Avsnitt

  • Der er cirka én femtedel sandsynlighed for, at du lider af pollenallergi. Hvert eneste år vender sæsonen tilbage: Øjnene bliver røde og klør, man nyser ustandseligt, og næsen løber.

    For mange ender det i en feberagtig tilstand, der går gevaldigt ud over livskvaliteten. Men hvorfor reagerer vi mennesker så kraftigt på planters uskyldige forsøg på at formere sig?

    I denne episode af Plantejagten går jagten ind på hassel (Corylus avellana) og svaret på, hvad det er, der hvert år sender så mange danskere til tælling.

    Medvirkende:Sidsel Damsbo Andersen, biolog, leder af pollentælling Astma-Allergi Danmark Allan Linneberg, professor Frb. og Bispebjerg hospitalFølg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Kristian Højgaard Nielsen
    Redaktør: Malene Plank Sommer
    Musik: Frithjof Toksvig

  • Det første afsnit af Plantejagten i 2024 handler om vintergækken. Forårsbebuderen er et eksempel på en plante, som kan levere en vigtig ingrediens til medicin.

    Hvor vi i dag forbinder medicin med en tur på apoteket efter tabletter i en blisterpakke, var medicin for ikke så mange generationer siden eksempelvis et pulver eller en te af en medicinsk plante, hvis virkning blev overleveret mundtligt fra én generation til den næste.

    Der er stadig flere steder i verden, hvor planter udgør en direkte kilde til medicin, og gik du på apoteket i Danmark for bare 100 år siden, ville du også finde planter i baglokalet.

    Men du skal bestemt ikke tro, at vi med nutidens blisterpakker har forladt naturen. Planternes indholdsstoffer spiller stadig en meget stor rolle i udvikling af din medicin.

    Medvirkende:Dan Stærk, professor, Københavns Universitet, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi
    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Kristian Højgaard Nielsen
    Redaktør: Malene Plank Sommer
    Musik: Frithjof Toksvig

  • Saknas det avsnitt?

    Klicka här för att uppdatera flödet manuellt.

  • Det er rart at have penge på kontoen, når man skal bruge dem.
    Ud fra den betragtning burde alle økonomiske beslutninger, vi træffer, have til formål at skabe det størst mulige plus på kontoen i modsætning til det størst mulige minus.
    Men hvorfor oplever de fleste af os, at det kan være uhyre svært at handle hundrede procent rationelt, når vi skal træffe økonomiske valg? Hvorfor optager nogle mennesker kviklån til en høj rente? Hvorfor bruger nogle mennesker flere penge, end de har? Og hvorfor udløser pengetab større følelser end pengegevinster?
    Alt det får du svar på i denne episode, hvor Steffen Andersen udfolder, hvordan forskning i adfærdsøkonomi forsøger at forklare økonomiske valg, som i økonomisk forstand er irrationelle.
    Velkommen indenfor i Videnskab.dk’s økonomiskole - en serie lavet i samarbejde med podcasten Rig på viden. Medvirkende: Steffen Andersen, professor på Institut for Finansiering på CBS og leder af Forskningsenheden i NationalbankenVært: André ThormannRedaktør: Jais Baggestrøm KochKlip og musik: Jais Baggestrøm Koch
    Link til podcasten Rig på viden, der ​​dækker forskning i finans, investering og økonomi.
    Link til Videnskab.dk’s økonomiartikler.

  • Du har hørt om dem, du ejer måske nogle af dem, og du ved, at deres kurs kan stige og falde i værdi. Men hvad er det helt konkret, der afgør prisen på en aktie?
    Det får du svar på i andet afsnit i Videnskab.dk’s økonomiskole - en serie lavet i samarbejde med podcasten Rig på viden.
    Thomas Plenborg forsker blandt andet i værdiansættelse af virksomheder, og i denne episode klæder han dig på til at forstå, hvorfor nogle firmaer er mere værd end andre, og hvorfor værdien afspejles i aktiekursen.
    Du får også råd til, hvordan du selv bærer dig ad med at vurdere, om en aktie er dyr eller billig.
    Velkommen indenfor i Videnskab.dk’s økonomiskole.

