Lyssna senare
-
Så skal der skrues op for frekvensen. Gruppettoen har taget fra sparegrisen og har investeret i nyt udstyr, så de kan levere flere afsnit fra løbene. Det vil sige, at Norsgaard befinder sig på Hotel Caesar ved Lido di Camaiore i Toscana, mens Byriel sidder i hjemmestudiet i Vejle-penthousen.
De vender naturligvis det netop overstået Strade Bianche, hvor Norsgaards holdkammerat, El Bala, Alejandro Valverde, blev flot nr. 2. De kigger også frem mod den næste hårde uge, hvor Norsgaard skal i ilden i Tirreno Adriatico - allerede i morgen - i kampen mod uret på 1. etape.
Men den står ikke kun på italiensk cykelsnak i Gruppettoen, fordi Pavel Sivakov har skiftet nationalitet, Norsgaards tyske holdkammerat Juri Hollman har hjulpet flygtede Ukrainere, CPA Women har kritiseret det hollandske kvindeløb EasyToys Bloeizone Fryslân Tour for at give dildoer som præmier til etapevinderne, ColoQuick har ansat en talentspejder, og så har Byriel også været en smut forbi podcastens gode ven, Johan Price-Pejtersen, som er blevet kørt ned.
Medvirkende: Rasmus Byriel Iversen og Mathias Norsgaard Jørgensen
Afsnittet er optaget søndag aften den 6. marts.
Produceret af Anders Mielke (Forhjulslir)