Spelade
-
I denne uge taler vi om det sørgelige fund af et spædbarn i en bunke affald, der ledte til anholdelsen af en mor og datter. Vi fortæller også om en 15-årig dreng, som gik amok på et bordel i København, og om en pige, der bare lige skulle en tur i kiosken, men aldrig kom hjem igen. De sager og tre andre ligger klar til dig lige nu.
Musik: Bensound
-
En 20-årig kvinde gik til myndighederne i håb om at få en flybillet til Grønland. Hun var oprevet og forskræmt og ville væk fra Danmark så hurtigt som muligt. Men da hun senere skulle hente billetten, dukkede hun ikke op. Bagefter handler det om et ægtepar, der var på fisketur sammen sent om aftenen, da hustruen pludselig forsvandt i mørket uden at efterlade sig et eneste spor.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: TV: Danske mord S2E5: Det forkullede lig, bog: Dansk kriminalreportage 1980: Stjerneskibssagen, Ekstra Bladet.Sag 2: Ekstra Bladet, bog; De døde de dømte de frikendte som er skrevet af Palle Bruus Jensen.
-
Først handler det om en ung mand, der i månedsvis havde lange telefonsamtaler med en dejlig kvinde, som langsomt kaprede hans hjerte. Da de omsider mødtes i virkeligheden, blev den spirrende forelskelse erstattet af vantro og raseri. Bagefter taler vi om en 17-årig pige, der aldrig kom hjem fra en bytur i Næstved. Men hvem havde sidst set hende?
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, transviden.dk.Sag 2: Ekstra Bladet, bog: Danske mordgåder af Ole Schierbeck, mmm.dk, folketidende.dk, Politiken, Møns Tidende, B.T.
-
I denne uge lægger vi ud med fortællingen om en 17-årig pige, der havde skrevet et afskedsbrev og besluttet sig for at gøre en ende på det hele. Men den følgende nat blev hun væltet af sin cykel og måtte pludselig kæmpe for sit liv. Bagefter taler vi om et stenrigt, celebert ægtepar, som levede et liv i sus og dus - indtil facaden på dramatisk vis smuldrede, og den ene blev anklaget for drabsforsøg på den anden.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Fox13news.com, The Florida Times-Union, Jyllands-Posten, tv2.dk, news.com.au, The Herald-Dispatch, AP News, Daily Mail, Washington Post.Sag 2: B.T., Berlingske, Politiken, tv2.dk, dr.dk, avisen.dk, The Guardian, The New York Times, CNBC, BBC, Town & Country Magazine, New York magazine, The Washington Post, Vanity Fair, alt.dk.
-
En 46-årig cirkusartist var et velkendt ansigt i sin nordsjællandske hjemby, så da han pludselig ikke var blevet set i ugevis, vækkede det undren i lokalområdet. En kvindelig nabo låste sig ind i hans hus og fandt hans kæledyr døde af sult og tørst. Og så fik hun øje på ham. Derefter taler vi om to 19-årige mænd, der gjorde sig til mordere for 30 kroner.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, sn.dk, lokalavisen.dk, Berlingske, Jyllands-Posten, Helsingør Dagblad.Sag 2: Ekstra Bladet, Netavisen Gribskov, Drabssager i Danmark.
-
En ung kvinde kom hjem til sin lejlighed på Amager en sen aften i august. Netop som opgangsdøren var ved at smække bag hende, stak en mand sin fod i klemme. Derefter taler vi om et par, der havde planer om at købe et kolonihavehus, som de tog ud for at kigge på en forfrossen dag i januar. Da de åbnede døren til husets tilhørende skur, gjorde de et rædsomt fund.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, B.T., Berlingske, tv2.dk, bog: Uopklaret - Danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager af Frederik Strand.Sag 2: B.T., Jylland-Posten, Berlingske, dr.dk, Ekstra Bladet.
-
I sommeren 1993 fandt en lokal gedehyrde en underkrop i et øde skovområde i Portugal. Det oversavede lig var så ilde tilredt af ekstrem varme og vilde dyr, at det ikke umiddelbart var muligt at afgøre kønnet. Men sikkert var det, at det var anden gang inden for kort tid, at portugisisk politi blev kaldt ud til fundet af en underkrop - og sagen viste sig at have forbindelser til Danmark. Derefter taler vi om en familie fra Odense, der gjorde en makaber opdagelse i deres lille idylliske bindingsværkshus, hvor de havde boet i 10 år.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, B.T., Berlingske.Sag 2: Bog: Dansk Kriminalreportage 1986, Ekstra Bladet, fyens.dk, bog: Danske mordgåder af Ole Schierbeck.
