Avsnitt
-
*Næste episode udgives i morgen d. 28/7*
Afhængighed har altid en pris. Spørgsmålet er bare: hvor høj?
I denne nye serie på fem episoder følger jeg Benjamin Wulff. i Gennem hans historie undersøger vi, hvad afhængighed koster, altså når den bliver en følgesvend, man ikke kan slippe.
For afhængighed viser sig i mange former. Den kan være kemisk. Den kan være social. Den kan gemme sig i alt fra stoffer og shopping til spil og selvdestruktive mønstre. Men uanset formen er regningen den samme: afhængighed tærer på livet, relationerne og os selv.
Benjamin møder mig i en lyserød leopardskjorte. Han ligner lidt en rockstjerne med sit lange hår, men er samtidig ualmindelig imødekommende. Vi mødes på stationen i Kokkedal, hvor han insisterer på at hente mig og køre mig til sit hus i Fredensborg, hvor vi optager episoderne. Allerede dér fornemmer jeg de forskellige sider af hans personlighed: flamboyant og farverig, men også åben og gæstfri.
Vi starter på barndommens gade, hvor Benjamin voksede op med en mor, der både misbrugte og slog. Vi fortsætter ind i teenageårene, hvor han selv begynder at dulme smerten med stoffer.
Og vi følger ham videre ind i voksenlivet, hvor afhængigheden blev en fast følgesvend - med store konsekvenser for kærligheden, familie og troen på sig selv.
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
I den sidste dobbeltepisode møder du den smilende Sabha. Lige med Sabha er det svært at vide, hvor man skal starte. Indtil nu har livet været som den største rutsjebane i Tivoli, hvor turen går op og ned.. og op og ned.
Sabhas historie starter ved udkanten af Irak, hvor han vokser op i en primitiv FN-flytningelejr med konstant frygt for at den iranske regering vil tage hans far, som var politisk modstander af regimet til fange og udsætte ham for det værste.
Derfra bevæger vi os videre til Sabhas vej til Danmark og ind i den hårde kriminalitet, hvor han solgte og transporterede stoffer rundt mellem hovedstaden og Jylland. En levevej der endte brat og med følelsen af svigt overfor sig selv og sine nærmeste, men som også skulle vise sig at være vendepunktet i hans turbulente liv.
Men på dette tidspunkt lykkelig uvidende om, at han stadig står overfor sit livs måske største nedtur..
Støt Hjerterummet med et valgfrit beløb på MobilePay: 77365 Søg om at blive frivillig hos Hjerterummet lige her. Podcasten er produceret af Ugli Fruit Productions i samarbejde med Green Click, Hjerterummet og Blå Kors.
Derudover er podcasten blevet til virkelighed med støtte fra:
Michael Sørensen, Uffe Koch, Søren Øglend, Daniel Nybroe Andersen, Morten Juhl, HADE Videomakers (video til markedsføring) og Mie Heiberg
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
Saknas det avsnitt?
-
*Næste episode udgives d. 23/7*
I den sidste dobbeltepisode møder du den smilende Sabha. Lige med Sabha er det svært at vide, hvor man skal starte. Indtil nu har livet været som den største rutsjebane i Tivoli, hvor turen går op og ned.. og op og ned.
Sabhas historie starter ved udkanten af Irak, hvor han vokser op i en primitiv FN-flytningelejr med konstant frygt for at den iranske regering vil tage hans far, som var politisk modstander af regimet til fange og udsætte ham for det værste.
Derfra bevæger vi os videre til Sabhas vej til Danmark og ind i den hårde kriminalitet, hvor han solgte og transporterede stoffer rundt mellem hovedstaden og Jylland. En levevej der endte brat og med følelsen af svigt overfor sig selv og sine nærmeste, men som også skulle vise sig at være vendepunktet i hans turbulente liv.
Men på dette tidspunkt lykkelig uvidende om, at han stadig står overfor sit livs måske største nedtur.
