Avsnitt
-
Clara's kæreste har erklæret sig aseksuel, hvad skal hun stille op? Hun har selv et behov for at være fysisk intim og seksuel med sin kæreste, så da han meldte ud at han tror han er aseksuel landede det tungt i hendes hjerte. Kan de så forblive kæreste? Skal hun afslutte parforholdet eller hvad skal hun stille op?
Lyt med når en af vores modige lyttere deler sin parforholdshistorie om at være kæreste med en der ikke har lyst til det seksuelle. Og hør hvordan de tackler det, og balancere processen i at lære at forstå hvad det helt præcist er der er på spil og om det mon nogen sinde kan blive anderledes. -
"Den nedlukkede kvinde", kalder vi det når vi som kvinder er nedlukkede i vores seksuelle kontakt til os selv. Måske du selv genkender at have en følelse af at være slukket, ubekvem, akavet eller nervøs omkring at være seksuel og sensuel? Måske har du mere end én gang oplevet at føle at din seksualitet var en service for andre. Eller måske en valuta du kunne tage i brug, for at få lov at føle dig ønsket og tilvalgt? Mange kvinder er blevet afkoblet i kontakten til deres krop og seksualitet. Mange kvinder har oplevet at begå overgreb på dem selv i seksuelle interaktioner med eksempelvis en partner eller andre. Nogle kvinder har oplevet at være udsat for overgreb. Og rigtig mange kvinder oplever at det er svært at mærke hvad der er okay for dem, og svært ved at få sagt stop, nej og sat grænser. Alt dette har konsekvenser, for os selv og det påvirker vores parforhold, når vi er nedlukkede og utrygge i vores seksuelle krop.
Lyt med til del 2 af samtalen vi har haft med dygtige Mathilde Alba Hoffmann, som er tantrisk sexolog og body de-armouring terapeut.
Del 1 kan du høre i forrige episode.
Find og kontakt Mathilde her, hvis du er nysgerrig på hendes fællesskaber og behandlinger: https://www.instagram.com/mathildealbahoffmann/
-
"Den nedlukkede kvinde", kalder vi det når vi som kvinder er nedlukkede i vores seksuelle kontakt til os selv. Måske du selv genkender at have en følelse af at være slukket, ubekvem, akavet eller nervøs omkring at være seksuel og sensuel? Måske har du mere end én gang oplevet at føle at din seksualitet var en service for andre. Eller måske en valuta du kunne tage i brug, for at få lov at føle dig ønsket og tilvalgt? Mange kvinder er blevet afkoblet i kontakten til deres krop og seksualitet. Mange kvinder har oplevet at begå overgreb på dem selv i seksuelle interaktioner med eksempelvis en partner eller andre. Nogle kvinder har oplevet at være udsat for overgreb. Og rigtig mange kvinder oplever at det er svært at mærke hvad der er okay for dem, og svært ved at få sagt stop, nej og sat grænser. Alt dette har konsekvenser, for os selv og det påvirker vores parforhold, når vi er nedlukkede og utrygge i vores seksuelle krop.
Lyt med til del 1 af samtalen vi har haft med dygtige Mathilde Alba Hoffmann, som er tantrisk sexolog og body de-armouring terapeut.
Del 2 kommer i næste episode.
Find og kontakt Mathilde her, hvis du er nysgerrig på hendes fællesskaber og behandlinger: https://www.instagram.com/mathildealbahoffmann/
-
Lyt med når vi igen mødes med Claudia og Danica fra Voksendating podcast. I denne episode følger vi op på hvordan det står til hos pigerne, efter vi for ca. et år siden besøgte deres podcast til en snak om hvordan tilknytningsmønstre påvirker datinglivet. I dag er de et helt andet sted i deres datingliv, med nye indsigter, men også med nogle kærlighedsidealer og noget selvsabotage som i ny og næ kommer lidt på spil.
-
At være væk fra sin partner i længere tid kan sætte gang i mange forskellige følelser. Vi har begge været oplevelsen igennem for nyligt og deler ud af hver vores følelser omkring det. Lyt med og bliv spejlet hvis du selv har oplevet enten at det var utroligt svært at skulle undvære din partner for en periode, eller hvis du omvendt nød at have alene tiden og ikke mærkede et altopslugende savn.
-
Er du en vant lytter her i podcasten, så ved du at vi har snakket meget om tilknytningsmønstre og hvordan de påvirker parforholdet, men ikke mindst snakker vi også om, hvordan vi kan arbejde med vores tilknytningsmønstre således at vi kan skabe en dybere tryghed i relationen. I foråret 2023 besøgte vi podcasten 'Voksendating', af Danica Chloe og Claudia Novalee (@lige_her_i_mellemtiden) som taler om Dating livet i 30'erne. De inviterede os forbi til en samtale om hvordan at tilknytningsmønstre også gør sig gældende og påvirker dating livet. Det blev en enormt spændende og værdifuld samtale, som vi ikke synes at I skal snydes for. Så nu får I den her, i Parforhold #UdenFilter podcasten. Og så kan I glæde jer til d. 4. marts 2024, hvor vi udkommer med et helt nyt afsnit med pigerne fra Voksendating og spændende opfølgninger efter den første samtale.
