Avsnitt
-
En sommerdag i 2023 møder plejefar Lennart Greve op til det, han tror er et almindeligt møde med Nordfyns Kommune. Få minutter senere får han beskeden, der ændrer alt: Hans 1,5-årige plejesøn bliver fjernet med det samme.
Sagen ender i retten, som giver plejefamilien medhold og fastslår, at kommunen brød loven. Lennart Greve fortæller om afskeden, sorgen og hvorfor oplevelsen har fået ham til at stille spørgsmål ved vilkårene for danske plejefamilier.
Timestamps:
00:00 Rettelse fra tidligere udsendelse
00:00:31 Historien om dagen, der ændrede alt
00:02:16 Plejesønnen blev fjernet uden varsel
00:03:03 Derfor er fokus på plejefamilier vigtigt
00:06:35 Sådan blev den lille dreng en del af familien
00:09:37 Bekymringer om drengens udvikling
00:13:38 Telefonopkaldet der kom som et chok
00:16:51 Indkaldelsen til mødet på rådhuset
00:18:03 Noget føltes anderledes
00:20:32 Beskeden: Plejesønnen kommer ikke med hjem
00:24:15 Den umenneskelige afsked
00:26:26 Hvorfor gjorde det så ondt?
00:28:24 Tvivlen på at fortsætte som plejefamilie
00:31:01 Retssagen mod Nordfyns Kommune
00:33:40 Når en "procedurefejl" rammer mennesker
00:35:01 Hvad skal der ændres for plejefamilier?
00:38:09 Hvorfor fortsætter han som plejefar?
00:39:27 Nordfyns Kommunes svar på kritikken
-
Tinderbox er udsolgt – men kritikken af årets musikprogram er til gengæld alt andet end udsolgt.
Er festivalen blevet et spareprojekt uden de store hovednavne, eller er det ligegyldigt, når festen er god og 40.000 mennesker samles i Odense?
Kulturkommentator Klaus Knakkergaard tager debatten om byfest vs. musikfestival, anmeldere vs. publikum og spørgsmålet om, hvad en festival egentlig skal levere i 2026.
Timestamps:
00:00 Klaus' drømmebookinger: Coldplay, Springsteen og de store ønsker
00:25 Tinderbox er udsolgt – men kritikken af årets program er stor
01:41 Er årets lineup et spareprogram? Diskussion om økonomi og ambitioner
03:21 “Brunsviger uden snask”: Er Tinderbox blevet mere byfest end musikfestival?
05:21 Claus’ forsvar: Festivaloplevelser handler om mere end hovednavne
08:05 Hvem passer egentlig på Tinderbox-plakaten? Drømmebookinger og brede navne
11:25 Hvor svært er det at booke verdensstjerner som Coldplay og Springsteen?
13:57 Magicbox, elektronisk musik og Tinderbox’ særlige identitet
18:23 Er Tinderbox arvtageren til Midtfynsfestivalen? Sammenligning med Roskilde
22:23 Hvordan ser Tinderbox ud om 10 år? Festivalens fremtid og ambitioner
-
Saknas det avsnitt?
-
Kondomer, ørepropper og kirkens budskab. Bolbro Kirke vil møde de unge dér, hvor de er – og derfor uddeler kirken goodiebags til Tinderbox-gæster i Odense. Men initiativet har allerede udløst kritik, også fra egne rækker.
Er det en kreativ måde at skabe kontakt til unge på, eller er folkekirken ved at bevæge sig for langt væk fra sit kerneopdrag?
Menighedsrådsformand Karin Wermuth svarer på kritikken og fortæller, hvorfor kirken holder fast i idéen.
Timestamps:
00:00 Kan Jesus gå ind for kirkens kondomer?
01:04 Derfor deler Bolbro Kirke goodybags ud på Tinderbox
03:24 Er kondomer vejen til de unge?
05:39 "Vi skal sælge varen"
08:13 Reaktionerne fra unge og festivalgæster
09:11 Domprovstens kritik: Hvad bliver det næste?
