Avsnitt
-
Kære lyttere!Vi har netop udgivet vores sidste afsnit i Psykologen Podcast. Vi er, efter længere tids overvejelse, kommet frem til at afvikle podcasten i dens nuværende form og stoppe på toppen. Vi har i 3,5 år udgivet podcastepisoder indenfor psykologien, og vi har nydt at udgive hvert eneste afsnit. Igennem disse år er der også sket udvikling for os, både i forhold til fuldtidsarbejde, familie, venner m.m., og det har medført en naturlig ændring i prioritering af podcasten, samt motivation for at udgive episoder. Vi har derfor valgt at afvikle podcasten imens vi stadig har motivation til at udgive episoder, og ikke mindst levere et produkt med en høj faglig kvalitet, som vi kan stå inde for.Igennem disse 3,5 år har vi udgivet episoder indenfor psykologien, og alle i kære lyttere har været med på denne rejse. Det vil vi gerne give et personligt tak for! I har uden tvivl været med til at holde vores motivation oppe for at udgive episoder med jeres gode kommentarer og feedback, om det så har været via email, Facebook eller ratings på diverse platforme. Så tusind tak for jer!Psykologen Podcast har udgivet sin sidste episode, men vi lader alle episoder ligge på de platforme, hvor du lytter til podcast. Derved kan du altid gå tilbage og lytte (igen) til alle de episoder, som vi har udgivet.Vi vil endnu en gang takke alle jer kære lyttere for jeres støtte til podcasten. Og et særligt tak skal især lyde til vores trofaste støttere på 10’er.dk. I har været med til, via jeres donationer, at udvikle podcastens kvalitet. Så tak for jer og jeres støtte.Med venlig hilsenLukas, Nicklas og Alexander
-
Validering er anerkendelse og accept af den andens følelser, tanker og adfærd ud fra den kontekst de er i. Forskellige aspekter af validering har været beskrevet i diverse terapeutiske retninger, men den valideringsproces, der er konceptualiseret bedst i psykologien, er inden for Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) -og den vender vi tilbage til.
-
Saknas det avsnitt?
-
I dag tager vi fat i Martin Seligmanns forskning i depression og mestring. Det modsatte af tillært hjælpeløshed er empowerment. Hvad er det egentligt, hvad står i vejen, hvorfor er det godt og hvordan kan det opnås?
-
Vi har tidligere talt om målsætning, men i dag tager vi lige et spadestik dybere. Vi skal tale om noget, der måske kan forekomme lidt mindre tydeligt(/eksplicit for os i vores dagligdag. Nemlig værdier. Når vi sætter målstæninger, spørger vi os selv hvad vi skal gøre. Når vi klarlægger vores værdier, kan vi spørge os selv hvorfor, vi gør det vi gør.
-
Mentalisering er evnen til at forstå mentale tilstande. Det kan være at forstå sig selv, sine følelser, tanker og adfærd, og det kan være evnen til at kunne sætte sig ind i andre menneskers bevæggrunde og mentale tilstande. Lyt med når vi udforsker et centralt psykologisk begreb.
-
Den bio-psyko-sociale model er en teoretisk tilgang, der anerkender kompleksiteten af sundhed og sygdom og integrerer biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Modellen har sin oprindelse i det medicinske felt, men har siden spredt sig til andre områder, herunder psykologi, socialt arbejde og sundhedspleje.
-
Forskellige kulturelle kontekster former vores sprog og personlighed forskelligt, og dette er særligt fremtrædende hos tosprogede.
-
De fleste har hørt om diagnosen PTSD. Bogstaverne står for Post-traumatic Stress Disorder og er en lidelse, som traditionelt udløses af det, vi kalder choktraumer. Choktraumer er afgrænsede traumatiske hændelser, så som voldsomme krigsoplevelser, alvorlige ulykker og vold. Men ikke alle traumer er choktraumer.
Komplekse traumer refererer til et bredere spektrum af traumer: kan for eksempel være udviklingstraumer (kaldes også barndomstraumer -at man udsættes for urimelige og overvældende hændelser ift. ens udviklingstrin. kronisk fejlafstemning), tilknytningstraumer (gentagne afvisninger/neglicering fra primære omsorgspersoner (mor og far)), relationelle traumer (traumer fra voksne. kan vores fysiske og/eller seksuelle overgreb), kulturelle traumer (tabuer i tilpasning og splittelse i identitet ift. kultur/religion) eller transgenerationelle traumer (traumer der videregives mellem generationerne). Ved choktraumer er der ofte tale om, at et menneskes liv er i fare. Ved komplekse traumer er der i stedet tale om, at vores selv/identitet/sjæl, er i fare.
