Spelade
-
Det kan være svært for os at rumme vores negative følelser. Nedtrykthed, ensomhed, stress, angst og indre uro er smertefulde følelser at være i. Derfor forsøger vi at flygte fra dem, når de opstår. Nogle flygter ned i deres telefon. Nogle gambler. Andre shopper, ser porno eller drikker. Men mange gør noget andet: de spiser. Og når de spiser, opstår en ny række af negative følelse: skam, selvkritik og kropslede. I denne episode lærer du mere om, hvorfor vi spiser på negative følelser og hvordan du bryder fri på selvkærlig manér. (Du finder show notes på www.detoxdinhjerne.dk)
-
Motivation er et misforstået begreb. Myter om motivation står i vejen for både sundere trænings- og spisevaner – og alt andet vi "sætter os for". Med udgangspunkt i både evidens og erfaring, gennemgår vi i denne episode de største misforståelser om motivation, hvorfor de er forkerte og hvordan vi bør tænke (og handle) stedet. Både for os selv, for vores klienter og for folkesundheden. (Du finder show notes på www.detoxdinhjerne.dk)
-
Hvad gør vægttabs- og sundhedsindustrien konsekvent forkert? De fokuserer på midlertidige, "one size fits all"-løsninger, i stedet for at tackle årsagerne til problemerne: vores vaner. I denne episode taler Anne Gaardmand og Morten Elsøe om, hvorfor det er så vigtigt at fokusere på vaner – især når vi skal forstå uhensigtsmæssig spiseadfærd.
-
Vores spiseadfærd er i høj grad en automatrespons på vores omgivelser. Udover at være drevet af vaner, påvirkes den af vores fysiske, psykiske og sociale miljø, der driver os til at indtage flere kalorier end vi har behov for. Lær mere om dette - og forstå hvorfor fedmeepidemien er samfundets skyld, samt hvordan du kan blive bedre til at navigere i et fedmefremmende samfund - i dette afsnit af Detox Din Hjerne.