-
En ung kvinde kom sent hjem til sin lejlighed en fredag aften og gjorde sig klar til at gå i seng - præcis som alle andre dage. Men natten forvandlede sig til et mareridt. Derefter taler vi om det gådefulde fund af et tomt skib ved Esbjerg. Besætningen var forsvundet, men blodet drev fra væggene.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: TV: I Survived S1E11: Jennifer/Sampson/Norina, Thought Catalog.Sag 2: Jydske Vestkysten, Ekstra Bladet, fyens.dk, Aarhus Stiftstidende, Der Spiegel, noz.de.
-
Da en mand blev fundet død foran sit hjem, fortalte hans 18-årige datter til politiet, at hun havde hørt to skud, hvorefter hun havde fundet sin far liggende livløs på gårdspladsen. Der måtte være tale om vådeskud, mente hun. Men forklaringen viste sig hurtigt at være tvivlsom. Bagefter taler vi om en tysk turists fund af et nøgent lig i et øde naturområde ved Holstebro. 16 år senere blev mysteriet endelig løst.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, videnskab.dk, Ugeavisen Vejle, Vejle Amts Folkeblad.Sag 2: Ekstra Bladet, B.T., tvmidtvest.dk, dr.dk, Jyllands-Posten, Stern, bild.de, Die Welt, Spiegel Online.
-
Da en 23-årig kvinde valgte at forlade sin forlovede, overbeviste han hende om at møde ham en sidste gang i hendes frokostpause. De sad længe og talte sammen i hans bil lige ved Strøget i København, inden et uhyggeligt drama udspillede sig foran adskillige rystede vidner. Derefter taler vi om et årelangt trekantsdrama mellem to kvinder og en berømt tandlæge, der kulminerede en eftermiddag i januar.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladat, bog: Drabsarkivet af Kate Bluhme.Sag 2: Bog: Danske kriminalsager gennem 100 år. Del 1 af Palle Bruus Jensen, kriminalsager.dk, Ekstra Bladet, Nordjyske, Berlingske, danskelove.dk.
-
En 17-årig pige besluttede sig for at blaffe for at komme hjem efter en aften ude med vennerne. Et kærestepar holdt ind til siden, og med en kvinde i bilen følte pigen sig tryg. Men parret havde ingen intentioner om at køre hende hjem. Derefter taler vi om en blodig nat i København, hvor der blev begået det ene drab efter det andet forskellige steder i byen. Først næste morgen stod det klart, at en enkelt mand stod bag det hele.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: The Daily Mail, The Sydney Morning Herald, news.com/au, Perth Now, The West Australian, Huffington Post Australia.Sag 2: Ekstra Bladet.
-
Vi har brugt påsken på at tænde for mikrofonerne og tale lidt om os selv. Først fortæller vi om, hvordan et afsnit af Mørkeland bliver til, og hvilke overvejelser vi gør os, når vi udvælger sager til podcasten. Så får vi besøg af en psykolog, som giver os sit bud på, hvorfor kriminalstoffet er så fængslende, og hvorfor det faktisk kan være en befrielse at beskæftige sig med mørket.Dagens særafsnit er anderledes end vores sædvanlige afsnit, men der udkommer selvfølgelig en ganske almindelig episode på mandag - og det er jo lige om lidt. Nyd resten af påsken og det strålende vejr.
Musik: Bensound
-
En ung mand på 19 år havde sparet sammen i årevis for at få råd til at tage på interrail gennem Europa. Han nåede kun at være turist i København i få timer. Derefter taler vi om et frygteligt syn, der mødte naboerne til en familieejet købmandsforretning i en lille by mellem Ringsted og Køge en tidlig søndag morgen.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, B.T., DR, Politiken, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, bog: Skyld: Historien bag mordet på Antonio Curra af Aydin Soei og Jesper Dehn Møller.Sag 2: Bog: Danske kriminalsager gennem 100 år. Del 1 af Palle Bruus Jensen, danskkulturarv.dk
-
Et røveri på et hotel en sen aften udviklede sig dramatisk, da natportieren ringede til politiet. To betjente fik kort efter alarmopkaldet øje på en suspekt mand på gaden i den ellers mennesketomme by. Derefter taler vi om en pige, der ville presse det sidste ud af sommerferien nede på legepladsen, inden hendes mor kom for at hente hende.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Bog: Nordisk kriminalreportage 2000, B.T., Ekstra Bladet, Politiken, dr.dk, avisen.dk, tv2.dk, Sjællandske nyheder, Jyllands-Posten.Sag 2: Bog: Drabsarkivet af Kate Bluhme, Ekstra Bladet.
