Avsnitt
-
I denne episode er det tid til at se på - og bedømme - alternativer til den klassiske raketopsendelse.
Vi taler om rockoons - raketter afsendt fra balloner og spinlaunches, hvor objektet slynges ud i rummet ved høj hastighed. Sidst, men ikke mindst, er vi forbi en rigtig science fiction-klassiker, nemlig rumelevatoren. -
I forbindelse med opsendelse af James Webb Space Telescope har Lagrange-punkt 2, eller L2, været omtalt mange gange, da det er slutdestinationen for teleskopet. Men hvem er Joseph Lagrange, der har lagt navnet til punktet egentligt? Hvad er et Lagrange-punkt? Hvor mange af dem er der (når James Webb Space Telescope skal sendes til Lagrange-punkt 2, må der jo mindst være to) og hvor stort er sådan et punkt? Det er nogen af de ting vi skal omkring i denne episode.
-
Saknas det avsnitt?
-
Denne gang går der dommedag i den! Vi taler om solstorme, som er betegnelsen for når solen udspyr kæmpe mængder af elektrisk ladede partikler ud i universet. Når de rammer Jorden kan de lave massiv ravage. Men hvad er solstorme helt præcist? Er de farlige? Og er der noget vi selv kan gøre for at minimere skaderne af dem?
En af de største solstorme vi kender til er solstormen i 1859, der også kendes som Carringtons soludbrud. Den solstorme resulterede bl.a. i polarlys over det meste af verden, der eftersigende skulle have været så kraftigt at det var muligt at læse avis ved det. Af mere alvorlige konsekvenser betød det at telegrafsystemerne mange steder på kloden fejlede og at telegrafisterne nogle steder fik stød. Tænk hvad et lignende udbrud vil kunne gøre i dag, hvor vi har langt mere, og er langt mere afhængig af, elektronisk udstyr end i 1859!
Se Carringtons tegning af solpletter her https://en.wikipedia.org/wiki/Carrington_Event -
Efter Carolyn Shoemaker kastede sig over astronomien i en alder af 51 år, fandt hun 32 kometer (og var på et tidspunkt den person der havde fundet flest) og mange hundrede asteroider.
Derudover taler vi om hvordan man finder kometer og asteroider - dengang og nu - og om hvorfor det er godt at have styr på dem. -
I denne episode drager det interplanetariske rejsebureau "Rejseklart" afsted mod Jordens tvilling - den anden planet fra Solen - Venus. Vi taler om de kommende Venus-missioner fra NASA og ESA, fakta om Venus og hvilke "must-sees" man ikke må gå glip af (selvom der godt kan være ret mørkt på Venus).
-
Det er en stor dag i Stjerneklarts historie. Vi holder nemlig vores allerførste PhD-forsvar. Her fortæller Louise om hvad hun har fundet ud af i løbet af de sidste fire års tid som PhD-studerende.
Det lille, men yderst kompetente bedømmelsesudvalg til dagens PhD-forsvar, består af René Tronsgaard Rasmussen, som selv er PhD-studerende ved DTU Space.
Hvis man har lyst må man meget gerne slå vejen forbi vores Facebook-side (https://www.facebook.com/StjerneklartPodcast), enten med spørgsmål til Louise om PhD, exoplaneters densitet eller andet godt, eller med et "TILLYKKE!", for veloverstået forsvar.
Renés profil hos DTU Space
https://www.dtu.dk/service/telefonbog/person?id=130258&cpid=&tab=2 -
Hvad bringer årtiet som vi netop er gået ind i?
-
I denne episode ser vi tilbage på 2010'erne - årtiet som vi netop er gået ud af, hvor vi kårer de tre største landevindinger fra astronomiens verden.
De tre største bedrifter, i ikke-prioriteret rækkefølge, er:
- Registrering af tyngdebølger
- Exoplanter er blevet mainstream
- Rosetta-missionens landing på en komet -
Efteråret er sæson for meteorsværme, så i den anledning taler vi om stjerneskud, meteorsværme, meteorer, meteorider og meteoritter.På nyhedsfronten har vi nyt med om hvor de tunge grundstoffer kommer fra og så er en ny planet blevet den månerigeste i vores solsystem.
