Avsnitt

  • Hvad kommer du til at d√ł af og hvorn√•r? Det ved S√łren Brunak en del mere om end den lokale sp√•kone p√• din sommerferiedestination. Han forsker nemlig i sammenh√¶ngen mellem de sygdomme, vi f√•r gennem livet, og de arvelige egenskaber, vi er f√łdt med. Og da vi bliver √¶ldre og √¶ldre, lever vi med stadigt flere sygdomme samtidigt, som s√• at sige konkurrerer om at sl√• os ihjel.

    S√łren Brunak ‚Äď der er professor i sygdomssystembiologi p√• K√łbenhavns Universitet ‚Äď forsker blandt andet i s√•kaldt multimorbiditet: Hvordan vekselvirker sygdomme med hinanden, og i hvilken r√¶kkef√łlge f√•r vi dem?

    Fordi du kan f√• de samme sygdomme som din nabo, men hvis du f√•r dem i en anden r√¶kkef√łlge, s√• f√•r du m√•ske et meget sv√¶rere forl√łb og d√łr m√•ske tidligere.

    Og omvendt: Hvad holder os UDE af hospitalet? Hvad er fælles for dem, der ikke bliver syge af fx Covid-19, HIV eller pest? Din unikke arvemasses primære ærinde er jo at holde dig i live, og perspektiverne i at identificere hvilke faktorer, der beskytter mod alvorlig sygdom, er indlysende.

    Computerkraft er et afg√łrende element i S√łren Brunaks banebrydende forskning, og det g√łr ham i stand til at lede efter svar i praktisk taget al den data, han kan f√• fingre i. Sammen med en flerfaglig forskningsgruppe, der t√¶ller bl.a. l√¶ger, dataloger, statistikere og fysikere, fodrer han en betragtelig maskinpark med information om bl.a. sygdomsforl√łb, genetik, uddannelsesniveau og sociale forhold i jagten p√• m√łnstre og indikatorer.

    De forudsigelsesv√¶rkt√łjer, Brunaks gruppe udvikler, kan ogs√• bruges direkte ude p√• hospitalerne, hvor den behandlende l√¶ge i nogle regioner kan f√• en risikovurdering retur fra algoritmen, n√•r hun taster din aktuelle sygdom ind i journalsystemet: Output som ‚Äôrisiko for d√łd indenfor 30 dage‚Äô, ‚Äô90 dage‚Äô eller m√•ske ‚Äô24 timer‚Äô giver l√¶gen ‚Äôbeslutningsst√łtte‚Äô, baseret p√• netop dine unikke omst√¶ndigheder.

    Lyder det heftigt? S√• vent, til du h√łrer om dengang, Brunaks gruppe udviklede en algoritme for at forudsige, hvilke af patienter p√• en intensivafdeling, som ville d√ł indenfor 30 dage. De sammenlignede to slags data for at se, hvad der mest pr√¶cist kunne forudsige, om patienten var t√¶t p√• sit sidste √•ndedrag: Det, intensivl√¶gerne havde registreret om patienten de seneste 24 timer, og det, patientens journal afsl√łrede om de foreg√•ende 15 √•r af vedkommendes sygdomshistorie. Kan du g√¶tte udfaldet?

    *

    S√łren Brunak er leder af Disease Systems Biology-programmet p√• Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ‚Äď CPR ‚Äď p√• K√łbenhavns Universitet. Han har modtaget en lang r√¶kke priser for sin forskning, senest Den Store Nordiske Pris fra Eric K. Fernstr√•m Foundation, Kirsten and Freddy Johansens Medical Preclinical Prize og tidligere Villum Kann Rasmussen Prisen, Grundfos Prisen og Julius Thomsens Guldmedalje m.fl. √Üresdoktor ved Stockholms Universitet. Medlem af det svenske Kungl. Vetenskapsakademien og det danske Videnskabernes Selskab.

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    G√¶st: Professor S√łren Brunak
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Forskere unders√łger verden p√• vegne af resten af os, s√• vi alle sammen kan blive klogere. De deler den nye viden, deres forskning bringer for dagen, med alverden gennem bl.a. teorier, modeller og begreber. Men hvad sker der, n√•r den forskningsgenerede viden s√• bliver fortolket og brugt i organisationer ude i samfundet?

    ‚ÄôLidt af hvert ‚Äď og ikke n√łdvendigvis med den tilsigtede effekt‚Äô, er svaret.

    Organisationsforsker Eva Boxenbaum er optaget af at kortl√¶gge, hvad der g√łr samfunds√¶ndringerne mulige, og hun unders√łger blandt andet, hvordan den m√•de, medarbejdere og ledere (og managementkonsulenter) ‚Äôovers√¶tter‚Äô forskningsviden, n√•r de tolker og implementerer teorier i praksis, p√•virker organisationen, de arbejder i.

    For den tolkning har selvf√łlgelig indflydelse p√• de effekter, som organisationen efterf√łlgende oplever. Og ikke sj√¶ldent sker der noget ganske andet, end man havde regnet med ‚Ķ

    H√łr ogs√• Eva Boxenbaum ‚Äď der er professor i organisations- og ledelsesteori ved CBS ‚Äď forklare, hvilke konsekvenser, det kan have, at forskning fra samfundsvidenskab og humaniora ofte tolkes og anvendes mere fleksibelt end naturvidenskabelig forskning. For det p√•virker, hvordan samfundet opfatter og dermed finansierer forskningen.

    *

    Eva Boxenbaum er leder af Center for Organizational Research on Impact ‚Äď CORI ‚Äď p√• CBS. Hun er modtager af EliteForsk Prisen (2021) og medlem af bestyrelsen for Louisiana Museum of Modern Art og bestyrelsen for Copenhagen Business School.

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Eva Boxenbaum
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Saknas det avsnitt?

    Klicka här för att uppdatera flödet manuellt.

  • Hvad bestemmer, hvor meget af kloden du kommer til at opleve i din livstid? Engang var vores bev√¶gelsesmuligheder begr√¶nset af geografi og teknologi, i dag er det i vidt omfang jura, der bestemmer, hvordan vi m√• rejse og leve p√• tv√¶rs af landegr√¶nser. Thomas Gammeltoft-Hansen laver banebrydende forskning i juraens strukturerende rolle i forhold til menneskers mobilitet, og hvis det lyder knast√łrt, s√• vent til du h√łrer denne episode:

    For menneskers sk√¶bne verden over afg√łres hver dag af mobilitetsret ‚Äď uanset om du er migrant, handelsrejsende, studerende, forsker eller simpel turist.

    Gammeltoft-Hansen er internationalt anerkendt for sin tv√¶rfaglige, datadrevne forskning, der udfordrer den fastl√•ste forst√•else, vi har af love og reglers betydning og effekt. For vi ved faktisk overraskende lidt om, hvordan forskellige love p√•virker hinanden. I samarbejde med datalogiske forskere har han bl.a. opbygget databaser over mere end en halv million nordiske asylafg√łrelser, som g√łr det muligt at opdage m√łnstre, vi ikke f√łr kunne se.

    H√łr ogs√• Thomas Gammeltoft-Hansen ¬≠¬≠‚Äď der er professor i mobilitet og migrationsret ved Det Juridiske Fakultet p√• K√łbenhavns Universitet ‚Äď fort√¶lle om, hvordan asylsagers udfald p√•virkes af dommerens nationalitet, og hvordan han bruger sprogmodeller og ‚Äôexplainable AI‚Äô til at analysere fuldtekst-sagsakter fra et stort datas√¶t af asylsager ‚Äď og hvad de analyser √•benbarer. For ham handler forskningen i krydsfeltet mellem datalogi og jura ikke prim√¶rt om at f√• algoritmer til at efterligne korrekt regelanvendelse, men snarere: Hvad siger disse datas√¶t om den menneskelige dimension, om bias, om de psykologiske dynamikker ‚Äď som de √•benbarer sig, n√•r vi kigger dybt nok? Der er nok at tale om, n√•r du har lyttet med her!

