Avsnitt
-
Som 25-årig pakker Niels Bohr sin dugfriske doktorafhandling i rygsækken og sætter kursen mod det prestigefulde Cambridge University i England. Han er fuld af mod og store drømme - og selvom Cambridge i første omgang skuffer, så kommer han ganske snart til at gøre en banebrydende videnskabelig opdagelse.
Periodisk - er en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Maya Zachariassen.
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere.
Rene Slott står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært.
-
Som du kan høre i afsnittet, så er Niels Bohrs atommodel både et videnskabeligt kvantespring og et af startskuddene til selve kvantefysikken. Men videnskaben er altså blevet lidt klogere på atomets faktiske opbygning i de 110 år, der er gået siden hans første artikler om emnet - ellers havde han havde nok også selv været lidt skuffet.
For atomet har ganske vist en kerne - men modsat Bohrs atommodel, så bevæger elektronerne sig altså ikke rundt om den i nydelige baner, som planeterne om solen. En elektronskal er nemlig ikke bare en elektronskal. Hvis vi kigger nærmere, så består hver skal af sub-skaller og orbitaler. Nogle af orbitalerne, de såkaldte S-orbitaler, er runde - som en fuldt oppustet ballon. Så er der P-orbitalerne, og de svarer til, at du har klemt ballonen sammen på midten - så buler den ud i to ender derfra. Og D-orbitaler ligner mest en oppustet firkløver.
Ordet “orbital” kan godt forvirre - for det plejer at handle om et kredsløb, som for eksempel netop månens faste vej rundt om jorden. Men elektroner er altså meget mere uregerlige end planeter. Det giver mere mening at tænke på orbitalerne som en slags usynlige zoner, der buler ud fra atomets kerne.
For selvom vi siger, at en elektron sidder i en bestemt skal eller orbital - så ved vi det faktisk ikke. Men skallerne og orbitalerne beskriver de steder, hvor der er højst sandsynlighed for at finde elektroner. Det svarer lidt til at vide, hvor en person bor, og hvor de arbejder eller går i skole. Det giver et godt fingerpeg om, hvor de befinder sig - men det fortæller ikke noget om, hvor de køber ind, lufter hund eller går i biffen.
Men selvom atomets udseende er mere indviklet end i Bohrs model, så er det altså stadig valenselektronerne, der befolker orbitalerne længst fra kernen, der har det højeste energi-niveau - og det er også stadig dem, der bestemmer de fleste af grundstoffets fysiske og kemiske egenskaber.
Du kan læse meget mere om elektronskaller, orbitaler og de forskellige kvantetal, der definerer dem, på siden her: https://chemed.chem.purdue.edu/genchem/topicreview/bp/ch6/quantum.html
Vil du vide mere om Niels Bohrs begivenhedsrige liv, kan du dykke ned i for eksempel den nyere biografi ‘Niels Bohr - det beskedne geni’ af Charlotte Koldbye fra 2022, eller ‘Niels Bohr’s Times: In Physics, Philosophy and Polity’ af Abraham Pais fra 1991.
Forholdet mellem Niels Bohr og Margrethe, og tiden omkring udviklingen af atommodellen foldes særligt ud i ‘Love, Literature and the Quantum Atom: Niels Bohr’s 1913 Trilogy Revisited’ af Finn Aaserud og J. L. Heilbron fra 2013, som blandt andet indeholder en lang række uddrag af breve.
Periodisk - er en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Maya Zachariassen.
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere.
Jens Bjørn Troelsen står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært. -
Nu får Glenn T. Seaborg endelig et afsnit dedikeret til ham! Det fortjener han næsten efter at være blevet nævnt så mange gange på det sidste.
Kemikeren fra USA har "the time of his life" i slutningen af 1930'erne, hvor han i Californien fremstiller radioaktive isotoper på daglig basis, som man ikke kendte dagen forinden. En dag kommer en kollega med en særlig forespørgsel, og hvad Glenn T. Seaborg ikke kan vide på det her tidspunkt, er, at den forespørgsel skal ændre hans mor Selma Seaborgs liv.