Show notes
Nyheder
Tunge grundstoffer kommer fra neutronstjernesammenstød
https://videnskab.dk/naturvidenskab/danskere-afsloerer-de-tungeste-grundstoffer-stammer-fra-neutronstjerners-voldsomme
Saturn er solsystemets månerigeste planet
https://videnskab.dk/naturvidenskab/jupiter-skubbes-af-pinden-nu-har-saturn-flest-maaner
Tema
Læs mere om meteorsværme
https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/meteorsvaerme -
Denne gang taler vi om Nobelprisen i fysik, der blev uddelt fornyeligt. Det var nemlig en præmiering i astronomiens tegn. Halvdelen af prisen gik til James Peebles, mens den anden halvdel gik Michel Mayor og Didier Queloz for fundet af den første exoplanet - 51 Pegasi B - om en sollignende stjerne. Det er specielt anden halvdel af præmieringen vi taler om, for den er Louise, bogstaveligt talt, tæt på.
Show notes
Nyheder
Mystisk flimren ved stjernen HD 139139
https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/mystisk-flimrende-stjerne-kan-ikke-forklares-af-videnskaben
Bjørnedyr på Månen
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/forskere-haardfoere-bjoernedyr-kan-meget-vel-have-overlevet-nedstyrtning-paa
Tema: Nobelpris i fysik 2019
Vinderne af Nobelprisen i fysik 2019
https://videnskab.dk/naturvidenskab/nobelprisen-2019-i-fysik-uddeles-i-dag-foelg-med-paa-videnskabdk
Helge Kragh - Forsiden - og bagsiden - af den berømte Nobelpris
https://videnskab.dk/kultur-samfund/forsiden-og-bagsiden-af-den-beroemte-nobelpris
Kig op
Rundetårn - Rundt om Månen
https://www.rundetaarn.dk/event/rundt-om-maanen/
Rumsnak
https://rumsnak.fireside.fm/ -
I 2019 er det 50 år siden at Apollo 11 landede på Månen, og det for første gang kunne lade sig gøre for et menneske at træde ud på Månen. Det fejrer vi naturligvis, og det før vi med en række mere eller mindre kendte historier om Månen og Apollo 11-programmet.
-
Vi vender blikket mod øst for at se på den russiske rumfartsorganisation Roscosmos. Fra opsendelsen af den første menneskeskabte satellit i 1957 til Sovjetunionens opløsning i 1991, var det sovjettiske rumprogram først med en lang række bedrifter i rumfarten.
Vi har også nyheder med, bl.a. om en konkurrence om at navngive Danmarks helt egen exoplanet, som lige nu hedder HAT-P-29b. Den blev i 2011 fundet af Lars Buchhave, professor ved DTU Space, så han fortæller om hvad Danmarksplaneten er for en størrelse.
Se show notes på https://stjerneklart.dk/2019-06-30/episode-28-roscosmos/ -
Denne gang har vi dedikeret afsnittet til at tale om det der måske går hen og bliver årets astro-nyhed. Nemlig nyheden om at vi for første gang har fået et billede af et sort hul at se. For at blive klogere på den nyhed har vi talt med Thomas Greve, som er seniorforsker i astrofysik og atmosfærefysik ved DTU Space og codirector på Cosmic DAWN Center.--Show notes:NyhederIsraelske Baresheet styrtede ned på Månenhttps://videnskab.dk/naturvidenskab/i-aften-lander-israel-paa-maanen-se-med-live-herOumuamua er måske alligevel ikke det første interstellare objekt der har besøgt oshttps://arxiv.org/abs/1904.07224InSight har registret et marsskælvhttps://www.berlingske.dk/videnskab/for-foerste-gang-instrument-maaler-skaelv-paa-en-anden-planetFørste billede af en exoplanet fra GRAVITYhttps://www.eso.org/public/news/eso1905/">TESS finder mange exoplaneterhttps://www.nasa.gov/feature/goddard/2019/nasa-s-tess-discovers-its-first-earth-size-planetTema: Sorte hullerDet første billede af et sort hulhttps://videnskab.dk/naturvidenskab/sort-hul-billedeThomas Greve - DTU Spacehttps://www.dtu.dk/service/telefonbog/person?id=139004&tab=2&qt=dtupublicationquerySådan finder du M87https://www.thesun.co.uk/tech/8842282/how-to-find-m87-black-hole-night-sky/
-
Vi er i det grønne hjørne. Emnet i denne episode er nemlig planter i rummet. Til at gøre os klogere på det har vi talt med astrofysiker Christina Toldbo, som har været en del af projektet SpaceMoss, der drejer sig om at udvikle mos, som kan klare sig på Mars.
