Spelade
-
I denne episode taler vi om de tabuer vi oplever omkring blodsukre. Vi deler med glæde ud af vores blodsukkerkurver, men det er ikke uden betænkelighed.
Der skal helst ikke være tabu omkring hverken at dele gode og mindre gode blodsukkerkurver. Vi skal kunne bekræfte hinanden i at det er okay, at blodsukkeret ikke altid er perfekt, men også klappe hinanden på skulderen når det lykkedes. -
I anledning af mors dag har vi i denne episode inviteret Amanda B.'s mor med til en snak om det at være forældre til et barn med type 1 diabetes.
Det har ikke været gnidningsfrit med en teenager og høje blodsukre.
Hun tager os med på rejsen fra diagnosetidspunkt og til der hvor Amanda er i dag. -
I anden del af vores Q&A er fokus på gode råd til forældre til børn og unge med type 1 diabetes.
Vi deler ud af vores erfaringer og sætter ord, hvad vi i bagklogskabens kloge lys kunne have ønsket os, men også hvad der har været godt ift. støtte og opbakning. -
Vi har modtaget spørgsmål på Instagram og Facebook til vores Q&A. Den deles op i to med forskellige fokus.
I denne episode besvarer vi på spørgsmål omkring lave og høje blodsukre, motivation, angst og vores historier. -
I denne episode taler vi om dating. Vi fortæller om, hvilke tanker vi har gjort os ift. at date når man har type 1 diabetes.
Tanker som "Hvornår skal jeg fortælle, at jeg har diabetes?", "Har jeg overhovedet lyst til at fortælle det?" og "Hvordan kan jeg sige eller vise det?". -
I denne episode taler vi om den digitale høring omkring sensorbaseret glukosemåling, som vi er blevet inviteret til af Type1Tænketanken. Vi fortæller om de store tal, som der blev præsenteret i løbet af dagen, og hvordan det hænger sammen med beløbet, der er sat af i finansloven.
-
I denne episode fortæller vi om vores oplevelser med træning og motion ift. vores diabetesbehandling.
Vi deler ud af vores erfaringer med at skrue ned for basal, tage insulin og spise inden træning og hvordan fysisk aktivitet påvirker vores blodsukker både under og efter. -
I denne episode har vi inviteret Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen til at tale om, det at have et borgmesterjob samtidig med at skulle håndtere type 1 diabetes. For os er Christina hamrende inspirerende, da der vist ikke er nogen tvivl om at borgmesterjobbet er krævende. Christina fortæller om nogle oplevelser med type 1 diabetes og borgmesterjobbet, men sætter også lidt ord på hendes for nyligt bevillige sensor.
-
I denne episode taler vi om påske. Påsken er en af flere højtider som for vores vedkommende hænger uløseligt sammen med mange kulhydrater. Det er ikke altid, at det er lige nemt at styre blodsukkeret i de perioder. Vi taler om hvordan vi håndterer det med hver vores diabetesudstyr. Husk på, at det er helt okay, at ramme forkert en gang i mellem.
-
I denne episode har vi inviteret Julie Drotner Mouritsen ind til at tale om diabetesstress. Julie er uddannet psykolog og arbejder på Steno Diabetes Center Odense og møder derfor i sit arbejde mange mennesker med diabetes. Hun fortæller om hvordan man bestemmer tilstanden, og at alle bekymringer/tanker ikke nødvendigvis er diabetesstress. Vi kunne personligt nikke genkendende til mange af de områder, der inkluderes i diabetesstress og deler vores tanker om tilstanden. Julie giver gode råd til hvad man selv kan gøre hvis man oplever diabetesstress.
-
I denne episode taler vi om sproget omkring vores diabetes. Vi kommer med eksempler på hvorvidt vi fortrækker at blive omtalt som en person med diabetes eller som diabetiker. Herudover taler vi om vigtigheden af at spørge 'Hvordan har DU det?' til konsultationen, fremfor kun at se på tallene. Vi mener nemlig, at vi er meget mere end 'bare' vores diabetes.
-
I denne episode samler vi op på henvendelser og misforståelser i forrige apotek episode. Vi taler om dialogen på apoteket, etiketterne på insulinen samt original insulin kontra parallelimporteret insulin.
-
I denne episode taler vi sammen med Sophie Hindkjær om hendes graviditet med type 1 diabetes. Vi deler vores tanker og bekymringer om en graviditet med type 1 diabetes. Mens fortæller Sophie en positiv beretning om hendes foreløbige graviditetsforløb.
-
I denne episode har vi inviteret Amanda's kæreste ind til en snak om type 1 diabetes rolle i et parforhold. Vi taler om hvornår og hvordan vi på en date deler at vi har diabetes, og hvor meget partnere må/skal indblandes.
-
I denne episode taler vi om dilemmaet, der blev stillet til Sara og Monopolet på P4 d. 13. februar 2021 omkring diabetes. En herre på plejehjem har "sukkersyge" og det diskuteres derfor hvorvidt han skal have lov til at spise kage, når børnebørnene kommer på besøg. Mange misforståelser omkring diabetes ser dagens lys. Disse misforståelser er netop med til at øge fordomme omkring diabetes, hvilket vi gennem podcasten forsøger at punktere.
Vil du lytte til hele dilemmaet kan podcasten findes på eksempelvis Spotify og Apple Podcast, hvor du kan spole 15 min frem i programmet. -
I denne episode taler vi om vores oplevelser på hospitalet i forbindelse med indlæggelser. Herunder både indlæggelser på akutklinikken og ved diagnosticering af type 1 diabetes.
-
I denne episode taler vi om insulinchok og bekymringer, der kan følge med en type 1 diabetes. Vi deler personlige oplevelser om insulinchok, og hvilke bekymringer vi har om komplikationer.
-
I denne episode har vi Victoria Akers med som gæst, der også har type 1 diabetes. Vi taler om accept af at have diabetes og de fordomme vi kan møde.
-
I denne episode taler vi om vores oplevelser på apoteket, når vi skal hente insulin. Vi taler om forskellen på original og parallel importeret insulin.
-
I denne episode taler vi om vores nytårsfortsæt, vaccine mod corona og erfaringer med træning. Vi fortæller om, hvad der fungerer for os i forhold til insulin og kulhydrater før under og efter træning.
- Visa fler