Avsnitt
-
Forandringens vinde blæser, men spiller det egentlig nogen væsentlig rolle for global økonomi? Millionærklubben tager sagen op med adm. direktør i Maj Invest-koncernen, Jeppe Christiansen, chefanalytiker i Svenssen & Tudborg, Lau Svenssen og senior analytiker i Jyske Bank, Michelle Nørgaard.
Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Trumps involvering i kryptoverden rejser spørgsmål om fremtidens globale reservevaluta, men kan hans tiltag overhovedet skubbe til den amerikanske dollars nuværende status, og hvad er egentlig på spil, hvis de kan? Millionærklubben tjekker op på USAs intentioner om en statslig kryptoreserve og debatterer, hvilke implikationer det bærer med sig, sammen med CEO i Pluto Markets, Joakim Brüchmann.
I studiet ser aktiechef i HC Andersen Capital, Michael Friis Jørgensen, på sidste nyt fra Zealand Pharma og tjekker dagens aktuelle markedsstemning.
Vært: Bodil Johanne Gantzel.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Investorerne virker mere eller mindre paniske, når det kommer til deres investeringer og fortolkninger af, hvordan den amerikanske præsident Donald Trump og hans økonomiske politik kommer til at påvirke markederne.
Det har skabt kø ved udgangen hos de amerikanske teknologiselskaber, der ellers har været markedets trækheste de seneste år.
Er kursfaldene berettigede, eller er der tale om en overreaktion som kan blive en købsmulighed?
Det har dagens panel givetvis forskellige meninger om. Med i studiet er nemlig økonom, forfatter og hedgefond-manager Andreas Steno Larsen og Lau Svenssen, der er fast porteføljeforvalter her i Millionærklubben og chefanalytiker i Svenssen & Tudberg.
De tager en debat omkring markedet lige nu, hvor de gode muligheder er, og hvordan man bedst skaber sig velstand på finansmarkederne på lang sigt.
Vært: Adam GeilSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
USA ser ud til at profilere sig som en helt ny og anderledes spiller i verden, og Kina sidder ikke bare på lur. Til gengæld er de godt igang med at positionere sig alle de steder, hvor det giver mening for Riget i Midten. Hvor det er, ser Millionærklubben på sammen med CEO Peter Lisbygd fra China Experience. Klubbens faste forvalter og tekniske analytiker, Lars Persson, tjekker teknikken på nogle af de store kinesiske aktier, og tager desuden temperaturen på dagens aktuelle aktiemarked.
Vært: Bodil Johanne Gantzel.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
De store, toneangivende aktieindeks i USA kæmper en brav kamp, men har tilsyneladende svært ved at finde et egentligt fodfæste. Millionærklubben ser på sagen og debatterer, hvornår bunden nåes. I studiet tager chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg og aktiechef Michael Friis Jørgensen fra HC Andersen Capital desuden mod spørgsmål fra lytterne.
Vært: Bodil Johanne Gantzel.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Aktie-, rente- og valutamarkeder reagerer prompte på udmeldinger fra den amerikanske administration, men hvad er stemningen i råvaremarkederne? Millionærklubben tjekker nogle af de vigtigste aktiver i kategorien og undersøger, hvilke scenarier der synes mest realistiske fremover sammen med VP Tom Bundgaard fra Expana Markets. I studiet ser Jyske Banks seniorstrateg, Michelle Nørgaard, på markedsstemningen, og Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, gransker dagens aktuelle regnskab fra Torm.
Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Handelskrig, fredsforhandlinger og en maratontale i Det Hvide Hus.
Der er masser af usikkerheder, der præger markedet i øjeblikket. Hvordan skal man placere sine penge i sådan et miljø - det er temaet i Millionærklubben denne onsdag.
Til at udlægge teksten har vi sammensat et skarpt panel bestående af investor Peter Garnry og aktiechef Michael Friis Jørgensen fra HC Andersen Capital.
Og så skal vi høre fra adm. direktør Kasper Friis Nilaus fra Svitzer, der er ude med et friskt regnskab.