Støt Hjerterummet med et valgfrit beløb på MobilePay: 77365 Søg om at blive frivillig hos Hjerterummet lige her. Podcasten er produceret af Ugli Fruit Productions i samarbejde med Green Click, Hjerterummet og Blå Kors.
Derudover er podcasten blevet til virkelighed med støtte fra:
Michael Sørensen, Uffe Koch, Søren Øglend, Daniel Nybroe Andersen, Morten Juhl, HADE Videomakers (video til markedsføring) og Mie Heiberg
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
*Næste episode udgives 21/7*
I denne tredje episode møder du Mikkel. En ung sangskriver og rapper på 29 år, som er hyppig gæst i Hjerterummets ungecafé.
I Hjerterummets Ungecafé mødes jævnaldrende flere gange om ugen, som har det tilfælles, at de på en eller anden måde bokser mod det etablerede system, normen og forventninger, som er svære at leve op til. Her bliver der ikke stillet krav - Der bliver i stedet tilbudt vejledning, hygge og en skulder at græde ud ved, når følelser og tårer bryder facaden. Kort sagde er Ungecaféen et frirum fra et voksenliv, som er så satans kompliceret at navigere i.
Mikkel har på overfladen levet en helt almindelig barndom med rent tøj i skabet, aftensmad på bordet og en skolegang som blev passet. Men sandheden var en anden, og som Mikkel selv siger; Jeg havde det hele, men alligevel ingenting.
Han levede sine unge år med en dysfunktionel mor og senere plejefamilie, hvis opdragelse bestod af psykisk terror som splintrede hans eget selvbillede, og den svære barndom blev erstattet af stoffer, kriminalitet og en uretfærdig kamp mod systemet.
Støt Hjerterummet med et valgfrit beløb på MobilePay: 77365 Søg om at blive frivillig hos Hjerterummet lige her. Podcasten er produceret af Ugli Fruit Productions i samarbejde med Green Click, Hjerterummet og Blå Kors.
Derudover er podcasten blevet til virkelighed med støtte fra:
Michael Sørensen, Uffe Koch, Søren Øglend, Daniel Nybroe Andersen, Morten Juhl, HADE Videomakers (video til markedsføring) & Mie Heiberg
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
*Næste episode udgives 17/7*
I denne anden episode møder jeg Thomas Frank i hans lejlighed, hvor det føles lidt som at træde ind i fortiden. De brunlakeret og rustikke reoler og spisebordet pryder dagligstuen og det knap så flade fladskærms tv står i hjørnet omringet af store højtalere, som er taget direkte ud af et hjem fra 90'erne.
Men for Thomas Frank har det materialistiske ingen betydning og står det til ham skal møblerne ALDRIG skiftes ud. De minder ham om Stine, som kort kan beskrives som hans eneste ene. Hun er en central del af Thomas' historie, som strækker sig hele vejen fra Herning, Århus til Aalborg, hvor han møder Stine i den periode, hvor han er hjemløs og stærkt alkoholiseret.
En historie som i den grad er brygget på tro, håb og kærlighed, men også hvordan man tackler og håndterer den ultimative sorg, når man må sande, at man har mistet sit livs store kærlighed.
Før Jakobs (podcastens vært) møde med Thomas Frank begik han den fejl at antage han ville mere med sit liv. Du ved. Sige farvel til miljøet og etablere sig. Overbevisningerne dansede i den grad tango med fordommene, for han må bare sande at Thomas er tilfreds med tilværelsen. Han ønsker ikke at leve efter normen og for ham er det kaotiske liv lig med karriereræs, 8-16 jobs og dyre lån, som skal finansiere den lækre bil og det alt for store hus.
Støt Hjerterummet med et valgfrit beløb på MobilePay: 77365. Søg om at blive frivillig hos Hjerterummet lige her. Podcasten er produceret af Ugli Fruit Productions i samarbejde med Green Click, Hjerterummet og Blå Kors.
