Avsnitt
-
Minsandten om Mads P ikke gjorde det igen. Fjerde sejr i dette års Giro og en voldsom føring i pointkonkurrencen. Den danske stjerne satte Wout van Aert på plads på fredagens 13. etape og spurtede opad i 250 meter til sin sejr nummer 54. Samtidig bliver Isaac Del Toro ved med at holde fast i den lyserøde førertrøje. Vi forsøger at komme nærmere et svar, om mexicaneren virkelig kan vinde Giroen? Du kan også høre hvad Jonas Vingegaard mener om den nye afslutning med tre gange Montmartre inden Champs Elysees.
Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (hellofresh.dk og brug koden Veloropa30) og elektronikkæden Power (power.dk/x) -
Mads P fuldbyrdede sit hattrick i Giroen, men mistede derefter den lyserøde førertrøje, som nu - lidt overraskende - sidder på UAE's mexicaner Isaac Del Toro - der kørte fra sine to klassementskaptajner på den fabelagtige Strade Bianche-etape søndag og kun blev overgået af en overlykkelig Wout van Aert, som endelig fik hul på sejrsbylden. UAE har taget teten i årets Giro d'Italia, men hvordan fordeler de kortene i resten af løbet - og hvordan skal Primoz Roglic komme igen fra en 10. plads og uden sin vigtigste hjælperytter?
Veloropa Podcast præsenteres af det danske kosttilskud Aioss (aioss.dk/veloropa) og elektronikkæden Power (power.dk/x) -
Saknas det avsnitt?
-
Mads Pedersen har fået slået et par rekorder allerede i dette års Giro d'Italia. Han er nu den mest vindende danske rytter (med mindre Rolf trækker kaniner op af hatten...) med 52 sejre og blev i den forgangne uge ligeledes den første danske rytter i den lyserøde førertrøje i Giroen. To etapesejre i Albanien og Mads P stiller til start på onsdagens etape iført sin tredje Maglia Rosa. Vi taler om hvor længe han kan beholde trøjen, ser tilbage på etaperne i Albanien samt tirsdagens første etape i Italien og kigger frem mod de kommende etaper, ikke mindst søndagens Strade Bianche-etape, hvor Stefan og Kim har lidt forskellige forventninger til, hvem der kommer til at gøre det godt.
Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (hellofresh.dk/veloropa) og elektronikkæden Power (power.dk/x) -
Årets første Grand Tour står for døren, Giro d'Italia starter på fredag i Albanien. Vi kigger på de første etaper, Mads P's chancer for den lyserøde trøje, de fem danskere - heriblandt Kasper Asgreen, der lidt overraskende kom med i stedet for Michael Valgren hos EF og selvfølgelig de hurtige folk, tempospecialisterne og favoritterne til den samlede sejr. Vi runder også Romandiet Rundt af, kigger på de store danske løb GP Herning og Fyen Rundt og siger farvel til The Pocket Rocket, Caleb Ewan.
Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med det danske kosttilskud Aioss (aioss.dk brug koden veloropa) og elektronikkæden Power (power.dk/x) -
Tadej Pogacar fortsætter sin imponerende sejrsstime med sin tredje gevinst i Liege-Bastogne-Liege, hvor han kørte solo fra La Redoute. Sloveneren har nu 9 monumentsejre i alt mod 8 til Mathieu van der Poel - men der er stadig et stykke vej op til Eddy Merckx på 19. Romandiet Rundt er skudt i gang med en overraskende prologsejr til unge Sam Watson fra INEOS og en favoritsejr til kæmpetalentet Matt Brennan på onsdagens etape.
Veloropa Podcast præsenteres af Buycycle (buycycle.com/veloropa) og elektronikkæden Power (power.dk/x) -
Mattias Skjelmose fik karrierens største sejr, da han vandt Amstel Gold Race foran de to verdensstjerner, Tadej Pogacar og Remco Evenepoel. Men glæden varede ikke alt for længe, fordi Skjelmose allerede i dagens Fleche Wallonne styrtede ud af løbet. Vi kigger nærmere på Amstel, Skjelmoses op- og nedture samt frem mod forårets sidste monument, Liege-Bastogne-Liege, der køres på søndag.
Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (hellofresh.dk/veloropa) og elektronikkæden Power (avis.power.dk) -
Det blev desværre heller ikke denne gang for Mads P, der fik en punktering på et svært uheldigt tidspunkt i søndagens monument Paris-Roubaix, som for tredje år i træk blev vundet af brostens-fænomenet Mathieu van der Poel foran et andet fænomen, Tadej Pogacar. Vi gør status efter brostensklassikerne, kigger på vindere, tabere og danske præstationer - og ser frem mod Ardenner-ugen, der starter med Amstel Gold Race i weekenden.
