Följer
-
I 5 år har radiodokumentaristen Thomas Smedegaard været på sporet af en kvindelig telefonstønner, som har huseret i det klassiske musikermiljø siden sluthalvfemserne. En Nattens Dronning der tilsyneladende tilbringer alle sine nætter på at ringe til især slagtøjsspillere og stønne igennem. Men hvem er hun denne vedholdende og eminent velorkestrerede stønnerinde, der kender sine samtalepartnere ned til mindste detalje men alligevel har formået at holde sit cover skjult i så mange år?
Tilrettelæggelse: Thomas Smedegaard, Mikkel Rønnau og Louise Witt-Hansen. -
Et sted i Danmark sidder en ung mand hjemme foran skærmen om natten og downloader en fil, der giver ham et chok.
Han ser en video af en pige, som gør nogle grænseoverskridende ting ved sig selv. Pigen handler tydeligvis mod sin egen vilje, kan han se, for hun græder. Samtidig går det op for manden bag skærmen, at hun er meget ung. Måske 13 år.
Selv om han aldrig har set noget lignende, skal det vise sig, at den her video er én af mange.
For videoen åbner op for en langt større, international sag, hvor DR kan dokumentere, at over 100 kvinder og piger systematisk er blevet presset til at gøre ekstreme ting ved sig selv og lave videoer og billeder af det.
De to forskellige gerningsmænd, som afpresser kvinderne og pigerne, lægger ikke skjul på, at de tænder på, at få deres ofre til at bryde sammen.
Og når den mission er lykkedes, distribueres materialet til andre interesserede i lukkede fora på nettet.
Har du en historie, vi bør undersøge nærmere?
Kontakt os via dr.dk/tipos eller skriv til [email protected]