Derudover er podcasten blevet til virkelighed med støtte fra:
Michael Sørensen, Uffe Koch, Søren Øglend, Daniel Nybroe Andersen, Morten Juhl, HADE Videomakers (video til markedsføring) og Mie Heiberg
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
*Næste episode udgives d. 15/7*
I denne første episode møder du den aldrene Klavs. Han kommer fra et trygt hjem, hvor han så sine forældre kere sig om andre. Det har han helt sikkert været den inspiration, som gjorde at han i en ganske ung alder valgte at blive udsendt med det amerikanske Røde Kors til områder, hvor befolkningen i den grad havde brug for en hjælpende hånd.
I 22 år oplevede han de værste uhyrligheder i bl.a. El Salvador, Ghana og Etiopien, hvor borgerkrige, hungersnød og massedrab fik det værste frem i mennesker. Han så bl.a. sin kæreste blive skudt på klods hold, men oplevede også på første række, hvordan uskyldige børn blev voldtaget og dræbt.Det var uhyrligheder som han i den grad betalte prisen for, da han kom hjem og som årene gik trak ham dybere og dybere ned i kulsort hul.
Støt Hjerterummet med et valgfrit beløb på MobilePay: 77365 Søg om at blive frivillig hos Hjerterummet lige her. Podcasten er produceret af Ugli Fruit Productions i samarbejde med Green Click, Hjerterummet og Blå Kors.
Derudover er podcasten blevet til virkelighed med støtte fra:
Michael Sørensen, Uffe Koch, Søren Øglend, Daniel Nybroe Andersen, Morten Juhl, HADE Videomakers (video til markedsføring) og Mie Heiberg
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
Denne episode berører selvmord og overgreb. Hvis du selv har mørke tanker, eller sidder i en svær situation, så søg hjælp. Ring til Livslinien på 70 201 201.
_________________
Dette er anden og sidste del af Nannas fortælling.I første del hørte vi om en barndom, der blev stjålet. En opvækst splittet ad af morens tunge misbrug og den vold, der altid lurede bag kulisserne, som gjorde at Nanna aldrig følte at hun nåede at være barn.
Men de sværeste år venter stadig. De år, som Nanna i dag betegner som de absolut hårdeste i sit liv.
Vi spoler nu tiden frem til de sene teenageår. Året er 2017 - og alt er langt fra perfekt, men Nanna begynder langsomt at bryde fri af de gamle mønstre. Lige indtil den dag, hvor det hele bliver slået i stykker igen.
Hendes søster bliver udsat for et seksuelt overgreb og kort tid efter følger mørket i form af en dyb depression og selvmordstanker. Det sender Nanna ud i en krise, der er ved at knække hende fuldstændig. Men denne episode handler også om det, der sker, når man nægter at give op. For hvad er det, der blev afgørende for, at Nanna alligevel står stærkt på den anden side i dag? Og hvordan finder man styrken til at bryde mønsteret, så man ikke træder i sin mors fodspor?
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
Endnu en gang skal vi bevæge os ind i en barndom, der slet ikke blev, som den burde. En opvækst splittet ad af svigt, alkohol og vold.Igennem to episoder fortæller jeg Nannas historie, som er historien om at få sin barndom stjålet. Om at leve i konstant frygt og med en tung skyld, mens man hele tiden er bange for, hvad det næste sekund bringer.
I denne første del følger vi Nanna fra de tidlige år og op til teenageårene. Efter forældrenes skilsmisse synker hendes mor dybt ned i et alkoholmisbrug og bliver fuldstændig utilregnelig, hvor Nannas far bliver hendes eneste tryghed og faste holdepunkt i tilværelsen. Men hun er overladt til en hverdag, hvor misbruget og volden hele tiden lurer bag kulisserne – klar til at bryde frem, når man mindst venter det.