Og så har vi nyheder med – mange nyheder. Louise har fået udgivet artiklen “A Jovian planet in an eccentric 11.5 day orbit around HD 1397 discovered by TESS”. Vi siger farvel til Opportunity Rover-missionen på Mars og taler om den japanske Hayabusa2-mission til asteroiden Ryugu, SpaceXs succesfulde opsendelse af Crew Dragon, israelske SpaceILs mission til månen, JAXAs og Toyotas samarbejde om et månekøretøj og aftalen om at bygge verdens største radioteleskop Square Kilometre Array.
Show notes:
Nyheder
L. D. Nielsen et al. – A Jovian planet in an eccentric 11.5 day orbit around HD 1397 discovered by TESS
https://www.aanda.org/articles/aa/abs/2019/03/aa34577-18/aa34577-18.html?fbclid=IwAR37jVGK7FxONtLOoR3aj5Epx2Kh0TiFm2wlyjYvn5Y8o1DaF9ZDYGoHfuc
Farvel til Opportunity
https://politiken.dk/viden/Viden/art7072211/Mars-rover-er-gået-kold-og-har-sendt-sit-sidste-billede-fra-den-røde-planet
Hayabusa2 er landet på Ryugu
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/endelig-rumsonde-er-landet-paa-vanskelig-snurretop-asteroide
SpaceX har overstået test af Crew Dragon med succes
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/plask-spacex-rumskib-er-sikkert-tilbage-paa-jorden
Nyt om asteroiden 2006QV89 og palermo-skalaen
http://neo.ssa.esa.int/search-for-asteroids?sum=1&des=2006QV89
https://en.wikipedia.org/wiki/Palermo_Technical_Impact_Hazard_Scale
Israelske SpaceIL er på vej mod Månen
https://finans.dk/tech/ECE11196383/privat-organisation-forsoeger-at-lande-paa-maanen-rumsonde-sendes-afsted-paa-fredag
JAXA og Toyota designer månekøretøj til opsendelse i 2029
https://www.space.com/japan-futuristic-moon-rovers-by-toyota.html
7 lande har underskrevet aftale med Square Kilometre Array
https://www.skatelescope.org/news/founding-members-sign-ska-observatory-treaty/
Tema: Planter i Rummet
Planter i Rummet
https://da.wikipedia.org/wiki/Planter_i_rummet
SpaceMoss
https://plantpower.ku.dk/news/news2015/spacemoss/
Kig op
CPH:DOX – “16 Sunrises”
https://cphdox.dk/program/film_2019/?id=1096 -
Denne gang går vi din kære, gamle studievejleder i bedene. Vi taler nemlig om jobbet som astronom og om uddannelser og jobmuligheder inden for astronomi og rumfart. (Selvom du ikke lige står overfor at skulle vælge uddannelse, så lyt med alligevel, og få et indblik i hverdagen som astronom.)
