Avsnitt
-
Der er lavet mere pulverkaffe i køkkenet i Hvidovre, og snakken falder på lydfølsomhed. Normalt mener Marlene, at Morten er hypersensitiv, men en tur med S tog har fået hende til at tænke på, om hun ikke også selv har et problem med andres lyde. Lyt med når der tales om klikkende kuglepenne, staniol og tørt rugbrød.
-
Morten og Marlene drikker dagens pulverkaffe i køkkenet med de skrå vægge, for Marlene er på tur til København. Hun undrer sig over, hvor smilet er blevet af i det danske bybillede, og hvorfor vi bliver så irriterede over mangel på hensyn. Som altid står Morten klar med et svar, men har han ret? Lyt med mens vi drikker kaffe og funderer over livet.
-
Saknas det avsnitt?
-
Formel 1 og livet i almindelighed havde sat kaffekanden på pause et par uger, men i dag var det igen tid til en sludder. Morten indrømmer, at han tit og ofte taler med sig selv. Marlene undrer sig, men er det bare en måde at vende hverdagens hændelser med sig selv efter en travl dag? Lyt med mens de to gamle venner taler med hinanden, småskændes om Randy Crawford og graver gamle koncerttraumer frem.
-
I dagens episode diskuterer Morten og Marlene psykiske men efter en ulykke, og om det vanskelige i at acceptere at man har været et offer. De udveksler erfaringer om psykologhjælp og funderer over, hvordan man kommer videre - måske som et bedre menneske? Lyt med når der krænges sjæle ud over lunken pulverkaffe.
-
Morten og Marlene kommer langt omkring over dagens kop kaffe, De runder både Airbnb, den franske revolution og Mortens uheldige møde med en renovationsvogn i et fodgængerfelt. Og så skal Marlene til koncert med Burna Boy i Paris, og ham skal Morten lige lytte til.
Musik og tekst. Burna Boy "Gbona".
-
Marlene er på arbejde, og Morten er syg derhjemme, men der er altid tid til en hurtig kop, især hvis der er tisset af først. Der diskuteres faren ved at scrolle, og Morten går i selvsving. Som sædvanlig er de ikke enige, men det gør ikke noget, så længe er der kaffe på kanden. Lyt med når der sludres om løst og fast på den københavnske vestegn og den parisiske østegn.
-
Marlene har lyttet til DR podcasten "Ditlev og dæmonerne", og hun vil gerne have Mortens mening om den bløde, danske mands behov. Det bliver til en interessant samtale om ligestilling og kønsroller over endnu en kop kaffe på Zoom. Lyt med og giv gerne din mening til kende!
-
Morten er altid klædt pænt på, selv når der drikkes kaffe på en søndag. I dag diskuteres der påklædning, mens kaffen bliver kold i umage krus. Er det behagelige vigtigere end det ambitiøse? Kan man virkelig klæde sig præcis som man vil? Lyt med og giv gerne din mening!
-
Der drikkes kaffe på Marlenes fødselsdag, som ikke fejres, fordi hun er bange for døden, der rykker nærmere. Der er tegn på, at jo ældre vi bliver, jo mere vender vi tilbage til fortiden, og Morten er i hvert tilfælde sikker på, at vi er mere påvirkelige og åbne for forandring i teenage-årene. Der diskuteres frem og tilbage, om vi virkelig bliver mere gnavne og irriterende med alderen, og som sædvanlig er Morten og Marlene ikke helt enige.
-
I dagens episode går Marlene i selvsving over gamle mænd i åbne skjorter og kvinder i trikot, men gudskelov udviser Morten mere ro og tolerance. Måske har han puttet noget i kaffen, eller er det fordi foråret er på vej?
-
Der skal ikke snakkes om Donald Trump, så Marlene og Morten mindes gammelt børnefjernsyn og medmenneskelig kontakt. Denne dag har Morten været på loppemarked, og Marlene har kørt forgæves til en tid hos lægen bestilt online, og begge dele har givet anledning til tanker om relationer og tid. Følg med mens der drikkes kold kaffe og lyttes til Sananda Maitreya.
-
Morten må have puttet noget i kaffen, for han har godt noget meget at sige, mens Marlene har sværere ved at finde ordene på dansk denne gang. Samtalen springer fra fransk humor over Phil Collins datter til danske S togsstationer. Og på listig vis får den godhjertede diktator sneget sig ind igen. Lidt bekymrende...
-
Morten ser racerløb, og Marlene ser reality TV om kærlighed. De er ikke enige om, hvad der skal ses, men for dem begge handler det om at slappe af og få ro på i hovedet. I dagens episode tales der også om den kropslige frihed, der er forsvundet, og princessenykker, mens der drikkes pulverkaffe uden sukker.
-
Marlene har fundet et billede af Morten fra 80erne med det første spæde forsøg på overskæg, men Morten undrer sig mere over, hvorfor Tintin var med til Polen. De bliver igen konfronteret med, at deres erindringer ikke stemmer overens, og Morten fremkommer med en meget interessant teori om, at det vi husker ikke er den oprindelige oplevelse, men vores sidste erindring af den. Lyt med når vi bliver filosofiske over en kop kaffe.
-
Det er næsten nytår; Morten har ikke fået indspillet sin plade, som han ellers havde planlagt, og Marlene har ikke ligget på sofaen, men til gengæld har hun samlet tøj ind til ofrene for cyklonen på Mayotte. Og sjovt nok har de set DR tv - den ene "En By i Provinsen" og den anden "Deadline" - dét får dem til at spekulere over sprog. Lyt med når årets sidste kop kaffe drikkes på den københavnske vestegn og den parisiske østegn.
-
Morten har fået skærmbriller og Marlene grå stær. Der udveksles erfaringer om skavanker over dagens kaffe, og Morten funderer over, hvordan vores tidsperspektiv ændrer sig med alderen; Og hvor går man i øvrigt mest til lægen; i Danmark eller i Frankrig? Lyt med når der tales om løst og fast over en kop pulverkaffe.
-
Julen er knap nok overstået, men Morten og Marlene har kaffemøde som sædvanlig. De har vidt forskellige holdninger til ønskeskyer, men bliver næsten enige om, at de bedste gaver er dem, der er givet med omtanke og omhu. Når familien mødes, kan det give anledning til spændinger, og det har både Morten og Marlene erfaring med. Lyt med når der sludres over en kop kaffe.
-
Morten og Marlene er ikke rigtig til fællesskaber - i hvert tilfælde ikke sådan nogle hvor man skal være enige eller være ens. De udveksler erfaringer med hvordan de hver især undgår og indgår i fællesskaber over endnu en kop kaffe. Lyt med når der sludres eller tales dybt!
-
Efter en pause sludrer Morten og Marlene videre om gymnasietiden, og sjovt nok har de ikke de samme erindringer. De er heller ikke enige om, hvor meget man kan blande sig i, hvad folk tænker og gør, men én ting er Morten altid med på: en varm kop kaffe!
-
Der diskuteres alt fra tarmundersøgelser til dårlige arbejdsforhold og nyttigt tidsspilde i dagens episode, hvor Marlene prøver at skære ned på kaffe, mens Mortens misbrug står lysende klart. Lyt med når de to venner sludrer om løst og fast over en kop...
- Visa fler