Avsnitt
-
I dag lever vi en stor del af vores liv online på sociale medier. For mange handler livet på sociale medier om at fremstille et helt bestemt billede af sig selv. Måske et billede som ikke altid passer med virkeligheden. I 1700-tallets Danmark levede en konge, som i offentligheden også omgav sig med pomp og pragt og byggede enorme bygningsværker for at fremstille sin status som enevældig hersker. Men indadtil levede han et helt andet liv, som ikke altid passede med det, som han viste sine undersåtter. I dag skal det handle om Christian 6., som var mester i at iscenesætte sig selv, men som samtidigt har fået titlen “Danmarkshistoriens kedeligste konge”.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Emilie Raaholt Christensen, museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet og tidligere historiker på Christiansborg. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Året er 1820. På Fyn på Årslev Kirkebakke åbnes en ældgammel grav. Det er ikke hvilken som helst grav. I graven ligger to skeletter. Det ene skelet er begravet med overdådige og eksotiske gaver fra jordens fjerneste egne. Hun er en kvinde. I graven ved siden af kvinden ligger en lille bjergkrystalkugle med indridsningen ABLANAQANALBA. Hvem er denne mystiske kvinde, og hvad bruger hun denne mystiske krystalkugle til?
Denne episode handler om magi igennem historien og om mysteriet om den magiske Årslevkvinde.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Religionssociolog og Lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Morten Warmind.
Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Saknas det avsnitt?
-
Omkring år 1800 ankommer en velklædt mand fra Århus til Horsens. Her får hans sig et gevaldigt chok. Under sit ophold besøger han en lokal skole, og blandt de små skolebørn er der flere elever, der har et sort hul midt i ansigtet. Børnene har simpelthen mistet deres næser. Denne episode handler om de epidemier, som vi har glemt, men som alligevel har spillet en afgørende rolle for det sundhedsvæsen, vi har i dag. Du vil høre, om dengang man frygtede koleraen på Sydsjælland, og om dengang borgerne i Horsens tabte deres næser.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Professor i historie ved Aalborg Universitet Poul Duedahl. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Vi danskere har længe gjort os bemærket internationalt på baggrund af vores alkoholkultur, og herhjemme er vores alkoholvaner ofte under heftig debat. Men engang stod det faktisk endnu værre til. Blandt bondestanden i 16- og 1700-tallets Danmark var det ikke ualmindeligt at se både voksne, børn, og selv dyr vælte rundt i en rus af hjemmebrændt spiritus. Denne episode handler den hundrede år lange drukperiode, der senere er blevet kendt som ‘Den Store Nordiske Rus’.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Museumsinspektør på Odense Bys Museer, Karsten Kjer Michaelsen. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Vi har altid kigget op mod stjernerne. Du har nok selv ligget på ryggen på en græsplæne og kigget op på stjernehimlen. Og måske du kender et stjernebillede eller to? Mennesket har altid undret sig over, hvad de lysende prikker har haft af betydning. Vi har søgt svar i himmelen - både spirituelle svar men også praktiske og videnskabelige. Denne episode handler om menneskets helt specielle forhold til stjernerne. Du vil høre historier om alt fra tonstunge sten rejst til ære for himlen, til hvordan mennesket selv er begyndt at rejse mod himlen.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Astrofysiker Ole Eggers Bjælde. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Værten Jeanette får målt sit hoved for at finde ud af, om hun er klog eller kriminel. Der findes nemlig en pseudovidenskab, som blev brugt helt frem til 1940’erne, som gik ud på at måle menneskers personligheder og tilbøjeligheder ud fra formen på deres kranie. En videnskab, der “retfærdiggjorde” racisme og kolonisering. Og hvor absurd det end lyder, vandt denne her “videnskab” stor international anerkendelse i løbet af 1800 og 1900-tallet.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Professor i historie ved Aalborg universitet Poul Duedahl. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
