Avsnitt

  • I denne første episode af Sundhed Indefra er forskere ved DEFACTUM, Merete Tonnesen og Gitte Valentin, sammen med brobyggeren Anne-Sofie Meldgaard Nielsen, inviteret med indenfor for at tale om brobygning i sundhedsvæsenet.

    Det er et initiativ søsat af den landsdækkende organisation Social Sundhed med det formål at øge den sociale lighed i mødet med sundhedsvæsenet ved at engagere sundhedsfaglige studerende. For på trods af, at vi i Danmark bryster os af vores gode sundheds- og velfærdssystem, eksisterer der stadig en relativt høj social ulighed i sundhed, hvilket ofte bliver omtalt som det nordiske paradoks.

    Merete og Gitte fortæller fra et forskerperspektiv om brobyggerprogrammet og om, hvordan det at følges med et menneske til en sundhedsaftale, kan bidrage til at gøre vores sundhedsvæsen mere lighedsskabende. Ligeledes fortæller Anne-Sofie om sine egne oplevelser og erfaringer som brobygger samt om, hvad det at være brobygger har givet hende som kommende medarbejder og som menneske.

    Medvirkende:
    Vært: Frederik Trabjerg
    Gæster: Merete Tonnesen, Gitte Valentin og Anne-Sofie Meldgaard Nielsen

  • Saknas det avsnitt?

    Klicka här för att uppdatera flödet manuellt.