God fornøjelse!
-
Kompromisser er uundgåelige i en relation. Men de kan bestemt også udfordre og være svære at navigere i. Og særligt i lyset at utryg tilknytning kan dét at navigere i kompromisser være endnu sværere. Så hvordan forholder vi os egentlig til dem? Hvordan finder vi den gode balance så relationen tryg kan eksisterer med hensyn til begge parter?
-
Vi ser tilbage på 2023 i parforholdet og undersøger hvilke læringer vi har fået i løbet af det forgangne år. Ofte har vi stort fokus generelt på at kigge fremad, og særligt ved årsskifte at kigge ind i det nye år. Men i dette afsnit, vil vi gøre tilbageblik. Vi mener nemlig at det er ligeså vigtigt at observere hvad der har været og hvad vi har lært fra dét.
-
Da filmen ‘En frygtelig kvinde’ udkom tilbage i 2017, vakte den stor debat, forargelse og endda genkendelse hos mange. Genkendelsen var både sjov, men også tåkrummende for nogen.
Da vi så den, vækkede den tusinde spørgsmål og analyser af de negative mønstre som vi så skildret i filmen, og da vi så hørte, at den var baseret på Christians egne erfaringer som mand i et parforhold, så føltes det oplagt at invitere ham med ind i mændenes parforhold #UdenFilter.
Vi vil ikke afsløre for meget, men vi kan roligt sige, at I virkelig godt kan glæde jer til en helt enormt spændende episode. -
Vold i parforhold er desværre ikke en sjældenhed, og alt imens der er blevet sat mere lys på vold mod kvinder i parforhold, så har der været mindre fokus på vold mod mænd i parforholdet.
Det vil vi i denne episode gerne lave om på, da vi ønsker at bidrage til aftabuiseringen af vold mod mænd og ikke mindst sætte lys på, hvordan vold mod mænd typisk ser ud, hvordan vi kan opdage at en mand er udsat for vold og ikke mindst, hvordan vi kan hjælpe som medmennesker og pårørende. -
Vi har været så enormt priviligerede og heldige, at vi har haft et genbesøg af skuespilleren Nicklas Søderberg Lundstrøm, og ikke nok med det, så tog han sin dygtige og enormt inspirerende partner Line Kirsten Nikolajsen med!
Sidst vi havde besøg af Nicklas satte han ord på, hvordan det var at være pårørende til en partner, som blev sygemeldt med stress, og nu har Line besøgt os og selv sat ord på, hvordan hele oplevelsen har været for hende.
Det blev til en enormt rørende, åben og meget ærlig samtale, hvor følelserne virkelig kommer i spil - wauw! -
Mange gennemgår idag fertilitetsbehandling, som er en fysisk og ikke mindst følelsesmæssigt krævende og nogle gange langstrakt proces, som flere taler om og deler ud af, men ikke mange mænd gør …
Så hvordan er det egentlig, at stå som mand i så svært et forløb? Det kan I blive meget klogere på i dette afsnit, hvor vi har haft besøg af @stinelykke’s modige kæreste @oliverkielstrup
Oliver deler sårbart ud og fortæller, hvordan det er at stå og agere omsorgsfuld kæreste og støtte, samtidig med at hans egne drømme braser og udskydes gang på gang. -
Når tilliden i et forhold bliver brudt og forholdet slutter med store følelser og et mast hjerte, så er det naturligt at give skyld og have brug for at slikke sine sår, men hvordan tager man læring med fra bruddet og ikke kun dårlige erfaringer, som ender med undgåelsesadfærd og frygt for at blive såret på ny? 🙈🤷🏼♀️💔❤️🩹
Det kan du blive meget klogere på Imorgen, hvor Sille lukker os ind i hendes proces, fra hun stod i Mexico og fik sit hjerte knust første gang, til hun kom hjem til Danmark og fik det knust igen og til idag, hvor hun kan se det hele i et større perspektiv og har fået et stærkere og kærligere forhold til sig selv - og endda en større forståelse for, hvad hendes bidrag var til, at forholdet kuldsejlede 💔
Glæd jer til at lytte med til dette enormt fine, ærlige, sårbare og modige afsnit! ❤️🔥 -
Vi kender alle til begrebet forbudt kærlighed. Men de færreste har måske overvejet, hvordan det må være, at gå ind i et parforhold, når man hele sit liv har troet på, at den type kærlighed der er i det parforhold, er forbudt og skamfuld.
