Avsnitt
-
Ugens Småt Brændbart starter som sædvanligt med en lille opdatering på teltlejr-news. Hele folketinget er blevet enige om en styrket indsats mod antisemitisme. Det er Enhedsliste-folket mildest talt blevet sure på partiet over. Information lægger spalter til en sær artikel om påståede danske påvirkningsagenter. Lyder som sort snak fra det gamle DDR.
Vi taler også om en sjov sag fra KBH Kommune, hvor borgmesteren for Teknik- og Miljøforvaltningen er ude at undskylde for ”magtfordrejning” – hvorfor ikke bare kaldet det: magtmisbrug? Vi slutter af under bæltestedet, so to speak, og får en griner over at DR er begyndt at bruge det helt skøre udtryk ”folk med pikke” i stedet for mænd. Og det er ikke engang for sjov.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Småt Brændbart i denne uge, handler om Folkemødeledelsens fornemmelse for dårlig kommunikation. Seneste nyt er at, direktøren Peter Christiansen tager endnu en timeout henover sommeren før han beslutter sig for om, han vil fortsætte i jobbet. Sær udmelding, synes vi, men det er jo ikke første gang. Det Kongelige Teaters balletskole får tæsk i en ny advokatundersøgelse, men både direktøren og balletmesteren klarer frisag for det handler åbenbart ikke om dårlig ledelse, men om tavshedskultur. Kammeradvokaten har handlet direkte i strid med konkursloven og solgt en ejerlejlighed i et konkursbo til en ansat i advokatfirmaet, endda til underpris. En beklagelig fejl, udtaler den ansvarlige partner. Kan du stave til DEN SORTE SVANE? siger vi.
Vi slutter med at tale om sangeren Andreas Odbjerg er en hykler, når han får hug for at udskamme en reality deltager over for sine fans under en koncert, samtidig med, at han ikke vil samarbejde med Claes Antonsen fra The Antonelli Orchestra.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Saknas det avsnitt?
-
Ugens Småt Brændbart følger op på, hvordan de sultestrejkende Palæstinastøtter har det. Vi når også omkring forventningerne til Folkemødeledelsen, når Folkemødet skydes igang torsdag. DR dokumentaren Sexisme i musikbranchen har sat sindene i kog. Vi ser nærmere på Martin Brygmanns kriserespons.
Vi slutter af med historien om realitystjernen, der bakkede op om manden, der slog Statsministeren. Crazy nok.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Teltlejren på KU er nedlagt, selvom de studerende mod besættelsen kun fik et enkelt krav igennem af de 6 ufravigelige, som de havde. Ros til KU.
Til gengæld sejler det for Folkemøde ledelsen. Kommunikationen er inkonsistent og der er tydelige referencer til Copenhagen Prides fatale udmeldinger for en måneds tid siden. Gad vide om de bruger samme model.
Der er sat et punktum i den såkaldte Buste-gate. Der er indgået forlig mellem den nu afskedigede institutleder, der kylede en buste i havnen og Kunstakademiet. Til sidst går vi flæsket på både den nye kendisvin fra Christiane Schaumburg Müller og Berlingskes svar på Thomas Treo.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen -
Vi lægger ud med seneste nyt fra teltlejren på KU, ikke alle synes om den måde de unge gebærder sig på, men heldigvis er der varm støtte fra Teheran. Den skandaleramte advokat Nicolaj Dyhr fra det fine advokathus Horten, er ude i den helt store krisehåndtering. På trods af rådgiverhjælp står det ikke specielt skarpt. Mildest talt.
Prepping er det nye sort - også for Netto.
Endelig er Nordisk film på castingjagt på Vestegnen, opslaget på FB blev dog hurtigt taget ned. Hvorfor mon?