Seaborg var en flittig dagbogsskribent, og flere af hans dagbøger kan faktisk læses online:
Glenn Seaborgs dagbog fra 1952: https://escholarship.org/uc/item/6sc7c24f
Glenn Seaborgs dagbog fra 1953: https://babel.hathitrust.org/cgi/pt?id=uva.x002049325&seq=330&q1=mother%27s
Derudover har Glenn Seaborg også skrevet en selvbiografi: https://archive.org/details/adventuresinatom00seab/page/6/mode/2up?q=metastase&view=theater -
Saknas det avsnitt?
-
Stemningen er intens til IUPAC’s generalforsamling i Genève, Schweiz i 1997. Stormagterne; USA, Rusland og Tyskland er i gang med noget, der bedst kan sammenlignes med en krig. En krig, der heldigvis ikke bliver udkæmpet med våben. Det er i stedet en krig, der kæmpes med argumenter og videnskabelige standpunkter, og som senere får navnet “Transfermium Wars”. Og et af de grundstoffer, der er omdrejningspunktet for denne krig, er grundstof 105.
Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Nanna Ludmilla Wedel Føns
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
René Slott står for lyddesign og mix -
Ernest Rutherford står som et kors ude på gaden i den britiske by Manchester i det nordlige England og griner. Regnen siler ned, imens hans kollegaer er fulgt efter ham og står nu og betragter hans noget specielle adfærd. Men der er en grund til hans mærkværdige adfærd. Han har nemlig lige opdaget noget af det største i menneskehedens historie - atomkernen.
Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Nanna Ludmilla Wedel Føns.
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere.
Jens Bjørn har stået for lyddesign og mix.
Simon Bennebjerg er vært. -
Over 1000 papyrusruller bliver forkullet, begravet og glemt, da vulkanen Vesuv i år 79 udraderer flere byer ved Napoli-bugten. Små totusind år senere åbner sig en mulighed for at læse, hvad de gemmer på - og der er en million dollars på højkant. Tag med til det romerske ferieparadis Herculaneum og på skattejagt efter oldgræske skrifttegn i dette afsnit af Periodisk.
Du kan læse meget mere om baggrunden, metoderne og forløbet i konkurrencen ‘Vesuvius Challenge’ på www.scrollprize.org
Selve scanningen i Diamond Light Source beskrives nærmere i denne Smithsonian-artikel fra 2018 af Jo Marchant: https://www.smithsonianmag.com/history/buried-ash-vesuvius-scrolls-are-being-read-new-xray-technique-180969358/
Nat Friedman beskriver sin vej ind i projektet i blandt andet dette podcast-interview af Dwarkesh Patel: https://www.dwarkeshpatel.com/p/nat-friedman
Denne artikel af John Seabrook fortæller meget mere om både Philodemus, Epikur, papyrusrullernes historie og papyrologi, og de tidligere faser af Brent Seales’ arbejde. Udgivet i The New Yorker i 2015: https://www.newyorker.com/magazine/2015/11/16/the-invisible-library
Periodisk - er en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Maya Zachariassen.
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere.
Rene Slott står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært. -
I efteråret 1895 beslutter den rige svensker Alfred Nobel sig for at omskrive sit testamente. Han har levet et ensomt liv og kæmper nu med at skabe det rette eftermæle. Nobels tredje og sidste testamente vækker stor forargelse i hele Sverige. Til gengæld er det et testamente, som har stor betydning selv den dag i dag.
Hvis du vil vide mere om Alfred Nobel, vil vi bogen 'Nobel' af Mogens Boman.