Så de spørgsmål, jeg søger svar på i denne episode, er: Hvordan bygger man overhovedet sin identitet, når barndommens glæde er blevet frataget en? Og hvad stiller man op, når ens eneste tryghed i tilværelsen pludselig ligger på hospitalet – i livsfare efter en ulykke?
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
VIGTIGT: I episoden omtales selvmord. Har du selvmordstanker, så kontakt Livslinien på 70 201 201.
NB: Episoden blev udgivet første gang i 2022.
Lars har været udsendt til både Irak og Afghanistan. I Irak bliver han overfaldet af én af sine egne. Et overfald, der er meget voldsomt og Lars er tæt på at miste livet. Voldsmanden bliver repatrieret og Lars fortsætter sin mission i Irak. Men da han kommer hjem, står han overfor sin voldsmand igen og vreden og frustrationen inde i Lars vokser - noget er, som det ikke skal være, men trods den ulmende PTSD ryger Lars afsted til Afghanistan. Men efter hjemkomsten derfra vælter læsset. Der er sket mange ting i mellemtiden, som er med til at puste til det svigt, som Lars oplevede i Irak.
Skilsmisse og selvmordsforsøg - en kvinde på Lillebæltsbroen med en dreng i hånden stopper Lars og får ham på andre tanker. Han ´redder´ livet og begynder langsomt at vende tilbage - tilbage til Lars, ikke den samme, men en ny Lars.
Han løber for livet - og løber for sin ven, Mads Lerche Rasmussen som mistede livet i Afghanistan d. 17. juni 2009.
Podcasten er produceret af Ugli Fruit Productions i samarbejde med Veterankortet.dk og Udsendt Af Danmark og med støtte fra Salling Fondene.
Find flere Veteranhistorier episoder her
Musikken er produceret af Mikkel Povlsen og du finder mere med ham på Soundcloud
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
En vigtig advarsel, før vi overhovedet begynder: Denne episode handler primært om selvmord. Har du tanker om selvmord, så kontakt livslinjen på 70 201 201.
Igennem længere tid levede Bo Øslunds far med bristede drømme og en tiltagende følelse af dyb meningsløshed. En følelse, som han dulmede med alkoholen, men som til sidst nåede et punkt, hvor han ikke kunne være i livet mere.
For Bo ramte den virkelighed med ét enkelt telefonopkald. Beskeden om, at hans far havde taget sit eget liv, efterlod Bo tilbage som den hængte mands søn.
Det blev starten på en tung sorg, som fik definerende betydning for det meste af hans fremtidige liv. Og der skulle gå rigtig, rigtig mange år, før han kunne sætte et endeligt punktum.
Så de spørgsmål, jeg søger svar på i denne episode, er: Hvordan navigerer man igennem en sorg, der søger sin endelige afklaring? Og hvordan påvirker det et menneskes liv, at man skal leve videre som den hængte mands søn?
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
I sidste episode hørte vi om de første, dybe svigt fra Sheilas mor. Vi hørte om en lille pige, der desperat forsøgte at navigere i en konstant uforudsigelighed – og som blev efterladt med en tung byrde af skyld, skam og følelsen af altid at være i vejen.
Og vi fortsætter, hvor vi sluttede den første del af Sheilas historie. Hun er stadig i skolealderen, og trives på ingen måde. Hverdagen er i forvejen rå, men herfra bliver det nærmest kun værre.
Hendes mor møder et nyt slæng. Det betyder, at misbruget flytter væk fra de offentlige bodegaer og rykker ind i nogle “i gåseøjne” hjemlige omgivelser - dvs. fester i uhumske og alkoholiserede lejligheder, hvor der overhovedet ikke bliver sat grænser. Og her bliver Sheila vidne til det absolut mest voldsomme, de voksnes verden har at byde på. Et blodigt knivstikkeri. Og en voldtægt.