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen -
Ugens Småt Brændbart går ombord i KUs nyeste udmelding om teltlejr-demoen. Roskilde Festival ændrer titel på event om Palæstina og hvad svarer Andel Energi en kunde, der kritiserer at energiselskabet støtter Roskilde Festivals politisering af festivalen? Moderaternes kandidat til EU valget, har afholdt valgmøde i Aarhus og nu viser det sig at mødet blev indledt med bøn og at der ingen kvinder var inviteret. Men på trods af flyers og valgplakater, påstår kandidaten Abdinoor Adam Hassan nu at det slet ikke var et valgmøde. Forvirringen er total. Vi slutter af med at tale om Grevinde Emiliah’s nye navn.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
I ugens Småt Brændbart starter vi med en undskyldning til en rådgiver på barsel. Vi når også forbi de studerendes teltlejr foran KU og den sidste udvikling i den sag. Den shitstorms-ramte psykolog og selv-OP-viklingsguru Mette Holm, der har en virkelig træls sag på halsen, har valgt at tale ud i Berlingske. Vi er ikke specielt imponerede. Selvfølgelig er der dukket et lækket dokument op i Ejbøl-skandalen, der sætter spørgsmålstegn ved bestyrelsesformandens hidtidige forklaring. Og hvad har de resterende bestyrelsesmedlemmer i JP-fonden egentlig gang i? De er tavse og vi aner ikke om de har godkendt de vilde honorarer og fyringer eller om de ikke aner hvad der foregår. Meget spændende.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Ugens Småt Brændbart dykker ned ugens (måske årets) dårligste forsøg på et kommunikations-comeback fra CPH Pride. Vi når også forbi ugens pro-palæstinensiske årshjul, hvor den både stod på aktivistisk overmaling af den mindesten, der hylder de danskere, der hjalp jøderne under Anden Verdenskrig og studerendes ny-opslåede teltlejr foran Københavns Universitet og deres kontante krav til ledelsen. DF’eren Anders Vistisen er ude med en ny SoMe video, som mange er flippet ud over. Spoiler-alert: Anna og Martin er ikke helt enige her. Hvad sker der lige for topledelsen i fonden, der ejer JP, Politiken og Ekstrabladet? Det er jo decideret pinligt, hvordan Ejbøl og Munch har skaltet og valtet med fondens penge, indtil nogen fandt ud af det og så fik piben en anden lyd. You can’t make that sh*t up.
Til slut dykker vi ned i Sydbanks nye og højt profilerede konfirmationsunivers. Jeps du læste rigtigt. Banken har et konfirmationsunivers. Og man må sige at den ellers så kedelige Sydbank er gået all in på at være noget for konfirmanderne (OK, de vil primært have deres penge) men så deres forældre. Sydbank har hevet den gamle kommunikationstraver op af tasken: en repræsentativ befolkningsanalyse med latterlige resultater. Dem har de så har syltet ind i alt fra gode råd på hjemmesiden, til SoMe indhold og sågar hundedyre busskursreklamer med pinlige tekster. Man fattes ord. Analyseinstituttet Norstat har lagt panel til den tåbelige rapport. Det forstår man jo heller ikke.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen -
Ugens Småt Brændbart byder på en slags analyse af 1. maj i Fælledparken, der er delte meninger om det er udemokratisk at buhe politikerne ud og er det OK at kapre en traditionsrig mærkedag, fordi man er uenig med nogle af talerne om noget helt andet?
Vi når også forbi Melodi Grand Prix og den danske deltager SABAs problemer med at holde tungen lige i Israel/Gaza konflikten. Vi undgår ikke DFs deep fake video og kritikken af det move fra især mange politikere. Til slut skulle vi egentlig hurtigt forbi en artikel fra det lille lokalmedie Alt om Furesø om en crazy fra Farum Fjernvarme, hvor man først har indgået en 10 årig uopsigelig aftale med direktøren og da man så kort tid efter fusionerer med Vestforbrænding og åbenbart skal af med den helt uundværlige direktør, må man stikke damen 12 mio. Disclaimer: vores snak om den sag, stikker en smule af. Til slut en lille sløjfe på Pitzner sagaen.
Anna Thygesen
Martin Martensen-Larsen -
Ugens Småt Brændbart er ellers krøbet uden om hele mental load debatten, men nu hvor der udstiller sig en reel bitchfight mellem de to parter i debatten om kvinders overbebyrdelse i form uendelige mentale huskelister inden for hjemmets 4 vægge, er den med i ugens podcast. Mette Frederiksen har delt en række hadbeskeder, men var dagsordenen egentlig en helt anden end at vi selvfølgelig skal tale pænt til hinanden? Mette Holm, en af Danmarks mest kendte psykologer med ca. 100.000, har fået kras kritik af Psykolognævnet. Holms kriserespons er mildest talt en anelse sært og vi er ikke imponerede.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen -
Ugens Småt Brændbart står i branden på Børsens tegn. Det er blevet til en hel lille Maggi-terning af kommunikationsguf. Vi taler om Brian Mikkelsens superhero-position, de mange whataboutismer, der florerer a la: det er jo bare en bygning, hvad med børnene i Gaza? Vi vender begrebet grief-bragging – lige ludselig har vi alle haft et tæt og intimt forhold til den gamle bygning. Der er uenighed i kommunikationskredse om sikkerhedssko-producenten Airtox, der havde en kæmpe poster hængende på Børsbygningen. Er det god eller dårlig branding?
