Avsnitt
-
Kan håbet være med på vandring? Disciplenes landskab er blevet til sorgens landskab. Deres liv er blevet til to spor. Jesus er opstanden, har nogen sagt, men er han det også for de to, der vandrer mod Emmaus? Bag dem er bristede drømme, og fremtiden ligger i ruiner, men så brydes brødet og noget så hverdagsagtigt som at spise sammen vækker ny indsigt. Det kan være livsomvæltende at møde en medvandrer på vores vej. Lyt med, når sognepræsterne Rikke Graff, Sønderby-Kærum og Rikke Gotfredsen Jordløse-Haastrup udlægger evangeliet til 2.påskedag.
-
Kan påskedag åbnes ved hjælp af en kurv fuld af søm og knækkede æggeskaller eller ved at betragte prædikenen, som om man skulle lave en udgave af Illustreret Videnskab? Tag med sognepræsterne Rikke Gotfredsen, Jordløse og Haastrup og Ole Buhl Nielsen, Brahetrolleborg, Krarup og Øster Skerninge ind i en samtale om både den daglige opstandelse og den fremtidige kødets opstandelse, og om den gave, det er at vågne til en ny dag, fordi der var én, der gik i mørket for os.
-
Saknas det avsnitt?
-
Langfredag vælger langt de fleste præster landet over at holde en såkaldt ’liturgisk gudstjeneste’, hvor man lader passionshistorien, salmer, bønner og musikken stå alene, mens man sløjfer prædikenen. Men det er synd. For langfredag af alle dage, bør man prædike. Det mener sognepræst Line Nissen fra Sct. Jørgens Kirke i Svendborg, som i dette afsnit af Prædiken på vej taler med sin kollega Thomas Neergaard, der selv finder det svært at prædike, når det glædelige budskab umiddelbart ikke er til at få øje på. Men måske er pointen med langfredag netop, at vi for en gangs skyld skal turde blive i meningsløsheden, mørket og uretfærdigheden med visheden om, at Gud også er der, hvor vi ikke kan se ham.
-
Vi drages alle af at være en del af et fællesskab, og samtidig kan vi være dem, der ender med at slå skår i selvsamme fællesskab. Camilla Valentinussen Hou, der er sognepræst i Veflinge og præst på Hospice Fyn besøger sognepræst Lotte Zarlang, Søndersø og Skamby, til en samtale om skærtorsdags ikoniske tekst. Rundt om bordet brydes den gode stemning, og bestik og kæber tabes. Alle er under mistanke. Og alle er velkomne i det nådefulde fællesskab med og i Kristus – både synderen og dydsmønsteret.
-
Det første afsnit i den nye sæson af podcastserien Prædiken på vej vil pege på, at palmesøndag er en hyldest til det stille mod. Det stille og beslutsomme mod, der tør handle i en tid fyldt af frygt. Fra Jesus' stille mod bevæger samtalen sig til søndagens gudstjeneste, hvor menigheden bliver til et med flokken af alle dem, der palmer Jesus. Vi har ikke modet selv, men får det måske i mødet med ham, så vi kan komme op på æslet og bringe evangeliet ud i verden. Camilla Balslev Fage-Pedersen, sognepræst i Vor Frue, Odense taler med sognepræst i Paarup Lasse Rødsgaard Lauesen
-
Der er en særlig cirkularitet i teksten, der svinger mellem det mulige og det umulige. Den ”Højestes kraft” kan i moderne ører lyde, som om vi taler om Darth Vader. Men vi kan sætte navn på, når det umulige sker, at Guds søn bliver menneske, siger provst i Gentofte provsti Yvonne Alstrup i denne samtale med sognepræst i Virum Charlotte Dyremose. Gud baner sig vej ind i Marias liv på en meget bogstavelig måde, og prædikenens opgave må være at vise vejen til at se, hvordan Gud både kan og vil bane sig vej ind i vores liv – også når vi ikke kan hverken se eller mærke det. Samtalen kommer også omkring en opfordring fra Kierkegaard og en bøn om at Gud må give os nye begyndelser, når skidtet skrider sammen.
