Spelade
-
“Jeg starter altid med at drive mig selv og mine omgivelser til vanvid, fordi jeg aldrig kan finde ud af, hvor jeg skal starte og hvor jeg skal ende.”
Sandra Schwartz debutterede i 2012 og har siden fået udgivet 35 bøger i børne- og ungdomsgenren. Hun er kendt for at skrive om relationer og kærlighed, altid med en kerne af håb midt i det kaos, der indbefatter et ungdomsliv. I denne samtaler kommer vi ind på hendes efter eget udsagn kaotiske skriveproces, om utålmodighed og energiudladninger, det at skrive på en følelse, om at skrive med veninden og kollegaen Camilla Wandahl, hvornår man er en “rigtig” forfatter og hvorfor det er vigtigt, at omfavne kaos.
“Så snart jeg bliver for teknisk i min tilgang til at skrive, så dræber jeg mine egne idéer."
-
Det har i lang tid været alment kendt, at den tyske filosof Martin Heidegger var nazistisk universitetsrektor fra 1933-34, og at han desuden aldrig meldte sig ud af nazistpartiet eller tog offentligt afstand fra jødeudryddelserne. Imidlertid har det i ligeså lang tid været almindeligt at opfatte Heideggers nazisme som en simpel karrierefremmende beslutning og en rent personlig fejltagelse, der med selvfølgelighed kan adskilles fra kernen i hans tænkning.
Efter udgivelsen af de såkaldte sorte hæfter, hvori Heidegger etablerer en intim forbindelse mellem sin værensfilosofi og nazismen og antisemitismen, er denne bagatelisering imidlertid blevet lidt mere vanskelig. De demonstrerer nemlig entydigt, at Heidegger selv så antisemitismen som en integreret del af sit filosofiske projekt. Spørgsmålet er nu, om vi andre, Heidegger-læserne, er nødt til gøre det samme. Hvilke konsekvenser har de sorte hæfter for en tradition, der har hyldet Martin Heidegger som en af de største tænkere i det 20. århundrede? Til at diskutere dette har vi haft besøg af Søren Gosvig Olesen, lektor i filosofi ved Københavns Universitet og oversætter af Jean-Luc Nancys essay “Heideggers banalitet”, som netop er udkommet på Forlaget Wunderbuch.
