Avsnitt
-
På den lokale bodega i Esbjerg er lottospil noget, der skaber glæde og sammenhold - det samme kan man ikke sige er tilfældet hos den række af mænd, vi har talt med. Så vil Danske Spil lægge vinderkuponen frem og endegyldigt lukke mysteriet?
-
Et tilfælde leder os på sporet af en person, der var helt tæt på kuponen, den dag den blev efterladt. Og hun giver os en overraskende information, der vender op og ned på hele mysteriet.
-
Saknas det avsnitt?
-
En jæger har fået en sjælden albinoræv på kornet, og det får ham til at glemme alt om den kupon, han har efterladt på disken i Strandvejens Kiosk i 2002. Noget han inderligt har fortrudt lige siden, for han er så overbevist om, at det er ham, der er den rette vinder af de 9,3 millioner kroner, at han stadig jagter gevinsten.
-
Er Danske Spil virkelig "til glæde og gavn", som de påstår? Det er en lokal arbejdsmand ikke helt sikker på, for han er overbevist om, at gevinsten tilhører ham. Og så ved han præcis, hvilket kendetegn der er på kuponen - det er nemlig ham, der har tegnet det.
-
En lokal taxachauffør har brugt årevis på at glemme alt om den lottokupon, han mener at have efterladt i Strandvejens Kiosk, og så er han rasende på Danske Spil over deres håndtering af sagen. For han er sikker på, at han kan bevise, at han er den rette ejer - hvis bare han fik lov.
-
Mejeristen Johannes anklager kasseapparat-sælgeren Christian for at have stjålet den eftertragtede kupon tilbage i 2002. Christian siger derimod, at han selv har købt vinderkuponen, men endte med at efterlade den i kiosken. Hvorfor efterlod han den? Og taler han sandt?
-
Hvis man har brugt 300.000 kroner på at jagte en vinderkupon, så må man vel være den rette ejer? Den 83-årige pensionerede mejerist, Johannes Nielsen, har ihærdigt jagtet de mange millioner og er overbevist om, at han er vinderen. Men der er nogle ting ved hans historie, der ikke helt hænger sammen.
-
Jagten på de 9,3 millioner kroners rette ejermand tager sin begyndelse, men det viser sig at være en sværere opgave end først antaget.