Avsnitt
-
Politik er i stigende grad blevet professionaliseret. Antallet af personer, der arbejder professionelt med politisk interessevaretagelse og kommunikation – de såkaldte politik-professionelle – er vokset. Politiske partier og interesseorganisationer har udvidet deres politiske sekretariater, og private virksomheder har styrket deres kommunikationsenheder. Samtidig er tænketanke blevet mere udbredte, og der er opstået en hel branche af lobbyfirmaer, som rådgiver virksomheder eller andre, der ønsker politisk indflydelse.
Politik for professionelle beskriver udviklingen og tegner et portræt af den politik-professionelle verden. Bogen fortæller også om befolkningens syn på den nye professionelle virkelighed og diskuterer, hvordan professionaliseringen af politik både kan styrke og svække demokratiet. -
Med sociale platforme har mange flere fået mulighed for at ytre sig, dele holdninger og engagere sig, men den politiske samtale på bl.a. Facebook, X, Instagram og YouTube er til tider præget af mørke dynamikker med hadefulde kommentarer og misinformation.
Når sociale platforme udfordrer demokratiet kortlægger omfanget af det problematiske indhold, og bogen afdækker et komplekst økosystem af aktører. Fra profitorienterede techgiganter til højtråbende aktivister og strategisk tænkende politikere. Fra myndigheder, der forsøger at regulere, til almindelige brugere, der fodrer algoritmerne, når de kigger med. Alle bidrager de til den samlede dynamik, og selvom nogle har mere magt og indflydelse end andre, så har de hver især et ansvar for at opretholde grundlæggende demokratiske værdier. -
Saknas det avsnitt?
-
Digitalisering er en gennemgribende samfundsforandring i nyere tid. Den er i dag et grundvilkår for borgere i Danmark, der skal anvende digitale systemer som e-Boks, MitID og sundhed.dk for at få adgang til centrale velfærdsrettigheder og -ydelser og atter andre systemer for f.eks. at være deltagende forældre i dagtilbud og skole.
Borgeren i den digitale velfærdsstat undersøger, hvordan offentlig digitalisering har forandret forholdet mellem borger og stat. Borgerens muligheder afhænger af tekniske færdigheder og digitale procedurer, og de velfærdsprofessionelles arbejde forandres, når teknologien bliver en aktiv part i kommunikation og beslutningsprocesser. Digitalisering forskyder dermed ansvar, roller og magt og er derfor et vigtigt demokratisk anliggende. -
I Danmark yder kommunerne støtte til børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug eller social udsathed. Det sker gennem det specialiserede socialområde, hvor beslutninger om hjælp træffes ud fra socialfaglige skøn, økonomiske rammer og Ankestyrelsens rolle som klageinstans. Disse skøn har ofte vidtrækkende konsekvenser for borgernes liv, og når den offentlige debat peger på fejl i sagsbehandlingen, sår det tvivl om, hvorvidt afgørelser om støtte bliver truffet sagligt og efter loven.
Skøn, magt og retssikkerhed belyser, hvordan der tages både socialfaglige, økonomiske og juridiske hensyn i det daglige sociale arbejde. Bogen giver indblik i de mekanismer, der påvirker de konkrete afgørelser og borgernes retssikkerhed, og den viser, hvordan magt udøves i praksis i mødet mellem borger og velfærdsstat. -
Ministeriernes embedsfolk er folkestyrets instrument. De omsætter regeringens og Folketingets politiske beslutninger til leveret politik, og de bistår regeringen med udvikling af fremtidens politiske linje og mobiliserer tilslutning til den. De skal vise lydhørhed over for ministre og regering og samtidig respektere de bindinger, der er lagt på ministrene, regeringen og embedsfolkene selv. Ingen af parterne må skalte og valte med magten, og det gør de heller ikke, men det kan være svært at balancere politisk lydhørhed over for lovens krav, sandhedspligten og sober formidling af faglig indsigt.
Forvaltningen i folkestyret belyser arbejdet i den danske centraladministration og den rolle, ministeriernes embedsfolk spiller. Bogen viser, hvordan embedsfolk i et tæt samspil mellem politik og forvaltning er en afgørende brik i den politisk-demokratiske proces. -
Nyhedsmedierne har traditionelt været de primære kilder til politisk information og de centrale arenaer for debat. Men med udbredelsen af internettet og sociale platforme som f.eks. Facebook, X, Instagram og TikTok har det politiske informationsmiljø ændret sig markant. Borgerne har i dag adgang til et langt større medieudbud end tidligere, og personlige præferencer og algoritmer påvirker i høj grad deres forbrug af nyheder.
