Avsnitt
-
To ud af tre socialt udsatte mennesker har haft selvmordstanker. Så hvordan kan du som socialpædagog hjælpe med at håndtere de voldsomme følelser og tanker?
Dialektisk Adfærdsterapi – DAT – er en metode, der kan hjælpe mennesker med at forstå og regulere svære følelser, håndtere kriser og skabe mere stabile relationer.
I denne episode skal du høre, hvordan du helt konkret kan bruge DAT som socialpædagog – særligt i arbejdet med mennesker, der kæmper med voldsomme følelser, selvskade eller selvmordstanker.
Du møder socialpædagog Lone Neessen, som arbejder med unge med alvorlige sociale og psykiske udfordringer. Hun fortæller, hvordan hun bruger DAT i hverdagen – blandt andet gennem opmærksomhedsøvelser, følelsesregulering, forebyggelsesplaner og konkrete krisefærdigheder.
Du møder også psykolog Christina Prang Behr, der forklarer, hvad DAT er, hvorfor metoden kan være virksom for mennesker med selvmordstanker – og hvordan fagpersoner kan støtte borgeren i at skabe små, men afgørende forandringer i livet.
Medvirkende: Lone Neessen, socialpædagog og udkørende vejleder i Roskilde Kommune og Christina Prang Behr, psykolog og DAT-konsulent
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd
Redaktør: Frederikke Halling Hastrup
OBS: Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05. Fra 1. juli 2026 kl. 09-05Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17Find desuden Livsliniens fem trin til at tale med et menneske, der overvejer selvmord: De Fem Trin. Livslinien.
-
Hvad er et traume? Og hvordan hænger traumer sammen med den måde, vi knytter os til andre mennesker på?
I denne episode forklarer psykolog Susan Hart forskellen mellem enkeltstående traumer og udviklingstraumer – og hvordan utryg tilknytning kan få betydning for, hvordan et menneske reagerer på belastning, svigt og voldsomme oplevelser.
Med afsæt i neuroaffektiv udviklingspsykologi og tilknytningsteorien dykker hun ned i traumebegrebet i socialpædagogisk praksis. Og du skal bl.a. høre om Trivselstrekanten, som er et redskab til at arbejde langsigtet med at skabe samhørighed, kontrol og mening for mennesker med udviklingstraumer.
I programmet taler Susan Hart bl.a. om begrebet 'selvagens' – det har vi lavet dette selvstændige afsnit om.
Du kan også gå på opdagelse i Socialpædagogernes faglige tema om neuroaffektiv udviklingspsykologi, og hvor du finder et hav af podcasts og artikler om emnet.
Medvirkende: Susan Hart, psykolog og Ph.DTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
-
Saknas det avsnitt?
-
Low arousal er blevet en central tilgang i socialpædagogisk praksis – men hvor står den egentlig i dag?
I denne episode fortæller psykolog Bo Hejlskov Elvén, hvordan han ser tilgangen har udviklet sig siden han introducerede den i Danmark i 2004 – og hvad der ifølge ham er vigtigt at holde fast i i dag.
Han kommer også ind på nogle af de mest udbredte misforståelser – blandt andet risikoen for, at tilgangen bliver forvekslet med passivitet, eller kun bruges til at dæmpe konflikter her og nu uden efterfølgende analyse.
Interesseret i mere viden? Find et hav af artikler og podcasts om Low arousal i socialpædagogisk arbejde lige her
Medvirkende: Bo Hejlskov Elvén, neuropsykolog og manden bag Low arousal i Danmark.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst&LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
-
Pæne lønstigninger, en ny fritvalgsordning og forbedrede vilkår til særlige grupper.
Det er nogle af resultaterne af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område – bedre kendt som OK26.
I episoden her bliver du klogere på, hvad OK26-aftalen betyder for dig, når formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, fortæller om både forhandlinger og de endelige resultater.
Medvirkende: Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne og topforhandler under OK26Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup
-
En af de mest udbredte metoder på det socialpædagogiske område er KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis.
KRAP er en evidensbaseret tilgang til at fremme menneskers styrker, trivsel og udvikling, og som socialpædagog kan du bruge tankegangen og redskaberne fra KRAP nærmest uanset hvilken målgruppe, du arbejder med.
LYT OGSÅ: Vi har tidligere lavet en episode, som går i dybden med KRAP – den kan du høre her.
I denne episode dykker vi ned i et af de centrale værktøjer fra metoden: kognitiv sagsformulering.