    Medvirkende: Thomas Plenborg, professor ved institut for Regnskab på CBSVært: Benjamin Zumofen Redaktør: Jais Baggestrøm KochKlip og musik: Jais Baggestrøm KochLink til podcasten Rig på viden, der ​​dækker forskning i finans, investering og økonomi.
    Link til Videnskab.dk’s økonomiartikler.

  • Arkæolog Anna-Elisabeth Jensen har i snart 25 år forsket i, hvordan livet udspillede sig i Sydsjælland i vikingetiden og i den tidlige middelalder.
    Det område, vi i dag kender som Lolland-Falster, rummer voldsomme historier om krige mellem danerne og det slaviske folk, der boede på den anden side af Østersøen, men også historier om fredelig sameksistens og samhandel på tværs af kulturer.
    Anna-Elisabeth Jensen har vundet Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholt-prisen, for sin forskning i Lolland-Falster, som er samlet i bogen ‘Dania Slavica’.
    I denne Julius Bomholt-prisen-special fortæller hun alt om, hvordan Lolland-Falster var en kulturel smeltedigel og et knudepunkt mellem Norden og Europa.
    Episoden er sponseret af og lavet i samarbejde med Kulturministeriet.
    Medvirkende: Anna-Elisabeth Jensen, arkæolog, souschef og forskningschef ved Museum Lolland-Falster.
    Vært, research og tilrettelæggelse: Anders Høeg Lammers
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
    Redigering og musik: Jais Baggestrøm Koch

  • Gæld, opsparing, forbrug og investering - hvordan finder man en god balance i sin økonomi, så man aldrig løber tør for penge?
    Det får du svar på i første afsnit af Videnskab.dk’s økonomiskole, der er en miniserie, som sætter fokus på økonomisk videnskab.
    Serien er lavet i samarbejde med podcasten Rig på Viden. Første gæst er økonomiprofessor Michael Møller.
    Michael Møller har i mange år beskæftiget sig med privatøkonomi, og i denne episode deler han sine bedste råd til, hvordan du skaber en sund økonomi, der øger chancen for, at du får råd til det, du gerne vil.
    Velkommen indenfor i Videnskab.dk’s økonomiskole.

    Medvirkende: Michael Møller, professor ved Institut for Finansiering på CBSVært: Henrik Foged RasmussenRedaktør: Jais Baggestrøm KochKlip og musik: Jais Baggestrøm Koch
    Link til podcasten Rig på viden, der ​​dækker forskning i finans, investering og økonomi.
    Link til Videnskab.dk’s økonomi-artikler.

  • Og derfor pynter vi danskere op med stedsegrønne planter, når det bliver jul.
    Velkommen til en Plantejagten-jule-special, hvor Emma og NC jager misteltenen i Landbohøjskolens Have på Frederiksberg i København. Det gør de sammen med Kim Greiner, som kender haven som sin egen bukselomme, og sammen med historiker Caroline Nyvang undersøger Emma og NC, hvordan kysse-traditionen under misteltenen opstod.
    Få også den kulturhistoriske forklaring på planters centrale plads i danskernes julepynt, og hør hvad det betyder, at misteltenen er en halv-snylter.
    Velkommen på jule-plantejagt.
    Medvirkende: Caroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige BibliotekKim Greiner, tidligere havemester i Landbohøjskolens Have
    Følg Plantejagten på Instagram.
    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
    Musik: Frithjof Toksvig

  • Få svaret i sæsonens sidste udgave af Plantejagten, hvor Emma og Niels Christian besøger Kongeegen i Jægerspris Nordskov. Det gør de sammen med skovhistoriker Helle Serup.
    Kongeegen er Danmarks ældste træ, og i sin storhedstid målte det 14 meter i omkreds. I dag viser træet sin høje alder, da det har mistet meget af sin størrelse, men det lever, og det producerer stadig blade.
    Lektor Helle Jakobe Martens fortæller, hvordan træer bærer sig ad med at blive så store, og hvordan træers rødder evner at sende næring helt op til toppen af træet.
    Hvis du vil se Kongeegen med egne øjne, finder du kort-koordinaterne her.
    Medvirkende:Helle Serup, skovhistoriker og museumsinspektør ved Det Grønne MuseumHelle Jakobe Martens, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns UniversitetNote: I episoden bliver det nævnt, at Kongeegen også er Nordens ældste træ. Der findes træer i Sverige, som måske er endnu ældre, men de tilhører en kategori af gamle træer, som har været i stand til at klone sig selv. Kongeegen er Nordens ældste egetræ og er det ældste af Nordens træer i kategorien af træer, der ikke har klonet sig selv.
    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
    Musik: Frithjof Toksvig

