Avsnitt
-
I dette afsnit inviterer jordemoder og sygeplejerske Rikke Farnum sin kollega Julie i studiet. Julie er, ligesom Rikke, både jordemoder og sygeplejerske.
Rikke deler den personlige og rørende historie om fødslen af sit fjerde barn, Regitze, som kom til verden i uge 34. Hun fortæller om det akutte kejsersnit, de intense timer og dage på neonatalafdelingen, og om den svære oplevelse af at se sin lille pige lagt i respirator.
Hun beskriver de følelser der opstod, da hun ikke længere følte, hun kunne beskytte sin nyfødte datter, og hvordan det var at miste kontrollen over situationen.
Hun deler også ærligt om livet derhjemme efter udskrivelsen – hvordan det var at komme hjem til tre børn og samtidig skabe et roligt miljø for Regitze.
Vi taler om nervøsiteten for støj og uro, og hvordan hun efterhånden blev bevidst om, hvor stresset hun selv var midt i det hele.
En stærk og ærlig samtale om fødsel, forældreskab og de udfordringer, der kan følge med, når livet tager en uventet drejning. -
I denne uges afsnit har jordemoder og sygeplejerske Rikke Farnum inviteret @Carolinehulbaek i studiet.
Caroline og hendes mand begyndte for halvandet år siden at ønske sig et barn, men vejen der hen, er blevet noget mere bumpet end de havde drømt om.
Først en lang vej til forsøger på en normal cyklus, efter mange års brug af p-piller, samtidig et ihærdigt forsøg på at tracke hendes ægløsning, og efter mange måneder endelig en positiv graviditetstest.
Caroline begynder desværre at bløde og ender med en medicinsk abort.
Derefter går tiden igen med at lede efter dem der kan hjælpe og Caroline bliver igen gravid.
De holder vejret og håber, men kan mærke hvor svært det er oprigtigt at tro på det, når man samtidig er så sårbar.
Desværre bløder Caroline igen og det er desværre mistet igen.
Så hvad nu, skal de bare vente eller hvem kan hjælpe, det handler dagens afsnit om. -
Saknas det avsnitt?
-
I dette afsnit har vi fornøjelsen af at tale med @HelenaWitt, om den tidlige graviditet.
Helena er førstegangsgravid og deler sine oplevelser og tanker om den første tid, hvor kroppen begynder at ændre sig, og man oplever mange nye forandringer.
I samtalen med sygeplejerske og jordemoder Rikke Farnum fra @jordemoderhuset fortæller Helena om de mentale og fysiske forandringer, hun har gennemgået, og hvordan det føles at bære rundt på en stor hemmelighed, før man har delt nyheden med andre.
De taler også om tiden efter nyheden er offentliggjort, om det i graviditeten der har overrasket, det hun gerne ville have vidst inden hun blev gravid og meget mere.
Lyt med for at få et indblik i, hvordan Helena oplever at være gravid i hverdagen , og hvad hun gør for at forberede sig på alt det, der kommer. -
Idag har jordemoder og sygeplejerske Rikkefarnum fra @jordemoderhuset inviteret Jordemoder Mianne i studiet.
De taler om stamceller, Mianne har nemlig opsamlet stamceller fra nyfødte og sørget for at de kom sikkert i en fryser i Stockholm i flere år.
Hverken Rikke eller Mianne har en mening om hvorvidt kommende forældre skal vælge at deponerer deres babys stamceller.
Hensigten med afsnittet er at oplyse hvad det er vi kan bruge stamceller til, hvordan det foregår og hvad stamceller allerede benyttes til idag. -
Idag har jordemoder og sygeplejerske Rikkefarnum fra @jordemoderhuset inviteret parterapeut, familierådgiver, klinisk sexolog og jordemoder Marie Thjellesen i studiet.
I dagens afsnit taler de om hvorfor det kan være så svært i parforholdet.
Hvorfor bøvler parforholdet for mange børnefamilier?
Hverdagen ruller, tiden er knap, vi sammenligner os ofte, med alle de andre der kører med klatten.
Vi prioritere og planlægger og alligevel mærker mange en længsel efter det der var!
Hvordan møder Marie det enkelte par, når den ene part allerede har det ene ben ude af manegen.
Hvordan kan man trække en streg i sandet og starte “ forfra” og hvordan finder vi ud af hvad der skal være anderledes, så vi ikke slår os så meget på hinanden, men istedet finder tilbage til følelsen af samhørighed og forbundethed? -
Stine og hendes mand blev ved en scanning bekræftet i, at de ventede deres andet barn.
Den besked blev dog senere ændret til, at de ventede deres andet og tredje barn.
Idag har jordemoder og sygeplejerske @Rikkefarnum inviteret Stine Dal @jernmor i studiet.
I dagens afsnit taler de om dengang for 8 år siden, da Stine ventede tvillinger, om tiden op til fødslen, om fødslen af to små babyer, der blev født for tidligt, og om alle de tanker, følelser og oplevelser der opstår og skabes når vi står midt i livets største øjeblikke. -
I dagens afsnit har vi fornøjelsen af at tale med Astrid, som i mange år har arbejdet som jordemoder på fødegangen. Med tiden voksede hendes interesse for ultralydsscanninger, hvilket førte til en spændende karriere som sonograf.
