Spelade
-
Bilmarkedet i Danmark er igen præget af forandring og intens konkurrence. Priskrigen er ikke længere begrænset til nye biler – den har for alvor spredt sig til brugtmarkedet. Flere aktører tilbyder nu markante rabatter på næsten fabriksnye Volvo-elbiler, herunder modeller som C40, XC40 og den kompakte EX30. Rabatterne er ikke små – vi taler besparelser på op mod 100.000 kr. på biler med kun få kilometer på tælleren.
I denne uges Bilradio kan du høre hele historien. Christian Schacht og Jan Lang tager temperaturen på markedet og diskuterer andre spændende tilbud, der lige nu trækker overskrifter. Det inkluderer blandt andet lagersalg hos Hyundai, faldende leasingpriser hos Polestar og nyheden om en kommende syv-personers elbil.
Desuden vender de to eksperter et større facelift af Volkswagens elbilmodeller og kaster lys over fremtidens avancerede elbilplatforme fra BMW og Mercedes.
Som prikken over i’et afsløres priserne på den altid populære VW California, der er tilbage på alles radar. Og hvis det ikke er nok, dykker programmet også ned i en stormfuld sag hos Jaguar, lytterspørgsmål og ugens testgarage.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Danskerne flokkes til markedet for brugte elbiler, hvor efterspørgslen stiger eksplosivt, samtidig med at priserne falder drastisk. Især elbiler fra mærker som Mercedes og Volkswagen er blevet historisk billige.
Det danske brugtbilmarked eksploderer i 2024 og er på vej til at sprænge alle tænkelige rekorder – særligt for elbiler. I oktober blev en milepæl af historiske dimensioner nået med hele 10.816 solgte brugte elbiler på én måned – en vild stigning sammenlignet med samme måned sidste år.
Men hvad driver denne elektrificerede eufori? Svaret er simpelt: dramatiske prisfald. Danskerne kan nu få langt mere elbil for pengene, og eksemplerne er slående. Den populære VW ID.3 har aldrig været billigere, og den store Mercedes EQE med sin imponerende rækkevidde nærmer sig nu 400.000-kroners klassen – et niveau, der for blot et år siden virkede som en fjern drøm for de fleste elbilentusiaster.
Markedsanalytiker Jan Lang beskriver udviklingen som intet mindre end regulært "vild".
Få flere eksempler på de historisk lave elbilpriser i denne uges Bilradio, hvor eksperterne også ser nærmere på kåringen af Årets Firmabil 2025 og andre spændende nyheder.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Priskrig er blevet det nye normale på det danske bilmarked. Alligevel er det sjældent, at en helt ny elbil falder voldsomt i pris efter blot få måneder på markedet.
Det danske bilmarked står nu midt i en overraskende storm af prisfald, og Renault har kastet sig direkte ind i orkanens øje. Med en massiv prissænkning på flere af deres mest populære modeller – og en spritny elbil, der slår benene væk under konkurrenterne – sender den franske bilproducent et rungende budskab: De er mere end klar til at kæmpe om danskernes gunst i et stadig mere uroligt marked.
Følg med, når Bilradio dykker ned i de seneste prisjusteringer, der med ét gør Renaults elbiler til nogle af de mest konkurrencedygtige på markedet.
Jan Lang og Christian Schacht giver også deres vurdering af Suzukis første elbil – en spændende nyhed fra en producent, der ellers længe har holdt sig væk fra det elektriske marked. De forklarer, hvorfor netop denne kompakte model kan blive en interessant spiller i segmentet.
Er du på udkig efter privatleasing eller blot et ekstraordinært godt tilbud, så står Toyota klar med et tilbud, som Jan Lang kalder årets bedste.
Dertil giver eksperterne deres førstehåndsindtryk af Hyundais nye budgetvenlige elbil, Hyundai Inster, samt flere andre nyheder, som både vækker interesse og måske endda ændrer spillereglerne i markedet. Alt dette og meget mere kan du få i denne uges udgave af Bilradio.
03:55-14:09 Renault-priser og konsekvenser
14:16-20:27 Privatleasing af Toyota CHR
20:28-28:17 Suzuki e Vitara
28:26-31:16 Salgstal – MEB-platformen er populær
31:17-35:56 Opel Grandland
35:57-41:31 Vi kører Hyundai Inster
41:40-48:20 Lytterspørgsmål
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Ford slår på tromme for en moderne Ford Capri, men det er ikke nødvendigvis nogen god idé, mener eksperterne i denne uges Bilradio.
