Avsnitt
-
Færre forsinkelser, bedre lastning og mere plads på færgerne. Det er bare nogle af de resultater, som Molslinjen oplever, efter de har integreret AI i deres forretning.
Molslinjen har de seneste fem år arbejdet sammen med den danske AI-virksomhed Halfspace om at udvikle AI-løsninger. Samarbejdet har både ført til en prestigefyldt AI-award i USA og et tocifret millionbeløb på bunden for Molslinjen.
I denne episode af Tidens Tech har Mette Kaagaard besøg af Jesper Skovgaard, kommerciel direktør hos Molslinjen, og Claus Bek Nielsen, som er CEO og stifter af Halfspace. -
Hvordan arbejder Salling Group med at reducere deres klimaaftryk ved hjælp af teknologiske løsninger og AI?
Og hvordan er driften af dagligvarekoncernens IT-systemer blevet en vigtig brik i deres ambition om at blive CO2-neutrale inden 2050?
Det er temaet i denne episode af Tidens Tech.
Mette Kaagaard har inviteret Alan Jensen, CIO hos Salling Group, som gæst i studiet. Alan har haft denne titel i knap 20 år, og han giver blandt andet et indblik i:
💡Hvordan kunstig intelligens effektivt bidraget til at reducere madspild
💡Hvorfor Salling Group har valgt at rykke deres SAP-platform til Microsofts kommende datacenter
💡De bedste råd til virksomheder, der ønsker at starte eller styrke deres arbejde med bæredygtighed og teknologi. -
Saknas det avsnitt?
-
Hvordan kan AI være med til at forbedre og løse udfordringerne i det danske sundhedsvæsen? Det er temaet i denne episode af vores podcastserie Tidens Tech. Her har Mette Kaagaard inviteret Stine Mølgaard Sørensen ind i studiet som gæst. Stine er ekspert i sundhedsteknologi og medstifter af Radiobotics, som vil revolutionere radiologi gennem AI. Hun er også medejer af kapitalfonden Alliance VC, der investerer i nordiske tech-startups. Mette spørger blandt andet Stine om:
💡Hvad kan ny teknologi være med til at løse i sundhedssektoren, og hvad vil det betyde for patienterne og personalet?
💡Hvordan fremtidssikrer vi vores sundhedsvæsen på en smart, sikker og etisk forsvarlig måde?
💡Hvad bliver det næste store gennembrud indenfor AI i sundhedssektoren? -
Hvordan vil ny teknologi og kunstig intelligens forandre vores måde at arbejde på?
Det er temaet i den nyeste episode af vores podcastserie Tidens Tech.
Denne gang har Mette Kaagaard inviteret Maranne Bie Frydendahl ind i studiet som gæst. Marianne har i næsten 30 år været ansat i den danske biotekvirksomhed Novozymes, og er i dag ansvarlig for at bygge fremtidens arbejdsplads som Vice President for People and Organization.
Mette spørger blandt andet Marianne om:
💡Hvordan oplever du, at lederrollen er blevet en anden i dag?
💡Hvad glæder du dig mest til, der kommer til at ske med tanke på kunstig intelligens?
💡Hvad er dit bedste råd til andre virksomheder, når det gælder at få medarbejdere og ny teknologi til at spille sammen? -
Vi oplever en hastig udvikling indenfor teknologi og digital forretningsudvikling. Kunstig intelligens er fortsat et af de mest aktuelle temaer, som skaber enorme muligheder for de danske virksomheder.
Men hvordan kommer man i gang? Er det besværligt? Og hvordan udnytter man bedst muligt AI-potentialet i ens virksomhed? Det er temaet i denne episode af Tidens Tech.
Her har Mette Kaagaard inviteret Max Sejbæk, Managing Director hos Fellowmind, i studiet til en snak om, hvordan Fellowmind oplever og agerer i det nuværende marked. I samtalen fortæller Max om de største fordele ved brug af Cloud, når det kommer til emner som bæredygtighed, forretningsudvikling, optimering og meget mere. Max giver blandt andet indblik i, hvordan Fellowmind oplever det danske tech-marked lige nu, særligt med fokus på AI.