I dag er lidt over en tredjedel af Folketingets medlemmer kvinder. Dette er til trods for, at Danmark faktisk var et af de første lande i verden til at give kvinder stemmeret og dermed også mulighed for at blive valgt ind i politik. Denne episode handler om en kvinde, som var ganske vigtig for dansk politik og for kvinders rettigheder. Nina Bang var hovedpersonen bag kvindernes internationale kampdag, og så var hun Danmarks første, kvindelige minister. Nina Bang er i dag blevet et feministisk forbillede på trods af, at hendes vigtigste sag var den socialistiske klassekamp.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Historiker og forfatter Gry Jexen. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Virginia Woolf skrev engang at, "kvinden er universets mest omdiskuterede dyr." Og det er slet ikke altid, at kvinder selv har fået lov at være en del af diskussionen. Vi skal ikke langt tilbage før, at det primært var mænd, der havde lov til bare at diskutere offentligt. Faktisk var det en mand, der for små 200 år siden besluttede, at vi skulle begynde at kalde kvinder for “kvinder”. Denne episode handler om forfatterinden af det første, danske, feministiske manifest: Mathilde Fibiger. Og så skal vi høre historien om, hvordan ordet ‘kvinde’ blev et almindeligt ord.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Seniorforsker ved Aarhus Universitet Lone Kølle Martinsen. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Forældreskab, omsorg og opdragelse er, hvis der er mere end én forældre, et samarbejde og et fælles projekt. Sådan er det i ligestillingens navn blevet i dag. Tilbage i historien har forældrerollen aldeles ikke været lige. Gennem tiden har mænd afskyet deres børn, fornægtet dem, tillagt forældrerollen til moderen. Men de er også blevet nægtet forældrerollen og har været udelukket fra fødegangene. Denne episode handler om faren, og hvorfor han historisk set er mindre knyttet til sine børn end moderen.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Psykolog og forfatter Svend Aage Madsen. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Denne episode handler om de glemte kvinder i kristendommen, for den tidligste kristendom var i høj grad drevet af kvinder. Og specielt én kvinde trodsede tidens traditioner og blev en vigtig figur for kristendommen. På trods af tidens modstand mod hende og mange forsøg på at slå hende ihjel, var hun en uovervindelig kvinde og apostel. Lyt med og find ud af, hvordan kristendommen i virkeligheden bredte sig i Europa.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Sognepræst, ph.d. og forfatter Marianne Aagaard Skovmand. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Der er rekordmange kvinder, der vælger at blive solomødre i dag. Hver gang, der fødes 41 børn i Region Hovedstaden, er et af dem barn af en enlig mor og en såkaldt “uoplyst far”. Det viser tallene fra Danmarks Statistik. Denne episode handler om en skoleinspektør, der var fast besluttet på at blive mor - alene. Hun levede i en tid, hvor det blev anset som decideret umoralsk overhovedet at få den tanke. “Uden ægteskab, ingen børn”, lyder det. Men om det lykkedes dem at kue hende til barnløshed, det kan du høre om i dagens episode om Inger Merete Nordentoft.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Museumsinspektør på Nationalmuseet Mette Byriel-Thygesen. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Engang var høje hæle kun for magtfulde mænd. I dag er det kun lige ved at blive socialt accepteret for mænd at gå med høje hæle. Denne episode handler om en tid, hvor kvinder måtte gå i bukser, men mænd ikke måtte gå i kjole. Hvor kvinder måtte dele seng, men mænd ikke måtte danse offentligt sammen. Vi skal tilbage til 1970’erne og til danseaktionen.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Lektor i historie ved Københavns Universitet Peter Edelberg. Kristian Tofte Petersen og Ole Kongsdal Jensen. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Vi er vant til at høre historier fortalt ud fra konger og stormænds bedrifter, men i denne episode bliver historien fortalt gennem to helt almindelige danskere: Den ene lever et farligt liv i England, og den anden er bonde på Fyn, men begge oplever de en voldsom død. Og det er ikke det eneste, de to vikinger har tilfælles. Ny forskning har nemlig vist, at disse to skæbner, som levede med hundredvis af kilometers afstand, er tæt forbundne.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Arkæolog og museumsinspektør Mogens Bo Henriksen fra Odense Bys Museer. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
I dag er Danmark en mindre spiller i det internationale magtspil. Vi har nemlig ikke de store muskler at spille med. Sådan har det ikke altid været. I denne episode vil jeg tage dig med til den tidlige vikingetid, hvor de danske konger begynder at vise tænder på den internationale slagmark. Vi skal tilbage til kongen, som satte Danmark på verdenskortet.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Arkæolog og professor ved Aarhus Universitet Andres Dobart. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør er Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Historien har altid været en skrøbelig størrelse. Den defineres nemlig af den, der skriver den. Og historien er ofte blevet nedskrevet af ganske få mennesker - oftest mænd, der blevet befalet nedskrivningen af en sejrherre. Historien kan derfor bruges til egen vinding, da forfatteren kan forherlige sig selv eller andre. “Study the historian, before you begin to study the facts”, sagde E. H. Carr. Denne episode handler om en konge, der ved fortællingens kunst blev gjort til en kristen helgen: Knud den Hellige.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Forsknings- og centerleder ved Odense Bys Museer Mads Runge. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Båden knirker, vinden flår i sejlene. Der lugter af tjære og frisk havsalt. Kinderne er våde og kolde og næsten ikke til at føle. Ude i horisonten tårner en kæmpe bølge frem. Skibet sejler imod den. Du knuger dine hænder om rælingen. Skibets stævn er nu på vej op. Op ad bølgen. Og du følger med.
Denne episode handler om Gudrid, en kvindelig viking, der krydsede Atlanten 8 gange og gjorde fascinerende opdagelser.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Seniorforsker på Nationalmuseet Jette Arneborg. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Inden for de seneste par år har der været en stigende interesse for det alternative og spirituelle. Groft sagt er yoga, buddhisme, brug af krystaller og astrologi blevet populærkultur. Åndelighed har fået en fornyet betydning. Måske er det nyt for os, men ser man på historien har mennesket altid dyrket det spirituelle. I vikingetiden spillede det åndelige og magiske en afgørende rolle, og de kvinder, der forstod sig på åndeverdenen, blev anset som hellige.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Museumsinspektør Peter Pentz. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver. Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Vi har så mange ting i dag. Og hvis de går i stykker eller vi mister dem, så køber vi bare noget nyt. Men sådan var det altså ikke i vikingetiden. Hvis vikingerne så den måde, vi forbruger og smider ud i dag, ville de nok græde. Nu skal du høre om den eneste grædende viking i historien, vi kender til – en viking, som mistede en ting, der har meget stor betydning for en viking.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Arkæolog og tekstilekspert Ulla Mannering. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver. Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Midt i et blodrødt inferno knæler Biskop Sunesen med armene strakt mod himlen. Den hellige kraft han hidkalder giver os fornyet styrke og mod til at kæmpe. Mod til at kæmpe for Gud. Så længe han kan holde armene oppe, har vi fremgang, men når armene synker, går fjenden til modangreb. Han er udmattet. Armene ryster. Han kan næsten ikke holde dem strakte, selvom han kender konsekvensen.
Denne episode handler om dengang Danmark drog på korstog, om hvordan de danske korsfarere måske havde mission med at drage i krig for Gud.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Seniorforsker på Nationalmuseet, Vivian Etting. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. -
Granaterne falder omkring os. De styrter i gruset, sender dynger af mudder op i luften og får jorden til at ryste under os. Det gælder for alt i verden om at holde nakken bøjet og hovedet nede. Fjendens maskingeværer står klar og skyder efter alt, der kommer til syne over gravene. Sådan har det været i ugevis, hvis ikke endnu længere. Det er helvede på jord. Et helvede, som ingen før har kunnet forestille sig, og som ingen nu kan forestille sig en ende på. Denne episode handler om de danskere, der deltog i Slaget ved Somme under Første Verdenskrig i 1916. Det er en fortælling om modige danskere, der gav sit liv for en håbløs kamp, der ikke var deres egen, og hvis skæbne har efterladt dybe spor i det Danmark, vi kender i dag.
Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Lektor i Historie på RUC Claus Bundgård Christensen. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv. - Visa fler