Spelade
-
EDIT: lyden bliver bedre i afsnit 5.
Første episode af Voksenvenner (som endnu ikke har fået sit navn). Jonatan og Ane diskuterer børn og 4. bølge feminisme. -
Livets krise og 16 dage i hinandens selskab. I dagens afsnit taler vi om at føle det hele på én gang. Hvordan klarer man livet, når man er ekstra sårbar? Hvordan er det at være den støttende veninde? Vi taler bl.a. om at være sin helt egen, store følelser og søstersolidaritet.
Afsnittet er sponsoreret af Organic Basics. Få 20 % på dit første køb ved at benytte linket www.organicbasics.com/fries -
TRIGGERWARNING: I dagens afsnit taler vi eksplicit om overgreb. I 2014 rejste Amalie rundt på Costa Rica, hvor hun på dag fem blev udsat for en voldtægt. Siden overgrebet har hun dedikeret sin tid til at lave aktivisme og oplyse om alle nuancer af overgrebskultur på sin Instagramkonto Scandinaviandreamgurl. I dagens afsnit fortæller Amalie sin historie til os. Vi taler bl.a. om at reclaime sig selv og sin krop, tage plads på internettet, online fællesskaber og skønhedsprivilegier.
-
I denne uges afsnit kommer I tæt på Nanna og Josephine, når de tager deres personlige oplevelser med angsten under lup. Lyt med når de deler deres forhold til dødsangst, angst for transportmidler og angsten for at miste. De diskuterer også, hvorfor der egentlig eksisterer ugedage, og hvorfor folk laver lektier, når alle alligevel en dag bliver til skeletter.
-
I tredje afsnit kommer I helt tæt på Nanna og Josephine, når de deler ud af deres bittersøde erfaringer med dumme dudes, dårlige dates og knuste hjerter. Du vil blive klogere på deres tidligere tilværelser som singler og dertilhørende op - og nedture, galopperende herpes i udbrud og et true 'Mamma Mia-Moment' på græske Santorini.
-
I dette afsnit diskuterer Nanna og Josephine kroppen og de dertilhørende funktioner. De fortæller om forholdet til deres egen krop, afslører deres yndlings kropsdele og diskuterer emner som kropspositivisme, bodyshaming, behåring og toiletbesøg. Bliv ydermere klogere på da Josephine i somres var indlagt med tyndskid samt Nannas kuldsejlede projekt om at lave et tæppe af navlefnulder.