Derudover fortæller Max hvordan man, som virksomhed, relativt enkelt kan komme i gang med at bruge AI og om, hvordan man håndterer eventuelle etiske dilemmaer ved brugen af kunstig intelligens. -
Kunstig intelligens er et af de mest højaktuelle emner for tiden. Det er en teknologi med enorme muligheder, men også masser af udfordringer og dilemmaer. For hvor skal man lige starte? Og hvordan udnytter man bedst muligt AI-potentialet i ens virksomhed? Det er netop temaet i denne episode af Tidens Tech.
Her har Mette Kaagaard inviteret Ann Fogelgren, CIO hos GN Group, i studiet til en snak om, hvordan GN Group arbejder med at integrere og bruge AI.
Ann giver blandt andet et indblik i, hvordan de har haft en meget eksplorativ tilgang til at komme i gang med AI, og hvordan sikkerhed, compliance og mangfoldige teams er afgørende for udviklingen af AI hos GN Group. -
Vi er klar med en helt ny episode af vores podcastserie Tidens Tech. Og det er med en ny vært i stolen - Mette Kaagaard, adm. direktør i Microsoft Danmark.
I Tidens Tech dykker vi ned i de største tendenser, udfordringer og muligheder, der møder virksomheder, og vi kigger også på, hvordan de kan løses. Mette Kaagaard har i denne episode inviteret Anders Fosgerau ind i studiet som gæst. Anders har over 20 års erfaring inden for it-sikkerhed og er i dag kontorchef for netop it-sikkerhed på Danmarks Tekniske Universitet.
Anders fortæller historien om det cyberangreb, der sidste år ramte DTU, og du får blandt andet et indblik i, hvordan de håndterede angrebet, og hvad de har lært af det i dag. -
Efter Covid-19 er hybridarbejde blevet en realitet på langt de fleste arbejdspladser, og mange undersøgelser viser, at den fleksible måde at arbejde på er kommet for at blive. Men fleksibilitet har mange nuancer, og i en medarbejderstab er der i dag vidt forskellige præferencer. Hvordan indretter man en arbejdsplads efter de forskelle? Hvordan udnytter man de muligheder, som teknologien giver os? Og hvad kræver det af ledelsen at transformere arbejdspladsen, så den er i trit med de nye tider?
Det søger vi svar på hos Andreas Stahl, divisionschef for Windows og Office 365 hos Microsoft i Danmark og Frederik Zebitz, der er Senior Collaboration & Change Consultant hos VELUX.
Vært: Tanya Helene Christensen, divisionschef for Modern Work og Security i Microsoft Danmark. -
Covid-19 har på rekordtid flyttet markant flere services, ydelser og produkter over på internettet og har ændret forbrugernes indkøbsmønstre. 40 procent af danskerne handler mere online i dag, end de gjorde før, og hos virksomhederne har det skabt innovation. Vil den vækst fortsætte i takt med, at verden åbner igen? Eller går vi tilbage til de fysiske shopping-oplevelser? Og hvem sætter egentlig grænserne for innovationen inden for Retail? Teknologien eller forbrugeren?
Det søger vi svar på hos Ole Buch, der er CTO i Lobyco – firmaet bag den succesrige Coop app, som har to millioner brugere i Danmark – og Rasmus Kjærgaard, der er Industry Lead, Retail and Professional Service Industry hos Microsoft Danmark.
Vært: Anne Marie Kindberg, CMO og COO i Microsoft Danmark. -
After last year’s sudden shift to remote work because of the pandemic, we’re on the brink of another great disruption: The move to Hybrid Work - a blended model where some employees return to the workplace and others continue to work from home – and for many something in between.
But how do we decide who should work remotely and who needs to come in? – and how often? Can we keep our company cultures? What could our future office landscape look like? And, to which extent can hybrid work be an asset for companies trying to attract the best talents or compose a diverse workforce?
These questions will be discussed by Monique Carter (Executive vice president, People and Organsiation at Novo Nordisk), Claus Christensen (Workplace of the Future Leader at EY) and Tanya Christensen (Business Group Lead for Modern Work and Security at Microsoft Denmark)
Host: Anne Marie Kindberg, CMO og COO at Microsoft Danmark.