Når vi taler om komplekse traumer, skal ordet ”traume” forstås i bredere forstand, end det typiske ville blive defineret, når vi taler om choktraumer -hvor det handler om akut livsfare…
-
“Den kognitive diamant” er en grundmodel i kognitiv adfærdsterapi, der anvendes til at hjælpe personer med at nedbringe angstsymptomer. Modellen er en visuel fremstilling af den komplekse sammenhæng mellem vores tanker, følelser, krop og adfærd, og hvordan disse elementer påvirker hinanden.
-
Opdelingen af os alle i A- og B-mennesker er en kunstig inddeling i døgnrytmer. Vi bruger ikke betegnelserne A- og B-mennesker, men taler om kronotyper som udtryk for de små forskelle, der er i døgnrytmer. Undersøgelser viser nemlig, at de fleste af os – omkring 90 procent – har vores søvn placeret inden for nogenlunde samme tidsrum. Så A- og B-menneskers døgnrytmer er som kronotyper de ekstreme tilfælde,
-
Høj stresssårbarhed fører til høj vagtsomhed, undgåelse, behov for kontrol for at undgå ubehag ved triggere. Sårbarhed kan blive så stor, at der skal mindre stress til. Overfølsomhed for triggere kan skabe problemer for en relationelt, socialt, fysisk eller kognitivt.
-
Mange af nutidens teorier om identitetsdannelse hviler enten på eller er inspireret af den amerikanske sociolog Erik Erikson. I Eriksons identitetsteori betragtes individets identitetsdannelse som en lineær proces, hvor det gennem en række alderstrin gennemgår en bestemt udvikling.
-
Vi skal i denne episode tale om et tiltræknings- og lighedsbias der opstår, når man ubevidst favoriserer en kandidat, fordi personen enten vækker noget i én, som man særligt kan relatere til – eller slet og ret fordi personen ligner én selv.
-
Vi skal tale om Victor Frankl. Ud over at være psykiater, var Frankl overlever fra 4 forskellige koncentrations- og udrydningslejr under 2. verdenskrig. -Frankl døde i 1997, men hans værk “Psykologi og eksistens: menneskets søgen efter mening” lever i bedste velgående, og er måske i dag ligeså relevant, som da den blev skrevet efter krigen.
Frankls oplevelse af at overleve koncentrationslejrene viste ham, at mennesket har en evne til at finde mening selv under de mest skræmmende, absurde og smertefulde omstændigheder.
-
I denne episode taler vi om placebos tarvelige fætter, nocebo. Nocebo-effekten går ud på, at en negativ forventning til en behandling eller et fokus på mulige bivirkninger kan føre til netop negativ effekt eller oplevelse af bivirkninger.
-
Ordet neuroaffektiv er sat sammen af neuro, som angiver alt, der vedrører nerver og nervesystemet, og affektiv, som betyder følelsesmæssig. Det følelsesmæssige har vi en medfødt disponering for, men det bliver primært udviklet i samspillet med de omsorgsgivere, vi har i den tidlige barndom.
-
Vi kan konstatere: Mistrivsel blandt unge stiger. Det samme gør unges skærmforbrug. Men er der virkelig tale om en sammenhæng mellem skærmforbrug og mistrivsel? Det er hvad afsnittet i dag skal undersøge. Og vi skal forsøge at skille ting fra hinanden og se hvad der hænger sammen og hvordan.
-
Vi starter året 2024 med et afsnit indenfor det neuropsykologiske felt. Det limbiske system.Hvad er det limbiske system? Hvilke hjernedele består systemet af? Og hvordan arbejder disse hjernedele sammen?
-
Rosy retrospection refererer til vores tendens til at erindre fortiden mere idylisk end nutiden, alt andet lige. Det er en kognitiv forvrængning, der løber parallelt med begrebet nostalgi, selvom det sidste ikke altid direkte antyder en forudindtaget erindring.
-
Denne episode er til den fast lytter, der synes at det kunne være hyggeligt, at komme lidt "bag om" Psykologen. I denne julespecial svarer vi på spørgsmål sendt ind af jer lyttere og dernæst quizzer vi os selv i hvor godt vi kender vores egen podcast.
- Visa fler