Nyheder, mediebrug og magt undersøger fem centrale udfordringer i lyset af den digitale udvikling. Har borgerne adgang til kvalitetsjournalistik? Følger de med i nyhederne? Bliver deres holdninger udfordret? Har de tillid til nyhedsmedierne? Og kan de navigere i strømmen af mis- og desinformation? Bogen viser, at der er grund til bekymring, og understreger vigtigheden af, at vi fremover sikrer et velfungerende politisk informationsmiljø. -
Folketinget er Danmarks parlament, der i samspil med regeringen beslutter, hvad borgere, virksomheder og institutioner må og skal. I de senere år er der udtrykt bekymring for, at lovgivningsprocessen går for stærkt, at folketingsmedlemmer ikke har tid til at sætte sig ind i de mange lovforslag, og at Folketinget har afgivet lovgivningsmagt til EU og forvaltningen.
Det effektive men fortravlede Folketing beskriver Folketingets rolle som lovgiver, og hvordan lovgivningsarbejdet har udviklet sig gennem tiden. Folketinget er en stærk lovgivende forsamling, men har i dag færre ressourcer end ministerierne, og forhandlinger om lovgivning sker i stigende grad på ministerkontorerne, mens lovbehandlinger i Folketingssalen går hurtigere og hurtigere. Resultatet er en lovgivningsproces, der ganske vist er effektiv, men som kan være forhastet og svær at gennemskue for både borgere og politikere. -
Hvordan står det til med det danske demokrati? Er det i krise, eller er det et af verdens bedste? Vi taler tit om demokratiets udfordringer, men kvaliteten af vores demokrati er høj, når vi sammenligner os med andre lande. Vi har frie, fair og inklusive valg, ytrings-, organisations- og forsamlingsfrihed, og der er kontrol med regeringsmagten. Der er dog også plads til forbedringer. Vi kan ønske os mere åbenhed i de politiske beslutningsprocesser, og ytringsfriheden bør sikres bedre, hvis folkestyret fortsat skal stå stærkt.
Dansk demokrati i perspektiv belyser, hvordan det danske demokrati fra midten af 1800-tallet har været præget af fredelig udvikling og stærke institutioner, og bogen giver et historisk og internationalt grundlag for at forstå, hvor folkestyret står i dag, og hvordan det kan gøres endnu mere robust. -
Politik handler om at få magt og om at bruge den. Det er ikke altid let at se, hvem der har magten, og hvordan den udøves. Magten er åbenlys, når nogen træffer en beslutning, men den kan være sværere at få øje på, når den påvirker, hvilke emner der sættes på en dagsorden. Siden årtusindeskiftet har det danske samfund gennemgået store forandringer. Uligheden er vokset, og usikker heden i verden er øget. Befolkningen er blevet mere mangfoldig, digitale platforme har ændret vilkårene for kommunikation, og professionalisering og centralisering har samlet beslutningerne hos færre aktører.
Magt i et forandret Danmark undersøger fire forskellige typer magt – beslutningsmagt, dagsordensættende magt, definitionsmagt og strukturel magt – der hjælper os til at forstå samfundet og politik i det 21. århundrede. -
Demokratiet er under pres verden over, og det danske folkestyre er ingen undtagelse. Borgere føler sig ofte ikke repræsenteret af partierne, og mistillid til politikere undergraver samfundets sammenhængskraft. Techgiganters kontrol over informationsstrømme svækker adgangen til demokratisk oplysning, og ressourcestærke aktører præger politik i et uigennemsigtigt lobbylandskab. Uklar ansvarsfordeling og pres fra andre lande og internationale organisationer og virksomheder udfordrer mulighederne for fælles beslutningstagning.
Det danske demokratis udfordringer undersøger de kerneopgaver, styreformen skal løse for at sikre, at borgerne kan deltage aktivt i demokratiet, en demokratisk samtale kan etables, og kollektive beslutninger kan træffes. Bogen peger på, hvor der er udfordringer med at løse disse kerneopgaver.
