Avsnitt
-
Hej igen! Vi håber, at I nød sidste måneds podcast og forhåbentlig fik lyttet til de to album. I dag sker der store omvæltninger, hvor vi bevæger os ind i nutiden med to potentielle nyklassikere i form af Titanic Rising af Weyes Blood og What's Your Pleasure? af Jessie Ware. Desuden har vi taget imod jeres kritik og arbejdet med lydsiden, så podcasten gerne skulle lyde bedre end nogensinde før. Så sæt jer godt til rette, og lad Intermezzo runde jeres påskeferie af på smukkeste vis i samarbejde med to popdronninger.
-
Vi er tilbage! En hel ny sæson er skudt i gang, og langt om længe lykkedes det os at få optaget en ny episode. Denne gang bevæger vi os, som lovet, mod to nyklassiske debutalbums; et regulært debut-derby. Lokationen er det centrale Aalborg, hvor en ny lejlighed indvies af Björk, James Blake og ikke mindst Intermezzo.
Weekenden er lige om hjørnet, så læn dig tilbage og lad dig inspirere til nye musikalske oplevelser.
-
Saknas det avsnitt?
-
Nyt år, ny musik... til jer selvfølgelig. 2021 skulle gerne være året, hvor vi lægger det herrens år 2020 bag os. Men ikke alt fra 2020 skal glemmes. Vi giver jer i dag den musik, der førte os igennem pandemi og pressemøder, såvel som studentertid og sommerfester. 2020 vil også blive husket som året, hvor Intermezzo gik i luften, aldrig landede og gav den gode musik tilbage til det danske folk. Og det stopper ikke her. For nu giver vi jer en forsinket julegave med den allerbedste musik fra det allerværste år. Sæt dig godt til rette, smæk fødderne op og tag imod den bedste opskrift på et nyt 2021.
-
Vi er tilbage! Det tog lidt tid, men til gengæld skulle Asgers stemme være til at genkende denne gang. Vi bevæger os denne gang ind på moderne grund, når Tom Scotts jazz-rap og Adam Granduciels rockrenæssance bliver udgangspunkt for Intermezzos anden episode.
Lyt med, når vi gennemgår albummene Lost in the Dream og Avantdale Bowling Club.
-
Lyt med, når vi gennemgår to 80'er-depressive albums, der på trods af en divergerende lyd og dets udtryk forsøger at skildre Vestens politiske, sociale og værdimæssige forfald under den økonomiske recession og neoliberalismens fremgang. Vi er musikalske fan-boys og nørder, der godt kan føle sig lidt bedre end jer andre (og det er vi nok også), men vi synes, at I bør lytte med alligevel.