Kognitiv sagsformulering er et skema, der hjælper fagpersoner med at samle og strukturere viden om en borger.
Skemaet består af fem felter: Fakta, grundtanker, mestring, positive påvirkninger og udfordringer.
Tilsammen giver felterne et overblik over både de forhold, der styrker borgerens trivsel, og de situationer eller mønstre, der kan skabe vanskeligheder i hverdagen.
Når du og dine kolleger arbejder systematisk med at beskrive både ressourcer, udfordringer og måder at håndtere svære situationer på, bliver der skabt en mere nuanceret forståelse af borgerens situation – og det bliver lettere at tilrettelægge en socialpædagogisk indsats, der tager udgangspunkt i borgerens perspektiv.
I episoden fortæller socialpædagog Christina Bork Vangsgaard, hvordan hun bruger KRAP til hverdag i arbejdet med mennesker med udviklingshandicap – og psykolog og idé-kvinden bag KRAP, Lene Metner, klæder dig på til at kende KRAP og værktøjet 'Kognitiv sagsformulering'.
Find alle skemaer fra KRAP ved at klikke her.
Medvirkende: Christina Bork Vangsgaard, socialpædagog og socialfaglig koordinator på Center for Botilbud i Kolding Kommune – og Lene Metner, psykolog, idékvinde bag KRAP og indehaver af PsykologCentret.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
-
Som socialpædagog kan du møde mennesker, der skader sig selv – også uden at det altid er synligt eller let at opdage.
Selvskade kan tage mange former og have forskellige funktioner, men fælles er, at den ofte er et forsøg på at håndtere svære følelser og mistrivsel.
I denne episode fortæller psykolog Lotte Rubæk om fire former for selvskade, du skal kende:
direkte selvskadeindirekte selvskadeselvskade by proxydigital selvskade.Hun forklarer også, hvilke tegn du kan være opmærksom på som socialpædagog, hvorfor forskellige former for selvskade ofte hænger sammen, og hvad der typisk ligger bag den selvskadende adfærd.
Er du interesseret i mere viden om selvskade? Find flere podcasts og artikler her på Fag og Viden
Medvirkende: Lotte Rubæk, Autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Overordnet leder af KAG Selvskade og faglig leder af Team for selvskade i Region Hovedstadens PsykiatriTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
-
Alt for mange socialpædagoger bliver udsat for vold og trusler. Fokus på arbejdsmiljø og faglighed er nogle af de vigtigste nøgler til at forebygge de voldsomme episoder.
Og her kan Durewall-metoden – eller Nænsom Nødværge®, som den også kaldes – være et godt redskab. Det er nemlig en anerkendt metode til at forebygge og håndtere voldsom adfærd med brug af mindst mulig magt.
Metoden tager udgangspunkt i, at vold ofte kan undgås, hvis man allerede tidligt i en situation formår at nedtrappe spændinger og undgå at fremstå som en trussel over for borgeren.
Når du som socialpædagog arbejder med metoden, lærer du at bruge kropssprog, afstandstilpasning, verbal kommunikation og enkle fysiske teknikker til at beskytte dig selv, dine kolleger og borgeren – med mindst mulig kraft.
Fokus er ikke på magtanvendelse, men på forebyggelse, relation og professionel ro.
Interesseret i forebyggelse af vold og trusler? Så gå på opdagelse i dette tema om magtanvendelser.
Medvirkende: Nicolai Mittet, socialpædagog og Durewall-instruktør på botilbuddet Lunden og Karina Mammen, indehaver af Durewall-instituttet.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
-
Hvad betyder psykologisk tryghed i socialpædagogisk arbejde? Og hvorfor er det afgørende for faglig kvalitet, sikkerhed og trivsel?
Det fortæller psykolog Rikke Høgsted om i dette afsnit.
Hun kommer også omkring, hvad der kan ske, hvis den psykologiske tryghed ikke er tilstede – og hvorfor både medarbejdere og ledere har ansvaret for en god kultur.
Medvirkende: Rikke Høgsted, psykolog og indehaver af Institut for BelastningspsykologiTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
I afsnittet nævner vi 'høje følelsesmæssige krav' og hvilken rolle lederen spiller ift. psykologisk tryghed – lyt til de to afsnit her:
Høje følelsesmæssige krav i arbejdet som socialpædagogPsykologisk tryghed med fokus på lederens rolle -
Hvad er god dokumentation – og hvordan gør du det i praksis?
