Avsnitt
-
Der er præsidentvalg i USA til november. Et valg, som hele verden følger med i. Hvordan er det politiske system egentlig strikket sammen? Hvad er valgmænd, og behøver man egentlig flest stemmer for at blive præsident? Vi taler om det amerikanske politiske system. Daniel har lavet sin Eurovision top-5, og Steen har været i London og et smut hos Calle i Flensborg.
Vi drikker Flensburger Malz 0,0%, Bölkstoff Fump samt Elkbrew fra Kopparbergs
-
Den 22. juli 2011 markerer en tragisk og skelsættende dag i skandinavisk historie. Denne dag blev Skandinavien vidne til en af de mest rystende terrorhandlinger, som nogensinde har fundet sted i norden. I hjertet af Norges hovedstad, Oslo, eksploderede en kraftig bombe nær regeringsbygningerne, hvilket resulterede i kaos og ødelæggelse. Men rædslerne stoppede ikke der. Kort tid efter blev den idylliske ø Utøya, som husede en sommerlejr for unge politisk aktive, udsat for et brutalt og målrettet skyderi. Disse grufulde hændelser efterlod ikke kun Norge i chok og sorg, men sendte også chokbølger ud i hele verden.
Mens vi husker og ærer ofrene for denne tragiske dag, vender vi os også mod lysere emner: Steen har medbragt sin top 5 liste over de bedste Grand Prix-sange.
Vi drikker 'Pistonhead Kustom Lager 0,0%' fra Brutal Brewing samt 'Viking Økologisk' fra Klosterbryggeriet.
-
Saknas det avsnitt?
-
Tito var leder af Jugoslavien indtil hans død i 1980. Efterfølgende blev landet splittet, og en borgerkrig hærgede området. Daniel har været i Beograd, og Steen har været på Refshaleøen. Derudover taler vi også om fodbold, ishockey og Steens guacamole. Vi drikker 'Økologisk Biere De Gaarde' fra Bryggeriet Kloster samt 'Cool Grape' fra Hartwall.
-
Vi er tilbage med sæson 4. Denne sæson bliver muligvis en anelse anderledes end de tidligere. Men vi taler stadig om en masse, vi drikker også stadig øl, og så løfter vi sløret for, hvorfor vi ikke har udgivet før nu.
-
En lille opdatering ang. vores podcast fra os til jer. Hvad skal der ske i 2024 og hvornår starter næste sæson? Lyt med og få et overblik over 'Knap en bajer op' i år.
-
Du har lige åbnet øjnene og ligger nu og overvejer om du dummede dig godt og grundigt til nytårsfesten igår. Du har ondt i håret, Wolt er forsinket, endnu engang, og du har glemt at købe cola. Det er den første januar og du har sikkert tømmermænd. Bare rolig. Du er ikke alene. Rejs dig ved træet der slog dig omkuld og start året med din yndlingspodcast ‘Knap en bajer op’. Godt Nytår.
-
Finders der noget mere dansk end julebryggen? Nej vel? Men hvor stammer traditionen fra og er J-dag bare et godt marketing stunt? Vi ser tilbage på sæson 3 - et par highlights, vores favoritemner, der bliver uddelt gaver og vi giver vores bud på en nytårsplayliste. Derudover kårer vi også sæsonens top-3 øl samt den værste. Tak til alle vores lyttere i sæson 3. Godt nytår.
-
I over 100 år har julemærkehjemmene taget sig af børn, der enten var syge eller mistrives. Med fem hjem fordelt rundt i Danmark gør de en kæmpe indsats for børn i alderen 7-14 år. Hvem fik idéen til julemærkehjemmene, og hvad har julemærker og syge børn med hinanden at gøre? Det er jul, og ingen jul uden film. Hvilke film er ifølge Rotten Tomato de 100 bedste? Vi har stadig en del låger til gode i vores øl-julekalender, og nogle taler mere til os end andre.
-
Julen nærmer sig, og ingen jul uden julemanden. En skikkelse, der har udviklet sig siden 400-tallet, og som de fleste børn i verden kender. En skorsten, en julesok og velgørenhed er led i fortællingen om den beskæggede mand, der flyver over himlen med sine rensdyr - men hvor stammer han egentlig fra, og hvor bor han i dag? Vi har alle et had/kærlighedsforhold til julemusik. Den er uundgåelig, den hygger og den irriterer - men hvordan skaber man egentlig et julehit, og hvilke tricks er der i den musiktekniske bog? Vi taler om Julemanden samt julehits, og så åbner vi flere låger i vores øl-julekalender.
-
Et begrænset område i Portugal, nærmere bestemt Douro-dalen, har patent på en særlig vin - en vin, som vi danskere aftager omkring 2,5 millioner liter af om året. Denne uge taler vi om portvin og deler et par sjove fakta om julen. Derudover har vi åbnet vores øl-julekalender - faktisk knapper vi de 4 første låger op.
-
Myten fortæller at verdens ældste flag blev sendt fra himlen i 1219 på en mark i Estland - lige siden er flaget blevet brugt i politik, indkørsler, på lagkager og når vi fejrer en bedrift. I denne uge taler vi om Dannebrog og Steen bliver testet i filmselskabernes intro-sekvenser. Vi drikker denne gang to alkoholfrie øl - nemlig Leffe Blonde 0,0% samt Leffe Bruin 0,0%.
