Avsnitt
-
Psykisk mistrivsel og psykisk sygdom er en realitet på mange arbejdspladser. Mange af os vil på et tidspunkt selv blive ramt eller stå tæt på en kollega, der gør. Men hvad stiller vi egentlig op, når en kollega får angst, bryder sammen eller bliver ramt af stress? Og hvordan hjælper vi, uden at vi skal være eksperter eller "fikse" problemet?
Det taler vi med udviklingskonsulent og underviser Helle Gaarn om i dette afsnit af TI Pod, hvor vi ser nærmere på, hvad psykisk førstehjælp på jobbet er, og hvilke værktøjer man kan tage i brug for at skabe ro, tryghed og støtte i svære situationer.
Gæst: Helle Gaarn
Vært: Anette Lilleøre -
Specialiseret viden er afgørende for gode beslutninger i organisationer. Men hvis det kun er specialisten selv, der forstår den, skaber den ingen reel værdi.
Mange fagspecialister oplever, at deres viden er svær at formidle klart og anvendeligt for andre. Hvordan vælger man det vigtigste, og hvordan omsætter man kompleks faglighed til budskaber, som modtagerne faktisk kan handle på?
Det taler vi med kommunikationsekspert Signe Bonnén om i dette afsnit af TI Pod, hvor vi ser nærmere på, hvad der skal til for at gøre specialiseret viden mere tydelig, relevant og anvendelig i praksis.
Gæst: Signe Bonnén
Vært: Anette Lilleøre -
Saknas det avsnitt?
-
På mange arbejdspladser kommer de udadvendte og snakkesalige typer ofte til at fylde mest, mens de stille og mere reflekterende medarbejdere let kan blive overset. Men hvad gør det ved dem, der trives bedst med at tænke sig om, før de taler? Og hvilke muligheder åbner sig, hvis vi begynder at se introversion som en styrke, der skal bringes i spil?
I dette afsnit af TI Pod udfordrer Helle Gaarn den klassiske måde at tænke introvert/ekstrovert på. Hun argumenterer for, at vi skal væk fra at bruge begreberne som label til noget man "er", og i stedet bruge det til at forstå, hvad vi hver især kan og bringer til teamet.
Vi taler om, hvordan man som introvert kan stå stærkere i møder og i hverdagen, og hvordan ledere kan skabe rammer, hvor både introverte og ekstroverte får mulighed for at bidrage og byde ind.
Gæst: Helle Gaarn
Vært: Anette Lilleøre
-
I forrige afsnit fik du en introduktion til, hvad vibe coding er, og hvad du kan bruge det til. Men hvordan bruger man det i praksis? I denne opfølgende episode guider Daniel Søgaard dig igennem processen – fra den første prompt til en færdig løsning. Med udgangspunkt i et lagerstyringsværktøj, han selv har bygget, får du konkrete tips til at komme i gang, skrive effektive prompts og undgå de mest almindelige fejl. Lyt med, og kom trygt i gang med dit første projekt.
Gæst: Daniel Søgaard
Vært: Anette Lilleøre
-
Forestil dig, at du kan bygge en app eller en hjemmeside på få timer, helt uden at skrive en eneste linje kode selv. Det er præcis, hvad vibe coding lover. Du beskriver blot din idé, og så skriver AI'en hele løsningen for dig. Men er det for godt til at være sandt? Og hvad skal man være opmærksom på? Det gør Daniel Søgaard os klogere på i dette afsnit af TI Pod.
Gæst: Daniel Søgaard
Vært: Anette Lilleøre -
Sundhed handler ikke bare om at undgå sygdom. Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer sundhed som en tilstand af fysisk, mentalt og socialt velvære. Altså ikke udelukkende fravær af skavanker og diagnoser. I dag har stress og mistrivsel sneget sig ind på mange arbejdspladser. Og det er altså langt fra alle, der vil sige, at de har et sundt arbejdsliv. Men hvad kan vi gøre ved det, og hvordan kommer vi tilbage på sporet?
Det taler vi med psykolog og underviser, Ebbe Lavendt, om i dette afsnit af TI Pod. God fornøjelse.
Gæst: Ebbe Lavendt
Vært: Anette Lilleøre
-
I denne episode dykker vi ned i adaptive onlinekurser på Teknologisk Institut. Ida Fredslund fortæller om principperne bag adaptiv læring, og hvordan de adaptive onlinekurser engagerer dig mere aktivt end traditionelle e-læringsforløb. Hør mere om, hvordan kurserne bruger kunstig intelligens til at tilpasse læringen til dit niveau, så du kun bruger tid på det, du faktisk har brug for at lære. Lyt med og få inspiration til, hvordan et motiverende og engagerende kursusforløb også kan se ud.