Dokumentation er mere end en pligt. For når den bruges rigtigt, bliver den et stærkt fagligt redskab til at forstå handlemønstre, følge udvikling og sikre trivsel hos de mennesker, du arbejder med som socialpædagog.
Så hvordan gør du helt konkret? Hvad skal du fokusere på i din dokumentation? Hvilke oplysninger er vigtige – og hvad kan du springe over? Og hvordan skriver du kort, præcist og fagligt?
I podcasten får du hands-on råd og inspiration til, hvordan hele arbejdspladsen kan bruge dokumentation til at løfte fagligheden og skabe bedre trivsel for borgerne.
Medvirkende: Emilie From Jensen, socialpædagog og faglig koordinator på botilbuddet Skelhøj. Lise Lock Berthelsen, neurospecialist hos Cervello.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst & LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Interesseret i mere? Gå på opdagelse i dette tema om dokumentation i socialpædagogisk praksis
-
Som socialpædagog arbejder du hver dag i et felt med høje følelsesmæssige krav. Du bruger dig selv som redskab i mødet med mennesker i svære livssituationer – og det kan slide, hvis ikke der er fokus på at forebygge belastninger.
Men hvad er høje følelsesmæssige krav egentlig? Hvordan påvirker de arbejdslivet mere generelt – og hvilke konkrete tiltag der kan sikre, at du kan holde til at være noget for andre hver dag, uden at brænde ud?
Det fortæller forskningsleder og psykolog Jesper Pihl-Thingvad om i episoden her.
LINK: I episoden taler vi om forskningsprojektet 'Trods alt - på arbejdet med et smil: Hvordan kan arbejdspladser håndtere høje følelsesmæssige krav?' Find forskningsrapporten ved at klikke her.
LINK: Er du socialpædagog eller leder på socialområdet? Så har vi også lavet et helt tema om høje følelsesmæssige krav i socialpædagogisk arbejde.Find temaet om høje følelsesmæssige krav ved at klikke her.
Medvirkende: Jesper Pihl-Thingvad, ledende klinisk psykolog og forskningsleder hos Arbejds- og miljømedicinsk klinik på Odense UniversitetshospitalTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
-
Hvordan bliver man grebet bedst, hvis der har været en voldsom episode på arbejdet?
Mange vil måske tænke, at der hurtigt skal tilbydes professionel psykologhjælp – men i virkeligheden er den vigtigste førstehjælp lige i nærheden, siger krisepsykolog Rikke Høgsted. Det handler nemlig støtte fra kollegerne og fællesskab.
I denne episode taler vi med hende om, hvordan socialpædagoger bedst kan støtte hinanden efter kriser og voldsomme episoder. Vi dykker ned i Rikkes model ”Arbejdspladsens Hjælpepyramide” – og du får konkrete råd til, hvordan du kan være en god støtte for dine kollegaer, både i hverdagen og når det virkelig gælder.
LINK: Få Rikke Høgsteds 10 råd til den gode kollegastøtte
LINK: Se 'Arbejdspladsens Hjælpepyramide' her
Medvirkende: Rikke Høgsted, psykolog og stifter af Institut for BelastningspsykologiTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
-
Socialpædagogerne har lavet en ny podcastkanal om ledelse. Den hedder 'Sammen om ledelse – Socialpædagogernes podcast om fagligt lederskab' og her får du lige en lille forsmag på den.
Find kanalen og første afsnit – 'Dilemma: Hvor går grænsen for fleksibilitet?' – lige her:
Har du en iPhone? Lyt og følg podcasten i Apple PodcastsHar du en Android? Lyt og følg podcasten i fx Podbean eller på YouTubeLyt og følg podcasten i Spotify eller på PodimoLyt på sl.dk/fag-og-videnVi håber, du vil prikke din leder på skulderen og sige, at hun eller han skal lytte med – og du er selvfølgelig også mere end velkommen!
'Sammen om ledelse' handler om de dilemmaer og visioner, der er forbundet med ledelse og det at være leder på en socialpædagogisk arbejdsplads.
Tag rigtig god imod: Sammen om ledelse!
-
Grundlæggeren af den pædagogiske tilgang Low arousal hedder Andy McDonnell - han er britisk psykolog og forsker, og det er ham, du skal møde i afsnittet her.
Low arousal er en ikke-konfronterende tilgang, der fokuserer på at forebygge og håndtere konflikter. Det handler om at møde mennesker i krise med ro, faglighed, tålmodighed og respekt frem for magt og kontrol. Og frem for alt handler det om at være bevidst om sin egen adfærd, og hvordan den kan påvirke positivt eller negativt.
