Spelade
-
Det er 1970. Vi befinder os på Nanga Parbat i Pakistan, der med sine 8126 højdemeter og livsfarlige terræn kaldes “The Killer Mountain” blandt bjergbestigere. På den næsten lodrette isvæg hænger brødrene Reinhold og Günther Messner i den tynde, iskolde bjergluft. Bestigningen er nøje planlagt, men en livsvigtig kommunikationsfejl betyder, at de to brødre snart kæmper for deres liv - og at ekspeditionen går over i historien som en af de mest kontroversielle nogensinde.
Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.
Medvirkende: Søren Smidt, cand. mag. og erfaren bjergbestiger, har stået på toppen af Mount Everest og har gennemført Lam Rim i tibetansk buddhistisk filosofi.
Produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid. -
Peter Freuchen ligger fanget under sin slæde i et fængsel af is. Han er alene. Over ham ligger en dyne af frossen sne. Snestormen er kommet væltende ind over den danske opdagelsesrejsende på Grønland. Han har prøvet det før. Normalt ville han slå lejr eller bygge en snehytte. Men denne gang er stormen kommet så hurtigt, at han kun lige når at vælte slæden over sig.
Hør hvordan Freuchen klarer sig ud af sit isfængsel og om hans vilde liv som opdagelsesrejsende, forfatter og skuespiller.
Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.
Medvirkende: Jesper Kurt Nielsen, museumsinspektør, Nationalmuseet.
Produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid.