Avsnitt
-
Caroline Wozniacki er videre til tredje runde ved Wimbledon efter en mærkværdig kamp, der endte med at blive rykket til en anden bane midt i tredje sæt. Alligevel formåede hun at hive sejren hjem.
I dagens afsnit vender vi hendes lovende takter, hvor vi også skal en tur til Tyskland, da Mbappé og Cristiano Ronaldo mødes i et vaskeægte EM-brag i fodboldkampen mellem Frankrig og Portugal.
Derudover gør vi status i Tour de France, hvor Mads Pedersen viste lovende takter efter sit styrt, mens vi kigger frem mod den første enkeltstart, hvor Jonas Vingegaard har en mulighed for at vinde tid på Tadej Pogacar.
Vært: Rikke Smed. -
Tre Wimbledon-danskere er blevet til to efter Clara Tausons nederlag i første runde. I dagens episode fortæller tennisreporter Kresten Mosbæk, hvorfor han synes, at Tauson virker irriteret og opgivende på Wimbledons græs. Han kigger også frem mod både Caroline Wozniacki og Holger Runes kommende opgør i anden runde.
I Frankrig er sprinteren Mark Cavendish nu ene mand på toppen af listen over etapesejre i verdens største cykelløb.
Vært: Rikke Smed. -
Saknas det avsnitt?
-
Det blev en træls dag på kontoret for Jonas Vingegaard, der tabte 50 sekunder til konkurrenten Tadej Pogacar på fjerde af etape af Tour de France.
Omvendt kom Caroline Wozniacki og Holger Rune virkelig godt fra start ved Wimbledon og er klar til anden runde.
Sidst, men i den grad ikke mindst, så har otte hold nu spillet sig i kvartfinalerne ved EM, og med god stemning direkte fra et stadion fyldt med tyrkiske fans vender vi netop det.
Vært: Rikke Smed. -
Blikket er vendt mod de tre danske tennisspillere, der skal i aktion for første gang ved Wimbledon. Og så venter fjerde etape af Tour de France for Jonas Vingegaard med en stigning, som kommer til at vise, hvor gode benene egentlig er.
Mens danskerne kæmper løs på græsset og i bjergene, så ruller ottendedelsfinalerne stadig ved EM, og selvom og Frankrig er videre, så er de måske ikke så store favoritter til mesterskabet som først antaget.
Vært: Rikke Smed. -
Dagens afsnit af Tyvstart bliver det første af flere, som går under navnet tretrinsraketten.
Det er episoder, hvor vi både skal forbi Wimbledon, EM og Tour de France.
Derfor udlægger vi i dag de tre danskeres chancer ved netop den engelske grandslam, mens vi også vender det danske landshold efter deres EM-exit. Slutteligt har Vingegaard nu bevist, at hans form er god og i den grad er med i kampen om den gule trøje efter to hårde etaper.
Vært: Rikke Smed. -
Danmark er ramt af EM-tømmermænd, efter landsholdet er røget ud af slutrunden. For med et 2-0 nederlag til værtsnationen Tyskland er danskernes drøm om endnu en berusende fodboldsommer knust.Har EM været en fiasko for Danmark? Hvad skulle holdet have gjort anderledes? Og trænger landsholdet til forandringer efter slutrunden? Det får du svaret på i dagens afsnit af Tyvstart.Vært: Thomas Loft.
-
Danmark møder i aften Tyskland i ottendedelsfinalen ved EM. I dagens afsnit af Tyvstart laver vi en duel mellem kommentatorne, hvor Mathias Jacobsen og Kenneth Møller Pedersen repræsenterer hver sin nation og argumenterer for, hvem der er bedst på de forskellige positioner.
Derudover vender vi også, hvad vi kan forvente af Jonas Vingegaard i første etape af Tour de France.
Vært: Rikke Smed. -
Touren er tilbage! Men er Vingegaard på toppen? Vinder danskeren Tour de France for tredje år i streg? I dagens afsnit af Tyvstart får du den store Tour-optakt, hvor fokus er på danskerne og favoritduellen mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar.
Vært: Rikke Smed -
Gruppespillet ved EM er slut, og Danmark er gået videre til ottendedelsfinalerne, hvor de skal møde værtsnationen Tyskland i Dortmund.
Tyvstart kigger på det veloverstået gruppespil, hvor vi dykker ned i nogle af de højdepunkter og overraskelser, der har været. Og så kigger vi fremad, for hvad har vi lært af de første kampe, og hvilke hold skal vi for alvor holde øje med.
Vært: Rikke Smed. -
Dagens afsnit af Tyvstart er optaget lige efter slutfløjt i Danmarks kamp mod Serbien. I selskab med kommentatorerne af kampen, Frederik Lindved og Kenneth Møller Pedersen, dykker vi ned i Danmarks præstationer både defensivt og offensivt og kigger frem mod den første knald eller fald kamp i ottendedelsfinalen mod Tyskland på lørdag.
Vært Rikke Smed. -
Danmark skal igen i aktion ved EM. Det er sidste kamp i gruppespillet, og drømmen om 1/8-finalen lever i den grad.
Serbien venter, og Danmark har alt på spil.