Så én ting er, at skulle lære at navigere i de mønstre der normalvis er i et parforhold, en anden er, at skulle forholde sig til alle de følelser og den frygt der kan komme i spil, når man også tænker på, hvordan omverdenen ser på en, og at man hele sit liv har skjult en del af sig selv og kæmpet for at virke ‘normal’.
I denne episode fortæller modige Mathias Bach, hvordan han har gjort vold på sig selv, for at hans omverden skulle se ham som ‘normal’ og hvilke konsekvenser det har haft for ham i parforholdet.
-
Nadja endte ikke bare i ét voldeligt forhold, men i to lige efter hinanden. Det kan ske for alle, og når først man er fanget i det, kan det være svært at komme ud igen. Det kom Nadja heldigvis, og har siden fået en dybere forståelse for hvad det egentlig var der skete, og nu kan hun se den vold, som hun ikke så ligeså tydeligt da hun var i det. Nadja blev både udsat for fysisk og psykisk vold.
I denne episode snakker vi med Nadja om alle de gode grunde der var til at hun blev i forholdene, hvad det gjorde ved hende og hvad der hjalp hende ud af dem.I episoden nævner Nadja en bog som hedder She, som hjalp hende rigtig meget. Den kan du høre på Bookbeat lige her
Hvis du ikke har haft Bookbeat før, kan du få de første 45 dage gratis via vores rabatkode HER
Har du selv brug for hjælp til at komme ud af et voldeligt forhold, opfordrer vi til at du rækker ud, og har du brug for støtte fra en organisation eller krisecenter, så kan vi nævne et par stykker her:
Bryd tavshedenDannerhusetInside outMandecentret -
Er du meget optaget af at forstå dig selv og dine mønstre bedre? Og gør du dig virkelig umage med måden du kommunikerer på? Nørder du måske interaktionerne mellem dig og din partner, og bruger du meget energi på at analysere dig frem til årsager og forklaringer på det der sker i dig og mellem jer? Det kan alt sammen være enormt hjælpsomt for at udvikle sig, hele traumer (store som små), og få en bedre kontakt med din partner.
Men hvordan sikrer du dig at dine analyser og nye selvudviklende tiltag, ikke tager overhånd, og får den modsatte effekt af det du ønsker dig?
For ja, det kan godt tage overhånd. Ét af tegnene på dette er, at du kan føle dig fanget i at forstå det hele, men ude af stand til at ændre noget, uanset hvor meget du prøver.
Men hvad gør man så? Lyt med og høre vores tanker og erfaringer. -
Vi kan alle opleve, at der opstår konflikt i parforholdet, og samtidig kan mange af os opleve, at konflikter kan gå i hårdknude og trigge stolthed og fastlåsthed.
Så hvad gør vi når konflikterne kommer til at handle om at finde den skyldige?
Vi har nemlig haft Louise’s kæreste Lasse i studiet! Hvor han fortæller om, hvordan det var at komme i et forhold med Louise og dér skulle indse, at parforholdet ikke blot var ‘nu levede de lykkeligt til deres dages ende’, men at han skulle tilegne sig nogle vigtige indsigter og smide stoltheden, for at kunne navigere i og fordybe relationen til ham selv og til Louise.
-
Hvad stiller man op, når ens partner bliver ramt af stress, man er førstegangsforældre og man oveni købet har et arbejde, som kræver at man skal være væk hjemmefra?
Det har vi spurgt skuespiller Nicklas Søderberg Lundstrøm om. For selvom det lyder ret uoverskueligt, så er det lige præcis den virkelighed, som han har stået i.
Det kan være enormt svært at være pårørende til en partner, som bliver ramt af stress, og Nicklas har delt med os, hvordan han og hans partner klarede sig gennem en benhård periode.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvad har vi lært om mænd indtil nu?
Nu har vi haft 8 samtaler med modige mænd og der er endnu flere i vente!
Og hvad har vi i løbet af disse samtaler lært om mænd, er vi blevet klogere på dem, i forbindele med parforholdet? Det samler vi op på i denne episode, hvor vi snakker om hvad vi særligt har lært og fået øje på, igennem de mange samtaler med vores mandlige gæster.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvordan påvirker en kvindes humør en mand? Hvad føler han, at han skal stille op, når det bliver svært i parforholdet? Hvordan føles det som mand, når der opleves forskelle i lysten til intimitet?
Dette er nogle af de enormt spændende spørgsmål, som vi kommer omkring, med psykologen, parterapeuten, og ikke mindst manden; Frej Prahl. I episoden deler han ud af sine personlige erfaringer som mand i et parforhold/familieliv, samt sin store viden og erfaring fra sine samtaler med mænd som psykolog og parterapeut.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Visa fler