Ford Motor Company står med en delikat udfordring: Hvordan ærer man sin historie uden at miste autenticiteten? Ford lancerer nu en elektrisk udgave af deres klassiker, Ford Capri – en model, der oprindeligt legemliggjorde frihed, fart og ren køreglæde i 70'erne. Spørgsmålet er dog, om en stor elektrisk familiebil kan leve op til den ikoniske arv, eller om Ford blot rider med på elektrificeringsbølgen uden respekt for fortiden.
I ugens Bilradio dykker to bileksperter ned i denne genfødte model og udforsker, om Fords valg af design og teknologi kan genskabe den oprindelige Capris magi. Samtidig gennemgår de priserne på Kia EV6, Euro-NCAP’s seneste undersøgelse af assistentsystemer og fortæller om den kommende Hyundai Ioniq 9. De ser også frem mod kåringen af Årets Firmabil.
Der bliver desuden tid til en historie om Volkswagens nye Scout og en test af Mini Countryman, som appellerer til den moderne storbyboer.
Til sidst runder Bilradio af med lytterspørgsmål.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Kinas ældste bilproducent står klar til et massivt fremstød på det danske bilmarked – og midlet er store biler med avanceret teknologi til lavpris.
På biludstillingen i Bella Center markerer Hongqi sig med flere spændende nyheder, ikke mindst en stor elektrisk SUV til en pris, der ligger langt under det, vi er vant til at se for den type køretøjer.
I denne uges Bilradio kan du få hele historien om Hongqi’s storstilede indtog i Danmark og høre om de andre nyheder, der gør biludstillingen til et spændingsfelt for både entusiaster og branchefolk.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Denne uge er Danmarks bedste Formel 1-podcast på udebane: Peter sidder i Texas og Felix i studiet i Skovlunde mens de snakker om weekendens grandprix i Austin. Det betyder, at der ikke er nogle jingler (Peter ville lave indtil Felix nedlagde forbud), men til gengæld masser af insight fra paddocken på Circuit of the Americas. Hvorfor er det pludselig Ferrari der dominerer? Hvad sker der med Sergio Perez hos Red Bull? Kører Lando Norris for pænt til at blive verdensmester? Og så er der selvfølgelig Kevin Magnussen, der fik årets bedste weekend ødelagt af en dårlig strategi. Lyt med – direkte fra Texas og Skovlunde.
-
Vinteren nærmer sig, også selvom det måske ikke føles sådan endnu. Husk, når temperaturen er under 7 grader, så er det tid til vinterdæk. Helårsdæk kan også være et godt alternativ. Continental har testvindende dæk i begge kategorier. Forhjulslir præsenteres af Continental Dæk Danmark. Sikkerhed starter med dækket.
Genoplev det magiske VM i banecykling i Ballerup Super Arena i denne mini podcastreportage fra onsdag, torsdag og søndag, hvor det blev til den ene danske VM-medaljer efter den anden. Hør fra de danske aktører, verdensmestre og mærk og hør den bemærkelsesværdige stemning i Ballerup Super Arena.
Medvirkende: Lorena Wiebes, Niklas Larsen, Tobias Aagaard, Carl-Frederik Bévort, Frederik Rodenberg, Rasmus Lund, Julie Norman Leth og Michael Mørkøv.
Dette afsnit er præsenteret i samarbejde med PILLAR Performance. Ved brug af rabatkoden "Forhjulslir" får du en eksklusiv rabat på 15%, når du handler for første gang på https://pillarperformance.eu/
-
Med et markant prisfald udfordrer Mercedes konkurrenterne fra BMW og Audi. Men er privatleasing det bedste valg?
Priskrigen på elbiler fortsætter med uformindsket styrke, og Mercedes har nu sænket prisen på nærmest alle deres elbiler, ikke mindst den store EQE.
Den luksuriøse elbil underbyder både BMW i5 og den kommende Audi A6 e-tron, men er det klogest at købe eller lease?
Selvom prisfaldet er voldsomt, er det måske privatleasing, der gør EQE mest interessant.
Tilbuddet er særdeles attraktivt, vurderer Jan Lang, markedsanalytiker fra Bilbasen.
