Spelade
-
Dette afsnit er optaget i forbindelse med premieren på den nye gravel film West Coast. Podcasten er optaget foran et live publikum hos Argon 18 Lab & Store i Lynge.
Dagens gæster er skaberne af West Coast filmen Jakob Carlsen, filmfotograf og ultrarytter og producer og ultrarytter Christian Orry. Vi får også besøg af en af landets bedste bikefittere. Thomas Bundgaard er uddannet fysioterapeut og stifter af Velofit, som har fokus på bikefit og træning. Thomas har arbejdet med bla. Jakob Fuglsang og Mark Cavendish, og så er han selv dobbelt vinder af gravel løbet Dirty Jutland.
Gravelentusiast og arrangør af bikepacking-kurser Trine Kvist fra ‘Langt Ude Adventures" kigger forbi, og det gør Henrik Nielsen, som medvirker i West Coast filmen, også. Henrik kender Vestkysten som sin egen bukselomme og ledsager ofte gravelryttere op gennem det smukke landskab omkring Blåvand.
Podcasten kan også ses som video på Argon 18 Denmarks Facebook side:
https://www.facebook.com/Argon18Denmark
-
I dette afsnit af Balsam for sjælen har vi fornemt besøg af to af branchens bedste og skarpeste hoveder. Emil Brandt fra Cranks & Coffee og Jacob Lindsel fra Rule No. 4 er blandt de førende specialister indenfor gravel cykling i Danmark. De har begge kørt på eliteplan i henholdsvis Mountainbike og Cyklecross, og så står de bag to af de mest prominente cykelkoncepter i dansk cyklecross og gravel cykling med henholdsvis Rule No. 4 og Cranks & Coffee, der dagligt supporterer nogle af danmarks mest entusiastiske gravelconnoisseurs.
De to herrer deler ud af deres erfaringer på grusstierne, og så giver de tips og tricks til hvordan du vedligeholder og plejer din gravelcykel. God fornøjelse!
-
I dette afsnit har vi besøg af Uggi Kaldan Heuser, der bla. står bag det meget populære gravelløb Dirty Jutland og de udmagrende ultraløb RAD og RAD X (Race around Denmark). Vi har også besøg af Benjamin Andresen, som er medarrangør af Nordgrus og Nordgrus Monument, som begge høstede mange roser for deres flotte og varierede ruter gennem det Nordsjællandske landskab. Ud over at være løbsarrangører, så er de begge super nørdede omkring deres cykler, og vi tager snakken om cyklen der kan det hele!
-
I dette afsnit har vi fornemt besøg af brødrene Michael og Jesper Mørkøv. De har begge vundet adskillige cykelløb på bane og landevej. Senest har storebror Michael vundet både EM og VM guld i parløb sammen med sin faste makker Lasse Norman Hansen. Vi har været så heldige at kunne fange dem begge her i Coronapausen, hvor tiden bla. går med nogle ret heftige ture på gravelcyklen sammen med deres gode ven Chris Anker Sørensen. Michael og Jesper deler ud af deres erfaringer og kommer med tips og tricks. Og sidst i programmet dyster brødrene i en benhård slutspurt i Mørkøv vs Mørkøv quizzen!
-
I dette afsnit af Balsam for sjælen har vi fornemt besøg af to af branchens bedste og skarpeste hoveder. Emil Brandt fra Cranks & Coffee og Jacob Lindsel fra Rule No. 4 er blandt de førende specialister indenfor gravel cykling i Danmark. De har begge kørt på eliteplan i henholdsvis Mountainbike og Cyklecross, og så står de bag to af de mest prominente cykelkoncepter i dansk cyklecross og gravel cykling med henholdsvis Rule No. 4 og Cranks & Coffee, der dagligt supporterer nogle af danmarks mest entusiastiske gravelconnoisseurs.
De to herrer deler ud af deres erfaringer på grusstierne, og så giver de tips og tricks til hvordan du vedligeholder og plejer din gravelcykel. Rigtig god fornøjelse!