I samtalen med sygeplejerske og jordemoder @rikkefarnum deler Astrid sin erfaring og indsigt i mødet med gravide og nye forældre. Vi dykker ned i, hvad hun er særligt opmærksom på under scanningerne, og hvordan hun hjælper med at skabe tryghed for forældre, der ofte kan være både spændte og nervøse.
Lyt med for at få et indblik i, hvad der sker bag kulisserne i en sonografs hverdag, og hvad der er vigtigt i arbejdet med ultralydsscanninger. -
Mette kom tilbage fra barsel for 4 måneder siden. Nu er hun gået på barsel igen og venter sit tredje barn om ca 3 uger.
Idag har jordemoder og sygeplejerske Rikke farnum inviteret Mette i studiet.
Mette Elsker sit arbejde!
Inden hun fik børn, arbejdede hun fra morgen til aften, og kunne ikke se sig selv forlade sin arbejdsplads for at holde barsel.
I dagens afsnit taler vi om hvordan det kan lykkedes at balancere en familie, der snart består af 3 små børn og to voksne, med et arbejde der normalt krævede alt hendes tid.
-
Charlotte var kun 33 uger henne, da hun blev alvorligt syg med svangerskabsforgiftning og måtte føde sine tvillinger ved kejsersnit. De to drenge er vokset sig store og stærke, men det var en kæmpe omvæltning at starte sit forældreskab på en afdeling hvor det i perioder mest er personalet det passer ens børn og hvor man ikke har meget privatliv. Charlotte fortæller om ugerne på neonatalafdelingen og giver sine helt personlige råd til forældre der kommer i samme situation
-
Trine drømmer om en familie sammen med Martin. De har mødt hinanden som unge og starter projekt baby op i slutningen af 20erne. Efter at have forsøgt på naturligvis, søger de hjælp og forklaring. Det viser sig at der ikke er en forklaring og at årerne går. Angsten for aldrig at blive gravid vokser og trods sårbarhed og angst fortsætte de.Stopknappen kan de ikke finde midt i det brændende ønske om at få et barn.Efter mange år bliver Trine gravid og sårbarheden følger med.Hvor går man hen, når angsten for at miste sit ufødte barn, er så opslidende?
-
Trine drømmer om en familie sammen med Martin. De har mødt hinanden som unge og starter projekt baby op i slutningen af 20erne. Efter at have forsøgt på naturligvis, søger de hjælp og forklaring. Det viser sig at der ikke er en forklaring og at årerne går. Angsten for aldrig at blive gravid vokser og trods sårbarhed og angst fortsætte de.Stopknappen kan de ikke finde midt i det brændende ønske om at få et barn.Efter mange år bliver Trine gravid og sårbarheden følger med.Hvor går man hen, når angsten for at miste sit ufødte barn, er så opslidende?
-
Kejsersnit er en stor operation, idag føder ca. hver femte kvinde ved kejsersnit. Og bagefter, hvad så? Hvor lang tid tager det at komme sig efter et kejsersnit og er der forskel på den genoptræning, der anbefales, for kvinder der har født ved kejsersnit?Hvordan reagerer nervesystemet på en operation? Det og mange andre emner tages op I det her afsnit, hvor Jordemoder og sygeplejerske Rikke Farnum taler med fysioterapeut Heidi Holm, der er indehaver af Mit Kejsersnit. Rikke arbejder hver dag med kvinder der født og hun har selv fået kejsersnit med sit fjerde barn. Heidi har de sidste mange år fokuseret på at hjælpe kvinder med genoptræning efter et kejsersnit.
-
Vi står midt i ægteskabet, forældreskabet og kigger os selv i spejlet. Fra den ene dag til den anden, er der pludselig tre mennesker på matrikelen, og det er tydeligt hvem der er chefen, mange ting er forandret. Jordemoder Rikke har endnu engang Debbie med i studiet, hvor vi snakker om de tanker og følelser hun oplevede da hun og hendes mand blev forældre. Hun spekulerer på hvordan hun skal man leve op til moderidealerne og hvordan hun husker sig selv. Er der plads til og hvordan skal vi tackle og forstå den identitetskrise, det faktisk også er at få et barn. Forældreskabet er så svært, fordi det udfordrer og presser os, vi bliver usikre, fordi ingen i virkeligheden ved, hvordan de skal gøre det.
-
Da Debbie bliver gravid er hun i tvivl om hvem hun bliver og hun er ikke begejstret ved tanken om forandringerne. Jordemoder Rikke fortsætter snakken med Debbie om hvordan msn håndterer alle de anbefalinger og høflige anvisninger der uforbeholdent tikker ind? Og skal alle de anbefalinger altid følges, for at få en “god” graviditet. Hvordan er en ferie sydpå uden så meget som en promille i blodet? Og kan graviditetssukkersyge og følelsen af en Ok graviditet gå hånd i hånd.
-
Skal ønsket om at få et barn stå først på ønskelisten, når man tager beslutningen? Debbie elsker Hans, driks og friheden til at gøre lige hvad hun vil. Jordemoder og sygeplejerske Rikke Farnum har inviteret Debbie i studiet til en snak om de tanker man gør sig i tiden op til at tage beslutningen om at få et barn. Debbie er mor til Romeo på tre måneder og det lå bestemt ikke altid i kortene, at hun skulle være nogens mor.