Veloropa Podcast præsenteres af det danske kosttilskud Aioss (aioss.dk) og elektronikkæden Power (power.dk/x) -
Mads P fik en flot andenplads i Flandern Rundt efter suveræne Tadej Pogacar, som på søndag får debut i Paris-Roubaix, som danskeren har sat kryds ved siden 2024-sæsonen - og som efter planen skal blive Mads P's første monument. Vi ser tilbage på Flandern Rundt og frem mod Paris-Roubaix og krydrer det med en opdatering på tingenes tilstand i Baskerlandet Rundt.
Veloropa Podcast er præsenteret af Hello Fresh (hellofresh.dk/veloropa50) og elektronikkæden Power (avis.power.dk) -
Mads P tog en overbevisende sejr i Gent-Wevelgem, faktisk den mest overbevisende sejr i løbets lange historie. Vi taler om sejren og om Mads P's muligheder i de kommende monumenter, Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Vi runder Katalonien Rundt af, hvor Primoz Roglic kuppede Juan Ayuso på den afsluttende etape i Barcelona. Og så ser vi frem mod Plesners årlige højdepunkt, Flandern Rundt, der køres på søndag.
Veloropa Podcast præsenteres af det danske kosttilskud Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk) -
I denne uge smed Tadej Pogacar Paris-Roubaix bomben. Den store verdensstjerne skal for første gang prøve kræfter med En forårsdag i helvede, som er et af de to monumenter, han mangler at vinde. Kasper Asgreen misser til gengæld alle forårsklassikerne, mens Magnus Cort for første gang skal prøve kræfter med Liege-Bastogne-Liege. Onsdagens Brugge-De Panne endte til gengæld i rent kaos med mange af de store sprinterkanoner i asfalten. Dermed får Mads P og Lidl-Trek det måske lidt lettere i søndagens Gent-Wevelgen, som vi kigger frem mod ligesom fredagens E3 Harelbeke, hvor Van der Poel og Van Aert blandt andet skal duellere.
Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (brug koden Veloropa50 på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk) -
Årets første monument blev en af de helt store årgange af Milano-Sanremo. Mathieu van der Poel vandt løbet foran en stærkt kæmpende Filippo Ganna og en evigt angribende Tadej Pogacar. Den stærke trio efterlod resten af feltet som statister i hvad der udviklede sig til en verdensklasse-opvisning i moderne cykling. Jonas Vingegaard har afsløret, at han døjer med eftervéerne af en hjernerystelse fra Paris-Nice, mens hans unge holdkammerat Matthew Brennan ser ud til at have fået sit helt store gennembrud, senest med en vanvittig etapesejre i Katalonien Rundt.
Veloropa Podcast præsenteres af det danske kosttilskud Aioss (brug koden veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk) -
Det blev noget af en begivenhedsrig og dramatisk uge for dansk cykelsport, da Mads P viste enormt gode bjergben og vandt såvel en etape som den grønne trøje i Paris-Nice, mens både Jonas Vingegaard, Mattias Skjelmose og Michael Valgren måtte en tur i asfalten på de franske og italienske veje. Valgren fortæller i denne episode om sit første kravebensbrud, ambitionerne for resten af sæsonen og resten af karrieren. Vi har optakt til Milano-Sanremo, hvor de fleste af favoritterne er i topform, men sidste års Jasper Philipsen måtte også en tur i ambulancen efter et styrt i Nokere Koers i dag.
Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (hellofresh.dk/veloropa50) og Power (avis.power.dk) -
Tadej Pogacar skrev sig påny ind i historiebøgerne med en dramatisk sejr i Strade Bianche, hvor verdensmesteren måtte en tur i grøften inden han kunne sætte en godt kørende Tom Pidcock på plads på de hvide veje i Toscana. Mads P, Jonas Vingegaard og Mattias Skjelmose er blandt danskerne i Paris-Nice, der startede i dag, mens en af de danske grushelte, Magnus Cort, fortsætter sit italienske eventyr i Tirreno Adriatico efter en flot sjetteplads i Strade Bianche.