Men midt i alt det voldsomme er det her også historien om et vendepunkt. For vi taler også om, hvordan Sheila brød mønstret og hvad det krævede at slippe fri.
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
I sidste episode hørte du om konsekvenserne ved at vokse op i skyggen af flaskerne. Om den usynlige byrde, som alt for mange børn bærer i ensomhed, fordi det er for svært at tale om. Så derfor bryder vi i de næste to episoder tabuet igen.
Du skal nu møde Sheila. Hun er, ligesom Thor, et bodegabarn. Med en rå og usminket ærlighed åbner hun op for en barndom, der aldrig nogensinde burde have fundet sted. Hendes opvækst var nemlig præget af alkohol i massive mængder, mens hun også har været vidne til vold, knivstikkeri og en voldtægt. Det er historien om et massivt, uforståeligt svigt – og om den skyld, den skam og den dybe følelse af aldrig at være god nok, som voksnes misbrug planter i et spædt sind
Men det er også historien om at bryde mønstret. Om at finde en vej ud, selvom livets indledende kapitler var stopproppet med uretfærdighed.
Så spørgsmålene, jeg forsøger at finde svar på i de næste to episoder, er: Hvordan finder et barn styrken til overhovedet at navigere i det konstante svigt? Og hvorfor lykkes det for nogle at kæmpe sig igennem og stå stærkere på den anden side?
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
** Episoden blev første gang udgivet d. 11/6-2025 **
I denne episode taler jeg med Gitte, der lever med døden som en stille følgesvend. For da hun er i sin bedste alder, finder hun en knude under brystet. Det bliver starten på et langt og utilregneligt forløb med undersøgelser, ventetid og angst - hvor gode og dårlige nyheder hele tiden krydser hinanden og vender op og ned på håbet. En rejse, hvor døden ikke længere er noget, der sker for andre, men noget hun selv må lære at leve med som en del af livet.
Så spørgsmålene og det jeg forsøger at finde svaret på i denne episode er: Hvordan lever man meningsfuldt, når man ved, at man aldrig bliver rask? Og hvordan føles det at få at vide, at man er kronisk syg - netop som man er begyndt at tro, at det værste er overstået?
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
Et ’bodegabarn’ er betegnelsen for at vokse op i et hjem med alkoholmisbrug. Og desværre er det stadig et enormt tabu for rigtig mange at tale om - selvom hvert tiende barn oplever det.
I de næste tre episoder bryder vi tavsheden og du skal møde to mennesker med hver deres historie om at leve i skyggen af flaskerne.
Thor, som du skal møde i denne episode, voksede op med både en alkoholisk mor og far. Hans barndom var styret af forældrenes misbrug og en konstant, opslidende uforudsigelighed. Men midt i afhængigheden skete der det, der desværre ofte sker: At barnet tager det hele på sine skuldre. For i sidste ende var det Thor, der stod tilbage og baksede med en skam og en skyld, som slet ikke hørte til hos ham.
Så spørgsmålene, jeg forsøger at finde svar på i denne episode, er: Hvordan navigerer man overhovedet som et lille barn igennem så voldsom en uforudsigelighed? Og hvad er det egentlig, der gør, at Thor i dag har brudt mønstret og skabt et klassisk liv hvor forudsigeligheden er normen?
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
Jeg er taget til København - udenfor hospicets rammer. Her møder jeg Maria Månsson - journalist og podcaster på What2Watch. Kort tid inden vores samtale har hun mistet sin far til en sygdom, som langsomt brød kroppen ned.
Og det vi skal tale om er alt det, der går forud for dødens indtræden: Du ved: Når man forsøger at kontrollere det ukontrollerbare. Når man står midt i afmagten og alligevel prøver at være den stærke.
Og når man må erkende, at det er på tide at give slip.