-
Studenterpræst Nicolai Halvorsen har inviteret sognepræst i Trinitatis Kirke, København, Erik Høegh-Andersen til en samtale om prædikenen til midfaste søndag. Det handler om det underfulde i livet og i Johannesevangeliet, hvor bespisningsunderet viser sig ikke bare at være noget exceptionelt, men en erfaring vi kan gøre fx når samværet ved en fest pludselig vender fra det fastlåste til det forløsende, gode fællesskab. I denne tid, hvor meget ser dystert ud, er der håb i, at der findes sådanne sociale ”tipping points”. Det er åndens virksomhed i det legemlige, som trækker tråde tilbage til både Grundtvig og Luther.
-
Fastelavnsboller, japansk kintsugi-keramik, barndommen med papmaché i farmors lejlighed og dæmoner som noget konkret eller en social konstruktion. Trine Vestersøe, sognepræst i Helligåndskirken, og Morten Sternberg, Sydhavn Sogn, kommer vidt omkring i samtalen om teksten til 3.søndag i fasten. Kom med en tur ind på pulterkammeret over Frederiksholm kirke, hvor Trine og Morten har søgt tilflugt for at få fred til at optage denne uges udgave af Prædiken på vej.
-
Det handler om tro, tillid, dåb, om at være Guds barn, om de sidste tider og håb i samtalen om 2. søndag i fasten mellem Mads Davidsen, biskop i Fyens Stift og Lene Kjemtrup Christensen, sognepræst i Korup. I mødet med en kanaanæiske kvinde lærer Jesus noget om sig selv og om tro. Og så er der også Thessalonikerbrevet, hvor der kan hentes masser af muligheder for at prædike et modbillede til dystre tider.
-
Jesus møder fristeren med sin sårbarhed, ikke med magt. Fristelsen i ørkenen handler om at tage det svære valg, siger Theodora Nathan Harbsmeier, sognepræst i Præstevang, Hillerød (foto) i denne samtale med domprovst i Helsingør, Eva Tøjner Götke om teksten til 1. søndag i fasten. Er det den dåb, han lige har modtaget, der giver ham styrken?
-
Hvordan forkynder vi dåben til fastelavn? Er det for voksne eller børn? Og kan dåben i grunden forklares? Her tages Mathæusevangeliets fortættede tekst under kærlig behandling under fortegnet ”i dig har jeg velbehag”. Frances Benzon sognepræst ved Ansgarkirken i Hedehusene og Julie Rebel, sognepræst i Lundtofte, kommer i denne samtale omkring Mardi Gras for voksne, Disneys Frost for børn og biskop Jan Lindhards udsagn om, at man skal få folk til at grine, så kan man stikke evangeliet i halsen på dem.
-
I samtalen om teksten til søndag seksagesima søger Mathias Harding, sognepræst i Rungsted, og Jan Asmussen. Farum, efter en tolkning af sædemandslignelsen, der undgår at tale om alle de situationer, hvor Guds ord er spildte på Balle-Lars. I stedet søges en generøs og positiv udlægning i tråd med ordene i den gammeltestamentlige læsning: “Guds ord vender ikke virkningsløst tilbage”. Som det første taler de om de dele, dagens tekst består af.
-
Jesus ville kunne komme lige ind på manuslinjen på Filmskolen med lignelsen om arbejderne i vingården til søndag septuagesima. Det mener Helle Bundgaard Poulsen, sognepræst i Sankt Thomas og Sankt Lukas kirker på Frederiksberg. For lignelsen har nemlig SOS: ”Surprise. Originality. Suspense”. Samtalen med Andreas Riis Damgaard, Mariendal Kirke, Frederiksberg, falder især på, hvordan læsningen fra oldkirkens dåbsoplæring helt op til i dag har været et kald til, at vi skal få øjnene op for hinanden – især dem, der må råbe ”Save Our Souls”.
-
Evangeliet til sidste søndag efter helligtrekonger er fortællingen om forklarelsen på bjerget. Hvad kan vi lære at sådan en fortælling? Måske at alle mennesker har brug for ophøjede øjeblikke til at kaste lys over vores liv, men også, at livet i sidste ende ikke leves i højderne, men i det lave. Sognepræst i Hørsholm, Andreas Thom, taler med Else Hviid, sognepræst i Kastelskirken.