Vært: Adam GeilSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
De største danske selskaber knokler utvivlsomt en brav kamp dag ud og dag ind, for at skabe bundlinjeresultater - men er det egentlig godt nok for de altid kritiske investorer? Millionærklubben tjekker den netop overståede danske regnskabssæson og får Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, til at uddele karakterer for indsats og resultater.
I studiet tager chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg os gennem dagens regnskab fra H+H og markedsstemningen i øvrigt.
Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det er umuligt at slå øjnene op i de her dage uden mediernes overskrifter handler om krig, Donald Trump og Zelenskyj.
Men Millionærklubben i dag er - formentligt - lidt et afbræk fra det, for vi har besøg i studiet af Jørn Larsen, stifter og adm. direktør i IT-konsulentvirksomheden Trifork.
Sammen med ham zoomer vi ind på, hvordan det går i Trifork, og hvordan fremtiden ser ud for IT-aktierne i Europa.
Lars Persson, teknisk analytiker i Aktierådet, tager os desuden forbi Gubra og Per Aarsleff.
Vært: Signe Terp
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Usikkerhed er gift for markedet, og ser man på ugens kursudvikling, tyder noget på, at usikkerheden har fået godt fat i de globale investorer. Men alting har som bekendt en ende og spørgsmålet er, hvad og hvornår det igen er fornuftigt at samle op. Millionærklubben tager debatten, tjekker markedsstemningen og svarer på spørgsmål fra lytterne med teknisk analytiker Lars Persson fra Aktierådet og investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet i studiet.
Vært: Bodil Johanne Gantzel.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
De længe ventede regnskabstal fra Nvidia fik tilsyneladende ikke investorerne helt op af sofaen, men hvad berettede selskabet egentlig, og hvad er vejen frem i chip-sektoren? Millionærklubben dissekerer tallene og debatterer, om der er pause eller fortsat fremdrift sammen med chefanalytiker Michael Borre fra Nordea på telefonen og i studiet investeringsstrateg Oskar Barner Bernhardtsen fra Saxo Bank og chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg.
Vært: Bodil Johanne GantzelSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Der er lagt op til en hæsblæsende dag på finansmarkederne, hvor AI-kæmpen Nvidia præsenterer friske tal for investorerne.
Millionærklubben bager op til aftenens regnskab og taler om hvad du skal holde øje med i aften.
Derudover er der landet spændende regnskaber fra Jyske Bank, Sydbank og Novonesis, som dagens panel også tager under luppen. Og så skal vi tage temperaturen på nogle af de aktier vi taler mindst om - small- og midcap-aktierne.
Det gør vi sammen med Andreas Aaen fra Symmetry Invest, der fortæller om nogle af de aktier, han ser mest potentiale i lige nu. Med i studiet er også Michael Friis Jørgensen fra HC Andersen Capital.
Vært: Adam GeilSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
De færreste af os har lyst til at betale 100 kroner for en øl, der koster 30 kroner. Og så kan man bagefter sende et brev til baren og bede om at få differencen tilbagebetalt.
Men danskere med udenlandske aktier havner tit i en lignende klemme, når de modtager udbytte fra udlandet.
Hvordan man kan undgå det zoomer vi ind på her i Millionærklubben, hvor vi har to ting på skoleskemaet:
Udbytter. Og øl.
For Jeanette Kølbek, privatøkonom i Nykredit, tager os gennem udbyttejunglen, mens senior aktieanalytiker i Danske Bank, André Thormann, forklarer, hvor bryggerierne lige pludselig er steget til vejrs.Lau Svenssen er dagens kaptajn på markederne, og vært er Signe Terp.
Vært: Signe TerpSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Masser af nye, små fintech-selskaber ser dagens lys i disse år og funderet på nogle af tidens fremmeste teknologier tyder noget på, at de på sigt kan få nogle af de store, klassiske finansmastodonter til at vakle. Eller kan de? Millionærklubben tager debatten med én af dem, der udfordrer ‘de store’, nemlig CEO Martin Roland Knudsen fra Endavu og én af dem, der mener at have hørt det hele før, nemlig direktør i Fremforsk, Jesper Bo Jensen.