    *

    Thomas Gammeltoft-Hansen er leder af grundforskningscenteret for Global Mobilitetsret, MOBILE, og leder af Nordic Asylum Law & Data Lab. Han er modtager af en række priser, blandt andet EliteForsk Prisen (2024) og den internationale Idman-pris for bedste folkeretlige monografi (2013).

    Han er forfatter til bl.a. ‚ÄôMigration Industry‚Äô (Routledge, 2013) Access to Asylum (Cambridge University Press, 2011) og ‚ÄėChanging Practices of International Law‚Äô (Cambridge University Press, 2018) og hans popul√¶rvidenskabelige bog ‚ÄôHvordan l√łser vi flygtningekrisen?‚Äô, (Moderne Ideer-serien fra Informations Forlag, 2016) modtog Forfatterforeningens Fredspris.

    Se 2 minutters video-introduktion til forskningsfeltet her >>> https://mobilitylaw.ku.dk/

    H√łr Gammeltoft-Hansen om EUs nye migrations- og flygtningepagt i DR Lyds udsendelse 'Udsyn' her >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-universelle-rettigheder-for-de-faa-11802401134

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Thomas Gammeltoft-Hansen
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Forestil dig at v√¶re indlagt p√• enev√¶relse p√• et af de nye supersygehuse og falde om med et hjertetilf√¶lde, mens du er p√• badev√¶relset. Alarmen g√•r, og l√¶ger og sygeplejersker ‚Äď op mod 12 af dem ‚Äď skal ind p√• stuen for at genoplive dig. Forestil dig s√•, at fordi du tilf√¶ldigvis er indlagt p√• den side af den nybyggede gang, hvor den store d√łr ind til patientstuen d√¶kker for den mindre d√łr ud til badev√¶relset, hvor du ligger bevidstl√łs. Hvor mange afg√łrende sekunder g√•r der med at f√• 12 mand ind til dig, n√•r den store d√łr sp√¶rrer for den lille?

    Det ved datalog Pernille Bj√łrn, for hun har med hj√¶lp fra virtual reality sendt personale af k√łd og blod p√• √łvelse i det fremtidige supersygehus‚Äô ‚Äôdigitale tvilling‚Äô og p√• den m√•de opdaget √©t af de punkter, hvor arkitekturen modarbejder samarbejdsprocesserne.

    Pernille Bj√łrns forskningsfelt er CSCW, kort for ‚Äôcomputer supported cooperative work‚Äô, og handler om at f√• en dybere forst√•else for de m√•der, mennesker samarbejder p√• ‚Äď fx p√• skadestuer, havvindm√łlleparker og i multinationale virksomheder med hybridarbejdspladser ‚Äď med henblik p√• at designe digitale teknologier, der underst√łtter det samarbejde bedst muligt.

    H√łr ogs√• Pernille Bj√łrn ‚Äď der er professor i IT-st√łttet samarbejde ved Datalogisk Institut p√• K√łbenhavns Universitet ‚Äď fort√¶lle om, hvordan hun bruger digitale kunstnere til at bidrage med nye perspektiver p√•, hvad fremtidens virksomheder skal g√łre for at lokke sine ‚Äôremote workers‚Äô tilbage p√• f√¶lleskontoret og forst√• sp√¶ndende begreber som ‚Äôkoordinationsmekanisme‚Äô og ‚Äôartikulationsarbejde‚Äô (begge dele noget, du praktiserer dagen lang i dit eget liv).

    *

    Pernille Bj√łrn er viceinstitutleder for forskning og var den f√łrste kvindelige ‚Äôfull professor‚Äô p√• Datalogisk Institut, da hun tiltr√•dte i 2015 ‚Äď 45 √•r efter, at instituttet blev etableret.

    Hun har modtaget en r√¶kke priser og anerkendelser for sit arbejde, bl.a. Minerva Informatics Equality Award 2023 for femtech.dk, et praksisbaseret forskningsprojekt om inklusion i datalogi, og senest udn√¶vnelsen som ‚ÄôDistinguished Member‚Äô af The Association for Computing Machinery, ACM, for sit enest√•ende bidrag til forst√•else af global softwareudvikling, hospitalsteknologi, iv√¶rks√¶tteri og ligestilling. Pernille Bj√łrn er medforfatter til ‚ÄėDiversity in Computer Science: Design Artefacts for Equity and Inclusion‚Äô (Springer International Publishing, 2023).

    Læs mere om femtech.dk her >>> https://www.femtech.dk/

    H√łr Pernille Bj√łrn fort√¶lle om ‚Äôtechbranchens usynlige kvinder‚Äô i dette afsnit af Radio 4-podcasten Techtopia >>> https://radio4.dk/podcasts/techtopia/techbranchens-usynlige-kvinder

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    G√¶st: Professor Pernille Bj√łrn
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • P√• Gr√łnlands indlandsis leder en verdensber√łmt dansk geofysiker et internationalt hold af forskere i projekt, der er lige s√• vildt, som det lyder: De borer flere kilometer ned gennem iskappen og tr√¶kker klodens historie op fra dybet. Dorthe Dahl-Jensen bruger isen og grunden under den i sin forskning i fortidens klima.

    For jo mere, vi forst√•r om Jordens komplicerede klimasystem gennem tiden, jo bedre foruds√¶tninger har vi for at forudse, hvordan det vil udvikle sig fremover. Viden, man n√¶ppe beh√łver at have en oversv√łmmet k√¶lder, for at anerkende vigtigheden af.

    Kom p√• feltarbejde s√• langt inde p√• isen, at forskerne kun kan f√• et lift ud, n√•r de amerikanske milit√¶rfly tager turen ‚Äď √©n gang om m√•neden ‚Äď og forst√•, m√•ske for f√łrste gang, hvor kr√¶vende og omfattende arbejde, der bliver udf√łrt af videnskabsfolk verden over, for at menneskeheden kan l√¶re den klode, vi lever p√•, n√¶rmere at kende.

    H√łr Dorthe Dahl-Jensen ‚Äď der er professor i klimaforskning ved University of Manitoba i Canada og professor i isfysik ved Niels Bohr Instituttet p√• K√łbenhavns Universitet ‚Äď folde ud, hvor meget fortidige data, indlandsisen gemmer p√•: Om solens indstr√•ling, vulkanudbrud, atmosf√¶rens sammens√¶tning, nedb√łrsm√¶ngder, indlandsisens afsmeltning og meget andet. Og alt sammen 200.000 √•r tilbage i tiden, ikke bare de 150 √•r, vi har haft vejrstationer til at registrere klima√¶ndringer. Det g√łr Dorthe Dahl-Jensens bidrag til klimaforskningen fuldst√¶ndig enest√•ende, og i denne episode forklarer hun ogs√•, hvor tv√¶rfagligt videnskaben bliver n√łdt til at arbejde om s√• unikt materiale som de gr√łnlandske iskerner. For den historie, isen fort√¶ller om vores fortid, kan vise sig at blive afg√łrende for vores fremtid.

    *

    Dorthe Dahl-Jensen er leder af det internationale isboringsprojekt EGRIP og leder af EU-forskningsprojektet Green2Ice. Hun er Danmarks f√łrste kvindelige professor i fysik og en af verdens mest citerede forskere.

    Hun har modtaget en lang række priser for sit arbejde, blandt de seneste Carlsbergfondets Forskningspris (2022), Hans Egede Medaljen fra Det Kongelige Danske Geografiske Selskab (2022) og de internationale priser Balzan Prize (2022) og Frontiers of Knowledge Award (2024). Medlem af Videnskabernes Selskab.