Veloropa Podcast præsenteres af det danske kosttilskud Aioss (brug koden Veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk). Følg os på Instagram og deltag i lodtrækningen om et 55" Cepter TV. -
I denne episode kan du høre fra to af weekendens danske helte, Magnus Cort, der vandt tre etaper i Gran Camino og den danske mester Rasmus Søjberg Pedersen, som fik en fornem debut i den belgiske åbingsweekend med en 13. plads og flot kørsel i Omloop. Vi har også optakt til Strade Bianche, hvor sidste års vinder, Tadej Pogacar, stiller til start som kæmpefavorit. Vi ser på rute, favoritter og danskere og så samler vi op på en række af den seneste uges nyheder, blandt andet flotte resultater til Mattias Skjelmose i Frankrig og rygter om at Touren i 2027 starter i Storbritannien.
Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (hellofresh.dk/veloropa50) og elektronikkæden Power (avis.power.dk) -
For første gang nogensinde vandt Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar et etapeløb på samme dag, da Vingegaard strøg til tops i Algarve og Pogacar vandt "hjemme" i UAE Tour. Bornholm er for første gang nogensinde med i Danmark Rundt, hvor etaperne netop er blevet offentliggjort. Og så begynder sæsonen for alvor i weekenden med Omloop Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Vi varmer op til de to kolde brostensløb.
Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Hello Fresh (hellofresh.dk/veloropa50) og elektronikkæden Power (avis.power.dk) -
1. etape af Algarve Rundt fik en kaotisk afslutning da de fleste af rytterne kørte forkert i den sidste rundkørsel. Tadej Pogacar fik sin første sejr i sæsonen på den første bjergetape i UAE Tour, mens Mads P i sidste uge åbnede sin konto i Provence og nu blot er tre sejre fra Rolf Sørensens rekord på 51. Og så er Claus Elmgreen tilbage i topform i quizzen...
Veloropa Podcast er præsenteret af det danske kosttilskud Aioss (brug koden Veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk) -
Johan Price-Pejtersen måtte vente mere end et halvt år på at få tildelt sejren i 2024-udgaven af DM i enkeltstart. Hør JPP sætte ord på den lange proces og hvad det har betydet for ham og hans karriere i denne episode af Veloropa Podcast, hvor vi også har interviews med Julie Leth og Tobias Aagaard Hansen, der tirsdag blev kåret til Årets Cykelrytter for henholdsvis kvinder og mænd. En anden Tobias med efternavnet Lund Andresen fik en sejr i Australien, da han vandt Surf Coast Classic, mens Mads P må vente lidt endnu med at åbne sejrskontoen, da han var plaget af sygdom på 1. etape af Etoile de Besseges, som han ellers vandt samlet sidste år. Hvem der vinder quizzen i 2025 er for tidligt at sige, men vi kan godt afsløre, at der opstår tumultagtige scener i denne episodes quiz.
Veloropa Podcast præsenteres af Hello Fresh (hellofresh.dk/veloropa25) og elektronikkæden Power (avis.power.dk) -
Det er igen ballade i DCU, der nu står uden arbejdsdygtig bestyrelse, en formand med mistillidsvotum og derfor ikke er i stand til at ansætte en ny direktør for cykelforbundet. Vi kigger lidt på baggrunden for balladen og udfordringerne for dansk cyklings bagland midt i en gylden tid hos eliten. Et af de nye store navne på eliteplan er Albert P, bedre kendt som Albert Withen Philipsen, som fik en rigtig fornuftig prof-debut i årets første World Tour-løb, Tour Down Under. Og så forsøger INEOS at puste liv i Caleb Ewans falmende karriere ved at hente den australske pocket-rocket tilbage til Europa efter et mislykket ophold hos Jayco-Al Ula.
Veloropa Podcast er præsenteret af Hello Fresh (brug koden veloropa25 på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk) -
Der har været mange nyhedsbomber i løbet af off-season. I denne episode kigger vi på nogle af de største af dem, heriblandt Remcos skade, Julius Johansens skifte til UAE, Tom Pidcocks exit fra INEOS og Patrick Lefeveres tilbagetræden. Vi tager også et kig på den nyligt lancerede Giro-rute, der alligevel starter i Albanien efter nogle drøje forhandlinger og så er der selvfølgelig quiz.
Veloropa Podcast præsenteres af Aioss (brug koden Veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk) -
Årets første World Tour-løb er skudt i gang i Australien, der er kun lidt mere end en måned til den belgiske åbningsweekend. Med andre ord, sæson 2025 står for døren. Men hvad glæder vi os mest til i et på papiret helt fantastisk cykelår med udsigt til store dueller, store profiler, dansk succes, VM på et nyt kontinent og et nyt, stort cykelløb i Danmark?
Veloropa Podcast præsenteres i samarbejde med Hello Fresh (brug koden Veloropa25 på hellofresh.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk) - Visa fler