Du kan også møde den uafhængige økonom, Lars Christensen, der gennem weekenden er blevet mere og mere bekymret over udviklingen i amerikansk politik. Hvad det i værste fald kan betyde for verdens største økonomi, beretter han i udsendelsen.
I studiet tager klubbens faste forvalter, Lars Persson, desuden temperaturen på dagens aktuelle marked.Vært: Bodil Johanne Gantzel
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hver evig eneste dag vælter det ud med historier om aktier og selskaber i en grad, der kan få enhver investor til at miste overblikket.
Men fortvivl ikke, for der findes rent faktisk metoder, som du kan benytte til at vurdere, om den ene eller den anden virksomhed er god, sund og værd at investere i. Millionærklubben sætter fokus på alt det, du relativt let selv kan undersøge, inden du trykker på købsknappen, og debatterer, hvilket forarbejde der gør dig i stand til at forstå selskabets sundhedstilstand, inden du smækker hånden på kogepladen.
Alt sammen så du kan træffe investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, Michael West Hybholt, direktør i Regulær Invest.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hver evig eneste dag vælter det ud med historier om aktier og selskaber i en grad, der kan få enhver investor til at miste overblikket.
Men fortvivl ikke, for der findes rent faktisk metoder, som du kan benytte til at vurdere, om den ene eller den anden virksomhed er god, sund og værd at investere i. Millionærklubben sætter fokus på alt det, du relativt let selv kan undersøge, inden du trykker på købsknappen, og debatterer, hvilket forarbejde der gør dig i stand til at forstå selskabets sundhedstilstand, inden du smækker hånden på kogepladen.
Alt sammen så du kan træffe investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, Michael West Hybholt, direktør i Regulær Invest.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fredag byder på nogle af de sidste danske regnskaber, nemlig fra NKT og DFDS og senere på dagen opdatering fra de globale indkøbschefer. Millionærklubben ser på regnskaberne og taler desuden med NKT’s finansdirektør, Line Fandrup. I studiet giver teknisk analytiker fra Aktierådet, Lars Persson, og chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Lau Svenssen, deres umiddelbare og gode råd til lytterne, der skriver ind til programmet.
Vært: Bodil Johanne Gantzel
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Yin og yang, dag og nat, kold og varm.
Der findes uendeligt mange modsætninger, og denne torsdag zoomer Millionærklubben ind på to modsatrettede spørgsmål.
Dagens panel vil nemlig svare på hvad det absolut bedste, man kan gøre som investor lige nu, er. Og modsat: Hvad er det absolut værste, man kan give sig i kast med.
Svarene på de spørgsmål kommer i udsendelsens anden halvdel, for vi skal også forbi FLSmidth, Zealand Pharma, ISS og alt det andet, der rør sig på finansmarkederne.
Dagens panel er Lau Svenssen fra Svenssen&Tudborg samt Steen Jakobsen, investor og bestyrelsesmedlem.
Vært: Signe Terp
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Valg i Tyskland kan torsdag ændre det politiske miljø, men ændrer det også synet på tysk økonomi og aktier? Millionærklubben ser på sagen med aktiechef i HC Andersen Capital, Michael Friis Jørgensen, og chefstrateg i Nordea, Josephine Cetti i studiet.
Vært: Bodil Johanne Gantzel
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
De danske aktier har længe været kendt som de 'dyre' kvalitets-aktier, men dagens gæst i Millionærklubben mener, at man godt kan slette 'dyre' fra den sammenhæng.
Spørgsmålet er så, hvor man skal lede efter de gode aktiemuligheder, hvis man er på udkig efter et godt tilbud?
Det diskuterer Millionærklubben denne tirsdag, hvor vi har besøg af investeringsstrateg fra kapitalforvalteren ArthaScope Lars Hytting og fast porteføljeforvalter i Milllionærklubben samt chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Lau Svenssen.
Vært: Adam Geil
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Visa fler