Avsnitt
-
Sagaen om Disciplens søn er ved at være slut. Hvad fandt David Lindekildes mor i Orthons ord? Og hvad har David lært om sin barndom og sig selv? Religionshistoriker Mikael Rothstein hjælper med at binde de sidste ender sammen. Og så mødes David og Louise Lindblad for allersidste gang på en helt særlig bakketop på Fyn, hvor de ved, at Davids mor har siddet og mediteret, mens hun har set solen gå ned. Her vil de sammen prøve at gå i Birgits fodspor ved at rette blikket op mod himlen og forsøge at skabe kontakt til noget et sted derude.
Vært, tilrettelægger og klipper: Louise Lindblad. Medvirkende: David Lindekilde, erhvervspsykolog. Mikael Rothstein, religionshistoriker, Syddansk Universitet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. -
Optrevlingen af Davids barndom er begyndt at komme ind under huden på journalisten Louise Lindblad. Hun kan næsten føle et blik fra en anden verden hvile på hende, når hun vender hjem fra optagelserne på Fyn. Der er begyndt at ske underlige ting. Signalforstyrrelser på lydoptageren, mystiske rygter om, at David har healende hænder og særlige evner.
Hvad handler det om, og hvad skal hun tro?
Vært, tilrettelægger og klipper: Louise Lindblad. Medvirkende: David Lindekilde, erhvervspsykolog. Kurt Lindekilde, læge, forfatter og astrolog. Martin Thygesen, leder af Kunst- og Filosoficentret Solvognen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen -
Saknas det avsnitt?
-
Verden gik, som bekendt, ikke under juledag 1967. Efter dommedags-floppet starter Davids mor, Birgit, sin egen lille Orthon-kreds på Fyn. Knud Weiking kommer i familiens hjem, og mindst 28 budskaber bliver leveret i huset på Stationsvej 2, hvor en lille dreng bliver født juledag 1970. Drengen er David. Det viser sig, at Davids barndomshjem, på flere planer, er et mere særligt sted, end han har været klar over.
Vært, tilrettelægger og klipper: Louise Lindblad. Medvirkende: David Lindekilde, erhvervspsykolog. Lars Knud Lindekilde, buschauffør. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. -
Syv flyttekasser fyldt til bristepunktet med rumvæsenet Orthons alarmerende meddelelser om en kommende atomkrig. Det er, hvad der står på religionshistoriker Mikael Rothsteins kontor på Syddansk Universitet i Odense.
Mikael har ikke haft en ledig stund til at åbne de kasser, David fandt på loftet efter sin mors død. Før nu. Journalisten Louise Lindblad tager til Odense for at være med, når det sker, og hun håber at finde svaret på, hvordan det hele egentlig begyndte i 1967, da en dommedagsbevægelse opstod på Midtsjælland, og hvorfor Birgit, som en dengang 30-årig mor til to, blev hvirvlet ind i ufo-miljøet.
Vært, tilrettelægger og klipper: Louise Lindblad. Medvirkende: David Lindekilde, erhvervspsykolog. Mikael Rothstein, religionshistoriker, Syddansk Universitet. Dorte Carlberg Lindekilde, pensionist. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. -
I David Lindekildes barndomshjem taler rumvæsnet Orthon uafbrudt til ham. Orthon taler gennem en taxachauffør fra Brønshøj, og dag ud og dag ind kører kassettebåndene med Orthons evindelige advarsler om en snarlig, altudslettende atomkrig og rumvæsnernes ankomst. Davids mor, Birgit, forbereder sig gennem hele hans opvækst på undergangen. Først da hun dør, beslutter David at dykke ned i, hvorfor hun fulgte Orthon – en fjern galakses hersker. Hvad skete der egentlig i barndomshjemmet?
Journalisten Louise Lindblad følger med, mens David optrevler en barndom, der på ingen måde har lignet de flestes.
Vært, tilrettelægger og klipper: Louise Lindblad. Medvirkende: David Lindekilde, erhvervspsykolog. Lars Knud Lindekilde, buschauffør. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. -
Klokken er lidt over 02:00 om natten. To mænd går tværs gennem en mørk skov.
Forrest går husmanden Mads Hansen, og bag ham går murersvenden Peder
Skjødte med en bøsse under armen og en sav i hånden. De to mænd er draget ud i
skoven ved nattetid for at stjæle et træ, som skal bruges til en vognport, som Mads’
hustru, Ane, gerne vil have opført i forlængelse af deres udhus. Peder Skjødte har
været så venlig at tilbyde Mads og Ane sin hjælp, men hvad Mads ikke ved, er, at
Peder Skjødte for år tilbage har indgået en pagt med Djævelen… Og med
djævlepagter gælder det som bekendt, at betalingsdagen før eller siden kommer.