I episoden giver Andy McDonnell dig indblik i de grundlæggende principper i Low arousal, og du får hans råd til, hvad du skal gøre, hvis du står overfor en borger, der er stresset og handler i affekt.
Eftersom Andy taler engelsk, er episoden også på engelsk - men du kan finde en dansk AI-oversættelse ved at klikke på dette link: SocialpædagogernesPodcast_LowArousal_AndyMcDonnell_DANSK
Du kan også gå på opdagelse i dette tema om Low arousal, hvor du kan lytte og læse mere om tilgangen og hvordan du bruger den som socialpædagog: Tema: Low Arousal
Medvirkende: Andy McDonnell, psykolog, forsker, indehaver af Studio 3 og grundlægger af Low arousal-tilgangen.Tilrettelæggelse og produktion: Frederikke Halling Hastrup / Socialpædagogerne og Mads Christian Heede / Kontekst & LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
-
Hvordan hjælper du mennesker uden et verbalt sprog til at få en stemme og blive hørt og forstået?
ASK – Alternativ Supplerende Kommunikation – kan være løsningen. Det er nemlig en metode til at udvikle kommunikative færdigheder hos borgere med et begrænset eller intet sprog.
Og set gennem socialpædagogiske briller er metoden særlig interessant, fordi du hjælper borgeren til at få et sprog, som omverdenen forstår – og dermed understøtter retten til indflydelse på eget liv.
Lyt med og bliv klogere på, hvordan du arbejder med at oversætte mimik, kropssprog, blikretning, udpegning med hånd/øjne, samt tegn og brug af billeder eller symboler til et sprog, som alle kan forstå – og giver borgeren større trivsel.
I episoden nævner vi artiklen 'Fokus på digital nærkontakt' – find den ved at klikke her.
Find også et hav af spændende artikler, guides og podcasts om socialpædagogisk faglighed hos Socialpædagogernes fagunivers 'Fag og Viden'.
Medvirkende: Louise Deepika Køhn, socialpædagog i Bofællesskabet Postens Vej, Mette Damkjær, socialpædagog og ASK-fagfacilitator i Bofællesskabet Postens Vej.
Produktion og tilrettelæggelse: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd
Redaktør: Frederikke Halling Hastrup
-
Et afstemt nervesystem smitter. Og vagusnerven – vores 10. kranienerve – spiller en helt central rolle, når det handler om at genskabe ro og balance i nervesystemet.
I denne episode skal du derfor høre om vagusnerven, den polyvagale teori og det sociale nervesystem – og hvordan, du som socialpædagog kan bruge den viden til at reducere stress hos dig selv og andre.
Rigtig god fornøjelse!
COMPASSION - STORT TEMA: I podcasten henviser vi til et tema om, hvordan du arbejder med self-compassion – find det ved at klikke her.
Medvirkende: Ingelis Arnsbjerg, ergoterapeut og indehaver af Sans&Samling.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
-
Epokegørende. Hvis han kun måtte bruge ét ord om den nye reform af pædagoguddannelsen, så ville formand for Socialpædagogerne Benny Andersen bruge netop det.
”Og hvad ligger der så i ’epokegørende’” tænker du måske? Jo, det får du svar på i denne episode.
Her forklarer Benny nemlig, hvad der er op og ned om den nye uddannelse til socialpædagog – hvad det betyder for fremtidens socialpædagoger, for socialområdet og for de borgere, som socialpædagoger arbejder med og for.
Det handler bl.a. om en vigtig skelnen mellem socialpædagogik og almenpædagogik, om bedre rekrutteringsmuligheder og mere fokus på praksis.
God fornøjelse!
Og her er links til dig, der er mere interesseret i den nye uddannelse:
5 ting, du skal vide om den nye uddannelse til socialpædagogerNy uddannelse: Politikerne har givet håndslag – hvad sker der så nu?Medvirkende: Benny Andersen, formand for SocialpædagogerneTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst&LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
-
Hvordan arbejder du med motivation og forandring hos et andet menneske samtidig med, at du passer på dig selv i processen?
Den motiverende samtale – eller Det motiverende interview (MI) – er en metode til at finde ind til det, der ægte motiverer et andet menneske og få personen til selv at se ønsket om forandring. Og så er det en metode, der kan hjælpe dig med at forebygge omsorgstræthed.
