Lyssna senare

  • Vi kigger nærmere på Carol Dwecks teori om “fixed” og “growth” mindset og hvad det kan betyde for vores udvikling og kognition, hvilken indstilling eller tankegang vi har, når vi står over for udfordringer, som skal løses. Vi relaterer teorien til øvrige psykologiske teorier om, hvad det betyder for motivation at tro på egne evner og kvaliteter.

  • For Lis på 27 år, som gæster denne episode af Smerteuniverset, udviklede en ankelforstuvning sig til kroniske knæsmerter, som gennem 3 år fyldte hendes liv med magtesløshed, ensomhed, frygt og mange fysiske begrænsninger. I dag er Lis smertefri og både løber, cykler, arbejder og træner igen.

    Lis var uheldig og fik en simpel ankelforstuvning, som på uforklarlig vis udviklede sig til tiltagende knæsmerter. Dette førte til en stribe forskellige undersøgelser, 117 forklaringer på hendes smerter og en lang række forskellige behandlinger uden effekt. Det efterlod hende med en følelse af at være skrøbelig, ensom og opgivende og hun var tæt på, at smide håndklædet i ringen og acceptere at hendes smerter skulle begrænse hende fra, at leve det aktive liv hun elsker.

    Gennem et behandlingssamarbejde med Smertevidenskab, fik Lis et nyt syn på smerter og hvad der bidrog til at hendes smerter ikke gik i sig selv. Hendes nye forståelse af smerter gav hende tryghed, mulighed og motivation til at ændre sin adfærd og behandlingsstrategier og dette blev begyndelsen på hendes rejse ud af smerterne samt tilbage til at kunne bevæge sig normalt igen.

    I dag bekymrer Lis sig ikke længere omkring sit knæ. Hun har ingen fysiske begrænsninger og oplever sjældent smerter. Glæden ved at bevæge sig og følelsen af robusthed er genoprettet, og hun har nu tillid til sin krop og kan leve præcis som hun har lyst til.

    Lis er fantastisk til at italesætte de barrierer og udfordringer som holdt hende fra at blive smertefri samt hvordan det lykkedes hende at slippe fri af sit smertefængsel.

    Vi håber du vil nyde Lis’s historie og finde inspiration til din egen rejse ud af forvirring, frygt, magtesløshed og smerter.

    God fornøjelse

  • Smertevidenskabs Mikkel Vind interviewer i episode 7 af Smerteuniverset Emma Line, som har levet med kroniske bensmerter i 3 år efter et fald på en trappe. Efter faldet tager Emma Line til lægen som sender hende videre til fysioterapeut som konstaterer at der ikke er noget alvorlig galt på trods af det får hun behandling 3 gange om ugen i 10 uger uden effekt. Emma Line som er uddannet feltbiolog og elsker at leve et aktivt liv, men har nu svært ved at gå ned til bussen og muskelmassen forsvinder på benet. Hun bliver opfordret til at søge ny behandler som kombinerer refleksbehandling (RAH) og styrketræning hvilket hjælper hende til at starte med, men over 1 år begynder behandlingseffekten at udeblive i takt med at smerterne bliver mere diffuse og flytter sig. Efter endt behandling klarer hun sig på egen hånd i et års tid men fordi smerterne vedbliver, skaber det bekymringer for at hun stadig har en skade. Smerterne har også spredt sig til halvdelen af kroppen og hun er overbevist om, at hun bruger sin krop forkert. Hun opsøger behandling hos Mikkel Vind med henblik på at få styr på hendes skade og forkerte bevægelser men finder ud af, at vejen til smertefrihed var meget anderledes end hun forventede. Ved første session hos Mikkel Vind som tog 1.5 time lærer Emma Line om de mange forskellige faktorer der kan bidrage til smerte og bliver udfordret på om forkerte bevægemønstre eksisterer. Det var en meget anderledes behandling end Emma Line havde forestillet sig, men efter behandlingen som stort set udelukkende bestod af samtale var hun smertefri på dagen og flere dage efter. I de opfølgende sessioner udfordrer Emma Line sit ben med tung styrketræning og sine overbevisninger omkring smerter som hjælper hende med at genvinde tilliden til hendes krop og komme frygten for hendes smerter til livs.

