Spelade

  • Send us a text

    Molekyler er den mindste stabile partikel af et grundstof eller en kemisk forbindelse, som kan eksistere... Det er den lynhurtige introduktion; resten må du lytte dig til.
    Dvs. du kan også læse meget mere om molekyler her plus på her den på engelske Wikipedia samt her om glutamat-molekylet.

    HVAD ER ET MOLEKYLE? er for øvrigt vores podcast nr. 50 (wuhu) på blot 17 måneder.
    Musik: Diefenbach: J.D. og Kevin Macloud: As I figure. Speak og klip: Nalle Kirkvåg. NATURLIGVIS er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

  • Send us a text

    Vi bør være rigtig glad for jordens magnetfelt; uden det ville der ikke være liv på kloden. Men hvad er jordens magnetfelt egentlig for en størrelse? Det, forklarer astrofysiker Tina Ibsen her på ca. 1 minut.

    Mere viden: Wikipedia. Her kan du bl.a. læse om, hvordan jordens magnetiske poler bytter plads over tid. "Sidst det skete var for 720.000 år siden". Og tjek lige denne: super flotte computersimulation af jordens magnetfelt.

    Hvis du vil vide mere om Tina Ibsen, så tjek hende her: Twitter, Instagram, LinkedIn, Videnskab.dk og på Facebook.

    Musik: Pink Floyd: Nothing Part 14 (fra The Early Years 1965–1972); en skitse/forløber til Echoes. Samt Kevin Macloud: As I figure.
    NATURLIGVIS er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

  • Send us a text

    Vi skal bare være super glade for, at også vores celler indeholder mitokondrier. Det er nemlig herfra, vi får den energi, vi skal bruge, når vi går, står, løber, når vores hjerte slår; ja selv når vi sover…
    Mitokondrierne kaldes også derfor cellens kraftværker. De producerer den ATP dvs. adenosintrifosfat, som er den kemiske energi, vi bruger, når vi f.eks. sætter gang i vores muskler.

    Uden mitokondrier ville der ikke være mennesker eller andre hvirveldyr på jorden. For da mitokondriene blev en del af en celle for ca. 2 milliarder år siden, opstod muligheden for at forbrænde med ilt og dermed også flercellede organismer – som f.eks. den meget senere art homo sabiens.

    Som Søren Laurentius Nielsen, der fortæller om mitokondrier i podcasten, også er inde på, er de en organel.
    Han fortæller også om planternes grønkorn dvs. organeller, hvor der sker den stik modsatte proces. Her produceres de sukkerstoffer, samt den ilt som mitokondrierne siden omsætter til energi og CO2. Ligesom du kan høre om, hvordan det er fra kvinderne, vi får vores mitokondrier. Noget der kan bruges til at spore alle menneskers ophav – helt tilbage til bl.a. Lucy (Australopithecus).

    Et mitokondrie måler ml. 0,5 og 1,0 mikrometer i diameter. Ud over energiproduktion er mitokondrier involveret i en række andre processer såsom cellesignalering, celledeling samt apoptose der også kaldes programmeret celledød -jf. vores podcast om CELLERS SOCIALE SELVMORD. Antallet af mitokondrier i en celle varierer; røde blodlegemer har ingen, nogle celler har ét, men en række celler indeholder flere tusinde mitokondrier. Disse er desuden opdelt i specialiserede funktionelle områder.

    Medvirkende: Søren Laurentius Nielsen, cand.scient. & ph.d. og lektor, Institut for Naturvidenskab og Miljø såvel Miljødynamik.
    Interview, klip, og sounddesign: Nalle Kirkvåg. Musik: Motorpsycho: A K9 Suite (fra: Roadwork Vol. 1 – Heavy metal iz a poze, hardt rock iz a leifschteil) og Kevin Macloud: As I Figure.

    Også denne NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med