I episoden skal du høre socialpædagog Morten Friis Olsen og neuropsykolog Tina Haren fortælle, hvordan man har samtaler ud fra metoden – og om de fire centrale værdier, som metoden bygger på: compassion, samarbejde, accept og empowerment.
LÆS MERE: Find mere viden og inspiration om arbejdet med Den motiverende samtale i dette tema
Medvirkende: Morten Friis Olsen, socialpædagog hos Fonden Østre Gasværk og neuropsykolog Tina Haren.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
-
Hvordan påvirker arv og miljø vores evne til selvregulering? Det taler vi med Susan Hart om i denne episode.
Vi er alle sammen født uden evnen til at regulere vores følelser, tanker, adfærd og impulser – det er noget, vi lærer gennem samspillet med andre. Jo mere sårbarhed man er født med, jo mere støtte har man altså brug for til at udvikle selvregulering. Her spiller socialpædagoger og plejeforældre en vigtig rolle.
I programmet giver Susan Hart – med udgangspunkt i den neuroaffektive udviklingspsykologi – sit bud på, hvordan du bedst kan støtte børn, unge og voksne i at udvikle selvregulering; noget, der hjælper dem med fx at indgå i sociale relationer, styre impulser og håndtere svære følelser.
OPLEV SUSAN HART LIVE til Aiejis verdenskongres for socialpædagoger - læs mere og tilmeld dig her
Er du interesseret i flere spændende emner indenfor den neuroaffektive udviklingspsykologi? Find flere spændende podcasts og artikler i dette faglige tema
Medvirkende: Susan Hart, cand.psych., PhDTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
-
Vil du gerne styrke relationen til de mennesker, du arbejder med - og samtidig udvikle dem og dig selv?
Marte Meo er en metode til at observere, analysere, vurdere og evaluere samspil mellem dig som socialpædagog og det menneske, du arbejder med - gennem videooptagelser af jeres samspil.
I programmet får du en grundig introduktion til selve metoden og de 6 udviklingsstøttende principper, den bygger på - og socialpædagogen Bettina fortæller, hvordan det blev helt tydeligt, at hendes faglighed var med til at styrke færdigheder og udviklingen hos en lille dreng.
'Fag & viden': Find flere artikler om Marte Meo - og andre spændende metoder indenfor socialpædagogikken lige her.
Medvirkende: Jytte Birk Sørensen, lektor i psykologi og Marte Meo supervisor og Bettina Maria Bjarndahl Mathiesen, socialpædagog på Himmelev Behandlingstilbud. Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd
-
Unge bruger tid foran computerskærmen som aldrig før – og du er sikkert ikke alene, hvis du måske har tænkt ’hvordan får jeg dem væk fra den skærm og ud i virkeligheden?!’
Men hvad ville der ske, hvis vi gik all in sammen med de unge? Inviterede dem ind foran skærmen sammen, gav dem gamer-headsets og klikkende tastaturer med LED-lys i alle regnbuens farver – og så ellers pløkkede nogle terrorister i Counter-Strike?
I denne podcast sætter vi fokus på, hvordan man kan skabe et positivt fællesskab ved at bruge de unges interesse for computerspil. Vi undersøger hvad gaming kan – og ikke kan, og hvordan du konkret kan bruge det som et socialpædagogisk redskab i arbejdet med udsatte børn og unge.
Mød bl.a. socialpædagog og tovholder på projektet Go Gaming, Rasmus Visti Seedorff, der arbejder med unge i hjemløshed – og hør, hvordan gaming har banet vejen for et fællesskab med spisning, team-møder og ture ud af huset. Alt sammen IRL.
Læs mere om Go Gaming projektet her.
Medvirkende: Rasmus Visti Seedorff, socialpædagog og Go Gaming-projektleder på KFUM’s Sociale Arbejdes forsorgscenter Skjoldbo for unge hjemløse. Mathias Nimgaard, psykolog specialiseret i udviklingspsykologi og digital dannelse, Center for Digital Pædagogik.Tilrettelæggelse og produktion: Magnus Krabbe / Kontekst & lyd.Redaktør: Frederikke Halling Hastrup
Vi vil gerne have dig med i fællesskabet! Som medlem af Socialpædagogerne bliver du en del af Danmarks største fællesskab for socialpædagoger - og du har bl.a. adgang til faglig kompetenceudvikling, lønforsikring og kontante fordele. Tjek os ud her.
- Visa fler
