Avsnitt
-
I dette allersidste afsnit af programmet spørger vi ikke, hvor truslerne er, men hvor freden skal komme fra. Bliver der fred i vores tid? Og skal det hele nok løse sig til sidst? De spørgsmål stiller vi til to fredsforskere.
Medvirkende:
Ole Wæver, professor på KU
Isabel Bramsen, lektor på Lund Universitet
Vært:David Trads -
Et aggressivt Rusland, der truer med atomvåben. En blodig krig i Gaza, der kan sprede sig. Og en mulig amerikansk præsident, der ikke længere vil love at passe på os i NATO.
I ‘Sikkerhedsudvalgets’ sidste afsnit sætter vi fokus på de tre trusler, der har fyldt mest og forsøger at kigge fremad og se, hvordan de her trusler kan udvikle sig på kort og lang sigt.
Medvirkende:Claus Mathiesen, lektor på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattache i Ukraine
Derek Beach, professor på institut for statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i amerikansk politik
Sune Haugbølle, professor i Globale Mellemøststudier, Roskilde Universitet
Vært:David Trads -
Saknas det avsnitt?
-
Åbne kilder, også kaldet Open Source Intelligence, fylder mere og mere i Sikkerhedsaktørernes arbejde, og som privatperson kan man også følge krige og terrorangreb gennem de åbne kilder. Derfor spørger Sikkerhedsudvalget i dette afsnit en uafhængig ekspert, hvordan man gør, hvad han har fundet, og hvad faren kan være.
Medvirkende:
Oliver Alexander, OSINT-analytiker.
Vært: David Trads. -
I de kommende år vil en række dømte terrorister og radikaliserede blive løsladt, efter at have afsonet deres straf. Det udgør en sikkerhedsrisiko, mener PET, som nu har lavet en plan for at håndtere problemet. Der mangler dog fokus på sociale indsatser, mener ekspert. Derudover ser Sikkerhedsudvalget nærmere på Ruslands krigsforberedelser og spørger, om vi virkelig skal arbejde mere for at finansiere oprustningen.
Medvirkende:
Tina Wilchen Christensen, forsker ved DPU, Aarhus Universitet.
Carsten Rasmussen, pensioneret brigadegeneral, tidligere forsvarsattaché i Moskva og senioranalytiker ved Institut for Militær Analyse.
Gustav Elias, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Vært: David Trads. -
Planerne for at styrke den europæiske forsvartsindustri er store, og medlemslandene opruster samtidig deres egne forsvarsbudgetter. Men har Europa overhovedet råd til den oprustning, vi ønsker os? Ikke på stående fod, siger Ditte Brasso Sørensen og Poul Fritz Kjær. Pengene skal skaffes, og måske bliver det med et kontroversielt fælles europæisk lån.
Medvirkende:
Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker i Tænketanken Europa.
Poul Fritz Kjær, professor på CBS.
Vært: David Trads. -
Ruslands hovedstad Moskva er blevet ramt af et af de blodigste terrorangreb i nyere tid. Terrororganisationen Islamisk Stat hævder at stå bag angrebet, men Rusland har stadig ikke konkluderet, hvem de anholdte gerningsmænd arbejder for. Derudover kigger SIkkerhedsudvalget nærmere på den øgede terrortrussel mod Danmark, og hvordan Georgien beskytter sig selv mod truslen fra Rusland ved at lukke andre stormagter ind.
Medvirkende:
Flemming Splidsboel, seniorforsker på DIIS.
Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for PET.
Jonas Gejl Kaas, adjunkt, Forsvarsakademiet.
Vært: David Trads. -
Regeringen ser gerne, at kvinder og mænd bliver indkaldt til at aftjene værnepligt på lige fod.
Men hvis langt flere unge kvinder fremover skal i trøjen, skal kulturen i Forsvaret ændres, lyder kritikken. Gør man ikke det, kan machokulturen stå i vejen for, at den udvidede værnepligt faktisk løser de problemer, ordningen er sat i verden for.
