Spelade
-
Hjemmearbejde er ikke fremmed for nogen af os længere. For nogen var det også en naturlig del af hverdagen, inden verden blev ramt af en pandemi, men i 2020 blev det for langt de fleste den daglige virkelighed.
Metaltrætheden har efterhånden indfundet sig, så afsnittet her er lavet for at give lidt gejst til den forhåbentlig sidste tid, hvor vi mangler vores kolleger. Dog er det ikke kun lavet til en tilværelse i en pandemi. Afsnittet er ligeså meget udviklet for at give værktøjer til en struktureret og god hjemmearbejdsdag. Netop det kan Helle Schoubye, der er coach med en profil indenfor kommunikation og formidling. -
Motion og bevægelse er for mange af os en kilde til dårlig samvittighed. Vi ved godt, at det er godt for os, men det virker nærmest uoverkommeligt, når det skal tilpasses en hverdag, hvor der skal passes et arbejde, varetages en familie og hvor sofaen føles uendelig rar, når man først får sat sig i den.
I dette afsnit taler jeg med Knud Ryum der er adjunkt på Aarhus universitet og som forsker i inaktivitet samt Maria Kennedy der til hverdag er en del af projektet "Bevæg dig for livet", der er et projekt søsat for at få 75% af befolkningen til at være aktive i 2025.
Vi taler om, hvilke barrierer der er for at få bevæget sig igennem livet og hvordan man overkommer dem. Derudover ser vi på, hvor meget bevægelse der egentlig skal til for at man giver ens krop gode forudsætninger for et langt liv. Det viser sig, at det slet ikke er så uoverskueligt, som det lyder.