Vært: Louise Lindblad
Medvirkende: Poul Duedahl, professor i historie ved Aalborg Universitet
Fortælleren: Poul Grinder-Hansen -
Brødrene Viggo og Emil Højgaard står og graver i en mose ved Bjældskovdal, da de
støder på liget af et menneske. Det er d. 6. maj 1950, og de to brødre kæder hurtigt
det chokerende fund sammen med sagen om den københavnske skoledreng,
Henning, der forsvandt på en cykelferie i Silkeborg knapt to år tidligere.
Kriminalpolitiet i Silkeborg rykker ud til gerningsstedet, men en af betjentene, K. G.
Christiansen, opdager hurtigt, at der er et eller andet helt galt. På hovedet bærer
liget en spids skindhætte bundet fast under hagen og om halsen sidder en løkke …
Vært: Louise Lindblad
Medvirkende: Ole Nielsen, direktør, Museum Silkeborg
Fortælleren: Poul Grinder-Hansen -
I februar 1948 bliver det pæne og ordentlige ægtepar Inger og Vilhelm Jacobsen fundet brutalt myrdet i deres lejlighed på Peter Bangs Vej i København.
Der er mange mystiske omstændigheder omkring mordet, blandt andet finder politiet to anbragte spadserestokke ved ligene, et bundt tulipaner under hr. Jacobsens hovedpude og fru Jacobsens stifttænder på en radiotorhylde i soveværelset. Er der tale om det første danske ritualdrab i nyere tid?
Vært: Louise Lindblad
Medvirkende: Peer Kaae, journalist og forfatter
Fortælleren: Poul Grinder-Hansen -
I året 1692 bliver der begået et magisk mord på Falster. Det hele begynder, da skipperen Ole Boesen kommer til øen og møder den unge, ulykkelige Ingeborg. De bliver hurtigt forelskede i hinanden, og inden længe begynder de at drømme om at slå Ingeborgs voldelige ægtemand, Osvald, ihjel. Men hvordan bærer de sig af med det i en tid, hvor skilsmisse ikke er lige til, og hvor onde kræfter, i form af djævle og dæmoner, virkelig findes?
Vært: Louise Lindblad
Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker
Fortælleren: Poul Grinder-Hansen -
Da tjenestepigen Margrethe en kold decemberdag i 1741 skubber en ni-årig pige i kanalen ved Højbro, skriver hun sig ind i en uhyggelig statistik.
I 1700-tallets København spreder sig nemlig en mystisk mordepidemi, hvor helt tilfældige, oftest børn, bliver dræbt af fremmede voksne som Margrethe. Spørgsmålet er, hvorfor der gennem årtier sker umotiverede drab på børn i København?
Svaret skal ikke findes et oplagt sted… På en måde skal svaret slet ikke findes i den her verden.
Vært: Louise Lindblad
Medvirkende: Tyge Krogh, seniorforsker, Rigsarkivet
Fortælleren: Poul Grinder-Hansen
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05. Du kan skrive til Livsliniens mailrådgivning skrivdet.dk. Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17. Du kan benytte Livsliniens selvhjælpsprogram, SOS, der er rettet mod at hjælpe personer med selvmordstanker. -
I Landmandsbanken på Nørrebrogade i København er det en helt almindelig, stille og rolig formiddag. Året er 1951, og klokken nærmer sig 10.35, da den unge Palle Hardrup træder ind i banken. Der er et mystisk fravær i hans blik. Palle Hardrup trækker med en hurtig bevægelse en pistol op af lommen og uden varsel, som i en form for trance, sigter han og skyder.
I første afsnit dykker Louise Lindblad ned i en af Danmarkshistoriens mest gådefulde og mystiske mordsager, som udspiller sig i efterkrigstidens København, og som involverer to nazister, hypnose, landets førende psykiatere….. og en skytsånd.
Vært: Louise Lindblad
Medvirkende: Frederik Strand, museumsleder, Politimuseet
Fortælleren: Poul Grinder-Hansen -
I en ny sæson af Obscuritas besøger journalist Louise Lindblad seks gerningssteder, hvor nogle af Danmarkshistoriens mest gådefulde og mystiske mord er blevet begået. Sammen med eksperter dykker hun ned i sagerne, hvor magi, ritualer eller andre uforklarlige hændelser spiller en afgørende rolle, og samtidig undersøger hun sin egen fascination af ondskab. Episoden her er en introduktion til sæsonen ‘Okkulte mord’.
Vært: Louise Lindblad
Medvirkende: Frederik Strand, museumsleder, Politimuseet
Fortælleren: Poul Grinder-Hansen -
I sæsonafslutningen på Skyggelandet krydser Louise Lindblad og folklorist Lone Ree Milkær grænsen til ellekongens land. Ifølge sagnet skal Ellekongen opholde sig i de egne hvor landets konge endnu ikke har været. Det skulle være tilfældet i Stevns herred, så det bliver sidste stop på rejsen. I ellefolkets bolig skal der holdes en stor fest, hvor alle sagnvæsner og mennesker er inviteret. Og hvem siger nej til fest?
Vært: Louise Lindblad
Medvirkende: Folklorist og vært på podcasten Ellevild Lone Ree Milkær.