    Hovedpunkter for syvende episode:

    Kan man bevæge sig forkert? Skal genoptræning bestå af specifikke øvelser? Frygt, bekymringer om smerter kan bidrage til smerter. Manglende information omkring andre faktorer der kan bidrage til smerter end skade i behandlingssystemet. Flere behandlere flere diagnoser og kropsfejl. Jagten på diagnose og vished. Frustrationen over ikke at have en diagnose eller forklaring på sine symptomer. Kan man bilde sig selv smerter ind? Betydningen af tillid til den smertefulde kropsdel. Styrketræning som redskab til at genvinde tilliden til kroppen. Friheden ved at forstå sine smerter og ikke være bange for dem. Er skade = smerte og smerte = skade? Behandling af smerter skal individualiseres til den enkelte person. Smerte er ikke en præcis målestok for hvorvidt du har en skade og hvor stor skaden er.

    Du kan finde din behandler her på vores hjemmeside

    "If you use avoidance to control your pain, you will lose your life." ~Peter O’Sullivan

  • Viden er magt. I dagens episode af Smerteuniverset interviewer Simon Kirkegaard fra Smertevidenskab Kim Klejnstrup Mikkelsen, der blev smertefri efter at have deltaget på et 7 timer langt kursus omkring smerter arrangeret af Smertevidenskab.dk og Maxer.dk. Kim havde i årevis levet med kroniske invaliderende knæsmerter på trods af at han havde forsøgt sig med mange forskellige slags behandlinger og gennemgået adskillige operationer. Han havde fået at vide at han ikke måtte løbe, at han skulle lære at leve med sine kroniske smerter og at han kunne forvente at han en dag ville ende med at få en knæprotese. På grund af smerterne fik han godkendt en revalidering til et nyt arbejde som han endte med at måtte springe fra grundet økonomi.

    Hør Kims historie om hvordan smerter og frygt styrede og overtog hans liv og hvordan han mange år efter endelig slap fri fordi at han lærte mere omkring hvad smerte er og de mange forskellige faktorer der kan bidrage til dem. I dag ejer Kim Banken Fitness i Ølgod sammen med sin kone Rikke hvor de forsøger at gå forrest for at øge deres medlemmers livskvalitet og evne til at bevæge sig frit uden bekymringer. Kim er også begyndt at løbe igen og nyder at spille bold sammen med sine tvillingepiger.

    Her er et overblik over nogle af de punkter som Simon og Kim taler om:

    Hvordan det føles når man ikke kan udføre sit arbejde og ens økonomiske eksistensgrundlag er truet Hvordan det føles ikke at blive mødt med mistillid og stigma fra sundhedsprofessionelle Hvordan smerter og frygt kan overtage ens livet og styre ens adfærd Hvordan viden om smerter gjorde ham fri for frygt og banede vejen tilbage til en hverdag uden smerter.

    Har du selv smerter og har behandling ikke haft den effekt du ønskede er du velkommen til at skrive eller ringe til os for at få en uforpligtende samtale om hvorvidt vi kan hjælpe dig. Du kan også få mere gratis viden på smertevidenskab.dk som kan være med til at starte din rejse mod smertefrihed.

  • Denne gang handler det om flere centrale temaer, der gør parforholdet særligt udfordrende. Det er bl.a. urealistiske forventninger, konflikter, utroskab men også et nyt parforhold. Jeg kommer også med nogle konkrete råd, der forhåbentlig hjælper dig til et godt og velfungerende parforhold… Så, lyt og lær; for måske behøver parforholdet ikke at være så svært?

  • Vi kan have tendes til at ville jorde hinanden, når vi er i konflikt og uenige. Eller vi kan have tendes til at gøre os selv bitte små, og lade andre jorde os. Hvordan bliver vi hjemme i os selv, når vi er triggede og i konflikt? Hvordan skaber vi ægte autentiske samtaler i kampens hede? Hvorfor er det så svært for mange, at være i konflikt, og hvordan gør vi det trygt for vores børn, at blive hjemme i sig selv, selvom de er uenige med nogen?

    Disse emner, snakker mig og Camille Namasté om, i denne episode.

  • Er vi voksne virkelig nødt til at fortælle vores børn, når de har gjort noget usmart? Eller er de i stand til at lære af dem selv? Mange af os voksne tror, at vi SKAL påpege deres fejl "ellers lærer de det ikke" - dét vil jeg gerne udfordre i denne episode :-)