10:52 Folkekirkens udfordring med de unge
13:22 Hvor går grænsen for kirkens stunt?
15:23 Skal kirken forny sig – eller holde fast?
16:46 De unge søger mod kristendommen
20:05 Kan et kondom skabe en relation til kirken?
22:01 Risikerer kirken at støde de ældre væk?
23:23 Derfor holder Bolbro Kirke fast i idéen
24:16 Tak for i dag og flere afsnit om tro og seksualitet
-
Heartland Festival på Egeskov Slot fejrer 10-års jubilæum, men festivalen er endnu ikke udsolgt. Samtidig får årets musikprogram hård kritik af flere anmeldere.
Har Heartland mistet sin kant og den nicheorienterede stil, de lagde ud med for 10 år siden? Og hvor meget betyder musikprogrammet, der har fået kritik, egentlig, når publikum vælger festival?
TV 2 Fyns kulturkommentator Klaus Knakkergaard går bag om kritikken, festivalens DNA og de svære valg mellem kunstnerisk mod og økonomisk virkelighed.Timestamps:
00:00 Hvem er den ultimative Heartland-booking?
00:45 Derfor er Heartland ikke udsolgt
01:41 Hård kritik fra anmelderne
02:06 Er gengangere et problem?
03:21 Festival mellem visioner og forretning
04:14 Har Heartland mistet sin niche?
05:11 Er kritikken fair?
06:17 Hvorfor køber folk festivalbilletter?
08:42 Hvor vigtig er musikken egentlig?
10:00 De stærkeste navne på årets plakat
12:36 En kulturkommentators drømmeprogram
14:45 Hvor frit kan festivaler egentlig booke?
16:01 Talks, kultur og oplevelser
17:35 Egeskov Slot som festivalkulisse
18:40 Er Heartland kun for "Politiken Plus"-segmentet?
23:11 Hvordan tiltrækker festivalen et nyt publikum?
25:37 Hvad skal Heartland gøre fremover?
-
En historisk retssag i Odense kan få betydning for tusindvis af frivillige bestyrelsesmedlemmer over hele landet.
Seks tidligere bestyrelsesmedlemmer i Kansas City og Odense Øvelokaleforening risikerer at hæfte personligt for millionbeløb.
Men hvor går grænsen for dit ansvar, hvis du siger ja til en frivillig post? Det forklarer Rillo Rud, chef for Center for Frivilligt Socialt Arbejde, og pointerer, at det faktisk er ret nemt at blive klog på. Timestamps:
00:00 Kan frivilligt arbejde koste dig dyrt?
01:03 Den historiske retssag i Odense
01:48 Hvad handler Kansas City-sagen om?
02:43 Hvor går grænsen for bestyrelsesansvaret?
04:20 Hvilket ansvar følger med en bestyrelsespost?
05:06 Sådan holder bestyrelser styr på økonomien
06:25 Hvad hvis du ikke forstår regnskabet?
07:50 Ved frivillige egentlig, hvad de siger ja til?
10:15 Gør foreningerne nok for at informere?
16:38 Retssagen kan skabe ny retspraksis
18:48 Kan sagen ændre frivilligt arbejde i Danmark?
20:38 Skal man kunne læse et regneark for at sidde i en bestyrelse?
22:44 Det vigtigste, du skal gøre til næste bestyrelsesmøde
-
Unge med angst, stress og mistrivsel bliver sendt ud i skoven ved Faaborg-Midtfyn for at klatre i bøgetræer, rappellere og finde fællesskab omkring bålet. Men virker adventure-terapi faktisk bedre end klassisk behandling?
SDU-forsker Søren Ankjær fortæller om de foreløbige resultater fra et nyt forskningsprojekt, hvor natur, fællesskab og grænseoverskridelser skal hjælpe unge tilbage til troen på sig selv – og måske tilbage til livet.
Timestamps:
00:00 Intro: Kan naturen hjælpe unge i mistrivsel?
