Avsnitt
-
From spitting bars with Notorious B.I.G. pre-fame to pen game acknowledgement from some of the most respected media outlets and peers in hiphop, R.A. The Rugged Man is an underground staple and someone to be considered right up there with the greatest New York MCs of all time. He’s also an outspoken believer of free speech and not afraid to say what’s on his mind so when the chance came to do an interview with him after his performance at Rapolitics’ Re:Act stage at his years Roskilde Festival there was no hesitation. R.A. is currently finishing up a movie project and our conversation centered around this, his views as an American expat in Berlin and obviously the state of the world. Appreciate having the chance to chat and big up to Rapolitics for making this happen. Tune in!
-
Hvor går smertegrænsen, og hvem står i tolden? Det var bare to af de spørgsmål, jeg sad med op til mødet med det undergrundssagnomspundne Aarhus-punkband Smertegrænsens Toldere, som har sangtitler som "Dolker Dit Ansigt" og "DUMFLADE SELVSKADE" i diskografien. Halsende ind på festivalpladsen ganske kort før deres get-in til onsdagens show på Fauna fik vi tid til en snak om ekstremt korte koncertlængder, at holde forventninger lave, Toldermania og kun at spille for hyggen. Tune in!
-
Saknas det avsnitt?
-
En ung O.G.! Sådan beskriver Negash Ali sig selv, og det er ikke helt ved siden af. Der er ikke mange 35-årige, der kan prale af at have opnået og oplevet så meget, som den aarhusianske rapper med de eritreiske rødder og det internationale udsyn. Proces Podcast fangede den singleaktuelle rapper frisk af scenen fra den talk, som jeg selv havde faciliteret med ham på årets Re:Act-scene under Roskilde Festival. En festival, som betyder meget for Negash, og som han har gæstet et utal af gange - første gang på Skatescenen for 20(!) år siden. Vores snak er et kig på både fremtid og fortid, og jeg er spændt på at se, hvordan de næste 20 år ser ud for Negash. Tune in!
-
Jonas Termansen skønner selv, at han har set mere end 1200 forskellige artister siden 2020. Det er immervæk en sjat, men med de 300 artister, han årligt scouter gennem sit medie Ultrafan, så løber det også op i en del. Jonas var at finde på Roskilde Festival i år med sin karakteristiske multifarvede cap og en fyldt koncertkalender. Dagen inden havde han sunget duet med Addison Rae fra pitten på Orange Scene i et klip, der siden er gået viralt. Han har masser af god energi og er ikke bange for at dyrke sin fanstatus, så det var en fornøjelig snak, vi havde om en mere støttende kultur i den danske musikbranche - og så selvfølgelig om, hvilket arbejde der går i altid at få sig placeret allerforrest til alle koncerter! Tune in.
-
Det gik ned, da Alice Ai i mandags sparkede døren ind til First Days-programmet på Roskilde Festival med et seksstjernet show ifølge Gaffas anmelder. Hun var akkurat landet, da vi fangede hende torsdag på Roskilde Festival til en status på en vild uge. Med sange om at kunne lugte sin søvnparalysedæmon og et udtryk i spændingsfeltet mellem hyperpop og punk er der nok at tage fat i, og vi kommer da også vidt omkring - om at tænke meget over det at være i live, at samarbejde med SYL og at dele kunstnernavn med en russisk chatbot. Topfed energi i det her afsnit, tune in og mærk den!
-
Hvordan forbereder landets dygtigste freestylerappere sig på at skulle op og stå på scenen tre dage i streg i et stuvende fuldt Re:Act-telt midt på Roskilde Festival? Hvis du er ligeså nysgerrig på det spørgsmål, som jeg var, så har jeg dig. OTS – repræsenteret ved Den Lette Gade, AkaPelle, Conradi og Elias Ben Afia – færdiggjorde onsdag en magtdemonstration i impro-rap, da de satte punktum for deres residency i det lilla telt midt i Camping West-området. Proces Podcast fangede dem til en snak midt i sejrsrusen til et impromptu interview, der fint indkapslede både teltet, Roskilde og OTS’ ånd – for hvordan undgår man egentlig at sige noget potentielt sprængfarligt i kampens hede, når beatet kører og teltet er på? Og hvor ser drengene sig selv i forhold til at være en del af hiphopmiljøet? Tune ind og få svarene – måske endda ned en lille Flammen-cameo i slutningen af udsendelsen.