  • Men hvordan kan det være?
    Det undersøger Plantejagten i denne episode, hvor Emma og Niels Christian tager til Anholt for at finde enebær.
    Enebær gror vildt på Anholt og er hovedingrediensen i gin, som gin-mager Jakob Kjærgaard laver på øen midt i Kattegat.
    Jakob Kjærgaard viser Emma og NC rundt på Anholt, og gør dem klogere på, hvordan man laver gin, og Ida Hartvig forklarer, hvorfor enebær, bananer og tomater slet ikke er det, vi tror, de er, og hvordan alle planter i virkeligheden stammer fra alger, der er vandret op på land.
    Velkommen på plantejagt!
    Medvirkende: Ida Hartvig, adjunkt ved Center for Evolutionær Hologenomik på Københavns UniversitetJakob Kjærgaard, gin-mager og beboer på Anholt
    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af enebær og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
    Musik: Frithjof Toksvig

  • I dette afsnit af Plantejagten tager Emma og Niels Christian til Vejle Ådal, hvor de jager tagrør, som er en plante med en helt særlig kemi.
    Selvom tagrørs egne blomster er lilla, indeholder den et stof, som er effektivt til at farve tøj grønt - hvilket er sværere, end man skulle tro, da de fleste planters grønne farvestoffer kun kortvarigt binder sig til tøj.
    Forskere har endnu ikke regnet ud, hvordan tagrør er i stand til at producere det potente farvestof.
    Men hvorfor har planter udviklet kemi, som kommer os mennesker til gavn? Og hvordan er planter i stand til at producere kemi, som overgår de stoffer, mennesker kan producere i højteknologiske laboratorier?
    Få svarene i denne episode af Plantejagten.
    Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
    Medvirkende: Nanna Bjarnholt, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns UniversitetLouise Schelde Frederiksen, middelalderarkæolog og autodidakt plantefarver
    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af tagrør og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
    Musik: Frithjof Toksvig

  • Insekter, der sætter sig på solduggens tillokkende blade, lider en grum skæbne, hvor de bliver fastholdt og opløst af dødbringende slim.
    Men hvordan kan en kødædende plante registere, hvornår et byttedyr sætter sig på dens blade?
    Det undersøger Emma og Niels Christian i denne episode, hvor de er taget til Fanø for at jage soldug.
    Naturvejleder Marco Brodde viser Emma og NC rundt på øen i Vadehavet, og Anja Thoe Fuglsang forklarer, hvordan planter sanser og reagerer på miljøet, der omgiver dem.
    Velkommen på plantejagt efter soldug.
    Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
    Medvirkende: Anja Thoe Fuglsang, professor ved Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns UniversitetMarco Brodde, naturvejleder i Fanø kommune
    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af soldug og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
    Musik: Frithjof Toksvig

  • Ved Møns Klint kan du finde en af de sjældne danske orkidéer. Horndrageren har været tæt på at uddø, og den findes kun i dag, fordi den er blevet fredet og hjulpet tilbage på fode af frivillige, der har plejet den kridtholdige jord ved Møns Klint, som horndrageren trives i.
    En af de frivillige er Hans Christian Gravesen, som i denne episode viser Emma og Niels Christian rundt i Jydelejet ved Møns Klint, hvor de sammen jager den sjældne orkidé.
    Hør også Peter Kyvsgaard og Jesper Erenskjold Moeslund fortælle, hvordan man freder truede plante-arter, og hvordan man bærer sig ad med at registere, hvilke arter der er truet.
    Velkommen på plantejagt efter Danmarks sjældne orkidéer.
    Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
    Medvirkende: Jesper Erenskjold Moeslund, seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus UniversitetPeter Kyvsgaard, biolog i Miljøstyrelsens enhed for Arter & NaturbeskyttelseHans Christian Gravesen, orkidé-entusiast og tidligere skovfoged
    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af horndrageren og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
    Musik: Frithjof Toksvig