01:08 Hvem er de unge – og hvorfor er de svære at nå?
03:02 Screening: Hvem passer til adventure-terapi?
05:34 Klatring, mountainbike og bålhygge: Sådan foregår terapien
08:31 "Det er ikke fjeldræve” – unge uden naturerfaring bliver presset
10:31 Hvordan forsker man i naturens effekt?
12:39 Danmark vs. New Zealand: To vidt forskellige naturtraditioner
15:18 Søren Ankjærs egne erfaringer med naturens effekt
16:56 De første resultater: Mere selvtillid og tro på egne evner
19:12 Fællesskabet som nøgle til forandring
22:14 Holder effekten efter forløbet?
24:18 Kan natur-terapi blive et alternativ til psykologbehandling?
26:10 Hvorfor naturen gør en forskel
28:02 Det vigtigste ved projektet: At hjælpe sårbare unge
-
Betændte sår, skjulte optagelser og whistleblowere, der frygtede konsekvenserne ved at stå frem.
TV 2 Fyns journalist Mads Thomasen fortæller historien bag afsløringerne af den omfattende kritik af Dalumgård Rideklub og den tidligere OL-rytter John Pedersen.
Hvordan dokumenterer man en sag, som mange i miljøet har kendt til i årtier? Og hvorfor tog det næsten 30 år, før historien for alvor kom frem?
Timestamps:
00:00 Hvordan gik det op, at materialet viste alvorlig dyremishandling?
02:06 Tip, whistleblowere og de første anklager
04:11 Frygtkulturen i hestemiljøet
08:09 Derfor tør mange ikke stå frem
12:09 Sår, skader og eksperternes vurderinger
13:53 Hvorfor blev sagen ikke afsløret tidligere?
15:31 Eksperterne kalder det dyremishandling
19:00 John Pedersens svar på kritikken
21:07 Dalumgård Rideklubs reaktion
23:18 De samme anklager i 1997
24:53 Reaktionerne efter afsløringerne
28:39 Politikernes reaktion og mulig ny lovgivning
30:24 Kommer der flere afsløringer?
31:22 John Pedersen og bestyrelsens fulde svar på kritikken
-
Han blev kendt som "selvmordslægen" og siger selv, at han har hjulpet mere end 2.000 mennesker med at dø.
Nu står den tidligere læge Svend Lings i sit mest personlige dilemma nogensinde: Hans hustru er ramt af demens, og han fortæller, at han er klar til at hjælpe hende til at dø, når han ikke længere kan passe hende.
Forfatter og journalist Malte Jørstad har fulgt Lings tæt gennem flere år og fortæller historien om manden bag overskrifterne.
Timestamps:
00:00 Advarsel og hjælp ved selvmordstanker
00:14 Ville du selv vælge aktiv dødshjælp?
00:48 Hvem er Svend Lings?
01:27 Derfor skrev Malte Ørsted en bog om selvmordslægen
04:02 Etiske overvejelser ved at fortælle historien
06:04 Hvor åben var Svend Lings?
08:15 Hvad formede manden bag sagen?
10:23 De oplevelser der ændrede hans syn på døden
13:34 Sådan begyndte han at hjælpe mennesker med at dø
14:43 Hvordan vurderede han, hvem han ville hjælpe?
17:17 Hvorfor blev han kaldt selvmordslægen?
20:15 Hustruens sygdom ændrer alt
22:01 Parrets aftale om aktiv dødshjælp
24:00 Svend Lings vil hjælpe sin hustru til at dø
27:02 Har arbejdet med bogen ændret Malte Ørsteds holdning?
30:43 Kan man forstå det, Svend Lings har gjort?
-
Næsten 5.000 mennesker er siden 2016 flyttet fra København og Frederiksberg til Svendborg, og særligt børnefamilierne strømmer til. De kommer for naturen, friheden og fællesskabet.