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
I den første del af Frejas fortælling fulgte vi hende gennem de mest skæbnesvangre dage i hendes liv. Vi var med hele vejen fra det, der skulle have været et simpelt rutineindgreb, til de mest uforudsigelige og kaotiske timer på hospitalet – timer, der endte med, at Frejas mor blev båret ud i en kiste.
At miste det menneske, man elsker højest, på den måde er ikke bare et tab. Det er et traume. Det er et chok, der har flået fundamentet væk under fødderne på Freja og efterladt dybe, rå spor i hendes sjæl.I denne episode dykker vi ned i tiden efter chokket. Vi skal helt tæt på selve sorgen og den svære bearbejdelse – fra de allerførste, tunge dage, hvor alt føltes uvirkeligt, og frem til i dag.
Spørgsmålene, jeg søger svar på nu, er: Hvordan lærer man at leve med det store tab, der kom uden varsel? Hvordan navigerer man i de dybe spor, traumet har efterladt? Og hvad har Freja været tvunget til at gøre for at finde fodfæste og komme om på den anden side?
Men vi starter dér, hvor vi sluttede sidst. Frejas mor har netop trukket vejret for sidste gang, og familien står nu tilbage i det chok, der følger, når det uforståelige pludselig er en realitet.
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
Døden er uretfærdig. Den tager ikke højde for, hvordan du har levet dit liv. Den er kold og ligeglad med, om du har været god og ærlig, eller bedragerisk og ond. Den følger ikke en logik, vi kan forstå.Freja, som du skal møde i denne episode, stod et sted i livet, hvor fødderne var plantet solidt i jorden. Hun var midt i hverdagens små og store planer, og alt var, som det skulle være.
Men i løbet af bare et par skæbnesvangre dage i efteråret 2025. Her blev Frejas mor – hendes klippe, hendes fortrolige og hendes evige støtte – pludseligt taget fra hende.Det var her, stilheden blev larmende, og hvor det liv, hun kendte, forsvandt på et øjeblik.
I de næste to episoder følger vi Freja gennem magtesløsheden og det traumatiske tab. Vi er med hele vejen – fra det, der skulle have været et simpelt indgreb, til de tumultariske timer på hospitalet, hvor moderen svævede mellem liv og død. Lige indtil det øjeblik, hvor der ikke var mere at gøre, og alt blev stille.
Så spørgsmålene jeg søger svarene på i denne episode er: Hvordan balancerer man mellem at være den stærke og handlekraftige, når man samtidig står midt i den totale magtesløshed? Og hvordan kan døden – og det voldsomme tab af sin mor – alligevel ende med at lære én at stå stærkere i livet bagefter?
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram -
I denne episode fortsætter vi Sabrines historie. Vi møder hende ca. 15 år senere, hvor hun har stiftet familie, fået 2 børn og forsøger at leve op til de forventninger, verden har til hende. Hun gør det, man "bør" gøre, mens hun håber på, at trygheden følger med i købet.
Men omkring 2021 ramte sammenbruddet. Facaden krakelerede, og senere skar hun forbindelsen til sin fortid og de mennesker, hun før havde lænet sig op ad. Men prisen for friheden var en ensomhed så dyb, at hun første juledag sad alene på gulvet i en tom lejlighed med en frysepizza og mærkede tankerne om det værste tage over - og igen skal jeg advare om, at vi i denne episode berører emnet selvmord.
Så spørgsmålene, jeg forsøger at finde svarene på i denne episode, er: Hvordan bryder man med normen og andres forventninger, når prisen er alt? Og hvordan trodser man ensomheden og genvinder styrken i livet, når man har ramt bunden?
Men før vi kommer til den del, så skruer vi tiden en lille smule tilbage, hvor jeg starter med at spørge Sabrine, hvordan hun vil beskrive sig selv før sammenbruddet.
Følg mig på LinkedIn
Følg I Hjertet på Danmark på TikTok
Følg mig på Instagram - Visa fler