    *

    Fascineret af iskerneboringerne? Se forskningsresultater, fotos og feltdagb√łger fra EGRIP (kort for 'Eastgrip ‚Äď The East Greenland Ice-core Project‚Äô) lige her >>> https://eastgrip.org/

    Så kort introduktion til, hvordan iskerneboringer foregår, i Carlsbergsfondets video her >>> https://www.youtube.com/watch?v=wlymHtSfmek

    Dyk ned i historien om dansk iskerneforskning her >> https://nbi.ku.dk/Forskning/is_klima_geofysik/formidling/historien/

    Læs Kristeligt Dagblads interview med Dorthe Dahl-Jensen her >>> https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/dronning-af-indlandsisen

    H√łr Dorthe Dahl-Jensen i podcasten Science Stories fra 2022 her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/science-stories/id1479655758?i=1000641457660

    Eller i som gæst i DR-podcasten Ubegribeligt her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/is/id1622545322?i=1000583250129&l=da

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Dorthe Dahl-Jensen
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hey LinkedIn, informationsteknologien har f√•et nyt job! I √•rtier har vi brugt IT til at automatisere og effektivisere rutinepr√¶get arbejde, og d√©t felt er derfor velunders√łgt. Men vi kan ikke leve af at v√¶re effektive, vi skal ogs√• v√¶re kreative, og derfor har vi ogs√• udviklet interfaces og computersystemer til at underst√łtte vidensarbejde og innovationsprocesser, smart. Men forskningen om, hvad der s√• virker og hvorfor, den har ogs√• skullet sadle om og op i fart.

    I Aarhus sidder √©n af de forskere, som har taget f√łringen i feltet, og han er g√¶st i dagens episode.

    Peter Dalsgaard forsker i samspillet mellem mennesker og IT, med s√¶rligt fokus p√• kreativt arbejde: Hvordan p√•virker brugen af IT menneskelig kreativitet? Og hvordan kan vi skabe IT, der underst√łtter og fremmer kreativitet og innovation hos de mange mennesker, som arbejder professionelt med netop det?

    I d√©t interdisciplin√¶re forskningsfelt mellem humaniora og computervidenskab bringer Peter Dalsgaard teori og praksis sammen, n√•r han unders√łger hvordan kreativitet udfolder sig i virkelighedens verden. Hans data kommer bl.a. fra feltstudier i kreative organisationer, kontrollerede studier af bestemte f√¶nomener og eksperimenter med prototyper af nye teknologier. Hvad siger du fx til en slags id√©-Tinder-app, der genintroducerer dig til de inspirationskilder, du selv har samlet ind ‚Äď men glemt, at du gemte? (Av ‚Ķ)

    H√łr ogs√• Peter Dalsgaard ‚Äď der er professor i interaktionsdesign ved Institut for Kommunikation og Kultur p√• Aarhus Universitet ‚Äď fort√¶lle om, hvordan chatbots og store sprogmodeller kan sparke til kreativiteten i brainstorm-sessioner, s√¶tte turbo p√• id√©udvikling og hvad en Beatles-guitar og en Apple Pen har tilf√¶lles ‚Ķ

    *

    Peter Dalsgaard er leder af forskningscentret Centre for Digital Creativity, hvor de fra forskellige vinkler unders√łger, hvordan digitale v√¶rkt√łjer og systemer p√•virker kreativitet og innovation. Centeret udvikler b√•de prototyper og teorier og samarbejder med kreative virksomheder, bl.a. LEGO, Bjarke Ingels Group og Studio Olafur Eliasson.Peter Dalsgaard har flere end 150 videnskabelige artikler bag sig og er internationalt anerkendt ekspert p√• sit felt. Modtager af EliteForsk Prisen 2024 for med sin banebrydende forskning at v√¶re med til ‚ÄĚat holde mennesket i centrum [‚Ķ] i et hastigt skiftende teknologilandskab, hvor der er st√łrst fokus p√• teknologiske landvindinger,‚ÄĚ som det l√łd i indstillingen: ‚ÄĚHans innovative og tv√¶rvidenskabelige tilgang bygger bro mellem humanistiske og datalogiske perspektiver samt udfordrer og udvider vores forst√•else af teknologiens rolle og potentialer i samfundet.‚ÄĚ

    *

    Vil du ha’ metoder til at huske dine gode idéer? Så lyt til denne podcast-episode med Dalsgaard fra IDA >>> https://ida.dk/viden-og-netvaerk/idas-podcast/workflow/workflow-episoder/workflow-episode-3-faa-de-gode-ideer-op-af-glemmekassen

    Nysgerrig på de projekter, Dalsgaard taler om i dagens episode? Læs mere her >>> https://www.peterdalsgaard.com/projects/

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Peter Dalsgaard
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang
    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

    *

    Lyst til at lytte til mere videnskab? Pr√łv podcasten Periodisk, som er 118 fascinerende fort√¶llinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig ogs√• vilde historier om videnskabelige opdagelser, afg√łrende begivenheder og om hvert enkelt elements betydning for vores klode, natur og univers.

  • Hvordan skal vi bygge, og hvordan skal vi bo i fremtiden, hvis det skal v√¶re v√¶rdigt for alle og ikke belaste kloden? D√©n udfordring har √•bnet et v√¶ld af forskningssp√łrgsm√•l, og som arkitekturforsker samler Anne Beim eksperter fra mange fronter for at finde svarene, vi alle f√•r brug for om ganske f√• √•r. Hun sammenligner arkitektens rolle med speciall√¶gen i almen praksis: ‚ÄĚVi er ogs√• specialister i almene forhold, det vil sige, vi ved lidt om meget, men vi ved til geng√¶ld tilstr√¶kkeligt til, at vi kan prioritere og vurdere, hvorn√•r noget giver mere mening at se i sammenh√¶ng end andet.‚ÄĚ

    Anne Beim forsker bl.a. i √łkologisk arkitektur, arkitekturens tektonik, materialer og byggekultur i teori og praksis, men for tiden med s√¶rlig fokus p√• bygninger og hvordan bygninger bliver til ud fra en √łkologisk forst√•elsesramme. Det betyder konkret, at hun forsker i, hvordan vi kan bygge ud fra s√•kaldt absolut b√¶redygtige principper inden for de planet√¶re gr√¶nser. For i arkitektur kan man ikke relativere ‚Äôb√¶redygtighed‚Äô. Det er absolut: Enten b√¶redygtigt eller ikke b√¶redygtigt.

    H√łr ogs√• Anne Beim ‚Äď der er professor i arkitekturens teknologi ved Institut for bygningskunst og teknologi p√• Det Kgl. Akademi ‚Äď fort√¶lle om, hvordan man tester nye materialers egenskaber (kan man f.eks. beskytte en v√¶g af tagr√łr mod brand ved at sm√łre den ind i mor√¶ne-ler?), hvordan hun bruger trial and error i jagten p√• nye l√łsninger, og hvorfor hun betragter det som ‚Äôen gave‚Äô at forske i netop d√©t felt.

    *

    Anne Beim er leder af Center for Industriel Arkitektur, CINARK, og leder af kandidatprogrammet B√ėT ‚Äď Bos√¶tning, √ėkologi & Tektonik. Hun har modtaget en r√¶kke priser for sit arbejde, bl.a. Dristighedsprisen ved Statens Kunstfond, 2022, Trienal de Arquitectura de Lisbon Research University Award, 2022, og senest UIA‚Äôs Jean Tschumi Prize for Architectural Writing and Critique og Nykredits Fonds B√¶redygtighedspris, begge 2023. Anne Beim har skrevet flere fagb√łger, de to seneste ‚ÄėBIO/MATTER/TECHNO/SYNTHETICS: Design Futures for the More than Human‚Äô (ACTAR, april 2024) og ‚ÄėBiogenic Construction: Materials, Architecture & Tectonics‚Äô (The Royal Danish Academy 2023).