Gæst: Ida Fredslund
Vært: Anette Lilleøre
-
Du kender det måske. Du har din salgstal i et regneark, lagerstatus i et særskilt system og kreditor- og debitorposter i et tredje økonomiprogram. Men hvad nu, hvis det hele kunne samles ét sted? Et system, der taler sammen. Dynamics 365 Business Central fungerer som en slags digital svejserkniv. Et samlet værktøj, hvor du kan folde præcis de funktioner ud, som du har brug for. Lager, finans, salg, kreditor- og debitorstyring, rapportering og projektstyring, alt sammen i én cloudbaseret platform, der spiller naturligt sammen med Microsoft 365. What's not to like?
I dette afsnit giver Chris Erik Jensen dig en pædagogisk indføring i, hvad Business Central mere præcist kan bruges til og hvordan man kommer i gang. God fornøjelse.
Gæst: Chris Erik Jensen
Vært Anette Lilleøre
-
TI Pod holder juleferie. Derfor har vi fundet et tidligere afsnit frem med gæst Janne Persson, så du kan blive klogere på, hvordan du sikrer dig, at du finder den rette kandidat til jobbet.
Ifølge hende kan interviewet ses som omdrejningspunktet for hele rekrutteringsprocessen. Derfor er det vigtigt at have styr på din interviewteknik.
Lyt med og få tips til, hvordan du opnår det bedste match mellem kandidat, stilling og organisation.
Gæst: Janne Persson
Vært: Eva Frisdahl Staal
-
Indbakken er fuld. Notifikationerne tikker ind. Slides, Beskeder, opslag. Briefings, præsentationer. Vi bliver bombarderet med kommunikation hele dagen, men vi glemmer ofte én ting - at vi selv er en del af støjen. Vi sender også mails og slår op på SoMe og afleverer tekster til en kollega. Dagens episode handler om, hvordan du trænger igennem i det her hav af skriftlig kommunikation, som du også selv er en del af. Dette er anden episode af to, hvor Thomas Westh giver dig i alt 8 essentielle skriveredskaber. God fornøjelse.
Gæst: Thomas Westh
Vært: Anette Lilleøre
-
De fleste tekster bliver ikke læst. De bliver skimmet, skannet eller slettet. Og hvis du tror, at det skyldes dovne læsere, så tager du fejl. Det skyldes dig og mig, fordi vi skriver, som vi har lært på uddannelsen. Lidt for langt. Lidt for klogt. Måske lidt for ligeglad med modtageren. Men der er heldigvis hjælp at hente. I dette og det næste afsnit af TI Pod skal Thomas Westh nemlig gøre os klogere på, hvordan man skriver en god tekst.
Gæst: Thomas Westh
Vært: Anette Lilleøre
-
På papiret lyder det godt. En arbejdsplads, hvor man tager sig tid til at støtte og inspirere hinanden, hvor man undgår bebrejdelse og sætter arbejdets mening og trivsel først. Men helt ærligt, fungerer det i den virkelige verden? Er mennesker ikke så styret af egen vinding og dovenskab, at højt tempo og pressede deadlines er et nødvendigt onde for et produktivt arbejdsmiljø? På ingen måde, lyder svaret fra forskningen. Hvordan det hænger sammen skal erhvervspsykolog og underviser Ebbe Lavendt gøre os klogere på i dette afsnit.
Gæst: Ebbe Lavendt
Vært: Anette Lilleøre
-
Automatiseringsnørder kalder Microsoft Power Automate for 'the best kept secret' inden for automatisering. De fleste virksomheder har nemlig allerede licensen som en del af Microsoft 365. Alligevel sidder mange stadig og laver manuelle klik-opgaver dagen lang. Dagens gæst har gjort det til sin mission at lære helt almindelige danskere at forstå og anvende digitale teknologier til hverdag. Lyt med, når Anders Jensen gør os klogere på RPA.
Gæst: Anders Jensen
Vært: Anette Lilleøre
Kontakt TI Pod på mail: [email protected] eller læs mere på teknologisk.dk/podcast -
75% af virksomheder kæmper med at finde de rette kandidater, og rekrutteringsansvarlige bruger op til en tredjedel af deres tid på screeninger. Det er stort spild af ressourcer. Men her kan AI faktisk gøre en enorm forskel. Det taler vi om i denne episode af TI Pod. Lyt med, og bliv klogere på, hvordan AI kan hjælpe jer med jeres rekrutteringsproces.