Medvirkende:
Karen Philippa Larsen, forkvinde i Kvindelige Veteraner
Vært:
David Trads -
Direktøren for den store tyske våbenproducent, Rheinmetall, har foreslået, at Europa bygger et raketforsvarssystem ligesom man har i Israel. Vi får et bud på, hvordan sådan et kan realiseres, og hvilke koordinationsproblemer, der kan opstå.
En projektleder fra Rasmussen Global kalder på endnu flere penge til forsvaret og endnu hurtigere. Det på trods af politikernes gentagende beslutninger om netop at give flere penge hurtigere. Vi forsøger at finde ud af, hvad man så skal gøre. Og dagens tredje historie handler om, at danske embedsmænd skal til Tjekkiet for at hjælpe til, at ammunition hurtigere kan komme til Ukraine.
Medvirkende:
Rasmus Brun Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet
Phillip Kjær Luscombe, projektleder Rasmussen Global
Jakob Clod Asmund, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet
Vært:
David Trads -
Gamle nedslidte tankskibe fyldt med russisk olie og uden forsikring sejler jævnligt gennem de danske farvande. Det har Financial Times og det undersøgende medie Danwatch afsløret.
Rusland omgår nemlig sanktionerne af deres olieindustri ved hjælp af en særlig “skyggeflåde”, der sejler olie til blandt andet Indien og Kina. Og af den transport foregår to tredjedele via Store Bælt. "Dermed er der en risiko for en havmiljøkatastrofe, som Danmark slet ikke har beredskabet til at klare", siger journalist på Danwatch Jakob Kjøgx.
Medvirkende:
Jakob Kjøgx, journalist på Danwatch
Phillip Max Cossen, lektor i søret på SIMIC
Vært:
David Trads -
EU's rådsformand Charles Michel foreslår, at de europæiske lande indfører en krigsøkonomi, så produktionen af våben og ammunition får første prioritet. "Det er nødvendigt. Der er behov for, at der bliver kastet penge ind i forsvarsproduktion så hurtigt som muligt", siger Lars Bangert Struwe, generalsekretær i forsvarstænketanken Atlantsammenslutningen. I dagens udsendelse runder vi også en ny rapport, der konkluderer, at demokratiet er på tilbagegang på verdensplan og en ny klimarapport fra Verdens Meteorologiske Organisation.
Medvirkende:
Lars Bangert Struwe, generalsekretær i forsvarstænketanken Atlantsammenslutningen
Marlene Wind, professor i statskundskab på Københavns Universitet
Sebastian Mernild, klimaprofessor og leder af SDU Climate Cluster
Vært:
David Trads -
Sundhedsministeriet arbejder på en en såkaldt “pandemigaranti”, der giver Danmark mulighed for at købe 11,7 millioner vacciner, hvis WHO i fremtiden erklærer, at der er udbrudt en “pandemisk influenza”. Det er slet ikke nødvendingt, vurderer virolog og professor Allan Randrup Thomsen. Det eksisterende beredskab er tilstrækkeligt, mener han.
Medvirkende:
Allan Randrup Thomsen, virolog og professor på Københavns Universitet.
Vært: David Trads. -
Jens Stoltenberg, generalsekretær i NATO, mener, at der mangler politisk vilje hos medlemslandene, og at de bærer ansvaret for, at Ukraine mangler ammunition. De mangelfulde donationer betyder, at russerne i øjeblikket står bedre end ukrainerne på slagmarken.
Medvirkende:
Hans Peter Michaelsen, selvstændig forsvarsanalytiker.
Thomas Vesth, tidligere politibetjent og tidligere vært på 24syv-programmet “Døgnrapporten”.
David Vestenskov, chefkonsulent ved Forsvarsakademiet.
Vært: David Trads. -
Vladimir Putin vandt ikke overraskende det russiske præsidentvalg. "Det får mig til at tænke på Stalins talemåde: Det handler ikke om, hvad der er blevet valgt, men hvad der er blevet talt", lyder det fra Mette Skak, lektor emerita på Aarhus Universitet.
Medvirkende:
Mette Skak, lektor emerita ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Vyacheslav Bakhmin, russisk menneskerettighedsaktivist påsat i Moskva.