Men hvad sker der med en by, når så mange nye flytter ind? Og er københavnernes store friværdier, brede ladcykler og hang til surdejsbrød og naturvin med til at styrke Svendborg – eller risikerer de at forandre den særlige sydfynske sjæl, der lokkede dem hertil?
Vært Anna Munch Heydorn er selv tilflytter fra Østerbro til Svendborg og nu spørger hun mangeårig svendborgenser Bo Bomuld Hamilton-Wittendorf, hvad problemet egentlig er?
Kilde: Udtræk af tilflytning, Danmarks Statistik
Timestamps:
00:00 Tæpper, gadefest og københavnerspotting i Svendborg
03:35 Derfor flyttede Bo selv til Svendborg
05:55 Hvorfor har Sydfyn altid tiltrukket tilflyttere?
08:20 Fra hippier til hipstere: Historien gentager sig
09:55 Sådan kan man spotte de nye københavnere
12:00 Hvad er den særlige Svendborg-ånd?
16:00 Frygten for at tilflytterne ændrer byen
18:30 Holder københavnerne sig for meget for sig selv?
24:00 Hvad misser man som ny i Svendborg?
29:00 Bo Bomulds råd: Sådan bliver du en del af byen
-
Kan man planlægge sit liv efter sin cyklus? Det spørgsmål har fået flere kvinder til at se på hormoner med helt nye øjne.
Amalie og Laila Torarenni oplever, at deres energi, selvtillid, behov for fællesskab og lyst til fordybelse følger et mønster gennem måneden.
De fortæller, hvordan de har lært at aflæse kroppens signaler, hvorfor menstruation ikke længere er et tabu for dem – og hvad vi alle kan lære af at forstå de fire hormonelle årstider.
Timestamps:
00:00 Hvilken sæson er du i?
00:20 De 4 sæsoner i kvindecyklussen
01:04 Virksomhed og liv efter cyklus
03:03 Forår: energi og kreativitet
04:20 Sommer: peak, selvtillid og ægløsning
05:05 Efterår: indadvendthed og refleksion
06:33 Vinter: menstruation og restitution
07:41 Forskelle fra person til person
08:18 Manglende viden og læring om cyklus
11:21 Intuition og kropsforståelse
13:12 Livet før og efter cyklus-viden
19:05 Samarbejde mellem mor og datter
26:00 Kritik og reaktioner
31:00 Cyklus på arbejdspladsen
34:55 Forskning eller “hokus pokus”?
37:07 Fremtiden for cyklus-forståelse
-
Efter en sæson med både optimisme, kulturforandring og skuffelse står OB foran en afgørende sommer. Sammen med TV 2 Fyns OB-reporter Martin Davidsen dykker vi ned i Alexander Zornigers indflydelse på klubben, de unge fynske talenter, jagten på top 6 og spørgsmålet om, hvorvidt OB endelig er klar til at tage det næste store skridt i dansk fodbold.
Kapitler/Timestamps:
00:00 – OB’s næste skridt efter oprykningen
01:12 – Stemningen omkring Zornigers ankomst
02:05 – Kulturændring og identitetsprojekt i OB
03:17 – Zornigers hårde ledelsesstil
05:24 – Risikoen ved at “rive og flå” i klubben
07:01 – Spillernes mentale udvikling under Zorniger
10:00 – Var ottendepladsen en succes eller skuffelse?
12:06 – De defensive problemer og spillestilen
14:54 – Transferstrategi og nye spillerprofiler
18:14 – Talentudvikling, salg og OB’s fremtid
-
Når kongeskibet Dannebrog lægger til i Odense, bliver byen centrum for hele Danmark. I denne episode taler kulturkommentator Klaus Knakkergaard og vært Sandie Hansen Jensen om kongehusets sommertogter, hvorfor de stadig samler mennesker på tværs af generationer, og hvad både Odense og kongehuset får ud af de royale besøg. Det handler om traditioner, identitet, folkelighed og moderne branding.