    *

    Vil du en time dybere i dette emne? H√łr Anne Beim i den australske Future Building Podcast (og se, hvordan en bygning af tagr√łr ser ud!) her >>> https://building4pointzero.org/podcasts/ep-12-have-we-built-our-last-skyscraper-with-the-royal-danish-academys-prof-anne-beim/

    Eller læs/lyt Zetland-artiklen ’It’s getting hot in here. Den store aircondition-æra er på trapperne i Nordeuropa’ med Anne Beim her >>> https://www.zetland.dk/historie/soB3dpGV-a8yvV4M2-7e543

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Anne Beim
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvorfor er det egentlig vigtigt at bevare s√• mange arter som muligt? Det er overordnet et filosofisk sp√łrgsm√•l, siger en af landets mest anerkendte forskere i biodiversitet og √łkosystemer, Jens-Christian Svenning. Jorden er rigere p√• liv end nogen anden planet, det endnu er lykkes os at finde, og det er en v√¶rdi i sig selv at bevare dette s√¶rkende. Og s√• er der det moralske perspektiv: Har vi ret til at udrydde andre arter, direkte eller indirekte, som det passer os?

    Biodiversitet er ikke blot et sp√łrgsm√•l om at bevare arter, fx jaguarer, bare fordi ‚Äôde findes‚Äô. I en fremtid med omfattende klimaforandringer f√•r vi brug for den st√łrst mulige vifte af m√•der at bedrive landbrug og skovbrug og f√łdevareproduktion p√•, for vi ved endnu ikke, hvad ‚Äď og hvem ‚Äď der klarer mosten, og hvor nyt√¶nkningen bliver n√łdvendig hvorn√•r.

    H√łr ogs√• Jens-Christian Svenning ‚Äď der er professor i biodiversitet ved Institut for Biologi p√• Aarhus Universitet ‚Äď fort√¶lle om sin forskning i, n√•r p√•virkningen g√•r ogs√• den anden vej: Har du en formodning om, at det er ‚Äôsundt for b√łrn at bo t√¶t p√• naturen‚Äô? Jens-Christian Svenning v√©d det med sikkerhed. I denne episode f√•r du beretningen om, hvordan han og kollegaerne i 2019 kortlagde sammenh√¶ngen mellem godt mentalt helbred senere i livet og en opv√¶kst i et gr√łnt nabolag. Ved at sammenholde sundhedsdata fra knap en million danskere med satellitfotos af de steder, de voksede op, fandt Svenning og co. solide argumenter for, at en barndom og ungdom t√¶t p√• natur styrker din mentale sundhed senere i livet.

    Og lyt med, når Svenning fortæller om at bevare optimismen og arbejdsglæden i skyggen af stadigt dårligere nyheder om biodiversitetstab, og del hans begejstring for at botanisere alle vegne, også på Manhattan!

    *

    Jens-Christian Svenning er leder af ECONOVO, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere. Han har modtaget mange priser for sin forskning, bl.a. EliteForsk-prisen 2014, Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2016, Ernst Haeckel Prize 2022 og senest Carlsbergfondets Forskningspris 2023. Medlem af Videnskabernes Selskab.

    Hvordan ser feltarbejde ud for en biolog? Tag med Jens-Christian Svenning til Argentina her >>> https://youtu.be/2fbGqRVG8f8?si=Z6LR7a-UxRzSyfS4

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Jens-Christian Svenning
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

    *

    Lyst til at lytte til mere videnskab? S√• kan vi anbefale at finde podcastserien Periodisk, som er 118 fascinerende fort√¶llinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig ogs√• vilde historier om videnskabelige opdagelser, afg√łrende begivenheder og om hvert enkelt elements betydning for vores klode, natur og univers. Lyt her >>> https://lnkfi.re/periodisk

  • Mennesket tager normalt 20 √•r om at udvikle nye materialer, men s√• lang tid har vi ikke til den gr√łnne omstilling, det ved ethvert skolebarn. Hvad g√łr vi s√•? Kombinerer kunstig intelligens med robotter!

    Materialefysiker Tejs Vegge forsker i udviklingen af selvk√łrende laboratorier, der kombinerer kunstig intelligens med computersimuleringer, synteserobotter, eksperimentel karakterisering og test. Et arbejde, hvis udbytte vil p√•virke os allesammen: M√•let er nemlig at accelerere udviklingen af nye energimaterialer til den gr√łnne omstilling, fx b√¶redygtige batterimaterialer og katalysatorer til power2X.

    H√łr ogs√• Tejs Vegge ‚Äď der er professor ved DTU Energy ‚Äď fort√¶lle om, hvordan man gennem internationale samarbejder kan l√łse problemer, der er for store til at √©n enkelt forsker nogensinde ville kunne l√łse dem alene, og om, hvor mange overraskelser, man kan m√łde ind til om morgenen, n√•r ens ‚Äôkolleger‚Äô i laboratoriet er algoritmer og robotter, som udvikler videre, mens du selv sover. Og hvad er ‚Äôtrue discovery‚Äô p√• Nobelpris-niveau? Det ved du om lidt.

    *

    Tejs Vegge er sektionsleder ved DTU Energy ved DTU og leder af Pionercenteret CAPeX, kort for Pioneer Center for Accelerating P2X Materials Discovery. Han har skrevet mere end 200 videnskabelige artikler, hvoraf en af de seneste er om udviklingen af en ’ChatGPT for materialer’.

    Tejs Vegge blev i 2019 udpeget som ‚ÄôMission Innovation Champion‚Äô i et globalt initiativ, Mission Innovation, der samler innovative forskere fra universiteter og industri for at accelerere udviklingen af b√¶redygtig energiteknologi. Han har siddet i regeringens kommission for gr√łn omstilling af personbiler, v√¶ret √Örets Ph.D-vejleder p√• DTU og er medstifter virksomheden PhaseTree, der leverer Cloud-baserede l√łsninger til accelereret materialedesign

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Tejs Vegge
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • ‚ÄėLav risiko, h√łjt afkast‚Äô er normalt succesformlen for en investor. Men noget er skiftet p√• aktiemarkedet: Gr√łnne og b√¶redygtige investeringer st√•r h√łjt p√• √łnskelisten hos mange investorer, og det stiller nye sp√łrgsm√•l til √łkonomiforskningen. For kan de gr√łnne investeringer betale sig? Og p√• hvilke parametre, hvis ikke kun afkast? Der er brug for nye teorier og nye analyser af data, og det er Lasse Heje Pedersens speciale.
    Overordnet handler forskning i finansiering om, hvad der afg√łr priserne p√• aktier og obligationer og om, hvordan de priser p√•virker den virkelige verden. Lasse Heje Pedersen opstiller derfor b√•de teoretiske matematiske modeller og kigger p√• empirisk data fra tusindvis af aktier og obligationer verden over for at se, om teorierne holder vand.
    Lige nu forsker han i gr√łnne investeringer: Giver de ‚Äôgr√łnne‚Äô h√łjere eller lavere afkast end ‚Äôbrune‚Äô, og hj√¶lper de med at g√łre √łkonomien og samfundet gr√łnnere?

    H√łr ogs√• Lasse Heje Pedersen ‚Äď der er professor i finansiering p√• CBS ‚Äď forklare, hvad han har gjort for at kunne sammenligne s√• forskellige enheder som effekten af CO2-beskatning med effekten af gr√łnne investeringer. Grundig granskning, som kan kvalificere de politiske diskussioner b√•de i regeringer og kantinek√łer.

    Den virkelige verden er Lasse Heje Pedersens foretrukne fokus, teorier og matematiske modeller er hans m√•de at forst√• og forklare den p√•, og i denne episode f√•r lytterne ogs√• en fornemmelse af, hvad det vil sige at skrive en videnskabelig artikel i en tilstand af flow. Hvis du stadig venter svar p√• en mail til en forsker, k√°n det v√¶re, fordi vedkommende sidder foran sk√¶rmen med tunnelsyn, bliver √łkonomen og astrofysikeren hurtigt enige om. Men lige nu er der hul igennem til dem begge ‚Äď god forn√łjelse!