-
Vil du også gerne vide, hvem der gemmer sig bag den mystiske figur Chopper, som lukkede Gehenna-scenen på årets Copenhell? I sidstedagens stegende hede hoppede vi af 2A et par stop før festivalpladsen, hvor Chopper - med det borgerlige navn Jonatan K. Magnussen - var i færd med at færdiggøre sit temmelig heftige livesetup ude på Rytmisk Musikkonservatorium. Det blev en overflyvning af et forsøg på at forstå den genrebøjende, eklektiske figurs indflydelser - i både lyd og stil - før han med sit 10 mand store livesetup lukkede Nordens største metalfestival af 10 timer senere ned med et brag, der næsten var større end det tordenvejr, der nær havde sendt alle hjem før tid. Tune in!
-
Aldrig i dårligt selskab med drengene fra John Cxnnor! Og selvom vi var en smule on the clock, da Rasmus skulle direkte over i Copenhell Biergarten og forsvare den elektroniske musiks indtog i metalgenren til Sort Søndag, så kom vi omkring det vigtigste - og fik grinet lidt, som man altid gør i brødrene Sejersens selskab. Samtalen kom naturligvis til at kredse om det jubilæumsshow, som John Cxnnor leverede nummeret “HellWalkers” til tidligere på året, og vi kan berette om, at der hverken blev kastet øl, dartpile eller lignende på d’herrer senere fredag aften. Tune in!
-
The New Church of Doom is in the house! Doom-trioen KATLA er et imødeset programpunkt på årets Copenhell, hvor de klokken 17:30 sætter ild i et letantændeligt og helvedesvarmt Pandæmonium. Proces Podcast fangede dem fredag aften til en snak om deres status i bandet, om at genopfinde sine genrebeskrivelse og ikke mindst om følelsen af at høre europæiske fans synge med på ens sange for første gang. Hvis du skal bruge opvarmning til drengenes show i aften, så look no further!
-
Copenhell er hotter than hell i år, og Proces Podcast er selvfølgelig on the ground i metalland, hvor vi på ny er blevet taget umådeligt godt imod til nordens største metalfest. Torsdag havde vi æren af at tale med Lightchapter ovenpå deres eftermiddagsshow på Hades. Aarhus-bandet laver melodisk metal med synthflader, og deres storladne og cinematiske lyd klinger både af noget velkendt og noget nyt. Det blev til en fin lille snak om Copenhell, showopbygning og at skabe uden regler. Tune in!
-
Bag kunstneren JEONA gemmer sig flere rejser - fra Jylland til København, fra major label til indie og senest fra engelsk til dansk. Efter i mange år at have udgivet engelsksproget poppet R&B, er Jonas Halager Søgaard - som JEONA har stående i passet - gået over til en mere direkte og umiddelbar sangskrivning. Det skal være dansk, og det skal vække følelser. Derfor har han i år alene udgivet sangene “Gud, hvor er det dejligt” og “Quasimodo”. Senere på sommeren spiller han Uhørt, og så er han bare en cool dude og good hang. Tune in!
-
Jeg var så heldig at blive inviteret til Amager af den gode Nicky Russell fra LIGA, og det blev der en god halv times snak ud af. Hvis man gerne vil blive klogere på branchens mekanismer og strukturer, så kan jeg kun anbefale på det allervarmeste, at man tuner ind på den her udsendelse. Nicky har prøvet det hele: Ugens Uundgåelige og 250 shows om året i sine start 20’ere, til i dag at stå på den anden side og være uafhængig musiker med masser af erfaring fra branchen - på både godt og ondt!
-
It's not often you find yourself in the vicinity of someone, who toured with D'Angelo and was mentored by Prince, but Shelby J has been close to the iconic musicians who've defined eras and even genres within music for decades. In an up close and personal interview - just hours before her last show of her recent residency at the Copenhagen venue Epicurus - we walk through the years spent amongst some of the true music greats. But make no mistake - Shelby is a great artist in her own right with music coming soon and a great talent for pacing her stories from more than 30 years of touring the World. Tune in and listen to stories about playing the Super Bowl within five weeks of meeting Prince, the early days of the neo soul movement in New York and much, much more!