Samtidig sker der meget andet på elbilsmarkedet: Tesla Model Y er nu tilgængelig med syv sæder, Renault 4 vækker nostalgi i en moderne indpakning, og Citroën C5 Aircross er snart klar til at fortsætte som en komfortabel familiefavorit.
Kinesiske Xpeng har haft IT-nedbrud, der har skabt problemer for bilister, hvilket vækker bekymringer om teknologiens pålidelighed. På den anden side er der store nyheder fra både BYD, Mercedes, Audi og VW.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vinteren nærmer sig, også selvom det måske ikke føles sådan endnu. Husk, når temperaturen er under 7 grader, så er det tid til vinterdæk. Helårsdæk kan også være et godt alternativ. Continental har testvindende dæk i begge kategorier. Forhjulslir præsenteres af Continental Dæk Danmark. Sikkerhed starter med dækket.
Tadej Pogacar kronede en historisk sæson med solosejren i lørdagens Lombardiet Rundt. I dette afsnit af Forhjulslir konkluderer vi det slovenske fænomens præstationer - ikke kun i lørdags, men over hele sæsonen. Og så gennemgår vi naturligvis de største og mest indtryksrige øjeblikke fra sæsonens sidste monument.
Medvirkende: Per Bausager og Anders Mielke
Dette afsnit er præsenteret i samarbejde med PILLAR Performance. Ved brug af rabatkoden "Forhjulslir" får du en eksklusiv rabat på 15%, når du handler for første gang på https://pillarperformance.eu/
-
I denne uges podcast er eksperterne begejstrede over tre helt særlige biler, der gjorde sig bemærkede ved Årets Bil-konkurrencen, og så er der nyt om Teslas robot-taxi.
Alle går og venter på de prisvenlige elbiler, og nu sker der i den grad noget. I denne uge kaster Christian Schacht og Jan Lang et skarpt blik på tre særlige elbiler, hvoraf den ene koster under 200.000 kr. – en pris, der virkelig kan sætte gang i markedet.
For den fulde historie om disse elbiler og de øvrige fremragende kandidater fra Årets Bil, lyt med til denne episode af Bilradio. De to eksperter tager desuden en dyb indånding og analyserer det store Tesla-event, hvor Elon Musk løftede sløret for den længe ventede robot-taxi og flere andre vilde projekter, som kan forandre bilverdenen for altid.
De deler også deres mening om en meget hurtig og dyr Mercedes, der desværre mangler noget helt essentielt – og det er ikke fart, men noget, der måske vil overraske dig.
01:30-09:50 Tesla Cybercab
09:51-13:15 Tesla Model 3 med 702 km i rækkevidde
13:23-45:34 Årets Bil – finalisterne og hvad mente vi selv?
45:42-48:11 Nye problemer med Fisker og American Lease
48:12-50:38 Dacia Bigster
50:50-59:50 Testgarage med Mercedes C63
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Der er et hav af nye elbiler på vej, men en helt særlig Skoda har kørt afsted med de helt store overskrifter – og det er der flere gode grunde til.
Skoda Elroq er nu blevet prissat i Danmark, og den nye lillesøster til den populære Enyaq har alle forudsætninger for at tage markedet med storm. I denne uge vurderer eksperterne i Bilradio, at Elroq vil sætte konkurrenterne under massivt pres. Er det årets vigtigste elbil?
Lyt med, når Christian Schacht og Jan Lang dykker ned i alle detaljerne om Skoda Elroq og giver en forsmag på kåringen af Årets Bil. Men det stopper ikke her – de ser også nærmere på et helt nyt og attraktivt privatleasing-tilbud, et opsigtsvækkende konkurssalg hos Fisker, en tilsyneladende ligegyldig Peugeot-historie, en spændende Renault-model, samt introducerer et nyt kinesisk bilmærke. Og selvfølgelig diskuterer de, om den nye Polestar 4 kan leve op til de store forventninger.
03:20-08:22 Opvarmning til næste uges Årets Bil
08:23-26:13 Alt om Skoda Elroq
26:21-32:11 Privatleasing BMW 1-serie
32:12-35:21 Fisker – konkurssalg fra advokat
35:22-38:00 MG HS plug-in-hybrid
38:01-41:01 Peugeot e-408
41:10-47:27 Renault 5
47:48-50:32 Changan på vej til DK
50:41-1:06:03 Testgarage med Polestar 4
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Felix og Peter snakker om ugens Formel 1-nyheder. I en uge uden løb, er det også tid til at gå i dybden med et tema: Felix og Peter ser på økonomien i verdens dyreste sport. Hvordan hænger milliard-budgetterne sammen i de 10 teams? Hvorfor har budgetloftet ikke for alvor ændret styrkeforholdet i feltet? Og hvem ejer egentlig de 10 teams? Det er Formel 1-nørderi på den gode måde!
