop, som den ser ud, har bestået i et livslangt opgør med foragten for tykhed, som vi i høj grad arver fra vores mødre.
Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.
Medvirkende: Forfatter Merete Pryds Helle og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal. -
Forfatter Johanne Kirstine Fall tager os med ind i en ung kvindes univers, hvor det er være tynd er vigtigere end livet selv. Hun er indlagt på psykiatrisk afdeling med diagnosen anoreksi og er slet ikke spor glad. I næste sekund kaster hun sig ud i et selvdestruktivt misbrug af sex og stoffer. Under det hele hersker angsten for at miste kontrollen og ikke blive til noget her i livet.
Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.
Medvirkende: Forfatter Johanne Kirstine Fall og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal. -
De unge piger mangler stærke kvindelige forbilleder. Kvinder som er dygtige, kloge og fulde af selvværd. Kvinder som ikke er uhensigtsmæssigt optagede af vægt og udseende. Den succesfulde filminstruktør Anna Emma Haudal er både dygtig og klog, men har følt sig for tyk, siden hun var barn. Den dag i dag kan hun få en depression blot ved at se på billeder af sig selv. Med det selvhad følger en stor smerte. Derfor har Alberte Clement Meldal udvalgt netop hende til at til forsøge at forandre sit selvbillede gennem indsigt i de strukturer, hun er underlagt. For forhåbentlig kan hun så med tiden vokse til at blive et ægte forbillede for de unge mennesker, som hun laver film om og til.
Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal.
Medvirkende: Manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal. -
Monopolet:
Forfatter og skolelærer Geeti Amiri,
politiker Pernille Rosenkrantz-Theil og
komiker Jan Gintberg.
Vært: Mads Steffensen. -
Meget har ændret sig, siden vi voksede op. Vi mærker det hver dag, i takt med at beskederne på Snapchat, Instagram og Messenger 'ticker' ind på vores børns smartphones. I takt med at vi læser historier om online mobning og deling af nøgenbilleder.
Men er det alt sammen negativt?
Har børn andre grænser end forældre?
Og kan de unges oplevelser online sammenlignes med vores egne erfaringer fra rygeskuret?I tredje episode af START SNAKKEN dykker vi ned i grænser online. Vi undersøger hvorfor børn og unge deler billeder med hinanden, og diskuterer hvordan vi som forældre bør gå til vores børn, når det handler om grænser på digitale medier. Vi taler med en medieforsker, vores egen ekspert på børn og unge og en mor, der fortæller om sine egne erfaringer.
Velkommen til START SNAKKEN!Medvirkende:
Anne Mette Thorhauge, medieforsker og formand for Medierådet for Børn og UngeAnne Wind, projektleder i Sex & SamfundMette, mor til fem børn
Find love og regler om billeddeling online: www.sexogsamfund.dk/forældre/billeddelingTilmeld dig Forældredysten og få tips direkte i din indbakke: www.forældredysten.dk
Vært: Karoline Ry
Redaktion: Martijn Johansen og Karoline Ry -
I puberteten begynder man at løsrive sig fra sine forældre, man bliver mere selvstændig og har tydeligere og klarere meninger. Humøret og temperamentet kan skifte gevaldigt hurtigt.
For den unge kan puberteten føles som et bjerg, der er umuligt at bestige. På den ene side kan man føle en længsel mod teenagelivet, fordi det betyder, at man bliver mere voksen.
På den anden side er det også en besværlig tid, hvor man både skal vænne sig til en ny krop og nye følelser. Og andre omkring én skal også vænne sig til, at man forandrer sig.
I anden episode af START SNAKKEN dykker vi ned i emnet pubertet. Vi undersøger nogen af de faktorer, alle forældre skal forholde sig til, når deres børn rammer puberteten. Vi taler med en psykolog, en læge og en mor, som på egen krop har oplevet at have teenagere i huset. -
Er der egentlig en fysiologisk forskel på piger og drenges hjerner? Hvordan påvirker de ord vi bruger, vores børn forhold til deres køn? Og hvordan bør vi egentlig handle i forhold til vores børns køn?
I første episode af START SNAKKEN prøver vi at finde ud af, hvad der er op og ned i forhold til børn og køn. Vi taler med en hjerneforsker om de fysiologiske forskellig i hjernen, en kønssociolog om sociale normer og forskelle og en mor til to børn, der aktivt tænker køn ind i sin opdragelse. -
Katrine og hendes bror kunne godt tænke sig, at deres børn oplevede at have deres kærlige bedstemor omkring sig. Men det er ikke altid, det kan lade sig gøre, for deres mor falder i flasken med jævne mellemrum.
Og de to søskende ønsker ikke, at deres børn skal udsættes for samme slags svigt, som de selv blev.
Medvirkende: Katrine Quorning, Jakob Quorning, Mads Lykke og psykolog Helle Lindgaard.
Tilrettelæggelse: Mette Willumsen.
I redaktionen: Cathrine Villaume og Rikke Stokholm.
(Sendt første gang 23. juli 2020). -
Katrine blev sygemeldt fra sit drømmejob som gymnasielærer, med stress. Hun er ikke i tvivl om at det skyldes opvæksten, for det at vokse op i et hjem med et misbrug af alkohol er stressende.
Katrine kalder sig selv en pleaser, der tager alt for mange opgaver på sig og sørger for at alting glider.
Medvirkende: Katrine Quorning, Mads Lykke, psykoterapeut Judy larsen og psykolog Helle Lindgaard.
Tilrettelæggelse: Mette Willumsen.
I redaktionen: Cathrine Villaume og Rikke Stokholm.
(Sendt første gang 15. juli 2020). -
Katrine og hendes yngre søster har reageret vidt forskelligt på, at deres mor i perioder har drukket for meget. Katrine har taget ansvar og opført sig pænt og stille, mens søsteren har været i opposition. Da de blev store nok, flyttede de sammen hjemmefra og Katrine blev lille-mor for sin søster.
Medvirkende: Katrine Quorning, Anne Sofie Quorning og psykolog Helle Lindgaard.
Tilrettelæggelse: Mette Willumsen.
I redaktionen: Cathrine Villaume og Rikke Stokholm.
(Sendt første gang 8. juli 2020).