    *

    Lasse Heje Pedersen er centerleder for grundforskningscentret Big Data in Finance ‚Äď BIGFI. Han har en Ph.d. fra Stanford og har haft en stor del af sin akademiske karriere i USA som professor ved New York University Stern School of Business. Han bestred i samme periode en lang r√¶kke tillidsposter, blandt andet i The American Finance Association, √łkonomiske advisory boards hos NASDAQ og FTSE og en r√¶kke redaktionelle udvalg p√• tidsskrifter som Journal of Finance og Quarterly Journal of Economics.

    Lasse Heje Pedersen har modtaget en lang r√¶kke priser for sit arbejde, bl.a. Germ√°n Bern√°cer Prize to the Best European Union Economist Under 40 Years of Age og senest Journal of Finance's Best Paper award og Swiss Finance Institute Outstanding Paper Award. Han er forfatter til ‚ÄôEfficiently Inefficient ‚Äď How Smart Money Invests and Market Prices Are Determined‚Äô (Princeton University Press, 2015).

    H√łr Lasse Heje Pedersen fort√¶lle om sin baggrund ‚Äď og om ‚Äômeme-aktier‚Äô og hvordan sociale medier p√•virker de finansielle markeder ‚Äď i podcasten ‚ÄôRig p√• viden‚Äô lige her >>> https://open.spotify.com/episode/5WA1tFuX5n2Fwr15uRNE5L

    Hvad er ‚Äôgr√łnne investeringer? H√łr Lasse Heje Pedersen forklare det her >>> https://www.youtube.com/watch?v=0YCwMhy5l_k

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Lasse Heje Pedersen
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang
    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

    *

    Lyst til at lytte til mere videnskab? S√• kan vi anbefale at finde podcastserien PERIODISK, som er 118 fascinerende fort√¶llinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig ogs√• vilde historier om hvert enkelt elements opdagelse og betydning for vores klode, natur og univers ‚Äď fra de tre grundstoffer i Big Bang til uran, der satte gang i verdensmagternes atomkapl√łb og nu igen har sneget sig ind i energidebatten. Find PERIODISK lige her >>> https://lnkfi.re/periodisk

  • ‚ÄĚDet bedste ved at v√¶re statistiker er, at man f√•r lov at lege i alle andres baghaver‚ÄĚ, sagde den amerikanske statistiker John Tukey engang, og dagens g√¶st, Susanne Ditlevsen, citerer ham, n√•r hun udl√¶gger sp√¶ndvidden i det fag, der driver hende ‚Äď fra feltarbejde med gr√łnlandshvaler til dommedagsberegninger af havstr√łmme.

    Susanne Ditlevsen forsker i matematiske modeller for biologiske processer, is√¶r modeller, der tager h√łjde for tilf√¶ldigheder i systemet, og s√• udvikler hun statistiske metoder for disse modeller. Et arbejde, der kun lyder t√łrt, hvis man ikke endnu ikke har h√łrt netop den her professor tale begejstret om det. Teorierne anvender hun i samarbejder med fysikere, l√¶ger, neurovidenskabsfolk, psykologer og biologer, dem med hvalerne.

    H√łr ogs√• Susanne Ditlevsen ‚Äď der er professor i statistik og stokastiske modeller p√• Institut for Matematiske Fag ved K√łbenhavns Universitet ‚Äď fort√¶lle om sin forskning i, hvorfor hjernen p√• det mikroskopiske niveau viser sig at rumme en hel del tilf√¶ldighed, mens den p√• det makroskopiske niveau k√łrer velsmurt. Er det en fejl ‚Äď eller en evolution√¶r forbedring? Og f√• svar p√•, om statistikere er popul√¶re bordherrer, hvordan de klarer en p√•skefrokost med p√•st√•elige familiemedlemmer, og hvorfor tavler vinder over whiteboards.

    *

    Susanne Ditlevsen er leder af forskningsgruppen CUSP ‚Äď Statistical Inference for Coupled Stochastic Processes with Multiple Timescales and Changing Environment, som er st√łttet af et ‚Äô Distinguished Data Science Investigator‚Äô-legat fra Novo Nordisk Fonden. Susanne Ditlevsen er k√•ret som ‚Äô√Örets underviser‚Äô ved SCIENCE p√• KU i 2017 og medlem af og vicepr√¶sident i Videnskabernes Selskab.

    I sommeren 2023 stod Susanne Ditlevsen sammen med sin bror Peter Ditlevsen, der er professor p√• Niels Bohr Instituttet, bag en videnskabelig artikel, som skabte overskrifter over hele kloden. Og med god grund: De to s√łskende havde regnet sig frem til, at de havstr√łmme, som styrer afg√łrende dele af vores klimasystem ‚Äď den termohaline cirkulation, ogs√• kaldet AMOC ‚Äď med 95% sandsynlighed vil kollapse mellem 2025 og 2095 og mest sandsynligt i 2057, hvis udledningen af klimagasser forts√¶tter. Det er langt tidligere, end IPCC‚Äôs klimarapporter har forudsagt, og du kan h√łre Susanne Ditlevsen fort√¶lle om de bekymrende beregninger i podcasten Science Stories lige her >>> https://www.sciencestories.dk/da/artikler/havstroemme-kan-aendre-klimabalancen

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Susanne Ditlevsen
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • N√•r mennesker g√•r i krig mod hinanden, er det ikke kun politik, der driver v√¶rket og bestemmer, hvem og hvordan vi angriber. Kulturen p√•virker ogs√• milit√¶r t√¶nkning, fordi kulturen former milit√¶re lederes forestillinger om verden og dem selv. Siden Napoleon er krig blevet betragtet som en slags kunstform, hvor kreativitet, intuition og generalernes eventuelle geni p√•virker slagets gang, og den t√¶nkning lever videre p√• milit√¶rakademierne i dag.

    Det kalder p√• moralsk eftert√¶nksomhed, siger litterat Anders Engberg-Pedersen, som er internationalt anerkendt for sin forskning i krigens litteratur-, kultur- og id√©historie. For ham er krig en katalysator, der p√•virker en lang r√¶kke felter: Statistik, kortl√¶gning, filosofi og kultur hele vejen fra br√¶tspil til bestsellerromaner. Han pl√łjer sig ned i arkiver verden over, sk√łnlitteratur, milit√¶re doktriner, sikkerhedsscenarier og litteratur om litteratur, n√•r han s√¶tter spot p√• forholdet mellem krig og kultur ‚Äď for hvordan p√•virker de hinanden?

    H√łr ogs√• Anders Engberg-Pedersen ¬≠¬≠‚Äď der er professor i litteraturvidenskab ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber p√• SDU ‚Äď fort√¶lle, hvordan Napoleonskrigenes intensitet kunne overv√¶lde samtidens forfattere s√• meget, at de ikke kunne finde ord for den. F√• ogs√• indblik i krigsteori, ‚Äôdual use‚Äô, den nye genre ‚Äôden nationale sikkerhedsroman‚Äô og Tom Clancys bijob som marketingchef for det amerikanske milit√¶r.