Ugen har også budt på to kopi-sager: Jagger-kæden vs. Mick Jagger og Soundboks vs. Sharp.
Vi slutter af i den kulørte ende med en ualmindelig dårlig anmeldelse af det første afsnit af TV2 reality-serien Diamant Familien – Fanget i Dubai. Bare titlen er en katastrofe.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Ugens Småt Brændbart går til stålet over den aktuelle krise i Folkemøde-regi. Medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer er skredet, 7 medarbejdere har skrevet en decideret klage over direktøren, pressechefen har smidt håndklædet i ringen og om 2 måneder vælter det ind med Folkemøde-deltagere, der skal debattere, hygge, skændes, på toilettet, spise og transportere sig rundt uden problemer. Den nye direktør synes det er vigtigere at "internationalisere" det danske Folkemøde og gøre det mere tilgængeligt for nye målgrupper. Så han har åbenbart valgt ikke at være ret meget til stede på Bornholm og det virker til at medarbejderne selv må ligge og rode med alt det praktiske. Efter direktøren "gav sig selv en timeout" i sidste weekend efter pressen lækkede klagen over direktørn, dukkede han op til interviews i mandags. Ligesom bestyrelsesformanden for foreningen også kommenterede på sagen. Mage til ringe kommunikation skal man lede længe efter. Ingen styr på budskaberne fra hverken den ene eller den anden. Der blev lagt låg på - men også kun lige det.
Det internationale danske arkitektfirma BIG er flippet ud over et københavner-medies aprilsnar og truer med bål og brand. Er de selvfede og nærtagende eller er det god krisehåndtering?
Endnu en kæmpe plagiathistorie er dukket op i medierne. Et finsk medie har fjernet mere end 500 artikler skrevet af en journalist, der selv afslører plagiatet i en erindringsbog. Men denne sag er væsentlig anderledes end både Diez og Skytts plagiatsager i DK. Hør hvorfor i ugens Småt Brændbart.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
I ugens Småt Brændbart taler vi om den unge LA’er Mads Stranges udmeldinger om kvinders intelligens. Hvor liberale er de udtaleser egentlig? Provo-kunstneren Kristian Hornsleth får max ud af et Rambuk-tyveri. Ugens Fidusbamse til ham. 7 medarbejdere i Folkemødets stab har sendt en klage over direktøren til bestyrelsen. Ud over at der må være et giftigt klima i organisationen, så vidner det også om en eller anden form for mismatch mellem medarbejdernes forventninger til direktørens arbejde og hans egne. Copenhagen Pride har fyret kommunikationschefen og lagt hele deres kommunikation over til et bureau. Hvorfor mon?
Martin Martensen- Larsen
Anna Thygesen -
Ugens Småt Brændbart går i dybden med de mange kriser i kulturlivet, der er opstået i Danmark på grund af krigen mellem Israel og Hamas. Der er blevet taget mange sære og dårlige beslutninger om kommunikationen og det virker som om at det er svært at navigere i den betændte krig, der er rykket til Danmark fra Mellemøsten.
Der er nyt i krisen på Hotel- & Restaurantskolen og endelig vi dykker ned i rigmandsdokumentaren om Christian Kjær og hans trakasserier med sine uvorne unger. Når virkeligheden overgår fantasien.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Småt Brændbart er tilbage med ild i rumpetten. Først taler vi om Ecco’s årsregnskab, hvor der har været mere snak om de manglende ord på situationen i Rusland og den mildest talt særprægede kritik af lovkravet om måltal for kvinders repræsentation i virksomhedens ledelse end der har været talt om omsætning og indtjening. Verdens første anti-woke skobrand er åbenbart født. Er det god lige-ud-af-posen kommunikation eller en katastrofe?
Hotel- og Restaurantskolen har fyret direktøren dagen før hun skulle gennemgå en hjerteoperation. Bestyrelsen, med en 3F-boss i spidsen, udtaler at årsagen er direktørens kamp for bedre arbejdsforhold i branchen. Det er ikke skolens opgave. Det er alligevel vildt nok at en fagforening ikke ønsker fokus på lige præcis det område. Vi dykker ned i sagen.
Dubai-skandale parret Pitzner og Hadad har åbnet et nyt influencerbureau sammen. Deres hjemmesidetekster er på steroider - måske er de forfattet i de mange uger under den lidt for brændende sol i ørknen.