Timestamps:
00:00 Derfor samler sommertogtet stadig danskerne
01:35 Sommertogternes historie og kongeskibet Dannebrog
03:05 Derfor betyder et kongebesøg så meget for byerne
05:05 Odense viser historie, kultur og robotteknologi frem
07:20 Hvad får Odense egentlig ud af besøget?
09:10 Koster kongehuset for meget – og er det pengene værd?
12:05 Royal Run, folkelighed og det moderne kongehus
15:00 Traditioner, pomp og pragt – hvorfor er det vigtigt?
18:20 Kongehusets betydning i en splittet verden
21:10 Fremtidens kongehus og sommertogter om 25 år
-
De seneste år har der været over 30 bombetrusler på Fyn. I dette afsnit fortæller retsreporter Peter Frausing om de mest opsigtsvækkende sager, hvorfor bombetrusler er blevet så udbredte, og hvordan politiet arbejder med at opklare dem. Samtidig ser vi nærmere på de reelle bombeeksplosioner i Odense og forbindelsen til bandekriminalitet og svenske netværk.
Timestamp:
00:00 Bombetrusler mod 20 uddannelsesinstitutioner
01:20 Derfor fylder bombetrusler så meget
02:05 Jensens Barbershop og den mistænkelige kuffert
04:10 Sådan reagerer politiet på en bombetrussel
05:45 Hvordan påvirker det borgerne?
07:00 Status på sagen om de 20 bombetrusler
10:00 Hvorfor ser vi så mange bombetrusler på Fyn?
14:10 Straffe, efterforskning og digitale spor
19:00 Reelle bombeeksplosioner og bandekriminalitet
24:00 Risikoen for en katastrofe og mediernes dilemma
-
Hvad gør man, når livet har lært én, at kærlighed både kan vare længe – og forsvinde igen? Leif Olsen fra Nordfyn stod midt i et valg mellem to kvinder i tv-programmet Landmand søger kærlighed, da et enkelt kys pludselig ændrede retningen.
Leif Olsen søgte kærligheden igen i en moden alder, for ifølge ham går kærligheden ikke på pension, og han savnede en person at dele livet med i stedet for at sidde i ensomhed. Derfor forstår han godt, at så mange ældre på ny går på kærlighedsjagt - i tv og i virkeligheden.
Timestamps:
00:00 Leif om kysset der afslørede følelserne
00:24 Hvem er Leif Olsen?
01:12 Skilsmissen efter 20 år og vejen tilbage til kærligheden
02:01 Erfaringer med datingsider og datingapps
04:07 Corona, ensomhed og behovet for nærhed
05:30 Hvordan Leif endte i Landmand søger kærlighed
07:21 Reality-tv uden filter – “det var bare mig selv”
08:16 43 breve og stor interesse fra kvinderne
09:43 Hvad Leif faldt for i brevene
11:21 At date som 58-årig vs. 25-årig
13:05 Kærlighed, sex og ærlighed efter 50
14:46 At turde blive såret igen
15:25 Kommunikation og forventningsafstemning i forhold
16:24 Reaktionerne på Leifs direkte stil
17:31 Anne eller Tina – hvem skulle det være?
20:43 Dobbeltkysset der ændrede alt
22:18 Livet med Tina efter programmet
24:49 Hvordan holder man kærligheden levende?
26:16 Leifs bedste råd til singler over 50
-
Tusinder dansede i regnen til Odense Pride – men samtidig hagler kritikken ned på sociale medier. Er Pride stadig nødvendig i 2026, eller er fokus på køn og seksualitet blevet for meget?
Forperson for Odense Pride, Noah Lykke Knudsen, svarer på kritikken og fortæller om diskrimination, mistrivsel og kampen for synlighed.
Timestamps / kapitler:
00:00 Regn, fællesskab og årets Pride-øjeblik
01:13 Derfor bliver Pride mødt af kritik
01:49 Hvem kæmper Odense Pride egentlig for?
