Spelade
-
Anna Thygesens far og mor begik selvmord, da hun skulle til at tage hul på voksenlivet. Men hun valgte kort tid efter at tilgive dem det. Hun besøger sognepræst i Vor Frue Kirke i København, Steffen Ringgaard Andresen, for at tale om tilgivelse. Om hvordan den unge Anna kunne tilgive det, som nogen vil kalde et utilgiveligt svigt. Hvorfor tilgiver vi mennesker i det hele taget? Er det mest for vores egen skyld? Og hvad gør vi med det, der ikke kan tilgives? Musik: Maibritt Sommerlund
-
Coronakrisen får det bedste og værste frem i folk og cykelryttere. Hvordan klarer UCI og holdene økonomien i en tid uden cykelløb? Og hvor solidariske er man internt i feltet? Radio Tour tager temperaturen på den igangværende krise, inden de dykker helt ned i mekanikken. For hvem laver de bedste cykler? Er der virkelig så stor forskel på producenterne? Og hvem er den mest ikoniske cykelproducent?
Vært: Jacob Staehelin. Eksperter: Brian Holm og Thomas Bay -
Er digitale cykelklassikere en værdig erstatning til den ægte vare? Hvem er verdens bedste hjælperytter? Og hvilke cykelhold er de mest ikoniske gennem tiden?
Læn dig tilbage og nyd en hel time i selskab med Holm, Bay & Staehelin. -
NB! Pga. coronasmitten er optagelserne lavet via en videotjeneste, hvilket resulterer i forringet lydkvalitet.
Engang var sportsdirektøren en mytisk skikkelse med stor magt. I dag er han voksenpædagog for forkælede ryttere. Helt så karikeret er virkeligheden nok ikke, men ikke desto mindre har Radio Tour set den moderne sportsdirektør efter i sømmene. Brian Holm deler ud af erfaringerne fra en lang karriere i rollen, mens Lars Bak er hivet ind til at fortælle om sin første tid bagerst i løbskaravanen.
Eksperter: Thomas Bay, Brian Holm & Lars Bak. Vært: Jacob Staehelin -
NB! Pga. coronasmitten er optagelserne sket via en videotjeneste, hvilket resulterer i forringet lydkvalitet.
Radio Tour er rykket hjem i stuerne. Fra hver deres videoskærm stiller Holm, Bay og Staehelin cykelsulten med anekdoter, analyser og en hyldest til det cykelgale Belgien, som i denne uge skulle have indledt klassikersæsonen. Eksperter: Brian Holm og Thomas Bay. Vært: Jacob Staehelin. -
”Det var en god måde at gå ud på inden tæppefald." Årets udgave af Paris-Nice var en forrygende en af slagsen, som samtidig er det foreløbige punktum for en coronaramt World Tour. Eksperterne ser nærmere på den franske etapeløbsklassiker, hvordan rytterne klarer løbspausen og så kårer Brian Holm den mest underholdende rytter. Eksperter: Brian Holm & Thomas Bay. Vært: Jacob Staehelin.
-
Der er coronasmitte i løbskalenderen, men Radio Tour har masser på hjerte. Nicki Sørensen fortæller om cykelholdet med det meget lidt mundrette navn: Israel Start-Up Nation. Vi ser nærmere på globaliseringen af cykelsporten og så skal vi selvfølgelig forbi Paris-Nice.
Eksperter: Brian Holm og Thomas Bay. Vært: Jacob Staehelin.
NB! På søndag rykker Radio Tour ud til Copenhagen Bike Show i Øksnehallen på Vesterbro, København. Vi optager en særudgave fra kl. 13.00-14.30. Du er meget velkommen til at kigge forbi og stille spørgsmål til panelet, som består af: Brian Holm, Thoma Bay, Jesper Skibby og Matti Breschel. -
Banelandsholdet smadrede al modstand i Berlin, Søren Kragh Andersen viste topform i Omloop Het Nieuwsblad og Kasper Asgreen gjorde det umulige i Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Radio Tour dykker ned i den danske jubelweekend, og ser frem mod nyklassikeren Strade Bianche og etapeløbet Paris-Nice. Eksperter: Thomas Bay & Jesper Worre. Vært: Jacob Staehelin.
-
"Touren er for turister og klassikere er for kendere". Brostenssæsonen er lige om hjørnet, så vi ser frem mod weekendens Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Klassikerholdet over dem alle: Deceuninck - Quick-Step, er i stærkeste formation, men er det belgiske storhold på vej til at blive et klassementshold? Og så skal vi selvfølgelig forbi Fuglsangs overlegne præstation i Andalusien. Eksperter: Brian Holm og Thomas Bay. Vært: Jacob Staehelin.
-
Radio Tour er ude som podcast! I denne første episode har vi bl.a. stortalentet Tadej Pogačar med på telefon. Derudover kommer Holm & Bay forbi Jakob Fuglsang-sagen, Bjarne Riis’ nye rolle hos Team NTT og årets første etapeløb.