Det anonyme sociale medie er i vælten. Er det smart af influencerne at erklære krig mod løgnene og rygterne i flere sladderfora på Reddit.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen -
Influencerne er stadig under beskydning. Er vi endelig ved at fatte hvad influencer-marketing? Der har været høring på Christiansborg og super-brand’et Kims er endt i en kæmpe shitstorm om markedsføring af chips til børn. Ingen ved hvad der er op og ned. Hvad er konstrueret virkelighed? autentisk indhold? personlig branding? og direkte løgn? Diez er ikke alene på plagiat-tronen, en ukendt journalist napper hende i haserne med plagiat historier i snart alle medier. Hvad skal det ikke ende med? Melodigrandprix vinderne ved ikke om de vil stille op i finalen i Malmø, ikke fordi de er bange for at tabe, som vi altid gør, men fordi Israel også er med. Helt ærligt. Det skulle de nok have tænkt på før de stillede op i det danske grandprix. ”Ordner hænger man på idioter” sagde Heiberg i 1790. Det mener Socialdemokraterne ikke mere. Og nu klager EU parlamentarikerne også over at de ikke må få en orden. Helt ærligt.
Anna Thygesen
Martin Martensen-Larsen
-
I ugens Småt Brændbart lægger vi ud med endnu en omgang Influencer-krisesnak. Det ser ud til at det er et område, der på mange måder minder om Bermuda-trekanten – ekstremt farligt at bevæge sig ind på. Vi taler om Cillemouse, Diez og en for os, ukendt vegetar-fluencer med hang til K-Salater er på dagens menukort.
Vi når også forbi kommunikationen på Borup Skole og den nye sag på Agdrup Skole. Mega trælse sager, men den dårlige kommunikationshåndtering har gjort det hele værre.
Frihedsbrevet har dykket ned i Nordic Female Founders og direktøren Anne Stampe Olsens meritter ud i iværksætteri. Not so impressed. Mildt sagt.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Kommunikationen sejler i Køge. Kommunen virker både arrogant og panisk i sagen om overgrebene på Borup Skole. Skoleledelsen er sat helt ud af spillet og forældrene er af gode grunde helt oppe i det røde felt. Hvorfor er der ikke styr på kommunikationen? Det er en væsentlig del af enhver krisehåndtering, men det virker nærmest som om man har forsøgt at gå under radaren med de her sager i årevis. Der er nyt fra Cillemouse aka Cecilie Haugaard og det virker som om der er ved at komme lidt styr på sagerne. Men den bog bliver aldrig en vindersag. Bendtners nye kæreste er krænket på eks-fodboldspillerens vegne. På grund af en hat. Hvorfor Jim Lyngvild har eksperimenteret med AI fotos af Kong Frederik i de asatroendes blad Vølse står en smule uklart, da kritikerne mener at Lyngvilds konge er for feminin og der er for mange blomster på billederne. I bliver også klogere på hvad Vølse betyder.
Anna Thygesen
Martin Martensen-Larsen -
Det er snart hver uge, vi beskæftiger med en ny influencer-krise i Småt Brændbart og denne uges udgave er ingen undtagelse. Men der er masser af kommunikationsfagligt at lære af deres håndtering og især den manglende eller eklatant dårlige håndtering af de kriser, som oftere og oftere dukker i de traditionelle medier, desuden er der et grundlæggende problem med den position, som nogle af de store influencere er lykkedes med at indtage, når det gælder samfundsrelevante debatter – altså debatter om alt andet end det, influencerne lever af, nemlig benhård markedsføring og promovering af produkter, services, virksomheder og organisationer. Det skaI der i den grad fokus på. I denne uge gælder det (som sædvanlig) Diez, Price og ikke mindst den nyeste influencerkrise: Cillemouse aka Cecilie Haugaard. Vi når også forbi Fonsecas krisekommunikation og endelig taler vi om en noget tacky branding af Danmarks vel nok fineste hotel midt på Kgs Nytorv.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Småt Brændbart når vidt omkring i denne uge.
James Price er hyret af regeringen til at underholde under præsentationen af Ældrereformen. 3F er selvfølgelig gakket helt ud. Carlsberg vil ikke blande sig i den betændte Kina/Taiwan situation, men har alligevel inkluderet Taiwan i Kina-herredømmet. Rapperen Branco har lært at tøjle sit temperament på Atlanterhavet men ryger efter 2 min helt op i det røde felt under et pressemøde. Flere medier har klaget over ham.
Den globale klimaudviklingsminister Dan Jørgensen er the shit på SoMe - en kommunikationsmedarbejder blev sendt til Amazonas for at skyde en video og tog retur til Danmark efter 24 timer. WTF?
Anna Thygesen
Martin Martensen-Larsen - Visa fler