    *

    Anders Engberg-Pedersen er centerleder for Nordic Humanities Center, som er et nyt samarbejde mellem de humanistiske fakulteter p√• K√łbenhavns Universitet og Syddansk Universitet. Centret skal bidrage med perspektivering, nye forst√•elser og handlemuligheder over for store samfundsudfordringer som for eksempel klimakrisen, pandemier, krig, ulighed og kunstig intelligens. Chair of Humanities ved DIAS ‚Äď Danish Institute of Advanced Study ‚Äď SDU's interdisciplin√¶re eliteforskningscenter. Modtager af EliteForsk-prisen i 2021 og medlem af Videnskabernes Selskab og Academia Europaea. Redakt√łr p√• en lang r√¶kke antologier og forfatter til ‚ÄėEmpire of Chance. The Napoleonic Wars and the Disorder of Things‚Äô (Harvard University Press, 2015) og den kommende ‚ÄėMartial Aesthetics. How War Became an Art Form‚Äô (Stanford University Press, 2023)

    *

    Den ’faktafiktionsbog’ om 3. verdenskrig, Anders Engberg-Pedersen omtaler i dette afsnit, kan du bestille her >>> https://www.saxo.com/dk/ghost-fleet-a-novel-of-the-next-world-war\_pw-singer\_paperback\_9780544705050

    Mod på at lytte til mere humanistisk forskning om krig? Find podcasten ’War and Representation’, som Anders Engberg-Pedersen har udgivet sammen med Oxford University, lige her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/war-and-representation/id1486320447?l=da

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Anders Engberg-Pedersen
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

    *

    Kan du ikke få nok af videnskabspodcasts? Så kan vi anbefale at lytte til serien Periodisk, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system.

    Systemets grundstoffer er nemlig ogs√• vilde historier om hvert enkelt elements opdagelse og betydning for vores klode, natur og univers ‚Äď fra de tre grundstoffer i Big Bang til uran, der satte gang i verdensmagternes atomkapl√łb og nu igen har sneget sig ind i energidebatten. Fra opdagelsen af lithiums egenskaber som psykofarmaka til hvordan ruthenium kan fort√¶lle os noget om, hvordan vand er kommet til jorden og en masse anden sp√¶ndende viden.

    Du finder Periodisk lige her: https://lnkfi.re/periodisk

  • Bl√łdt, men godt. Kulturjournalistik beh√łver ikke st√• i skyggen af sine h√•rdere s√łskende, politik og samfund, for dens rolle er en anden. Kulturstoffet skaber sammenh√¶ngskraft, siger Nete N√łrgaard Kristensen. Hun forsker i medier og kultur, navnlig nyhedsmediernes d√¶kning af, journalistik om og kritik af kultur i bred forstand. Kulturjournalistik er andet og mere end d√¶kning af, hvad der foreg√•r i kulturlivet og kritik af kunstarterne: Det er vigtig journalistik, der debatterer tidens tendenser og perspektiverer sin samtid. Som medieforsker tr√¶kker hun b√•de p√• humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver, og f√•r sin data fra bl.a. kvalitative interviews med akt√łrerne i feltet ‚Äď kulturjournalister, kulturredakt√łrer og kulturkritikere, nationale og internationale befolkningsunders√łgelser og avisarkiver.

    H√łr ogs√• Nete N√łrgaard Kristensen ‚Äď der er professor i medievidenskab ved Institut for Kommunikation p√• K√łbenhavns Universitet ‚Äď fort√¶lle om, hvordan den historiske forandring af kulturbegrebet viser sig i journalistikken, hvad fremkomsten af ‚Äôamat√łr-anmeldere‚Äô p√• digitale platforme betyder for kulturkritikken og det clash mellem to paradigmer, som er kulturjournalistikkens grundvilk√•r: det √¶stetiske paradigme, de kunst- og kulturuddannede fagjournalister kommer ud af, og den logik og praksis, som kendetegner den klassiske nyhedsjournalistik.

    *

    Nete N√łrgaard Kristensen er leder af Sektion for Medievidenskab ved Institut for Kommunikation p√• K√łbenhavns Universitet og har redigeret en r√¶kke b√łger med fokus p√• kulturjournalistik og kulturkritik, bl. a. ‚ÄôRethinking Cultural Criticism: New Voices in the Digital Age‚Äô(Springer Verlag, 2020), ‚ÄôCultural Journalism in the Nordic Countries‚Äô (Nordicom, 2017) og ‚ÄôCultural Journalism and Cultural Critique in the Media‚Äô (Routledge, ). Medforfatter til ‚ÄôKulturjournalistik ‚Äď journalistik om kultur‚Äô(Samfundslitteratur, 2011).

    Interesseret i kulturjournalistik i et digitalt medielandskab? L√¶s mere om den internationale monografi, Nete N√łrgaard Kristensen arbejder p√•, her >>> https://www.carlsbergfondet.dk/da/Forskningsaktiviteter/Bevillingsstatistik/Bevillingsoversigt/CF22_0756_Nete-Noergaard-Kristensen

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    G√¶st: Professor Nete N√łrgaard Kristensen
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvad leder vi efter, n√•r vi leder efter liv p√• andre planeter? ‚ÄĚForh√•bentlig kommer vi ikke til at kunne genkende det, n√•r vi f√łrst ser det, fordi forh√•bentlig er det meget mere m√¶rkeligt, end vi troede, det var, ‚ÄĚ siger Uffe Gr√•e J√łrgensen.
    Han forsker i planeter omkring andre stjerner, de s√•kaldte exoplaneter, og bruger bl.a. computermodeller til at lede efter tegn p√• liv ‚Äď computermodeller s√• avancerede, at han stadig venter p√• f√¶rdigudviklingen af det teleskop, som kan lave m√•linger med s√• h√łj en detaljegrad, at modellerne kan bruges. Pris: 1 mia. euro.

    H√łr ogs√• Uffe Gr√•e J√łrgensen ‚Äď der er professor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet p√• K√łbenhavns Universitet ‚Äď forklare, hvordan k√¶mpekikkerter i Andesbjergene i Chile bidrager til dansk forskning, og hvor meget information, man faktisk kan drive ud af √©n pixel p√• et foto af en fjern planet. G√• heller ikke glip af beskrivelsen af det hjemmebyggede laboratorium i k√¶lderen under H.C. √ėrsted Instituttet, hvor Uffes forskningsgruppe ‚Äôtorturerer bakterier‚Äô for at unders√łge, hvordan de reagerer p√• forskellige temperaturer, bestr√•ling og atmosf√¶resammens√¶tninger.

    *

    Uffe Gr√•e J√łrgensen er leder af Center for Extraterrestrisk Liv ‚Äď CELS ‚Äď som er et samarbejde mellem tre institutter ved K√łbenhavns Universitet, Niels Bohr Institutet, Institut for Biologi og Institut for Kemi. Forskningen fokuserer p√• unders√łgelser af forholdene p√• Jorden, Mars og exoplaneter, og hvordan livet p√•virker deres atmosf√¶rer p√• storskala.

    Læs mere om centret her >>> https://cels.nbi.ku.dk/om-os/

    H√łr Uffe Gr√•e J√łrgensen fort√¶lle om ‚ÄôSorte huller p√• springtur gennem galaksen‚Äô i DR-podcasten Rumsnak fra oktober 2022 >>> https://share.fireside.fm/episode/HeT0UraV+az4VtC88

    Kan du huske, da en NASA-satellit med vilje kolliderede med en meteor i ‚Äô22 ‚Äď som et eksperiment? Det fors√łg deltog blandt andre Uffe i. H√łr ham fort√¶lle om det her >>> https://video.ku.dk/video/85204138/interview-med-prof-uffe-grae

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    G√¶st: Professor Uffe Gr√•e J√łrgensen
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Vi lever i et forbilledligt demokrati med borgere, der kender deres rettigheder, ikke? Not so much, siger samfundsforsker Marlene Wind og peger p√• sin data: Meget f√• danskere l√¶gger sag an mod staten ved den overnationale EU-domstol, selvom det er en helt unik mulighed for at f√• pr√łvet sine rettigheder i retssystemet. N√¶rmest ingen danskere og de f√¶rreste politikere er bevidste om muligheden, fort√¶ller Wind, og danske advokater svarer i en unders√łgelse, at borgeren n√¶ppe ville f√• danske domstole til at bringe en sag videre til EU-domstolen ‚Äď en kultur, de skandinaviske velf√¶rdsstater st√•r ret alene med i et Europa, hvor domstolene ellers st√•r st√¶rkt overfor parlamenterne.