02:27 Noahs historie om at springe ud som transkønnet
05:24 “Jeg troede ikke, jeg kunne få et godt liv”
08:04 Oplevelser med diskrimination og forskelsbehandling
10:50 Derfor blev Odense Pride stiftet
12:05 Er Pride en politisk bevægelse?
14:22 Hvad kæmper Pride konkret for i dag?
16:05 Hvornår er LGBT+-personer ligestillede?
17:03 Debatten om toiletter, omklædning og køn
19:21 Skaber Pride selv et hyperfokus?
20:45 Skal børn undervises i køn og seksualitet?
21:24 “Folk gider ikke høre mere om det”
23:19 Er heteroseksualitet også synlig overalt?
24:42 Har medierne pustet debatten op?
25:24 Striden om regnbueflaget i Odense
26:12 Er Pride venstreorienteret?
28:57 Hvor går grænsen for debatten til Pride?
30:48 Er der plads til folk, der kun tror på to køn?
31:37 Kommer der en dag uden Pride?
-
En 24-årig mand mistede for nylig livet i en faldskærmsulykke ved Beldringe på Fyn. Det vækker voldsomme minder hos Torben Knudsen. For 30 år siden sprang han selv ud fra et fly – men faldskærmen svigtede undervejs.
I Lige på fortæller han om sekunderne i frit fald, den hårde landing og beskeden fra lægerne: To millimeter mere, og han kunne være blevet lam. En fortælling om frygt, overlevelse og fascinationen af faldskærmssporten.
Timestamps:
00:00 En ny dødsulykke vækker gamle minder
01:08 Derfor sprang Torben i faldskærm
03:29 Oplæringen før det første spring
06:18 Sekunderne i luften: “Det var frihed”
09:21 Da faldskærmen begyndte at svigte
12:09 Hvorfor gik han ikke i panik?
14:49 Den voldsomme landing
17:10 På vej til skadestuen i Odense
18:29 Lægernes alvorlige besked
21:05 Har ulykken sat spor 30 år senere?
23:38 Tankerne efter den nye ulykke i Beldringe
25:43 Ville han gøre det igen?
-
I 1926 gik frivillige fra Kirkens Korshær rundt på havnens beværtninger i Odense for at missionere blandt sømænd og hjælpe de kvinder, man dengang kaldte “vildfarne”.
I dag arbejder organisationen blandt andet med stofbrugere i byens stofindtagelsesrum i Østergade.
På overfladen har meget ændret sig på 100 år — men behovet for hjælp til mennesker på kanten af samfundet består.
Kirkens Korshær i Odense fylder 100 år den 17. maj, men hvordan har organisationen udviklet sig fra kristent hjælpearbejde til moderne social indsats? Og hvorfor er der stadig brug for en privat hjælpeorganisation i et af verdens største velfærdssamfund?
Det er en fortælling om tro, social nød og mennesker, som resten af samfundet ofte vender blikket væk fra.
Timestamps:
00:00 Nærmeste pårørende
01:05 Behov for hjælp til mange mennesker, der levede på kanten for 100 år siden
06:00 Heinz Wolf fandt en mening i Kirkens Korshær
08:50 Når Heinz oplever at være nærmeste pårørende for en bruger af varmestuen
12:30 Der kan være hårde dage
16:00 Stofindtagelsesrummet er en succes
19:50 Fik varmt kram på gaden fra en fremmede
21:30 Kirkens Korshær har aldrig en handlingsplan for folk - de hjælper bare folk
-
Statsrevisorerne retter en af de hårdeste kritikker i nyere tid mod politiet og kalder håndteringen af alvorlige straffesager “stærkt foruroligende”. Nye rapporter peger på, at sager om voldtægt, vold og økonomisk kriminalitet kan være blevet henlagt uden tilstrækkelig efterforskning – med risiko for, at gerningsmænd går fri. Retsreporter Peter Frausing gennemgår den opsigtsvækkende kritik, Fyns Politis rolle og konsekvenserne for tilliden til retssystemet.