Vært: David Trads. -
Den russiske præsident Putin har givet en opsigtsvækkende melding om grænsen til Finland: “Der var ingen tropper. Det kommer der nu. Ingen våbensystemer. Det kommer der nu”. Rusland vil altså opruste langs den 1.300 kilometer lange grænse til et NATO-land. Hvad betyder det for den sikkerhedspolitiske situation?
Medvirkende:
Kristian Søby Kristensen, seniorforsker og leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
Claus Mathiesen, lektor på Forsvarsakademiet og tidl. forsvarsattaché i Ukraine.
Oliver Alexander, Open Source Intelligence-analytiker.
Vært: David Trads. -
Den danske stat kan se frem til et sagsanlæg, fordi danske våbenkomponenter bruges på F-35 fly i Israel. Fly, som ifølge mediet Danwatch bruges til at bombe i Gaza. Danmark er nemlig forpligtet til at vurdere, om de ting, vi eksporterer, kan bruges til eventuelle krigsforbrydelser. Bag sagsanlægget står Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq.
Medvirkende:
Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark.
Dina Hashem, jurist, Amnesty International Danmark.
Vært: David Trads. -
Den danske regering vil styrke Forsvaret med yderligere 40,5 milliarder kroner i perioden 2024-2028. Der skal bl.a. købes mere ammunition og værnepligten skal udvides. "Regeringen har forstået alvoren. Og forstået, at vi skal genopbygge forsvaret nu," lyder vurderingen fra tidl. kontreadmiral.
Medvirkende:
Torben Ørting Jørgensen, tidl. kontreadmiral og formand for Folk & Sikkerhed.
Andreas Steno, økonomisk analytiker og ledende partner i Steno Research.
Vært: David Trads. -
Bosnien-Hercegovina er nu så langt i sine reformer, at EU-landene bør indlede konkrete optagelsesforhandlinger. Sådan lød opfordringen fra Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen tirsdag formiddag i Bruxelles. Men også lande som Ukraine, Georgien og Armenien står på spring for at blive medlem. "Den sikkerhedspolitiske situation gør, at EU har sat fart på udvidelsesplanerne", siger Zlatko Jovanovic, senioranalytiker ved Demokrati i Europa Oplysningsforbundet.
Medvirkende:
Zlatko Jovanovic, senioranalytiker ved Demokrati i Europa Oplysningsforbundet.
Jakob Tolstrup, lektor ved Aarhus Universitet
Vært:
David Trads -
På trods af vestlige bombardementer fortsætter den yemenitiske Houthi-milits sine angreb på handelsskibe i Det røde hav. "De er godt forberedte på denne krig. De har store lagre, og de er gode til gemme sig. De er simpelthen dygtige til deres metier", siger Johannes Riber, orlogskaptajn og Ph.d. studerende ved Forsvarsakademiet. Vi kommer også forbi, hvad en stigning i Kinas eksport betyder for europæisk økonomi i dagens udsendelse.
Medvirkende:
Johannes Riber, orlogskaptajn og Ph.d. studerende ved Forsvarsakademiet
Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank
Vært:
David Trads -
Klimaforandringerne udgør en sikkerhedstrussel for de europæiske lande, og vores beredskaber er ikke gearet til udfordringerne. Det er budskabet i en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur. “Vi er ikke forberedte på, hvor voldsomt det bliver” siger meteorlog og klimaekspert Jesper Theilgaard.
Medvirkende:
Jesper Theilgaard, meteorolog og klimaekspert.
Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber.
Vært: David Trads. -
Den danske fregat Iver Huitfeldt var i weekenden i kamp i Det Røde Hav. “Der var nogen, der mente, at fregatten bare ville sejle i vejen for de andre. Det er nu modbevist", siger Søren Nørby, marinehistoriker og adjunkt på Forsvarsakademiet.
Medvirkende:
Søren Anker Uldum, seniorforsker og fagchef på Statens Serum Institut.
Søren Nørby, marinehistoriker og adjunkt på Forsvarsakademiet.
Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa.
Vært: David Trads. - Visa fler