Avsnitt
-
Jeg har denne gang været i det sydlige Europa for at finde en sag.
Det er en græsk tragedie. Uden en helt, godt nok. Men der er - måske - en slags heltinde, som satser alt og mister det hele. Historien kalder jeg for Psykologen og Psykopaten.
-
Der ligger et hus i en landsby i Niedersachsen. Naboerne kender ikke rigtig, dem der bor der. Fra tid til anden ser de kvinder komme til huset. Men kun sjældent ser de dem gå.
Ingen ved, hvad der foregår derinde. De tør ikke at spørge. Men gardinerne gemmer på noget. Der foregår noget grimt og dystert, derinde i rædslernes hus. Som først ved et tilfælde bliver opdaget.
-
Saknas det avsnitt?
-
Forestil dig en stue. En stue med et bord i midten. Der ligger en dug på bordet, og midt på bordet er det fine testel fundet frem. Den nybryggede te damper fra kopperne. Duften breder sig i hele hjemmet.
Men der er ingen, der kommer til at drikke teen.
Hende, der har brygget teen, ligger på gulvet. Iskold. Myrdet. Og den person, hun har brygget den til, er væk igen. Som om personen aldrig egentlig har været der.
-
Det er langt fra alle forældre, der ved, hvad deres børn laver på telefonen eller på nettet. Og det kan være svært at beskytte dem mod de digitale farer. Den ukendte fjende der skjuler sig bag skærmen, er i dag blevet mange forældres mareridt. En ny slags børnelokker. Der både kan friste og forfølge.
Den sag jeg har fundet til dig denne gang, er for en gangs skyld uden blod. Men den er som altid bizar, og på sin helt egen måde meget uhyggelig.
I et meget lille samfund i Michigan, bliver to af byens teenagere stalket digitalt og groft chikaneret. Gennem et par år ødelægges flere og flere relationer blandt naboer og gamle venner.
Stalkeren er anonym - men tyder på at kende til alt. Det bliver et chok da personen endelig afsløres. -
I dag skal du høre en sag, som Kenya aldrig vil glemme. Den udspiller sig på en kostskole i det østlige Kenya. En kostskole, hvor unge drenge og piger deler deres liv og skolegang.
En kostskole, der bliver et symbol på, hvordan det er at være kvinde i Kenya.
-
I dag har jeg fundet en speciel sag fra Ohio, USA. Det er en historie om hævn og selvtægt. Om hvordan en gammel forbrydelse kan føre til flere nye. Og hvordan det kan ramme både de måske skyldige og de helt uskyldige, når man er besat af hævn.
-
Tillid. Det er den lim der binder fællesskabet sammen. Særligt ude i de små lokalsamfund, langt ude på landet, er det vigtigt, at man kan stole på at ens naboer træder til hvis der opstår kriser. Hvis ikke, må man kontakte myndighederne. Men hvad hvis man heller ikke kan stole på dem? I dag skal du høre en historie, hvor hverken naboer eller politi er til at stole på. Det fører til 13 blodige timer og en af de absolut værste forbrydelser i Canadas historie.
-
I dag kan du ikke stole på nogen.
Du skal møde en ung pige, der er begyndt at kigge sig over skulderen. Nogen er ude på at ødelægge hendes liv. Hun ved ikke hvem. Hun ved ikke hvorfor. Men hun begynder at frygte at det må være nogen meget tæt på hende.
-
Denne gang skal vi til Kenya og en forbandet skov. Det er et vildt og fjendtligt sted, som de lokale helst holder sig fra. Men i løbet af 2019 begynder der at ske sære ting. Et nyt skovfolk kommer til. I landsbyen på kanten af skoven undrer man sig. Ingen ved hvem de fremmede er. Og hvorfor de har slået sig ned her. Men de bliver flere og flere – indtil de lige pludselig forsvinder.
-
I dag skal vi besøge noget så eksotisk som et frisørdynasti i Colombia. En kendisfrisør har slået sig selv ihjel. Og taget sin mor med sig i døden.
Eller har han? Det er en hårrejsende sag med et plot som en af landets populære telenovelaer de optager nationen.
-
Der findes mystiske sager. Og så findes der virkelig mystiske sager. Som fx den du nu skal høre om. En kvinde bliver fundet død i en bil, myrdet. Det er hendes egne forældre der finder hende. Men snart viser det sig, at intet er, som det udgiver sig for at være.