-
I får først historien om en ung kvinde, der holdt for rødt i et lyskryds med sine to små drenge på bagsædet, da en fremmed mand pludselig sprang ind på passagersædet med en pistol i hånden. Derefter fortæller vi om en af 90’ernes helt store sager, som begyndte med en 20-årig mands død, og endte med, at de sigtede blev mediedarlings.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: People, Crime Museum, NBC News, The Washington Post, The Greenville News, The Today Show.Sag 2: Dagbladet Ringkøbing Skjern, B.T., Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, fyens.dk, dr.dk, Fyns Amtsavis, Berlingske.
-
Den 9. februar 1999 blev liget af en 18-årig kvinde fundet halvt begravet under et væltet træ i en park. Hendes ekskæreste blev hurtigt mistænkt for drabet, men han fastholdt lige fra begyndelsen sin uskyld. Derefter taler vi om en ung norsk kvinde, der blev slået ihjel i 2001. Sagen blev først opklaret, da politiet modtog et uventet opkald flere år senere.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Baltimore Sun, podcast: Undisclosed, Serial, EvidenceProf Blog, NPR.Sag 2: Bog: Nordisk Kriminalreportage 2007, Ekstra Bladet, B.T., DR, NRK, Politiken, Jyllands-Posten, Stavanger Aftenblad.
-
Et ægtepar fra Roskilde kunne ved første øjekast ikke genkende kvinden på deres dørtrin, da det bankede på midt om natten. Hun var så svært forbrændt, at hendes natkjole var smeltet ind i huden på hende. Derefter taler vi om en ung mand, der gjorde hovedstadsområdet utrygt, da han forvandlede sig fra ensom småkriminel til farlig lystmorder.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Bog: Drabsarkivet af Kate Bluhme, Ekstra Bladet.Sag 2: Bøger: Gerningssteder: en kriminalvandring gennem København af Peer Kaae, Danske Kriminalsager gennem 100 år. Del 1 af Palle Bruus Jensen, B.T.
-
Et trykkende uvejr truede med at bryde løs en sommeraften i 1981. Ferien var kun lige begyndt, da en pige satte sig op på sin grønne cykel for at nå hjem til sin veninde, inden regnen kom. Turen var kun på to kilometer, men hun nåede aldrig frem. Derefter taler vi om et drab i København, der skabte så stor vrede, at mange krævede dødsstraffen genindført.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Randers Amtsavis, Ekstra Bladet, bøger: Danske kriminalsager gennem 100 år. Del 2 af Palle Bruus Jensen, Dansk kriminalreportage 1986.Sag 2: Bog: Jagten på morderne stopper aldrig af Frederik Strand, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende.
-
En 8-årig pige kunne lige nå at lege udenfor lidt længere, inden aftensmaden var klar. Hun kom ikke hjem igen, men allerede samme aften afslørede gerningsmanden sig selv ved en fejl. Vi taler også om en fars sorg over at have mistet sin kone og to små børn. Smerten var så altopslugende, at han til sidst besluttede sig for at hævne deres død.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: dr.dk, Ekstra Bladet.Sag 2: dr.dk, tv2.dk, Avisen.dk, Ekstra Bladet, B.T., Daily Mail, The Guardian, The New York Times, The Independent, SFGATE.
-
Vi taler først om det voldsomme drab på en mand i Dragør, som fik et søskendepar til at pege på hinanden ved spørgsmålet om, hvem der havde ført kniven. De endte begge med at blive dømt, men det var kun begyndelsen på deres kriminelle liv. Derefter skal vi til Hørsholm, hvor en brand kostede en kvinde livet. Gerningsmanden viste sig at have langt flere ofre på samvittigheden.
Musik: Bensound
Kilder:
Sag 1: Ekstra Bladet, B.T., tv2.dk, Jyllands-Posten, Helsingør Dagblad, Drabsager i Danmark, Press.Sag 2: Bog: Drabsarkivet af Kate Bluhme, Ekstra Bladet, Karlebo Lokalhistoriske Forening.
- Visa fler