  • Du har sikkert hørt om den, men kan du huske, hvordan den fungerer? Fotosyntese er helt afgørende for livet på Jorden, og i denne episode dykker Emma og Niels Christian ned i, hvordan planters evne til at omsætte Solens stråler både sikrer planternes overlevelse og vores overlevelse.
    Det gør de sammen med Poul Erik Jensen, der er førende ekspert på området.
    Emma og NC besøger også Rødme Svinehaver på Fyn, hvor de går på jagt efter planten Liden Skjaller, som snylter på sine naboer, fordi den delvist har mistet evnen til selv at lave fotosyntese. Det gør de sammen med miljøteknikker Arne Bruun.
    Hør hvordan Liden skjaller og andre snylteplanter stjæler næring fra andre, og hvordan det påvirker den plante, der bliver snyltet på.
    Velkommen til Plantejagten!
    Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
    Medvirkende: Poul Erik Jensen, professor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns UniversitetArne Bruun, miljøtekniker i Svendborg Kommune
    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Liden Skjaller og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
    Musik: Frithjof Toksvig

  • Bulmeurt lyder som navnet på en hyggelig, tilforladelige plante, som måske kunne bruges til at lave en dejlig urtete. Men pas på! Bag navnet gemmer sig en uhyre giftig plante, som man i den grad skal lade være med at indtage.
    I denne episode besøger Emma og NC Bornholm, hvor de sammen med naturvejleder Tino Hjorth Bjerregaard går på jagt efter den farlige bulmeurt ved Hammershus Slotsruin.
    Selvom bulmeurt indeholder dødelige giftstoffer, har hekse og munke eksperimenteret med at bruge den som medicin helt tilbage i middelalderen.
    Det fortæller Jens Soelberg, der ved en masse om, hvordan planter er blevet brugt op gennem historien.
    Hør alt om Danmarks giftigste planter, og hvordan mennesker har forsøgt at udnytte giftstofferne til deres fordel i denne udgave af Plantejagten.
    Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
    Medvirkende: Jens Soelberg, samlingsmedarbejder på Herbarium C ved Statens Naturhistoriske MuseumTino Hjorth Bjerregaard, skovarbejder og naturvejleder
    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af bulmeurt og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
    Musik: Frithjof Toksvig

  • Den lille, undseelige strandarve rummer en stor smag: en sprød, sød, bitter og salt oplevelse venter den, der putter den i munden. Strandarven kaldes for strandens agurk, og den er bare én af mange spiselige planter, der findes på de danske strande.
    Emma og Niels Christian besøger i denne episode Dragør, hvor de sammen med biolog Klara Rask tager på en såkaldt sanke-tur; en tur, hvor man høster vilde planter, der lever i den danske natur.
    De taler også med Louise Isager Ahl, som fortæller, hvordan strandarven overlever i det tørre sand på stranden. Strandarven er nemlig ‘sukkulent’, hvilket vil sige, at den er i stand til at lagre vand i sine blade, så den kan modstå tørke.
    Hør alt om sanketure, strandens spisekammer og sukkulenter i denne udgave af Plantejagten.
    God fornøjelse og god appetit.
    Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
    Medvirkende: Louise Isager Ahl, postdoc ved Statens Naturhistoriske MuseumKlara Rask, biolog og professionel sanker
    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af strandarven og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
    Musik: Frithjof Toksvig

  • Klokkelyng, med sine smukke rosa blomster, lever i bedste velgående, et sted hvor planter burde have svært ved at trives: på den barske hede.
    I Ålvand Klithede i Nationalpark Thy bliver klokkelyng og andre planter udsat for hård vind fra vest fyldt med sand og salt, og jorden, de står i, er næsten uden næring.
    I denne episode tager Emma og NC på jagt efter klokkenlyng, og de undersøger, hvordan den bærer sig ad med at overleve i hedens golde jord.
    Du kan også høre, hvordan de danske heder opstod, og hvordan du selv finder klokkelyng på din egen plantejagt.
    Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
    Medvirkende: Sabine Ravnskov, lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus UniversitetElse Østergaard Andersen, leder af Nationalpark ThySe klokkelyng på Plantejagtens Instagram.
    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
    Musik: Frithjof Toksvig