-
I dag skal vi Down Under. Til Australien og en historie, hvor alt går galt. I løbet af tre minutter sker en række hændelser, der hver for sig er harmløse. Men sat sammen fører de til en tragedie og en af landets mest berygtede kriminalsager.
Der skal gå mange år, før forbrydelsen bliver opklaret. Men da den endelig gør det, sker det på en særdeles spektakulær måde.
-
I dag skal vi til det farligste sted, en kvinde kan opholde sig: hjemme hos sig selv. Det sted, hvor man bør være tryggest, er der, hvor flest bliver slået ihjel. Omkring 50.000 kvinder og piger bliver hvert år dræbt af en partner eller et familiemedlem. Det er én hvert 10. minut. Da sygeplejersken Susan kommer hjem fra en lang dag på skadestuen, er hun klar til at smide fødderne op. Hvad hun ikke ved er, at der gemmer sig en skikkelse et sted i husets mørke.
-
Sagen i dag er en falsk kærlighedshistorie med ekstra torne på roserne.
Der er en ung mand der elsker klaver.
Der er en kvinde som elsker dyr.
Der er en mand som hun har elsket.
Der er den mand hun elsker nu.
Og midt i det hele er der en lille pige, som de alle siger de elsker.
Denne uges historie er, som min egen mor ville sige, barsk.
Og så er den fuld af hemmeligheder og løgne. Med det ene tvist efter det andet. -
Har du nogensinde ligget i en hotelseng og tænkt på hvem der mon ligger i værelset ved siden af? Kun nogle centimeter fra dig, adskilt af en tynd væg, ligger en fremmed. Din nabo i nat kan være hvem som helst. Også en morder.
Denne gang vil jeg fortælle dig om en bizar sag, hvor forskellige hotelgæster lægger sig til at sove, uden at vågne op igen. De bliver slået ihjel mens de sover. Med et meget usædvanligt mordvåben.
-
Da en lille pige pludselig forsvinder fra et velhavende kvarter i udkanten af Mexico City, ligner det mest en kidnapning. En lillebitte dråbe i et ualmindeligt stort hav af kriminalitet. Intet kunne være længere fra sandheden. I dagene, der følger, kommer hele landet på fornavn med lille Paulette, hvis billede er overalt.
Alle håber det bedste - men frygter det værste. Sagen er et vaskeægte mysterium. Som kun bliver større da pigen endelig bliver fundet. Død.
-
Året er 1984. I Florida er en seriemorder på fri fod. Ofrene er unge piger, der bliver kidnappet, tortureret og voldtaget inden han dræber dem. En nat i november har han udset sig et nyt offer. En pige på 17 år, der er på vej hjem fra sin sidste vagt. En pige som alle andre, tænker han. Han tager fejl.
-
Du har sikkert set scenen mange gange før. En politiafhøring som den foregår i USA. Youtube er fyldt med den slags videoer. Man ser typisk et lille lokale uden vinduer. En efterforsker og den hovedmistænkte. Det føles klaustrofobisk og det er meningen. Den mistænkte er trængt op i en krog. Så begynder det psykologiske spil.
Efterforskeren skal stille de rigtige spørgsmål og holde øje med svarene. Uopmærksomhed kan være forskellen på liv og død. Bogstaveligt talt..
-
Det er vinterferie og i anledning af ferien skal vi i dette afsnit virkelig ud at rejse. Forestil dig du er i en lufthavn. Spændt, forventningsfuld, rejselysten. Eller måske bare træt og stresset.
Rundt omkring dig er en hel masse mennesker på vej rundt i verden. Du kigger på dem. Og synes du kender typerne. Kærester på getaway, vennepar på kultur-tur, backpackere på eventyr, businessfolk for hvem det her er den kedeligste hverdag, familier på vej mod sne, sand eller sol. Der er også nogle der rejser solo. Dem der forsvinder lidt i mængden.
Mange skæbner krydser hinanden i en lufthavn. Mange mennesker med forskellige rejsemål. En ting slår dig når du betragter dem: man ved aldrig helt hvad andre har i bagagen. De fleste går rundt i deres egen verden. Det gør du også. Du ved ikke, at nogen holder øje med dig, mens du selv kigger rundt. Nogen som lagt en plan. Måske for dig, måske for en anden. En turistfælde som man ikke slipper levende fra. -
En forfærdelig forbrydelse chokerer Fayetteville. Af tre årsager. Dels er den brutal og skræmmende. Dels er efterforskningen fuld af twists. Og så er det en sag der minder uhyggeligt meget om en anden forbrydelse som skete 15 år tidligere - i samme by.
- Visa fler