-
Til årets sidste Spot Festival-afsnit af “16 Minutter Med…” er der besøg fra 2/3 det Aarhus-baserede DJ-kollektiv Girlfriend Season, som spillede aftenfest under åben himmel på Turkis lørdag. Girlfriend Season er et feministisk DJ-kollektiv, der blandt andet vil give flere kvinder og femme-personer med DJ-aspirationer nogle forbilleder at spejle sig i. Det blev til en god snak om den elektroniske scene i Aarhus, female empowerment, Spot Festivals kulturelle impact og selvfølgelig en rigtig god B2B-DJ slash freestyle-rap analogi. Rigeligt med guf i dette afsnit!
-
Der er fart under den danske elektroniske scene, og det afspejlede årets Spot-program også, som havde besøg af drengene fra Signal på UMTO busscenen. Tre gutter, hvis både lyd og samarbejde er ret nyt, og som sammen er i gang med at finde deres plads på scenen med energiske liveshows, humor og god energi. Hvordan lyder det, når en erklæret fan af Eik Skaløe med Liam Gallagher-bakkenbarter synger over organisk funderet electronic? Og havde Philip Billing virkelig en cameo i afsnittet? Tune in på femte afsnit af 16 Minutter Med… fra årets Spot Festival og find ud af det!
-
Fremtiden ser lys ud for persisk musik, og Sanjari kommer til at blive en af bannerførerne for bevægelsen herhjemme. Aryan, som er Sanjaris borgerlige fornavn, og jeg går langt tilbage - faktisk så langt, at Ary var medvært på min første musikpodcast Ærlig Snak, som vi havde ude på Christiania Radio for år tilbage. Nu er manden, som mange sikkert genkender som den faste DJ i Artigeardits skarpe livesetup, ude med sit eget voksenprojekt - det projekt, der skal putte ham på verdenskortet. Men det sker også i en tid, hvor hans hjemland Iran er under en massiv krise som følge af en uhyggelig krig, der trækker spor gennem hele verdens iranske diaspora. Det er derfor en ambivalent Ary, der taler om alt fra børn til persiske bryllupper til at gennemføre den danske musikbranche på Orange Scene i dette afsnit af 16 Minutter Med…
-
De har ikke udgivet musik på Spotify lige nu - men det betyder så sandelig ikke, at de mangler en plan. Som seneste signing hos Vildt Dyr, som også råder over himmelstormerne fra Von Quar, har Standart planer om at overtage danmarksherredømmet en campingvognskoncert ad gangen med deres 'psykopop' (tror de, det kommer til at hedde). Det er alt sammen ret nyt og spændende, men de unge gutter mangler i hvert fald ikke energi eller tro på tingene, hvilket en snak på Salling Rooftop under Spot Festival 2026 bevidner om.
-
16 minutter med Rexen: En storslået excentriker midt på græstæppet i Rådhusparken i Aarhus. Mit første møde med Carl Prisen-vinder og DR-aktuelle Rexen skortede ikke på noget - der var digressioner, kunstnerbetragtninger og ikke mindst en tilbagevenden til de allestedsnærværende rødder, som binder os alle sammen. Hør blandt andet om er fælles overlap ind i Medinas “Kun For Mig”-musikvideo, Rexens tid i Oman og Emiraterne, fløjtekoncerter med bind for øjnene og hvorfor, det aldrig kunne være blevet til andet end musikken for den danske musiker.
-
Don’t call it a comeback! I den forgangne weekend var Proces Podcast at finde på Spot Festival, og her var der tid til en snak med ingen ringere end Elias Boussnina, som på den første dag i maj spillede sit første liveshow i fem år. Vi snakker comeback på dansk, pausen væk fra musikken, kunstnerisk alsidighed og kærlighed til Sydhavnen. Det her er første afsnit af “16 Minutter Med…”, som bliver formatet Proces Podcast udkommer med henover sommeren 2026.
For flere episoder tjek Spotify eller YouTube-kanalen ud.
-
You know what this is, it's a celebration, b... Vi spoler tiden tilbage til torsdag den 26. februar og fejringen af Proces Podcasts afsnit nummer 100 med Peter T. Aagaard fra Filterløs Hiphop (blandt rigtig meget andet) på People Like Us Beer Bar. PTA og jeg snakker fra scenen om dansk hiphop anno 2026, formidlingens ædle kunst, det at pace sine historier, drømme for fremtiden, interviewteknikker og lidt crazy historier fra tidens løb. Jeg er meget beæret over, at PTA ville kigge forbi og fejre kunsten og hiphoppen i levende live. Tune in - lyt til og se podcasten live, som bliver det sidste nye udspil herfra i en rum tid.
- Visa fler