-
Vi runder i denne uge en milepæl med afsnit nr. 50. Mærsk er et dansk multinationelt rederi og verdens største containerrederi. Siden grundlæggelsen i 1904 af Arnold Peter Møller, har virksomheden udviklet sig til en global leder inden for shipping, olie og gas, og logistik. Men hvordan startede det hele og hvordan blev koncernen den største af sin slags i verden. Derudover taler vi om butikskæden Aldi og de små ste(e)n som hjælper togskinnerne med at fragte dig fra den ene ende af landet til den anden. Vi drikker ‘Fafner’ fra Bryggeriet Frejdahl samt ‘Singha Lager’ fra Pathumthani Brewery.
-
Psykedeliske stoffer som LSD og såkaldt 'magiske' svampe har efterhånden været kendt i lang tid. Men hvad er det egentlig, stofferne gør? Hvorfor er de ulovlige, og er der nogle ting ved dem, som vi rent faktisk kan bruge i psykiatrien? Den 5. november er det Guy Fawkes Day, men hvad handler dagen om, og hvad er Krudtsammensværgelsen? Vi drikker Hancock Økologisk Pils, Hancock Black Lager & en Nordvest Porter fra Nørrebro Bryghus.
-
Vi er tilbage efter sygdom, og denne gang taler vi om dansk showbusiness. Populære grupper som Linie 3 og Ørkenens Sønner udspringer fra noget, men hvad? Vi forsøger at finde svaret i den danske revy og den danske ytringsfrihed. Derudover taler vi om verdenskortet, de længste strækninger og Danmarks højeste punkt. Vi drikke 'New England IPA' fra Anarkist Brewery og en lidt speciel 'Peanut Butter flavored Milk Stout' fra Belching Beaver.
-
Vi har allesammen et forhold til børne- og ungdomsprogrammerne på TV. Bamse, Kaj & Andrea, Ingeborg & Lillebror og mange andre kendte figurer har fulgt os igennem barndommen. Vi taler i denne uge om 'Børnetimen' og 60 år med børne- og ungdoms-TV. Derudover er oktober også tiden, hvor ånder, spøgelser og andre (u)hyggelige skabninger slår sig løs i jagten på at besætte en menneskekrop eller blot få slik ved naboen. Men hvor stammer Halloween egentlig fra, og hvor længe har vi fejret det i Danmark?
Vi drikker 'Pulp Art Ipa' fra Brooklyn Brewery samt 'A Ship Full Of Ipa 0,0%' fra Brutal Brewing.
-
En strid mellem to brødre udvikler sig til en årelang kamp mellem to af verdens største sportsbrands, en familie og en hel by i sydtyskland. På den ene side Adi, og på den anden side Rudi. Deres interne kamp om at være førende bidrager til den udvikling, vi ser inden for sportsudstyr, markedsføring og ikke mindst de penge der er i sport i dag. Vi taler om Dassler Brødrene, Adidas & Puma. Derudover taler vi om etikette ved fancy cocktail-arrangementer, som vi nyder at deltage i. Vi drikker 'Rød Mor' fra Refsvindinge Bryggeri og 'Økologisk Brown Ale' fra Ørbæk Bryggeri.
-
Andre seksuelle orienteringer end den heteroseksuelle blev engang betragtet som en sygdom og ulovliggjort. Et oprør på Stonewall Inn i New York satte imidlertid gang i en bevægelse, og i dag fejrer vi mangfoldigheden ved Pride. Vi taler om Pride, Stonewall Inn og kampen for ligestilling. Derudover vil vi også diskutere et nyt og meget imponerende spillested i Las Vegas ved navn 'The Sphere'.
Vi drikker (selvfølgelig) 'Stonewall Inn IPA' fra Brooklyn Brewery."
-
Siden 1993 har dette band fyldt dansegulvene med flere hundrede koncerter om året, og med en loyal fanbase er Kandis Danmarks ukronede konger indenfor dansktop. Vi kigger lidt nærmere på bandet og snakker om, hvorfor de har haft så stor succes. Steen er vendt hjem fra det forjættede land og har en masse gode oplevelser fra New York med hjem i rygsækken. Har han også taget bajere med hjem? Denne uge drikker vi 'Fulla IPA' fra Bryggeriet Frejdahl samt 'Mermaid Pilsner' fra Coney Island Brewery.
-
Et af de nye syv vidundere blev enten bygget af en gal mand eller en meget forelsket mand. Manden bag Taj Mahal byggede mausoleet til en af hans mange koner, Mumtaz Mahal, som døde i barselssengen. Men hvad får en indisk stormogul til at starte og fuldføre et så vanvittigt bygningsværk? Og hvordan har Taj Mahal det egentlig i dag? Derudover skal vi have en alvorlig snak om en meget sørgelig myg.
Vi drikker Harboe Årgangsbryg 2023.
-
I mere end 6 årtier har den amerikanske plastikdukke, Barbie, inspireret små piger over hele verden. Men plastikdukken har også været udsat for massiv kritik, nærmest fra starten. Hvad handler kritikken om, hvorfor blev Barbie populær, og hvilke tiltag har producenten Mattel iværksat for at fremtidssikre deres milliardforretning? Steen skal have en ny bil; gamle 'Silverflame' skal snart skiftes ud, så vi taler lidt om hans muligheder. Denne uge drikker vi en pilsner fra 'San Miguel' og en New England IPA: 'Dappeneur Solstrejf'.
- Visa fler