Fortælleren: Poul Grinder-Hansen -
Vi er nået frem til året 1900. Det er kun et halvt år siden, at Evald Tang Kristensen mistede sin hustru, Grethe, og nu er folkemindesamleren igen draget ud på en af sine mange rejser, denne gang en længere tur til den sydlige del af Sjælland.
Journalist Louise Lindblad følger endnu en gang i Evalds fodspor, denne gang i Vordingborg-området sammen med folklorist Lone Ree Milkær. Ifølge sagnet er det nemlig her, i den lille landsby Bakkebølle, at en lygtemand flakker omkring i mørket med sit bølgende, gasagtige lys….
Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Lone Ree Milkær, folklorist og vært på podcasten Ellevild. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. -
"Ding dang! ding dang!" klinger det fra Klokkedybet i Odense Å. I Odense Å bor åmanden, og i 1800-tallet kender hvert barn og voksen i Odense sagnet om ham. Det overnaturlige væsen, der lever et ensomt liv i åens dyb, og som hvert år, med sit magiske violinspil, lokker mennesker i druknedøden.
I det her afsnit mødes Louise Lindblad og seniorforsker Ejnar Stig Askov ved åens dybeste sted, lige inden tusmørket falder på, for at tale om åmanden og en lille dreng, der fødes i Odense by i 1805. En dreng, der vokser op med sagnet om åmanden, og som på sin egen måde ender med at holde ham, og andre sagnvæsener fra den gamle folketro, i live - i de eventyr, han senere bliver verdensberømt for at skrive... Drengen hedder Hans Christian Andersen.
Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Ejnar Stig Askov, seniorforsker, H. C. Andersens Hus, Museum Odense. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. -
Du kan kende den på dens gang. Helhestens gang er en anden end en almindelig hest, for den har kun tre ben. Dens manke er beskidt og filtret, og dens krop så udmagret, at den ligner et skelet. Hører du lyden af det trebenede genfærds haltende gang, skal du straks vende om og gå den anden vej. Og du skal ikke kigge dig tilbage over skulderen... Louise Lindblad mødes med museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen på vejen mellem Frederikssund og Oppe Sundby. Ifølge sagnet er det nemlig her, at en mand en efterårsnat støder på sagnvæsenet, der varsler sygdom, ulykke og død.
Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Line Jandoria Jørgensen, etnolog og museumsinspektør, Frederikssund Museum, Færgegården. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. -
Maria og Louise fortsætter rejsen op gennem Jylland, fra Brigsted til Ebeltoft, for denne gang at forfølge sagnet om “De to Thisetrolde”, en fortælling, som Evald Tang Kristensen hører fra mange forskellige meddelere på sine rejser rundt i landet. Ligesom historien om det brutale heksemord i Brigsted, bygger fortællingen om de to thisetrolde, søstrene Anne og Mette Madsdatter, også på en virkelig sag fra 1686. En sag, som involverer en heksejæger, vandprøver, hekseskoler og hjælpedjævle…
Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker og museumsinspektør, HEX! Museum of Witch Hunt. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. -
Vi er nået til 1890’erne, en tid hvor folkemindesamler Evald Tang Kristensen helt og fuldkomment har helliget sig til opgaven som skattegraver. Evalds mission er klar. Han vil redde den danske kulturarv, og han ved, at ude på landet findes stadig mange historiefortællere, der kan fortælle og synge de viser og sagn, som mundtligt er blevet overleveret fra slægt til slægt.
Én af historierne, der lever i derude, er historien om Ane Klemens... Louise Lindblad og historiker Maria Østerby Elleby sætter kursen mod landsbyen Brigsted i Østjylland, hvor den grufulde sag udspiller sig i året 1800.
Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker og museumsinspektør, HEX! Museum of Witch Hunt. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen -
Evald Tang Kristensen går, med en taske over skulderen og en bowlerhat på hovedet, foroverbøjet og tung i sine bevægelser, igennem det nordjyske landskab. Bakker, høje og krat står som silhuetter i tusmørket. De er omkring ham, alle vegne, selv når han ikke kan se dem…. de små, menneskelignende væsener med kulsorte øjne og store hoveder.
I det her afsnit kører Louise Lindblad og museumsinspektør Inger Bladt ud i et snedækket landskab i området omkring Nibe - på jagt efter bjergfolk. Det er stadig lyst, da de drager ud, men tusmørket vil snart indhente dem.
Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Inger Bladt, museumsinspektør, Nordjyske Museer. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. -
Louise Lindblad drager ud i Skyggelandet, et sted mellem virkelighed og fantasi, tro og overtro, noget naturligt og overnaturligt…. Derude hvor bjergfolk, ellefolk, hekse, vampyrer, åmænd og trebenede gengangere former sig som skygger i mørket. Episoden her er en introduktion til sæsonen ‘Skyggelandet’, hvor Louise Lindblad går i hælene på den største folkemindesamler, Danmark har haft: Evald Tang Kristensen.
Vært: Louise Lindblad. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. - Visa fler