Derudover vi vi også anbefale en anden, mere ufortalt historie om Alfred Nobel, som vi desværre ikke havde plads til i afsnittet. Det er en ulykkelig kærlighedshistorie mellem Alfred Nobel og østrigeren Sofie Hess. Bogen hedder 'A Nobel Affair: The Correspondence between Alfred Nobel og Sofie Hess'.
Periodisk - er en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Mads Gordon Ladekarl
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere.
Rene Slott står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært. -
I 1869 får Det Periodiske System sin form. Men faktisk er det et kapløb om at få den kemiske kabale til at gå op. Russeren Dmitrij Mendeleev kommer akkurat først, men det er særligt hans evne til at forudsige grundstoffers eksistens, der giver hans system rygdækning.
Periodisk – en RAKKERPAK Original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne, du hører, bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Du kan også følge os på Instagram og på Facebook, hvor vi løbende lægger billeder op til afsnittene.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Mads Gordon Ladekarl
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
Rene Slott står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært -
Edward Teller sidder i byen Berkeley i Californien og kigger målrettet på et seismometer, der lige har opfanget en række chokbølger. Han ved med det samme, hvad det betyder. Verdens første brintbombe - svarende til 1000 gange styrken af atombomben i Hiroshima - er lige blevet detoneret på øen Elugelab i den nordlige del af Enewetak-atol.. Og Edward Teller? Jo, han er såmænd hjernen bag det hele. Men det har ikke været en dans på roser at føre sin opfindelse ud i livet.
Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Nanna Ludmilla Wedel Føns
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
René Slott står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært. -
Albert Einsteins kranie er fyldt ud med uldtotter, da fysikerens jordiske rester bliver kremeret i 1955. Hans hjerne blev til gengæld fjernet under obduktionen - og den har en lang og besynderlig rejse foran sig…
Links:
Læs Steven Levys artikel ‘My Search for Einstein’s Brain’ fra New Jersey Monthly i 1978 her: https://njmonthly.com/articles/historic-jersey/the-search-for-einsteins-brain/
Læs mere om den nyeste forskning i Einsteinium her: https://videnskab.dk/naturvidenskab/einsteinium-nye-eksperimenter-kortlaegger-grundstof-fundet-efter-brintbombe/
Vil du dykke endnu længere ned i Einsteins hjernes mærkværdige rejse, er her et par gode kilder:
Bogen ‘Possessing Genius’ (2001) af Carolyn Abrahams, udgivet på Icon Books. Find et uddrag af bogen hos The Guardian her: https://www.theguardian.com/science/2004/apr/08/science.research1
Bogen ‘Finding Einstein’s Brain’ (2018) af Frederick E. Lepore, udgivet på Rutgers University Press
Uddrag af bogen ‘Postcards from the Brain Museum’ af Brian Burrell hos NPR her: https://www.npr.org/2005/04/18/4602913/the-long-strange-journey-of-einsteins-brain
Artiklen “The Strange Afterlife of Einstein’s brain” (2015) fra BBC her: https://www.bbc.com/news/magazine-32354300
Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta.De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Maya Zachariassen.
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere.
René Slott står for lyddesign og mix.
Simon Bennebjerg er vært. -
Hvem skød præsident Kennedy? Arbejdede Lee Harvey Oswald alene i 1963? De spørgsmål svæver stadig i det uvisse i dag. Men i slutningen af 1970'erne skal Vincent Guinn vidne i en høring om mordet på Kennedy. For han har nemlig brugt en helt særlig metode til at analysere kuglerne, som blev affyret mod præsidentparret.
En transskribering af VIncent Guinns vidneudsagn:
https://www.jfk-assassination.net/russ/m_j_russ/hscaguin.htm
En video med Vincent Guinns vidneudsagn:
https://www.wpafilmlibrary.com/videos/112871(PDF)
Rapport fra 2007 som betvivler Guinns analysemetode:
Chemical and forensic analysis of JFK assassination bullet lots: Is a second shooter possible? (researchgate.net)
Periodisk – en R*******K original produceret af R*******k Productions.Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta.