Det danske landshold har bare et problem. De skal score nogle flere mål, så hvem er det, de her scoringer skal komme fra? Og har vi et generelt angrebsproblem på det danske landshold?
Tyvstart søger svaret i dagens afsnit.
Vært: Rikke Smed. -
Spanien har vundet EM's sværeste gruppe, allerede før de har spillet deres sidste kamp mod Albanien.
Med en trup fyldt med store talenter og garvede spillere kigger vi på et landshold, som måske allerede kan levere store præstationer ved dette europamesterskab.
Og det tyder på, at Spanien kan se ind i endnu en guldalder, som de har ventet på siden sidste titel ved EM i 2012.
Derudover hopper vi også en tur i den danske lejr for at høre, hvordan stemningen er efter præstationen mod England.
Vært: Rikke Smed. -
Tyvstart sender direkte fra storskærmsarrangementet på havnefronten i Aarhus, lige efter Danmark har spillet uafgjort mod England.
Vi taler om kampen, hvor Danmark i den grad viste niveau og spillede lige op med de engelske stjerner. Nogle spillere markerede sig særdeles godt, og det er gode tegn frem mod den sidste gruppekamp.
Sammen med kommentator Frederik Lindved og ekspertkommentator Kenneth Møller Pedersen kigger vi på resultatets betydning for Danmarks videre færd ved EM og ser på et landshold, der i den grad er steppet op.
Vært: Rikke Smed. -
Danmark møder England i aften klokken 18.00.
Der er brug for point på kontoen, men modstanderen er svær og skuffelsen var stor efter den første EM-kamp. Det har resulteret i kritik af Kasper Hjulmand.
Tyvstart zoomer ind på de seneste pressemøder og forsøger at blive klogere på, hvor det danske landshold står i forhold til England, og om Kasper Hjulmand gør klogt i at afvise kritikken af deres første kamp.
For hvad er det for et landshold, der tropper op forud for kampen mod England?
Tyvstart søger svaret.
Vært: Rikke Smed -
Første runde ved EM i fodbold er slut.
Der har været drømmemål, dramatik og overraskelser.
DR's ekspert under EM Mikkel Bischoff gør status og fortæller, hvad der har gjort indtryk på ham i den første runde af gruppespillet.
Hvem ser stærkest ud, og hvem har skuffet fælt? Og hvor katastrofalt er Danmarks uafgjorte resultat mod Slovenien?
Det spørger vi om i dagens afsnit af Tyvstart.
Vært: Rikke Smed. -
Cristano Ronaldo er måske verdenshistoriens bedste landsholdsspiller. Men han er snart fyrre år, og betyder det, at han er færdig med at være stjernespilleren hos Portugal? For har manden fra Madeira stadig magi i støvlerne?
Det får du svaret på i dagens afsnit af Tyvstart.Derudover, hopper vi en tur til Tyskland, hvor der er nyt fra den danske landsholdslejr.Vært: Rikke Smed. -
Danmark fik skudt EM-slutrunden i gang med et skuffende 1-1-resultat mod Slovenien.
Det begyndte ellers med et brag, da Christian Eriksen scorede et flot 1-0-mål i samarbejde med Jonas Wind. Men efter en blændende første halvleg virkede danskerne flade for energi efter pausen, hvorefter Slovenien, der på papiret er det svageste hold i puljen, udlignede og sikrede et uafgjort resultat.
I dagens afsnit af Tyvstart forsøger vi dog at tage ja-hatten på og spørge, om resultatet er så katastrofalt, som det umiddelbart ser ud til.
Vært: Emil Schiønning. -
Så er det tid.
Danmark spiller i aften deres første kamp ved EM mod Slovenien i Stuttgart.
Op til slutrunden har der været spekuleret i, hvorvidt landstræner Kasper Hjulmand har udtaget de rigtige spillere til turneringen.
I dagens afsnit af Tyvstart spørger vi den tidligere landsholdsspiller Mikkel Beckmann om, hvor vigtig de erfarne spillere er for Danmark, også selvom de måske er i karrierens efterår.
Vært: Emil Schiønning. -
Hvem er de forsvarende europamestre?
Italien vandt for tre år siden EM i fodbold med forsvarsgeneralerne Bonucci og Chiellini på holdkortet. Tidligere har det italienske mandskab være spækket med stjernespillere, men nu er det forholdsvis ukendte navne, der skal løfte arven og sikre et godt resultat for den stolte fodboldnation.
Hvem er de, og hvor langt kan de nå i turneringen?
Det spørger vi fodboldekspert Kenneth Møller Pedersen om i dagens afsnit Tyvstart, hvor vi også runder den danske landsholdslejr.
Vært: Emil Schiønning. -
Kommer der EM-feber i Tyskland, eller bliver det til endnu en sportslig fiasko for værtslandet? Ved de seneste tre slutrunder har den store fodboldnation skuffet, og i aften er hele kontinentets øjne rettet mod åbningskampen og tyskerne, der den næste måned skal forsøge at revanchere sig på hjemmebane.I dagens afsnit af Tyvstart svarer fodboldkommentator Mathias Jacobsen på, hvilken forfatning Die Mannschaft er i, og hvor langt holdet kan komme til EM.Vært: Emil Schiønning.
- Visa fler