-
Vi er midt i helligtrekongertiden. Julen ligger bag os, og nu skal vi til at finde ud af, hvem det lille barn i krybben er. Det er et forunderligt møde med Gud, der venter os, for han optræder og opfører sig anderledes, end vi måske havde forestillet os. Hvor er han, når vi rammes af ulykker og sygdom, hvordan møder han os, når vi er bange og utrygge? Både Job og disciplene bliver sat kærligt på plads af Gud, når de i deres afmagt betvivler hans magt. Det modsætningsfulde og paradoksale går hånd i hånd og åbner for en erfaring af Gud, der ændrer forståelsen og synet på de grænseerfaringer som hører til menneskelivet. At vi ikke (længere) er overladt til os selv, at Gud vil gå med os ind i de livsstorme, der venter os, er julens budskab. Hospitalspræst på Hvidovre Hospital, Trine Kern Kernel, i samtale med Jeannie Osman Sommer, sognepræst i Herstedvester.
-
Der bliver talt om tro, endda en ’stor’ tro, som kan ses, i dette afsnit af Prædiken på vej om teksten til 3. søndag efter helligtrekonger. Den store tro kan udlægges som det, at troen har et stort potentiale, idet troen – med henvisning til Luther - kan give så meget som vores gudsbillede tillader. Den ’store’ tro er også dristig, som den spedalskes tro, da han vover sig frem til Jesus, trods restriktioner og forbud. Sognepræst i Holte, Christian Fink Tolstrup, taler med sognepræst i Farum, Dorothea Glöckner, der i samtalen bl.a. henviser til Jürgen Wiebickes bog „Emotionale Gleichgewichtsstörung. Kleine philosophie für verrüchte Zeiten“.
-
Er Jesus’ tegnhandlinger en kur mod en for bogstavelig forståelse af kristendommen? Denne uges afsnit af Prædiken på vej kommer fra Rødovre, hvor sognepræsterne Martin Holt Jensen, Grøndalslund, og Anne Gadsbøll, Hendriksholm taler om brylluppet i Kana, om tegn og ord, og hvordan det abstrakte kan åbnes for menigheden.
-
Lukas placerer krybbebarnet præcis mellem himmel og jord: sand Gud og sandt menneske. Men skal man kunne se på os almindelige troende, at vi er kristne? Kan vi bestræbe os på at være lidt mere som Jesus? Ja, hvis vi tager afsæt i menigheden og gudstjenesten, for også vi lever i en dobbelthed, et allerede-endnu ikke. Men bevægelsen mellem uforstand og indsigt kræver følgeskab, samtale og gensidig anerkendelse i de troendes fællesskab – og tid, mindst tre dage!
Evangelieteksten om den 12-årige Jesus i templet kædes sammen med Paulus’ kropsmetafor, salmistens forgårde, vandringen til Emmaus og med en prædiken af Grundtvig fra 1837.
Sognepræst i Esbønderup sogn, Else Rosenlund Korsholm, taler med Karina Juhl Kande, sognepræst i Karlebo sogn, om at være Kristi medsammensvorne, om lydighed, og om det fuldstændig fremmede budskab, som kan omvende, forvandle og forny os. -
I denne samtale taler sognepræst i Virum Kristian Tvilling med sognepræst i Birkerød, Charlotte Dyremose om hvad der står - og særligt ikke står – i teksten til helligtrekonger søndag. For lige netop i denne tekst kommer vi let til at digte med. Her er ingen stald og ingen hyrder. Til gengæld er der både et globalt og et kosmisk perspektiv i denne lille evangeliestump, hvor Matthæus formår at komprimere hele Jesu liv i ganske få beskrivelser. Og hvad er det mon for en anden vej, de vise mænd går hjem ad?
-
I samtalen om teksten til nytårsdag overvejer Anne Julie Ragn Jensen og Nicolai Halvorsen spørgsmål om inkarnation, navn, omskærelse, identitet og taler om de forpligtende fællesskaber. Hvordan står det til med dem i dag? For identitet får man ikke alene. Samtalen bevæger sig fra Selma Lagerlöfs roman Jerusalem til podcasten 'Sofie og de nye tider' og ender med en anekdote om dem, der træner, og dem, der går til træning.
Anne Julie Ragn Jensen er præst på Amager og Hvidovre hospital og sognepræst i Filips kirke på Amager. Nicolai Halvorsen er studenterpræst på KU og sognepræst i Simeons-Sankt Johannes Sogn på Nørrebro. - Visa fler