    Marlene Wind unders√łger i sin forskning, hvorvidt der er en sammenh√¶ng mellem den m√•de, vi blev demokratier p√• ‚Äď s√¶rligt efter 2. verdenskrig ‚Äď og s√• vores villighed til at acceptere det europ√¶iske samarbejde og is√¶r EU-rettens forrang.

    Marlene Wind argumenterer for, at ja, det betyder meget ‚Äď og at det danske flertalsdemokrati, hvor domstole spiller en meget lille rolle, og parlamenternes flertal betyder alt passer meget d√•rligt til det konstitutionelle demokrati, som kom til at karakterisere resten af EU efter 2. verdenskrig. For der er forskel p√•, om magtens tredeling handler om magtadskillelse eller om magtbalancering, som hun siger.

    H√łr ogs√• Marlene Wind ¬≠¬≠‚Äď der er professor i ret og politik ved Institut for Samfundsvidenskab p√• K√łbenhavns Universitet og ved Juridisk Fakultet samme sted ‚Äď forklare, hvilke konsekvenser vores flertalsdemokrati har og kan f√• for den enkeltes rettigheder og forholdene for mindretallet, og hvorfor hun peger p√• Tyskland som det mest velfungerende demokrati pt. En episode, der er velegnet til at puste liv i samtalen omkring snart sagt ethvert (familie-)frokostbord.

    *

    Marlene Wind er medstifter af grundforskningcenteret iCourts ‚Äď Danmarks Grundforskningsfonds Centre of Excellence for Internationale Domstole ‚Äď Juridisk Fakultet, K√łbenhavns Universitet og leder af Center for Europ√¶isk Politik p√• Institut for Statskundskab samme sted. Hun har siden 2021 fungeret som ‚Äôspecial advisor‚Äô for EU's udenrigschef, Josep Borrell, og er fast kommentator i Weekendavisen, Politiken og Berlingske.

    Hun har bl.a. modtaget Columbus-prisen for i den offentlige debat at holde fast i ideerne om demokrati, √¶gte politisk engagement og betydningen af saglige argumenter, Europakommissions Europas Kvinders Pris for sin indsats for det europ√¶iske samarbejde og var den f√łrste modtager af T√łger Seidenfaden-prisen for ‚ÄĚsin afd√¶kning og beskrivelse af, hvorledes Europa ser ud i dag, og hvilke konsekvenser det f√•r for dansk selvforst√•else.‚ÄĚ

    Marlene Wind er forfatter til bl.a. ‚ÄėTribaliseringen af Europa‚Äô (Gyldendal, 2020) og ‚ÄôInternational Courts and Domestic Politics‚Äô (Cambridge University Press, 2018) og medforfatter til ‚ÄėThe Transformation of Europe ‚Äď Twenty-Five Years On (Cambridge University Press, 2017) og ‚ÄėEuropean Constitutionalism Beyond the State‚Äô (Cambridge University Press, 2003).

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Marlene Wind
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.



  • Du kan ikke ‚Äôbare lige tage dig sammen‚Äô, hvis du har en depression. Psykiske lidelser h√¶nger sammen med hjernem√¶ssige forandringer, der kan spores, registreres og i mange tilf√¶lde enten afhj√¶lpes eller diagnosticeres tidligere. Psykolog Kamilla Miskowiak tager utraditionelle midler i brug for at komme t√¶ttere p√•, hvad psykiske lidelser er, og hvad de siger om det at v√¶re menneske.

    Hun forsker i kognitive funktioner som hukommelse, planl√¶gningsevne og f√łlelsesregulering, og deres hjernem√¶ssige grundlag p√• tv√¶rs af neuropsykiatriske sygdomme, b√•de hos mennesker med risiko for psykiatrisk sygdom og hos raske mennesker. Miskowiaks forskergruppe bruger blandt andet hjernescanninger, virtual reality-baserede test og tr√¶ning og ‚Äď hold fast, cykelsport-entusiaster ‚Äď kunstig h√łjdetr√¶ning, der skruer op for patientens EPO-niveau, i deres arbejde.

    H√łr ogs√• Kamilla Miskowiak ‚Äď der er professor i kognitiv neuropsykiatri ved Institut for Psykologi ved K√łbenhavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri ‚Äď fort√¶lle om arbejdet med at bruge ‚Äôobjektive kognitive biomark√łrer‚Äô til at opdage bestemte forvr√¶ngninger i en patients tankeprocesser og om at uds√¶tte gravide for VR-tr√¶ning med gr√¶dende babyer for at forebygge en senere f√łdselsdepression.

    *

    Kamilla Miskowiak er leder af forskningscenteret NEAD ‚Äď Neurocognition and Emotion in Affective Disorders Centre ‚Äď p√• Psykiatrisk Center K√łbenhavn, Rigshospitalet. Hun har modtaget en r√¶kke priser for sin forskning, herunder K√łbenhavns Universitets guldmedalje, Lundbeckfondens Talentpris, Det Frie Forskningsr√•ds Eliteforskerpris, L'Or√©al for Women in Science-prisen, Lundbeckfonden Fellowship og Erhoff Fondens Talentpris.

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Kamilla Miskowiak
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    *
    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvordan opstod liv ‚Äď og hvor i universet skete det? Som √©n af ganske f√• forskere i verden unders√łger Liv Hornek√¶r det gennem unikke astrokemiske eksperimenter i sit laboratorium i √Örhus. Hun har n√¶sen helt nede i vuggen, hvor stjerner og planeter bliver til, n√•r hun unders√łger, hvor i universet livets molekyl√¶re byggesten ‚Äď aminosyre, DNA-baser, sukker og fedtsyre ‚Äď dannes. For hvis de molekyler er til r√•dighed i alle stjerne- og planetsystemer fra f√łdslen af, er liv muligt ‚Ķ overalt.

    H√łr ogs√• Liv Hornek√¶r ‚Äď der er professor i materialefysik ved Institut for Fysik og Astronomi og Interdisciplin√¶rt Nanoscience Center p√• Aarhus Universitet ‚Äď fort√¶lle, hvordan hun i laboratoriet laver eksperimenter under ekstremt lavt tryk og temperatur for at genskabe vilk√•rene fra forskellige steder i universet og observere, hvad der foreg√•r p√• overfladen af interstellart st√łv. Som Anja siger, s√• kan man lidt fortegnet sige, at Liv Hornek√¶r tryktester, om de ideer, astrofysikere verden over udgiver p√• baggrund af deres observationer, ikke kun ‚Äôlyder sandsynlige‚Äô men rent faktisk holder i virkeligheden. Velkommen til den f√łrste episode af podcasten, hvor vi har to stjernest√łvs-n√łrder i samme rum!

    *

    Liv Hornekær er leder af grundforskningscentret Center for Interstellar Katalyse. Hun er internationalt anerkendt for sin forskning i eksperimentalfysik og har modtaget en række priser for sit arbejde, bl.a EliteForsk-prisen i 2016, ERC Starting Grant, ERC Consolidator Grant og Friedrich Wilhelm Bessel Research Award 2019.

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Liv Hornekær
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Journalisten som vagthund, det billede kender de fleste: Demokratiets vogter, afsl√łrer af magtmisbrug og svindel. Men journalistikken har ogs√• andre, lige s√• vigtige opgaver ‚Äď som jagthund, hyrdehund og redningshund. Peter Bro forsker i roller og innovation i journalistik, i disse √•r med fokus p√• ‚Äôkonstruktiv journalistik‚Äô, hvor journalisten skifter fokus fra det, der ikke virker, til det, der allerede virker eller som kunne v√¶re en l√łsning p√• problemet. L√¶serne begynder at slukke for de deprimerende, problemorienterede historier, og vil gerne have mere opbyggelig inspiration, s√• m√•ske er mediernes fremtid her: I l√łsningernes land?