De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Mads Gordon Ladekarl
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
René Slott står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært -
Thomas Albrecht-Schmitt får overrakt den største mængde berkelium nogensinde. Men han har meget kort tid til at forske i, da berkelium halveringstid er på kun 320 dage. Derfor er det en kamp mod uret, han og hans kollegaer indleder. Gennem deres forskning gør de en opdagelse, som selveste Einstein ville være stolt af den dag i dag.
Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Nanna Ludmilla Wedel Føns
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
René Slott står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært. -
En pinlig pistolduel, lækkede kærlighedsbreve og lidt for god kemi - det er bare nogle af ingredienserne i den skandale, som i 1911 sætter Marie Curie på forsiden af sladderbladene, og truer hendes tilkæmpede plads i det gode selskab.
Hele brevet fra Albert Einstein til Marie Curie, som nævnes i slutningen af afsnittet, kan du finde online her: https://einsteinpapers.press.princeton.edu/vol8-trans/34
Hvis du vil vide mere om Marie Curie, så findes der et væld af biografier. Her er et udpluk:
- “Madame Curie” (1937) af Eve Curie. Biografi skrevet af hendes yngste datter, og udgivet få år efter moderens død.
- “Obsessive Genius: The Inner World of Marie Curie” (2004) af Barbara Goldsmith kommer godt omkring hele hendes liv, med særligt fokus på hendes person og indre liv.
- “The Soul of Genius: Marie Curie, Albert Einstein, and the Meeting that Changed the Course of Science” (2023) af Jeffrey Orens. Denne bog har fokus på Solvay-konferencen i 1911 og bygger blandt andet på nyfundet materiale af fysikeren Marcel Brillouin, der kaster lys på Langevin-affæren fra en ny vinkel. Lidt mere om det i interviewet med forfatteren her: https://www.aip.org/history-programs/niels-bohr-library/ex-libris-universum/discussing-new-book-soul-genius-author
Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta.De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Maya Zachariassen.
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere.
René Slott står for lyddesign og mix.
Simon Bennebjerg er vært. -
Hvad kan man bruge americium fra 300 brandalarmer til? Ja, for det første kan man bygge en strålekanon og faktisk også en atomreaktor. Og det er netop det, som teenageren David Hahn gør i sin mors baghave. Som 10-årig får han en bog om kemieksperimenter, og hvad der først er en lidt særpræget interesse, udvikler sig hurtigt til farlige eksperimenter.
Takket være forfatteren Ken Silverstein ved vi en masse om David Hahns tidlige liv. Så jeg vil anbefale hans bog 'The Radioactive Boy Scout' eller denne artikel:
https://harpers.org/archive/1998/11/the-radioactive-boy-scout/
Du kan også se en kort dokumentar på Youtube om ham her: https://www.youtube.com/watch?v=MMl2sRCP1go
Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Mads Gordon Ladekarl
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
René Slott står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært -
Albert Stevens er så syg, at han næsten ikke kan holde ud at være vågen. En operation skal vise, hvor slemt det står til, men Dr. Joseph Gilbert Hamilton er ikke i tvivl om, at han er uhelbredelig syg af kræft. Og på den baggrund vælger han i al hemmelighed at sprøjte historiens største dosis plutonium-238 ind i hans krop for at se reaktionen. Han arbejder nemlig for Manhattan Projektet, der på samme tid er i gang med at udvikle atombomben, som bruger plutonium som hovedingrediens.
Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Nanna Ludmilla Føns
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
René Slott står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært -
Edwin McMillan skriver sig ind i historien på to områder: Han opdager neptunium, og han opfinder en partikelaccelerator. To store opdagelser, men problemet er bare for amerikaneren, at en russer ved navn Vladimir Veksler også har udviklet den samme partikelaccelerator kort tid forinden. Nu undrer Veksler sig over, at McMillan ikke har henvist til hans arbejde. Vil Veksler tro på, at der simpelthen bare er tale om en tilfældighed og en verden, der er moden til opfindelsen, eller vil McMillan nu blive beskyldt for plagiat?
Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta.
De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Frederik Holst
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
René Slott står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært -
En aften i marts 1938 stiger den unge fysiker Ettore Majorana på et dampskib, der skal fragte ham fra Palermo på Sicilien til det italienske fastland. Hvad der sker herefter, forbliver et stort mysterium. Og så er det ikke mindst et enormt stort tab for fysikken, da Majorana bliver kaldt et geni af sin chef og mentor Enrico Fermi. Fire år forinden har de to og en håndfuld andre taget det første spadestik til udviklingen af kernefission med grundstoffet uran i centrum.
Du kan læse mere om mysteriet om Majorana her. Her kan du også læse mere om hans visionære forskning. Du kan også klikke på det sidste link og selv vurdere, hvorvidt der kan være tale om et match på billedet af “Bini”.
The mysterious disappearance of Ettore Majorana af Barry R. Holstein (https://iopscience.iop.org/article/10.1088/1742-6596/173/1/012019/pdf)
The Scientific work of Ettore Majorana: An Introduction af Erasmo Recami https://iopscience.iop.org/article/10.1088/1742-6596/173/1/012019/pdf
Den italienske tv-station Rai.tv's analyse af det mulige billede af Ettore Majorana: https://www.rai.it/dl/RaiTV/programmi/media/ContentItem-08c9cf01-cc32-40e4-bbd5-7f12c1b2c38c.html#foto-14
Periodisk – en RAKKERPAK Original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne, du hører, bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Du kan også følge os på Instagram og på Facebook, hvor vi løbende lægger billeder op til afsnittene.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Mads Gordon Ladekarl
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
Rene Slott står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært -
Krig og kønsnormer presser fysikeren Lise Meitner fra flere sider. Med en altoverskyggende passion for fysikken insisterer hun på at fortsætte sin forskning og jagten på det radioaktive grundstof, som er forløber for actinium. Men da hendes situation endelig lysner - så bliver det hele pludselig meget, meget værre…
Periodisk vender tilbage til Lise Meitner i afsnit 109 om Meitnerium. Vil du allerede nu vide mere om hendes liv og forskning, kan vi for eksempel anbefale biografien ‘Lise Meitner: A Life in physics’ af Ruth Lewin Sime (1996).
Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Maya Zachariassen
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
Rene Slott står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært -
Elizabeth Rona bliver tvunget til at forlade hus og hjem. Krigene raser nemlig i hele Europa, og som jøde er hun i konstant fare. Tag med på hendes lange rejse rundt i verden, hvor hun på vejen gør banebrydende opdagelser blandt andet, hvordan thorium spiller en stor rolle, når det kommer til at kortlægge jordens historie.
Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Nanna Ludmilla Wedel Føns
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
René Slott står for lyddesign og mix -
Et ældre ægtepar er tilbage på overlægens kontor i Tyskland. Sidst de var her, fik de den frygtelige nyhed om, at manden er terminalt syg med prostatakræft. Nu er de tilbage, og denne gang er stemningen en helt anden. Overlægen tilbyder nemlig, at manden kan deltage i en række nye, kliniske forsøg, med det yderst sjældne stof: actinium-225. Og måske kan det redde hans liv.
Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.
Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.
Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.
Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dk
Afsnittet er skrevet og tilrettelagt af Nanna Ludmilla Wedel Føns
Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere
Jens Bjørn står for lyddesign og mix
Simon Bennebjerg er vært -
I 1920’erne bliver en række mindre amerikanske byer rystet af en stribe dødsfald blandt unge kvinder. Alle havde det til fælles, at de arbejdede på urfabrikker. Hvordan det hænger sammen, og hvordan radium spiller en rolle, kan du høre i afsnittet her.
- Visa fler