  • Du kender historien om blomsten og bien, men helt konkret - hvad sker der, når en blomst bestøves, og hvordan bliver mødet mellem blomst og pollen til nye planter?
    Få svarene i denne udgave af Plantejagten, hvor Emma og Niels Christian tager på jagt efter korsknappen, som har hele tre metoder til at formere sig. Jagten udspiller sig ved Viborg, i ledtog med biavler Vagn Thorsen.
    Emma og NC besøger også Københavns Universitet, hvor planteforsker Michael Palmgren fortæller alt om planters vilde sexliv.
    Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
    Medvirkende: Michael Palmgren, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns UniversitetVagn Thorsen, biavler
    Se hvordan korsknappen ser ud på Plantejagtens Instagram.
    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
    Musik: Frithjof Toksvig

  • Et af stederne, man kan gå på skattejagt, er på Godsbaneterrænet I København, hvor Emma og Niels Christian jager den lillebitte vårgæslingeblomst i denne udgave af Plantejagten.
    De fleste tænker sikkert ikke over det, men storbyen er fyldt med vilde planter, som har tilpasset sig livet blandt mennesker, biler og asfalt.
    Men trives planterne i storbyen, eller forsøger de blot at overleve? Kan man bidrage til byens mangfoldighed af vilde planter, hvis man bor i lejlighed og ingen have har? Og hvor finder man i det hele taget storbyens vilde planter?
    De spørgsmål og mange andre får du besvaret i denne udgave af Plantejagten.
    Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
    Medvirkende: Hans Henrik Bruun, lektor ved Biologisk Institut på Københavns UniversitetChristina Kaaber-Bühler, naturvejleder og direktør i foreningen Vild Med Vilje
    Se hvordan vårgæslingeblomst ser ud på Plantejagtens Instagram.

    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
    Musik: Frithjof Toksvig

  • Og sådan høster du selv tang ude i den danske natur.
    Dette er første episode i Videnskab.dk's nye podcastserie Plantejagten, hvor værterne Emma Aller og Niels Christian Sanden går på jagt efter 12 fascinerende planter, som findes i Danmark.
    I denne episode står menuen på tang, og Emma og NC undersøger, hvorfor nogle mener, at vi alle bør spise meget mere af de mange tang-arter, der findes.
    Emma og Niels Christian går på jagt efter blomkålstang i Odsherred sammen med miljøbiolog Claus Falconi, og Ole G. Mouritsen, der er en af Danmarks førende tang-forskere, fortæller, hvorfor tang er så sund en spise.
    Han fortæller også, hvordan tang gennem tiden er blevet brugt til næsten alt, fra hus-isolering til kosmetik.
    Du lærer også, hvad du skal være opmærksom på, hvis du selv vil gå på plantejagt og høste tang.
    Se hvordan blomkålstang ser ud på Plantejagtens Instagram.
    Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.

    Medvirkende: Ole G. Mouritsen, professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns UniversitetClaus Falconi, miljøbiolog
    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Jais Baggestrøm Koch
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
    Musik: Frithjof Toksvig

  • Om en uge får du i dette podcastfeed første afsnit af Plantejagten. En ny podcastserie, hvor Emma Aller og Niels Christian Sanden går på jagt efter 12 fantastiske planter, du kan finde i den danske natur.
    Emma og Niels Christian er selv forskere, og sammen med forskerkolleger og plante-eksperter vil de gøre dig klogere på alt fra planters vilde sexliv, til hvorfor du skal spise mere tang.
    Tag på plantejagt med Emma og NC og bliv klogere på planternes fascinerende verden.
    Se billeder af seriens planter og følg med i Plantejagtens ture rundt i Danmark på Instagram.
    Plantejagten er produceret af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
    Research og produktion: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
    Musik: Frithjof Toksvig