Fyns Politis svar på kritik:
https://www.tv2fyn.dk/fyn/politiets-praksis-for-henlaeggelser-af-sager-far-kritik-add9b
Timestamps:
00:47 Politiet henlægger for mange alvorlige sager
01:43 “Krumspring” for at lukke sager
02:48 DR’s afsløring om “vaskede sager”
03:31 Fyns Politi og undersøgelsessager
03:56 Hvad er forskellen på en undersøgelsessag og en skarp sag?
04:32 Risiko for tab af beviser i voldtægtssager
05:36 79 procent af fristerne bliver overskredet
06:03 110.000 sager er blevet henlagt
07:07 Har politiet vildledt ofre?
08:14 Konsekvenserne for tilliden til politiet
09:53 Den mest sønderlemmende kritik i nyere tid
11:21 Ny kritik af håndteringen af økonomisk kriminalitet
12:23 Politiet prioriterer hårdt i sagerne
12:56 Interne instrukser om at “rydde op i sagerne”
13:30 Bagatelgrænser og svindelsager
15:01 7.100 sager uden reel efterforskning
15:32 Hvorfor anklagemyndigheden er vigtig
16:19 Gerningsmænd går fri – og tilliden svækkes
17:19 Tidligere kritik og voksende mistillid
17:58 Rigspolitiets svar på kritikken
19:17 Kan politiet løfte opgaven?
20:41 Fyns Politi har endnu ikke svaret
21:13 Hvad sker der nu?
22:14 Fyns Politi svarer efter optagelsen
-
Hvorfor kan vi ikke bare droppe kondomet? Danske unge er de dårligste i Norden til at bruge kondom. Det viser en ny undersøgelse fra RFSU. Men det kan få alvorlige konsekvenser, advarer læge og TikTok-profilen Basicdoctorshit, Kristian Møller.
I Lige På fortæller han om unge patienter, der er blevet chokerede over følgerne af kønssygdomme – og hvorfor argumentet om, at sex uden kondom “føles bedre”, kan ende med at koste dyrt.
Timestamps:
00:00 Føles det ikke bare bedre uden kondom?
01:30 Kondomer er vigtige i flere sammenhænge
06:10 Kondomer er en mekanisk prævention
07:50 Tre grunde til ikke at bruge kondom - ifølge de unge
10:50 Det er nemt at blive undersøgt for kønssygdomme
13:00 Smitte fra penis til læber
20:30 Det er ikke kun graviditet, der er en konsekvens ved manglende brug - du kan undgå kønssygdomme
-
Sagen om Flextrafik, FynBus og de kriminelle Al-Badri-brødre er langt fra en enlig svale. Ifølge forsker i økonomisk kriminalitet og lektor på CBS, Kalle Johannes Rose, bliver den danske velfærdsstat hvert år svindlet for mere end 100 milliarder kroner. Et beløb så enormt, at det svarer til hele driften af det danske sygehusvæsen i et år.
I Lige på fortæller han, hvorfor Danmark er blevet et attraktivt marked for velfærdskriminelle – og hvordan kyniske bagmænd udnytter systemets tillid, manglende kontrol og sårbare borgere til at tjene millioner.
For hvordan kan kriminalitet i bosteder, transportordninger og sociale tilbud fortsætte år efter år uden at blive stoppet? Og er velfærdsstaten simpelthen blevet for naiv over for organiseret økonomisk kriminalitet?
Timestamps:
00:00 Snablen i statskassen
01:40 Omfanget af økonomisk kriminalitet i Danmark
05:10 Det offentlige Danmark skal være mere kritiske
09:10 Afsløringer om Flextrafik kommer ikke som overraskelse
12:45 Der skal være mere kontrol - de kriminelle udnytter siloerne i samfundet
20:50 Flere regler betyder, at vi drukner i bureaukrati - flere regler betyder bare flere punkter i en kontrakt
23:40 Vi savner noget, der kigger det offentlige efter i sømmene
33:30 Vær kritisk konsekvent over for alt - konsekvensen af en meget digital verden
- Visa fler