Shownotes:
Nyheder
AU har fået kontakt til Delphini-1
http://scitech.au.dk/om-science-and-technology/aktuelt/nyheder/vis/artikel/nu-er-der-kontakt-med-delphini-1/
Ultima Thules form er anderledes end først antaget
https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/pandekage-kegle-eller-snemand-rumsonde-sender-nye-billeder-af-fjernt-objekt
Følg asteroiden 2006QV89
http://neo.ssa.esa.int/search-for-asteroids?sum=1&des=2006QV89
Kig op
Brorfelde Observatoriet - Discovery Dome
http://brorfelde.dk
Planetariet - Dagbog fra rummet
https://www.planetariet.dk
Science Museerne - Rumkapslen er landet
http://sciencemuseerne.dk/om-science-museerne/nyhed/artikel/rumkapslen-er-landet-i-aarhus-1/ -
Denne gang ser vi tilbage på 2018 og taler om op- og nedture inden for astronomi og rumfart i året som er gået. Og så er det også tid til endeligt at få svarene på 2018-tipskuponen fra episode 12.
Vi har også nyheder med om kinesiske Change’e 4, der den 3. Januar landede på den fjerne side af Månen (der er IKKE nogen mørk side), om New Horizons, der den 1. Januar passerede Ultima Thule i Kuiperbæltet, om CERNs planer for en ny partikelaccelerator Future Circular Collider, der bliver 100 km lang og endeligt tager vi hul på det som meget vel kan gå hen og blive en føljeton her i 2019: nemlig historien om 2006QV89, et 40 meter stort objekt, der muligvis rammer Jorden d. 9. September 2019.
—
Shownotes
Nyheder
Change’e 4 er landet på den fjerne side af Månen
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/robotter-paa-maanen-sender-panoramabillede-og-selvportraetter-hjem-til-jorden
New Horizons har passeret Ultima Thule
https://videnskab.dk/naturvidenskab/snemands-kloden-ultima-thule-kan-give-svar-paa-gaaden-om-planeternes-dannelse
CERN planlægger en ny, 100 km lang partikelaccelerator
https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/forskere-vil-bygge-100-kilometer-lang-partikel-accelerator-fuldstaendigt
2006QV89 har måske kurs mod jorden
http://neo.ssa.esa.int/search-for-asteroids?sum=1&des=2006QV89
Tema: Tilbageblik på 2018
Klogere på Fast Radio Burst
https://ing.dk/artikel/frb-121102-ekstremt-underligt-signal-rummet-209979
Flydende vand under Mars’ overflade
https://www.planetariet.dk/astronomi-rumfart/nyheder/flydende-vand-fundet-under-mars-sydpol
9 mia. År gammel stjerne fundet med gravitationel lensing
https://phys.org/news/2018-04-gravitational-lensing-sun-like-star-massive.html
InSight på Mars
https://mars.nasa.gov/insight/
Parker Solar Probe er sendt afsted
https://mars.nasa.gov/insight/
ESA og JAXA har sendt BebiColombo mod Merkur
http://sci.esa.int/bepicolombo/
SpaceX har endeligt testet Falcon Heavy
https://www.spacex.com/falcon-heavy
Rumsonden DAWN er gået på pension
https://solarsystem.nasa.gov/missions/dawn/overview/
Opportunity Rover fremtid er usikker
https://www.nasa.gov/mission_pages/mer/index.html
Kepler-missionen blev afsluttet i oktober
https://www.nasa.gov/mission_pages/kepler/main/index.html
TESS blev opsendt i april og har fundet exoplaneter
https://www.nasa.gov/tess-transiting-exoplanet-survey-satellite
Exomånen omkring Kepler-1625b
https://svs.gsfc.nasa.gov/13087 -
DISCLAIMER: Vi smager på rummad i dette afsnit. Det betyder at vi desværre kom til at støje en del med indpakningen af maden (og... oh well, smager på det lidt for tæt på microfonen). Undskyld!
Efter et par måneder med radiotavshed, er vi klar igen og så endda med Stjerneklarts første julefrokost.
Vi bliver nemlig denne gang til en madpodcast, hvor vi sætter tænderne i forskellige typer rummad. Vi taler om den udvikling som rummad har været igennem og fortæller et par anekdoter fra snart 60 år med forhåbentligt mætte og glade astronauter. Kan man få pizza på ISS? Eller hvad med kaffe? Og hvordan var en svensk astronauts snackønske ved at gøre rigtigt mange amerikanske børn kede af det?