    Konstruktiv journalistik er faktisk ikke en nyt p√•fund ‚Äď vi har gjort det f√łr. Til Peter Bros egen overraskelse havde faget bare ‚Ķ glemt det. B√•de Henrik Cavling i K√łbenhavn og Joseph Pulitzer i USA satte deres journalister i gang med at arbejde p√• l√łsninger p√• f√¶lles problemer som fattigdom, alkoholisme, arbejdsl√łshed og vuggestuepladser til kvinder, der ville have et arbejde. ‚ÄúDen slags journalistik har en historik. Nu pr√łver vi at genaktivere den,‚ÄĚ som professoren siger.

    H√łr ogs√• Peter Bro ‚Äď der er professor i journalistik ved SDU ‚Äď forklare, hvorfor journalistik er s√• vigtigt et fagomr√•de, og hvorfor Danmark er et foregangsland indenfor journalistisk innovation, blandt andet p√• grund af det h√łje faglige niveau p√• danske journalistuddannelser og den forskningsbaserede formidling, som b√•de praktikere og forskere rejser verden rundt med.

    Og k√łleskabstesten for journalistik, kan du udf√łre den derhjemme? Det kan du lige om lidt!

    *

    Peter Bro st√•r som leder af Center for Journalistik i spidsen for journalistuddannelserne p√• Syddansk Universitet og er forfatter til en lang r√¶kke fagb√łger om journalistik p√• dansk og engelsk, senest ‚ÄôConstructive Journalism: Precedents, Principles, and Practices‚Äô (Routledge, 2023) med st√łtte fra Carlsberg Fondens Monograph Fellowship.

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Peter Bro
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza

  • Hvem har sit eget v√¶relse hjemme hos dig? Hvor meget privatliv skal du afgive for at f√• hj√¶lp fra det offentlige? Er tilbagetr√¶kning fra ‚Äôde andre‚Äô en ret ‚Äď eller et privilegie?

    Forskellen p√• ‚Äôprivat‚Äô og ‚Äôoffentligt‚Äô har altid v√¶ret til forhandling, og afsl√łrer en masse om sin samtid og sin kontekst, fort√¶ller kirkehistoriker Mette Birkedal Bruun i denne episode.

    Hun forsker i mennesker, der tr√¶kker sig fra verden for at v√¶re t√¶ttere p√• Gud ‚Äď s√¶rligt munkebev√¶gelsen set gennem prominente middelaldermunke ‚Äď men det tilsyneladende smalle fagomr√•de har f√łrt historikeren vidt omkring i begrebet ‚Äôprivathed‚Äô. Hun leder lige nu et grundforskningscenter, hvor historikere, jurister og arkitekter forsker i tilbagetr√¶kning og de m√•der, som individer og sm√• grupper tr√¶kker gr√¶nser om sig selv i forhold til det omgivende samfund. For begreber som privatliv og det private har ikke samme betydning op gennem historien ‚Äď eller p√• tv√¶rs af kontinenter.

    H√łr ogs√• Mette Birkedal Bruun ‚Äď der er professor i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet p√• K√łbenhavns Universitet ‚Äď forklare, hvad plantegninger af historiske hjem afsl√łrer om datidens opfattelse af retten til privatliv og fordelingen af den rettighed (‚Äôfordelingsgang‚Äô bliver pludseligt et sp√¶ndende ord), og hvad det egentligt kr√¶ver af forskere fra forskellige felter at arbejde ‚Äôtv√¶rfagligt‚Äô.

    *

    Mette Birkedal Bruun er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Centre for Privacy Studies, PRIVACY, som unders√łger, hvordan skiftende opfattelser af privatliv og det private former forholdet mellem individ og samfund i forskellige historiske sammenh√¶nge. Hun er grundl√¶gger af og chefredakt√łr for det tv√¶rfaglige videnskabelige tidsskrift Privacy Studies Journal og forfatter til to videnskabelige b√łger om historiske munke.

    Mette Birkedal Bruun er hædret med bl.a. Carlsbergfondets Forskningspris, Tagea Brandts Rejselegat og Einar Hansens forskningspris. Medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Medlem af Videnskabernes Selskab og har siden 2022 været repræsentant for den humanistisk-samfundsvidenskabelige klasse i selskabets præsidium.

    Nysgerrig på klosterforskning? Se mere her >>> https://www.royalacademy.dk/da/Global/Delt-indhold/Arrangement-Archive/100314-Off-Mette-Birkedal-Bruun

    Læs portrættet af Birkedal Bruun som hos Carlsbergfondet: >>> https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Formidling/Maanedensforsker/Mette-Birkedal-Bruun

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Mette Birkedal Bruun
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Dit liv er propfyldt af algoritmer: Rutevejledningen i din navigations-app, dine Tinder-matches, Den Koordinerede Tilmelding og Den Store Bagedyst, s√•m√¶nd. Datalog Thore Husfeldt forsker i teoretisk datalogi, n√¶rmere betegnet algoritmik, som er l√¶ren om konstruktion og analyse af algoritmer. Hans redskaber er definitioner, s√¶tninger og beviser, og forskningen foreg√•r foran kridttavlen med t√¶nkehatten skruet op p√• max.

    Algoritmeteori er grundforskning: Thore Husfeldt udvikler intellektuelle v√¶rkt√łjer, som ‚Äď n√•r det g√•r godt ‚Äď andre kan bruge til at l√łse problemer med. Selv slipper han sit teoretiske sp√łrgsm√•l, n√•r han har ‚Äôoversat‚Äô det til algebra, og ser sig ikke tilbage.

    H√łr ogs√• Thore Husfeldt ‚Äď der er professor ved Institut for Datalogi ved IT-Universitetet i K√łbenhavn ‚Äď forklare, hvorfor formlers elegance og sk√łnhed er s√• dragende, hvad en algoritmes ‚Äôk√łrselstid‚Äô siger om dens kvalitet, og hvordan det er at se alt omkring sig gennem en algoritmisk linse. De fleste lyttere vil l√¶re mange nye begreber i denne episode, men panik ikke: Det er overraskende nemt at forst√• (plus/minus), n√•r Husfeldt folder sit fagspeciale ud. Swipe til h√łjre og lyt med!

    *

    Thore Husfeldt er viceinstitutleder for undervisning ved Institut for Datalogi ved IT-Universitetet og med til at lede forskningscenteret Basic Algorithms Research Copenhagen, BARC. Han har i en årrække ledt det svenske videnskabsråds ekspertgruppe for datalogi med ansvar for uddeling af svenske grundforskningsmidler til datalogi og repræsenterer informationsvidenskaberne i det videnskabelige råd for foreningen lex.dk. Har modtaget ’Lunds Studenters Pedagogiska Pris’, et hædersbevis for fremragende undervisning, som uddeles af de studerende på Lund Universitet.

    Vil du forstå det der med algoritmer bedre? Vi anbefaler Thore Husfeldts tiltrædelsesforelæsning >>> https://www.youtube.com/watch?v=80gBa3nPgTI

    F√• en smagspr√łve p√• Thore Husfeldts s√¶rlige forskningsfelt, algebraiske algoritmer for sv√¶re grafproblemer, i denne pr√¶sentation af hans seneste gennembrudsresultat (bare rolig, der er tegninger) >>> https://www.youtube.com/watch?v=4wY1GRTxF84&t=245s

    Interesseret i Husfeldts take på generativ kunstig intelligens og undervisning? Så sæt kaffe over og dyk ned her: https://thorehusfeldt.com/2023/04/17/early-2023-appearances-about-generative-ai-in-higher-education/

    *

    Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
    Gæst: Professor Thore Husfeldt
    Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med st√łtte fra Novo Nordisk Fonden.