Spelade

  • Arnarulunnguaq Peary (1896-1933) var den første kvinde, som gennemførte en slæderejse fra Grønland til Stillehavet. Det gjorde hun sammen med den kendte danske polarforsker Knud Rasmussen, som blandt andet beskrev sin rejsefælle med ordene: "Så udholdende og modig som nogen mand". Trods livstruende sygdom og store personlige tab var Arnarulunnguaq med på hele den 5. Thuleekspedition, som varede tre år, og hun blev dermed den første kvinde, som var med på så lang en slæderejse. Hun var med fordi hun besad kendskab til madlavning under ekstreme forhold, hun var en eminent syerske og ekspert i vedligeholdelse af skindtøj, et livsnødvendigt arbejde i arktiske polaregne. I denne episode stiller vi skarpt på en overset kvinde i dansk polar-udforskning, det gør vi sammen med Ivalo Olsvig, som er cand. mag. i Grønlandske og Arktiske Studier med specialisering i museolog, og som har skrevet speciale om netop Arnarulunnguaq, og det er på trods af, at det er meget begrænset, hvad vi ved om den stille og tænksomme grønlandske kvinde.

    Gæst: Ivalo Olsvig
    Vært og tilrettelægger: Gry Nielsen-Jexen.
    Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger
    Musik: Frej Levin og Scott Holmes
    Grafik: Sofie Nørgaard Kampmark

  • Lyt til alle afsnit af Kvinde kend din historie på Podimo. Opret dig her og prøv Podimo gratis:
    https://applink.podimo.com/KKHD

    Dorothea af Brandenburg (1431 - 1495) var en dansk, svensk og norsk dronning, og for cirka en måned siden spillede hun en væsentlig rolle i en omskrivning af Københavns Universitets historie. En artikel i universitetets avisen fortalte nemlig, at det ikke var Kong Christian I, som tog til Rom og fik tilladelse til at åbne et universitet i Danmark, det var derimod hans hustru Dronning Dorothea, som på trods af en tom statskasse, tog ned til Paven og sørgede for, at der blev et universitet i Danmark. kong Christian havde været i Rom forinden, men vendte tomhændet hjem. Dorothea var derved en stod del af grunden til at København i 1479 fik grundlagt landets første universitet. I dette afsnit fortæller vi om dronning Dorothea, som må have haft en viljestyrke lidt ud over det sædvanlige. Det gør vi sammen med historiestuderende og forfatter til artiklen 'Københavns Universitet skriver sin historie om: Blev grundlagt af en kvinde', Mia-Marie Olesen.

    Gæst: Mia-Marie Olesen. Vært og tilrettelægger: Gry Nielsen-Jexen. Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger Musik: Frej Levin og Scott Holmes Grafik: Sofie Nørgaard Kampmark