Rummaden som vi afprøver er altsammen fra Japan, og består af EBI-gratin, rumbrød, takoyaki, en bar af røde bønner og til sidst jordbæris.
Shownotes
Nyheder
InSight er landet på Mars
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/insight-er-landet-nu-goer-mars-muldvarpen-sig-klar-til-at-grave-i-den-roede
Hjælp forskerne med at analysere data fra TESS
https://blog.planethunters.org/category/tess-mission/
TESS Casino
https://tess.casino
Tema: Rummad
Rummadens historie
https://airandspace.si.edu/exhibitions/apollo-to-the-moon/online/astronaut-life/food-in-space.cfm
https://science.howstuffworks.com/space-food1.htm
Pizza Hut leverer pizza til ISS
http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/1345139.stm
Maden vi smager på i afsnittet kommer fra den japanske webshop https://spacegoods.net med assistance fra Google Translate. Webshoppen sender ikke selv ud af Japan, så for at få det sendt til Danmark kan man bruge en service der videresender ud af landet, som f.eks. https://www.tenso.com/en. Hvis man har problemer med at få det til at virke, er man meget velkommen til at kontakte mig (Troels), så skal jeg prøve at hjælpe.
Kig op
NASA: Spot The Station
https://spotthestation.nasa.gov -
Episode 22 - Merkur og BepiColombo
-
Vi samler op på nogle af de nyheder som har været siden vi optog sidst, bl.a. endnu en udsættelse af opsendelse af James Webb Space Telescope, mistet kontakt til Opportunity på Mars, de første resultater fra TESS og den succesfulde Hayabusa 2-mission til asteroiden Ryugu.
Vi taler også om en af dansk astronomis helt store skikkelser, nemlig Tycho Brahe, for hvorfor er det nu at han er så vigtig at have styr på?
Shownotes
Nyheder
Kontakten er mistet til Opportunity Rover på Mars
https://mars.nasa.gov/mer/mission/status_opportunityAll.html
James Webb Space Telescope er udsat igen
https://www.space.com/41016-nasa-delays-james-webb-space-telescope-2021.html
Parker Solar Probe er sendt afsted mod solen
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/kan-nasa-roere-ved-solen
TESS leverer de første data retur
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/nasa-taender-for-sin-nye-planetjaeger
Japans rumagentur JAXA har med succes landet Hayabusa 2-missionen på Ryugu
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/kan-nasa-roere-ved-solen
SpaceX og den japanske milliardær Yusaku Maezawa vil flyve omkring Månen i 2023
https://videnskab.dk/teknologi-innovation/elon-musk-saetter-navn-paa-spacexs-maane-turist
Tema: Tycho Brahe
Tycho Brahe
https://da.wikipedia.org/wiki/Tycho_Brahe
http://www.rundetaarn.dk/observatoriet/artikler/historisk/tycho-brahe/hans-liv/
http://projekter.au.dk/tychobrahe/fakta/
Store danske videnskabsfolk - Tycho Brahe
http://projekter.au.dk/tychobrahe/fakta/
Tycho Brahe-museet på Hven
http://www.sydsverige.dk/?pageID=37
Kig op
Louisiana - Månen
http://projekter.au.dk/tychobrahe/fakta/ -
I trilogiens sidste afsnit taler vi om hvad der (måske) sker, hvis vi engang opdager at der er liv derude. Faktisk er der nogen som har overvejet hvordan vi bedst griber det an, hvis livet engang viser sig derude. De overvejelser er sammenfattet i det der kaldes en post-detection policy, og det er bl.a. det det skal handle om i dette afsnit.
Endnu engang tak til Anja C. Andersen og Henning Haack for at ville være med.
NB: Vi har optaget afsnittet inden nyheden om at Curiosity har fundet kulstofholdige molekyler på Mars blev offentliggjort, så derfor omtaler vi ikke det ellers meget relevante fund i episoden. Til gengæld kommer vi helt sikkert til at snakke det i et senere afsnit. - Visa fler