-
I dette afsnit har vi besøg af Camilla Martin i Hammers Hule. Med en enestående bedrift på 13 danske singlemesterskaber i træk siden 1991, samt sejre ved VM i 1999, All England i 2002 og en olympisk sølvmedalje fra Sydney i 2000, har Camilla markeret sig som en af Danmarks største sportsstjerner. Hendes imponerende karriere kulminerede med optagelsen i sportens Hall of Fame ved Sport 2012.
Udover sin bemærkelsesværdige sportskarriere har hun også gjort sig bemærket som TV- og studievært, hvor hun fortsat inspirerer og underholder et bredt publikum.
Lyt med, når Camilla dykker ned i en vigtig debat om, hvorvidt samfundets normer bør integreres i sportens verden, eller om vi skal fastholde fokus på eliteidrætten, som den var, da hun selv var aktiv. Hun deler sine tanker om, hvordan disse samfundstendenser påvirker sportsverdenen, og hvilke udfordringer og muligheder de bringer med sig. -
I denne episode har vi fornøjelsen af at byde den tidligere professionelle fodboldspiller, William Kvist, velkommen som vores gæst. Med en imponerende karriere bag sig, inklusive 425 kampe for København og 81 landskampe, bringer Kvist en væld af erfaring med sig.
I afsnittet deler Kvist ikke kun historier fra sin tid på banen, men også hvordan hans karrierevej har ført ham til sin nuværende rolle som rådgiver, foredragsholder og efterskolelærer. Han fokuserer på vigtigheden af dannelse, trivsel og at blive et helt menneske, især for unge.Hans rejse fra professionel atlet til mentor og lærer viser, hvordan sporten kan være en kilde til personlig udvikling og berigelse på mange niveauer.
Lyt med, når William Kvist deler sin inspirerende rejse og indsigt i, hvordan man kan navigere gennem livets udfordringer og fortsætte med at vokse som individ. -
Det kan være lidt af en jungle at finde hoved og hale i, hvilken størrelse cykel der nu engang passer til den krop, man er udstyret med.
Det forsøger Bagerstop at råde bod på i denne episode, hvor Mads Christensen fra The Bikefit Studio bl.a. forklarer de centrale begreber “Stack” og “Reach” som en metode til at finde en cykel, der passer til netop din krop.
Mads Christensen afslører nogle gode tommelfingerregler til at finde den rette cykelstørrelse og fortæller om ulemperne ved at "ramme forbi", når det kommer til cykelstørrelsen.Support the show
-
Den nye Audi Q6 e-tron har været voldsomt forsinket, men nu er den længe ventede elbil endelig klar. Spørgsmålet er, om den kan leve op til de høje forventninger. Få det overraskende svar i ugens Bilradio.
Teknikken er af højeste kvalitet og deles blandt andet med Porsche, men er det nok til at imponere Bilradios kritiske eksperter? Hør historien om den nye Audi Q6 e-trons styrker og svagheder.
Christian Schacht og Jan Lang fortæller også om den prismæssige rutsjetur, som mange elbiler er ude på lige nu. Det betyder blandt andet, at man kan få en rummelig elbil med lang rækkevidde for kun 250.000 kr. – og med virkelig lang garanti. Der er også et godt tilbud på privatleasing, ny pris på verdens første elektriske roadster, og selvfølgelig svar på ugens lytterspørgsmål.
00:45-03:45 Hold nu til højre!
03:46-12:16 Privatleasing Xpeng P7
12:17-17:07 Kia Niro til spotpris
17:16-20:45 MG Cyberster
20:46-22:40 Fisker Ocean Extreme
22:41-28:37 Leapmotor på vej
28:38-31:00 Tesla taber sag
31:01-33:48 IM Motors i Danmark
33:57-36:31 Peugeot e-408 på vej
36:32-1:01:10 Testgarage med Audi Q6 e-tron
1:01:19-1:04:19 Lytterspørgsmål
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Felix henter Peter direkte fra lufthavnen, hvor han er ankommet fra Singapore – mere aktuelt bliver det ikke i Danmarks bedste Formel 1-podcast. Weekendens løb på Marina Bay-banen er det naturlige omdrejningspunkt for ugens afsnit, og der tales blandt andet om McLarens dominans, Magnussens comeback efter karantæne og Frano Colapintos imponerende F1-debut. Felix lufter også et par kontroversielle konspirationsteorier, og for første gang i podcastens historier nævnes fy-order ’sport-washing’. Så er der konkurrence(r), Speed-food og spændende nyt om Formel 1 på Jyllands-Ringen. Lyt med – din F1-podcast (næsten) direkte fra paddocken i Singapore!
