Avsnitt
-
Der nydes "et godt glas", når Emme og Arne taler vin op. Du kan komme med på en rejse fra vanilje på fad hele vejen over til Båååne (Baune).
Der bliver sagt kloge ting, mindre kloge ting og ikke mindst smasket direkte ind i mikrofonerne.
Skål.
-
Nej nej nej …. Det er løgn! Det legendarisk klip med Risgård spiller en væsentlig rolle i et af Emme og Arnes bedst fodboldminder.
“… på bagkant kan jeg jo godt se, hvor god han (red. Frank Strandli) var.”
Fodboldens rolle vendes på kryds og tværs af niveauer - fra Serie 6 til Champions League. Herunder hvor sært det egentlig er, at man får serveret varm te til serie-fodbold, samt den magisk væske kaldet: “Serie-vand”.
Men hvorfor holder Emme overhovedet med andre end AaB?
Find ud af hvem af Emme og Arne, der mener de kan sammenlignes med både Christian Vieri og Patrick Viera - på én gang. Et afsnit i ydmyghedens tegn.
-
Saknas det avsnitt?
-
Emme og Arne snakker om den semi-fesne rejse op til 30, og hvor meget anderledes rejsen op til 40 er...
Du kan også finde ud af hvem af de to, som elsker at være i centrum ved en god fest, og hvem som aldrig har holdt en fødselsdag, fordi personen ikke kan lide at være i spotlight. Er det egentlig “værre” for kvinder at blive ældre end mænd?
Derudover diskuteres betydningen af emner som kaffe, venner, ordentlighed, fodbold, æblemost, vodka og robotplæneklippere som alderen øges.
Lyt med for at høre Emme og Arnes refleksioner over, hvorfor det er fedt at blive ældre fordi man hviler mere i sig selv.
Podcastens klart mest dybsindige afsnit so far 😜…
-
"Hey... der er en ørn!" Et svag pip starter en snak om ørne, musvitter og musvåger.
Arne og Emme argumenterer for hvorfor askegrå mad kan smage fremragende. Og hvorfor bliver de to værters skinneben aldrig andet en dødsgrå?
Der gives også to gratis life hacks omkring kogt flæsk og brunede kartofler - du kender med garanti ikke begge!
Og så kan du også finde ud af om det er Arne eller Emme som er (i følge personen selv): "... sygt god til svær".
Alt det og meget mere i første episode af Tal verden op.
Vi håber du er enig i at julefrokosten klart fortjener at blive talt op.
-
Verden er af lave og det hele er noget skidt. Eller er det?
Arne og Emme har besluttet sig for at tage ja-hatten på og se hvor slemt det egentlig står til. De kaster sig ud i samtaler om alt det, der gør verden lidt bedre.
Det handler ikke om at vende det negative til positivt, men om at fremhæve og fordybe sig i det, der virkelig giver værdi – og måske endda løfte det endnu højere.