Gæst: Christian Sylvester
Vært: Anette Lilleøre
Kontakt TI Pod på mail: [email protected] eller læs mere på teknologisk.dk/podcast
-
Som leder kan det være udfordrende at stille sig op foran et publikum og levere en stærk præsentation. Heldigvis er præsentationsteknik et håndværk, som alle kan lære. I denne episode deler tidligere verdensmester i roning og ekspert i præsentationsteknik, Mette Bloch, sine bedste råd til at tage scenen med selvtillid og autenticitet.
Du får konkrete tips til at fange publikum fra start, skabe engagement med billeder og eksempler og afslutte med et brag. Mette fortæller også, hvordan du kan bruge nervøsitet som en styrke, og hvorfor det er vigtigt at kende din målgruppe. Lyt med og bliv inspireret til at levere stærke præsentationer, der huskes!
Gæst: Mette Bloch
Vært: Anette Lilleøre
Kontakt TI Pod på mail: [email protected] eller læs mere på teknologisk.dk/podcast
-
De fleste af os har efterhånden prøvet at fodre fx ChatGPT eller lignende med et par linjer og få et svar retur på få sekunder. AI-agenter er næste niveau. Med Microsoft Copilot Studio går man fra en enkelt interaktion til at bygge sin egen intelligente kollega, der selv kan finde dokumenter, svare på beskeder og dukke op direkte i Teams. Med andre ord, en agent der konstant arbejder for dig i baggrunden.
Men hvordan kommer man i gang, og hvad er potentialet? Det er det dagens gæst, Anders Jensen, skal gøre os meget klogere på i dag.
Gæst Anders Jensen
Vært: Anette Lilleøre
Kontakt TI Pod på mail: [email protected] eller læs mere på teknologisk.dk/podcast
-
Mens TI Pod stadig holder sommerpause, kan du nyde dette afsnit fra arkivet om den gode jobsamtale med Janne Persson.
Janne deler sine bedste råd til, hvordan du forbereder dig, gennemfører og følger op på jobsamtalen. Få inspiration til at håndtere den ofte nervepirrende situation, og bliv klogere på, hvad der kendetegner en vellykket jobsamtale.
Gæst: Janne Persson
Vært: Eva Frisdahl Staal
Kontakt TI Pod på mail: [email protected] eller læs mere på teknologisk.dk/podcast
-
TI Pod holder sommerferie og genudsender udvalgte episoder fra arkivet de kommende uger. I dette afsnit deler Charlotte Bæk Risbjerg sine råd om at tage den svære samtale på arbejdet.
Nogle samtaler er nemlig ekstra udfordrende, især når der er meget på spil for de involverede parter – for eksempel ved svær feedback, opsigelser eller andre følsomme emner. Få inspiration til, hvordan du kan tage disse samtaler på en ordentlig måde.
Gæst: Charlotte Bæk Risbjerg
Vært: Eva Frisdahl Staal
Kontakt TI Pod på mail: [email protected] eller læs mere på teknologisk.dk/podcast
-
Mens TI Pod holder sommerpause, genudsendes udvalgte episoder fra arkivet. Denne gang med Alexandra Krautwald om de forskellige generationer på arbejdspladsen.
Hvad sker der, når nye generationer med friske perspektiver møder et arbejdsmarked formet af ældre generationers værdier og traditioner? Alexandra fortæller os om potentielle kultursammenstød og giver indsigt i, hvordan forskellige aldersgrupper kan skabe synergi og lære af hinandens unikke styrker trods forskellige motivationsfaktorer.
Gæst: Alexandra Krautwald
Vært: Eva Frisdahl Staal
Kontakt TI Pod på mail: [email protected] eller læs mere på teknologisk.dk/podcast
-
TI Pod holder sommerferie, og vi har derfor fundet 4 tidligere episoder frem, som du kan lytte til i løbet af sommeren.
I dette afsnit taler vi med Erik Juul om assertiv kommunikation. Du får konkrete råd til, hvordan assertiv kommunikation kan hjælpe dig med at undgå misforståelser og konflikter både på arbejde og privat. Lyt med, og bliv inspireret til bedre dialog.
Gæst: Erik Juul
Vært: Eva Frisdahl Staal
Kontakt TI Pod på mail: [email protected] eller læs mere på teknologisk.dk/podcast
- Visa fler