-
Dagens gæst er ingen ringere end den tidligere landsholdsmålmand, Kasper Hvidt. Med en imponerende karriere bag sig, der strækker sig over klubber som Ajax København, TBV Lemgo, FC Barcelona, FC København/AG København og sidst KIF Kolding København, har Kasper sat sit præg på håndboldverdenen.
Kasper, der har repræsenteret Danmark i hele 219 landskampe, har ikke blot været kendt som en talentfuld målmand, men også som en temperamentsfuld spiller, hvis passion for spillet skinnede igennem på banen.
Efter sin karriere i målet, trådte Kasper ind i rollen som sportsdirektør for Astralis, før han nu fortsætter med at bidrage til high performance teams som rådgiver i Voluntās.
Lyt med, når Kasper dykker ned i detaljerne omkring hans imponerende karriere, og afslører den indre motivation, der drev ham til succes på og udenfor banen. Og ikke mindst, hvad det egentlig var, der fik ham til at vælge at blive håndboldmålmand. -
Forhjulslir sponsoreres af Continental Dæk Danmark. I år kører hele 8 World Tour-hold på Continental-dæk, hvilket gør Continental til de mest dominerende og populære dæk på World Touren. Continental er bannerfører for sikkerheden på landevejene – både med Share the Road-kampagnerne og med budskabet: Sikkerhed Starter Med Dækket.
VM er over os. Kampen om regnbuetrøjen og titlen som alle cykelryttere drømmer om. Dagens etape står i VM's tegn - om Remco Evenepoels flotte VM-sejr på enkeltstarten i går, Ganna og Asgreens TT-comebacks og naturligvis en stor snak og diskussion om herrenes linjeløb på søndag. Hvilke scenarier kan opstå? Hvordan slår man Pogacar? Hvad pønser danskerne på? Og hvad er det for en rute som venter rytterne? Vi gør vores bedste for at klæde dig godt på til VM-linjeløbet.
Halvvejs på etapen kommer vi også forbi Luxembourg Rundt, hvor vi fik nogle glimt af Mathieu van der Poels, Marc Hirschis og Mads P's VM-form.Medvirkende: Per Bausager, Emil Mielke Vinjebo og Anders Mielke
-
Den populære lille elektriske Volvo er blevet markant billigere at lease, og det kan få stor betydning for bilens udbredelse, siger markedsanalytiker Jan Lang.
Mange har længe efterspurgt de helt uundgåelige privatleasingtilbud – de slags, hvor man uden tøven springer til, fordi det simpelthen er mere økonomisk fordelagtigt end at købe. Markedsanalytiker Jan Lang har været på udkig efter netop sådanne tilbud, og nu er der endelig begyndt at dukke nogle spændende muligheder op. Denne uge kan Bilradio afsløre et særligt leasingtilbud fra Volvo, som har formået at imponere selv den garvede bilekspert.
Den kompakte Volvo EX30 har hidtil ikke haft de skarpeste leasingpriser, men det ændrer sig nu. Der er skåret markant i den månedlige ydelse, samtidig med at alle bilerne nu er udstyret med det store batteri. Derfor tøver Jan Lang ikke med at kalde det et godt tilbud.
Få hele historien i denne uges Bilradio, der også fokuserer på den verserende krisesnak om svigtende salg af elbiler i Europa, en ny basisudgave af Audi Q6, test af en ganske fremragende VW-elbil og lytterspørgsmål.
05:13-13:50 Volvo EX30 privatleasing
13:51-21:46 Kritiske forhold ved privatleasing
21:53-24:50 Er Jaguar I-Pace overhovedet en god bil?
24:51-32:00 EU-salg af elbiler kollapset
32:10-38:37 Opvarmning til Q6-priser
38:48-51:17 Testgarage med VW ID.7
51:27-59:20 Lytterspørgsmål
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Visa fler